Nyt projekt skal udforske lodrette jordvarmeboringer

Lodrette jordvarmeboringer er en god idé. Hvor god skal et nyt forskningsprojekt nu kortlægge. For der er nemlig en lang række forhold omkring de lodrette boringer, som slet ikke er udforsket nok, og hvor der ligger nogle klare optimeringsmuligheder.

Ifølge udviklingsleder for afdelingen for geoteknik og -miljø på VIA University College i Horsens, Lotte Thøgersen, handler det både om at kende jordens varmeledningsevne, om boringsdesign, miljøforhold, og om hvordan jordvarmeboringer og varmepumpeanlæg skal designes, så de bedst passer sammen.

»Helt overordnet er der ingen tvivl om, at man kan få varme fra jordvarmeboringer. Hvor god teknologien er i forhold til andre VE-teknologier, må et CO2-regnskab vise, når teknologien er færdigudviklet,« siger afdelingsleder Lotte Thøgersen, som er geotekniker og har arbejdet med jordvarmeboringer i flere år.

Hun tilføjer, at teknologien især er interessant i industriområder og byområder, hvor der ikke er jord nok til at udlægge vandrette varmeslanger.

I det treårige forskningsprojekt, som har fået støtte af Energiteknologisk Udviklings- og demonstrations program, EUDP, deltager Danmarks Geologiske Undersøgelser, VIA University College Horsens, Geologisk Institut, Aarhus Universitet, samt en række private firmaer.

Ukendt varmeledningsevne

De øverste jordlags varmeledningsevne er et af de vigtige punkter på arbejdsprogrammet, idet vi slet ikke kender denne varmeledningsevne for danske jordarter, mens vi ved meget om lagenes geotekniske egenskaber.

Også grundvandsspejlets højde er vigtig, da det giver højere ydelse, hvis boringerne når ned til grundvandsspejlet.

»Jordens varmeledningsevne er afgørende for, hvor dybe boringer og hvor mange meter slange, man skal lægge ud. I dag udlægger man rigeligt, så der er klare optimeringspotentialer i at komme til at kende de præcise værdier for de forskellige jordlag,« siger Lotte Thøgersen.

Også selve boringens planlægning, design og udførelse skal udvikles - ikke mindst med henblik på at vurdere eventuelle negative miljøaspekter ved teknologien.

F.eks. er det vigtigt at sørge for, at man ikke kommer til at kortslutte to grundvandsmagasiner med hver sin kemiske sammensætning, så de bliver blandet sammen. Endelig skal selve materialerne og den praktiske udføring af boringerne og nedlæggelse af slangerne optimeres.

»Mange kommuner ved ikke, hvordan de skal behandle ansøgninger om at bore de lodrette boringer, så her skal vi gå ind og være med til at klæde kommunerne på med den rigtige viden,« forklarer Lotte Thøgersen.

Risiko for overkøling

Endelig er der selve dimensioneringen af det samlede anlæg, altså jordvarmeboringerne i sammenhæng med det aktuelle varmepumpe-anlæg. Uheldige design har medført, at man kommer til overkøle jorden, som bliver én stor frossen blok, og som man derfor ikke får den forventede varme ud af.

»I udlandet ser vi f.eks., at man kobler jordvarmeanlæg med en solfanger, som kan opvarme jorden, så man forhindrer, at den bliver alt for afkølet om vinteren. Det kunne være en løsning, der kan forlænge levetiden for det samlede anlæg,« fortæller Lotte Thøgersen.

Sidst, men ikke mindst indeholder projektet en opgave, der handler om at formidle den nye viden om potentialerne i lodrette boringer ud til en bred kreds. Fra studerende, kunder, borgere og installatører til kommuner, politikere og interesseorganisationer.

Siden 2007 er der udført 175 lodrette boringer til jordvarmeanlæg rundt om i landet. Især på Bornholm findes der mange anlæg af denne type, da klippegrund har gode varmeledningsevner.

Dokumentation

Læs mere om lodrette jordvarmeboringer

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man kunne spare projektet og spørge svenskerne, de har lavet jordvarme med lodrette boringer i årevis.

Men har en anden geologisk sammensætning end herhjemme. Som det også fremgår af artiklen.

  • 0
  • 0

Kommunerne er yderst varsomme med at give tilladelse til lodrette jordvarmeboringer inden for vandindvindingsområder. Og med god grund ! Der er ingen tvivl om at lodrette boringer er "åbne sår" ned i evt. grundvandsmagasiner.

Men hvorfor skal det også gøres så besværligt. Boe har jo henvist til et andet alternativ. http://www.energywise.dk/solvarmepumpen.html Enkelte af forhandlerne har jeg dog allerede kendskab til i anden forbindelse ikke har været så "heldige" med dimensioneringen af jordvarmeanlæg. Så også her er det nok en god ide at bede om en referanceliste for tidligere kunder, så man selv kan søge oplysninger inden man går igang.

  • 0
  • 0

Hvorfor så langt ned? Med risiko for at kortslutte grundvandslommer, trække roundup med ned, skabe en stor isklump, lækage af frostsikrede væsker i jorden ...

Man kan lave nul-energihuse, ved at bruge jorden umiddelbart under et hus, her fra New Zealand:

http://www.dshh.info/

Det er ikke bare et utopisk teoretisk eksperiment - der ER allerede bygget huse som udelukkende eller næsten udelukkende får både varmt vand og opvarmning ved at bruge et fast varmelager under en bygning.

Jeg selv er jo i gang med noget lignende, men til brug i eksisterende boliger. Mit er i modsætning til løsningen linket ovenfor - IKKE klar endnu, men bliver det forhåbentligvis i år.

Solenergi er der rigeligt af, men problemet er jo at udglatte/oplagre den, samt at ha en høj nok temperatur til brugsvandet. Men vi behøver ikke bore dybt ned når løsningen er få meter under overfladen ...

  • 0
  • 0

Men har en anden geologisk sammensætning end herhjemme. Som det også fremgår af artiklen.

Det er korrekt det har dog ikke forhindret svenske firmaer at lave lodrette boringer til jordvarme i Danmark. For ikke længe siden så jeg en udsendelse i DR TV om en ældre dame som fik indlagt jordvarme af en svensk firmaer som foretog lodret boring.

  • 0
  • 0

For ca 10 år siden sendt jeg et ligne forslag til DONG, men de sagde at det havde de regnet på at det ville ikke virke.

Måske var jeg bare uheldig, eller også var det bare bureaukrati.

Ps. Man kunne sætte en generator for oven og så får strøm ud af det. Det kræver så at man finder et drivstof som fordamper ved ca. 40 grader. Jeg kan ikke huske om det var Ammoniak, fordi det er ca 10 år siden.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten