Nyt pyrolyseanlæg i Nyborg skal genanvende 30.000 ton dæk om året
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt pyrolyseanlæg i Nyborg skal genanvende 30.000 ton dæk om året

Illustration: dechevm / bigstock

Når gamle bildæk har levet deres liv ud, bliver de typisk enten brændt eller lever videre som granulat i asfalt og kunststofbaner. Men der er også en tredje mulighed: At de bliver skilt ad til deres bestanddele i en pyrolyseproces.

Det er netop planen for 30.000 ton dæk om året, når et stort pyrolyseanlæg til genanvendelse af dæk åbner i Nyborg i 2021. Det skriver virksomhederne bag, Windspace og Elysium Nordic, i en pressemeddelelse.

Anlægget til cirka 300 millioner kroner skal sende dækkene igennem det varme, iltfrie miljø i pyrolyseprocessen for at dele dækkene op i olie, gas, stål og stoffet carbon black. Det er tilføjet dækkene for at agere pigment og forstærke dækkenes gummi. Når materialerne er adskilt, skal de sælges videre i den cirkulære økonomis ånd.

Men da de fleste danske dæk allerede bliver afhændet til virksomheder for eksempel for at omdanne dem til granulat, skal Elysium Nordic – virksomheden bag det kommende fynske pyrolyseanlæg – importere dæk fra det øvrige Norden for at kunne producere carbon black. Det sorte pulver af kulstof vil de efterfølgende sælge videre til hovedsageligt centraleuropæiske dæk- og gummiproducenter.

Fra dæk til carbon black

Carbon black er en vigtigt ingrediens i dæk: Et sted mellem 20 og 35 procent af dækket består af Carbon Black, viser en analyse udarbejdet for Miljøstyrelsen af Teknologisk Institut i 2016.

Typisk produceres det sorte kulstofpulver fra ny, hvor der ifølge pressemeddelelsen fra Windspace skal mellem 1,5 kg og 2 kg olie til for at producere ét kg carbon black. Med pyrolyse er det muligt at adskille dækkenes ingredienser, så man kan genudvinde det carbon black, der oprindeligt blev brugt til at producere dækkene, og anvende det igen – hvis det har den rigtige kvalitet.

Pyrolyse er en kemisk proces, hvor materialer varmes op uden adgang til ilt, så oxidationsprocesser kun sker i meget begrænset omfang. Det kan man for eksempel gøre ved hjælp af en kvælstofatmosfære, vakuum eller ved, at pyrolysegasserne føres modstrøms gennem reaktoren.

Processen spalter de organiske materialer i de gamle dæk, og der dannes gasser, olie, stål og koks lavet af kulstof, som kan forarbejdes til carbon black.

Men den Carbon Black, der dannes, har ikke nødvendigvis den rette klassifikation for at kunne indgå i produktionen af nye dæk. Analysen fra Teknologisk Institut nævner, at flere pyrolyseanlæg er lukket ned, fordi de ikke kunne sælge den producerede carbon black kommercielt.

Den rette kvalitet

Jens Elton Andersen – direktøren i Windspace, som står bag Elysium Nordic og det kommende anlæg – mener dog sagtens, at anlægget kan producere carbon black i kvaliteter, der kan sælges til dækfabrikanterne og bruges i produktionen af nye dæk. Endda store mængder af det: 9.000 ton om året.

Det kan lade sig gøre, fordi de genvundne materialer fra hver pyrolyseproces behandles for sig, og hvert batch testes for indhold og funktionsegenskaber, fortæller han.

»Egenskaberne justeres med input af forskellige typer dæk og processtyring, så vi sikrer os, at vi fortsat overholder parametrene for anvendelse af den genvundne carbon black til fremstilling af dæk eller anden gummiproduktion,« siger Jens Elton Andersen til Ingeniøren.

24.000 ton CO2 sparet

Ifølge pressemeddelelsen vil pyrolyseanlægget spare atmosfæren for 24.000 ton CO2 om året, fordi den forventede årlige genvinding på 9.000 ton carbon black betyder, at det ikke skal produceres fra ny.

Men i det regnestykke er CO2-udgifter fra transporten af de brugte dæk fra Norden og den færdige carbon black til Centraleuropa ikke trukket fra, fortæller Jens Elton Andersen.

Til gengæld er der andre klimagevinster at hente. De overskydende gasser og noget af olien skal bruges til at dække anlæggets eget energiforbrug, så det bliver selvforsynende.

Samtidig er virksomhederne bag projektet ved at udarbejde en aftale med fjernvarmenetværket i Nyborg om at sende anlæggets overskudsvarme ud i byens fjernvarmenet.

Anlægget forventes at stå færdigt i 2021.

Emner : Biler
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis der kan udvindes 1/3 af dækkets vægt som carbon Black, og der kan produceres 9.000 ton ud af 30.000 dæk, så må et dæk vel veje i omegnen af 900 kg.

  • 6
  • 3

Hvorfor lige Nyborg?

Var det ikke smartere at lægge anlægget hvor råvarerne er? Handler det om støttekroner eller er der en god begrundelse?

  • 0
  • 0

Det virker som en meget forsimplet beregnet CO2 besparelse. Umiddelbart udleder 1 kg jomfrueligt carbon black ca 2,4kg CO2eq (kilde: Thinkstep), men bare fordi man så ikke skal producere nyt materiale, er pyrolyse jo ikke miljømæssigt en gratis proces. Dækkene skal varmes op til minimum 500 grader i processen, hvilket vel kræver noget energi? Det nævnes i artiklen, at man vil udnytte den producerede gas og olie til denne opvarmning, men kunne godt tænke mig, at se regnestykket i forhold til den energimængde der skal bruges. Hvordan ser det samlede CO2-aftryk ud for 1 kg carbon black produceret ved pyrolyse af dæk, sammenlignet med 1 kg jomfrueligt materiale? Og her skal naturligvis inkluderes transport af dækkene til anlægget, da dette må forudses, at være et ikke ubetydeligt bidrag.
At pyrolyse så kan være en god måde at bortskaffe brugte dæk på, p.g.a. højt indhold af tungmetaller og andet toksisk, er en anden form for miljøgevinst end for klimaet.

  • 1
  • 1

Typisk for sådanne projekter lyser neonskiltet med de 24000 tons sparet CO2 op. Fint nok.

Men som man skriver

"Men i det regnestykke er CO2-udgifter fra transporten af de brugte dæk fra Norden og den færdige carbon black til Centraleuropa ikke trukket fra, fortæller Jens Elton Andersen."

Miljøgevinsten skal også lige regnes op imod en investering på samme 300 millioner kroner i anden ren teknologi.

Carbonblackpris ligger som færdigleveret i omkring 1500 USD/tons

Så med 9000 tons om året giver det en omsætning på max. ca 88 kr millioner årligt.

Bruger man en alm afskrivningsregel på 10 år skal der bare i afbetaling på anlægget falde 30 kr millioner om året.

Hertil skal lægges udgifter til energiforbrug, løn, forpakning, forsendelse, opbygning af salgkanaler, logistik, adm og m.m.
Specielt energiforbrug til pyrolyseprocessen som anvendes må formodes at være temmelig høj. Typisk opvarmer man laboratorie prøver til aksetest optil mellem 650-1000 grader celciusi en lægere periode(60 min)

Som et pionerprojekt kan det sagtens være fornuftigt, men det kommer vist aldrig i nærheden af, at hvile i sig selv økonomisk i forhold til mange andre miljøvenlige teknologier.

  • 1
  • 2

30000T dæk om året; det er 82 T om dagen; det er vel 3-4 lastbilfulde om dagen...
Og hvis de ikke er skåret i stykker før transport, så må de fylde en hel del flere lastbilfulde...

  • 1
  • 0

Nu gik mit indlæg primært på at anlægget ikke ville komme til at blive økonomisk rentabelt med alle parametre indregnet herunder energiforbrug.

Det er fint hvis man tror, anlægget er selvforsynenede med energi fra gummiindholdet i dækkene.

Jeg regner bare baglæns på energibalancen ved at oparme et materiale til omkring 700 grader. Og der mangler jeg en stor mængde energi som jeg ikke kan finde i gummiandelen.

Så hvis man stadig mener, man kan det, har man vist opfundet en bedre proces end kold fusion.

  • 1
  • 3

Nedslidning af dæk skulle bidrage meget til luftforurening med vist især grove partikler. Med så stor en andel af carbon black i dækkene må bidraget til luftens indhold af kulstofpartikel-forurening være betydeligt? Men de sidste tilskrives normalt forbrænding - 'black carbon' - har man mon set på denne måske supplerende kilde i luftforureningsopgørelserne?

Kunne iøvrigt ikke få linket til livscyklus-rapporten til at virke, her er et:
https://www.google.com/url?sa=t&rct=j&q=&e...

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten