Nyt projekt skal afklare batteriernes muligheder i elsystemet

Over de næste tre et halvt år skal et nyt udviklingsprojekt med Energimidt i spidsen og støttet af EUDP udvikle en ny lokal el-lagringsløsning, baseret på kommerciel batteri­teknologi og den nyeste effektelektronik.

Løsningen skal både fremme mere lokal elproduktion af vedvarende energi, øge brugerens fordel af egenproduktionen og stabilisere el-nettets lavvoltsradialer.

»De yderste dele af elnettet – de såkaldte lavvoltsradialer – er ikke designet til produktion, kun til forbrug. Vi vil vise, at man kan stabilisere radialerne med batterier, hvilket er nødvendigt i takt med, at mere lokal el-produktion bliver ledt ind i elnettet, og flere varmepumper og elbiler forventes tilkoblet nettet i fremtiden,« forklarer projektleder og specialist i Energimidts udviklingsafdeling Rasmus Høyrup Refshauge.

Projektet kører i samarbejde med DTU Elektro, FLUX A/S, PA Energi samt Skive og Middelfart kommuner.

Ifølge Rasmus Høyrup Refshauge vil man både kigge på små batteriløsninger til private elproducenter og på lidt større batterier til netselskaber, som selv ønsker at stabilisere det yderste af nettene med denne teknologi.

»Vi vil arbejde med såvel blybatterier som lithium-ion batterier, som vi forventer vil være kommet ned i en kommercielt interessant pris pris for private om 3-4 år,« siger han.

Udvikler ny converter

En af hovedopgaverne i projektet bliver at udvikle en converter, hvilket DTU Elektro og den danske virksomhed Flux står for på baggrund af nogle patenter, som de to allerede har fået udtaget.

Med den skal systemet populært sagt kunne styre, hvornår solcelle­strømmen skal lagres på batteriet, og hvornår batteriet skal levere strøm tilbage til forbrug i huset eller ud på nettet.

Systemet skal ligeledes rumme mulighed for, at det lokale netselskab kan registrere og eventuelt styre denne proces, forklarer Refshauge.

»Fidusen ved den nye converter er, at den skal være billig; den kan monteres på eksisterende anlæg, og at den også kan anvendes til blybatterier. De eksisterende modeller bruges i færdige lithium-ion-batteri-/solcellepakker, som er meget dyre,« siger han og tilføjer, at man sigter på at komme ned på en pris på 2.000-3.000 kroner pr. kWh for et batterisystem.

Indpasser med nye tariffer

Hos energiselskabernes brancheforening, Dansk Energi, ser forsknings- og teknologidirektør Jørgen S. Christensen de små solcelle- batterianlæg som en teknologi, der utvivlsomt vil vinde frem hos visse forbrugere. Ikke mindst ansporet af folks ønske om at kunne producere deres strøm selv:

»Som netselskaber skal vi bare sørge for, at de små batterianlæg kommer til at arbejde med elsystemet i stedet for imod det. For eksempel skal ejerne jo helst trække på batterierne i de såkaldte kogespidser om aftenen i stedet for at købe strøm fra nettet og belaste systemet,« siger han.

I praksis arbejder Dansk Energi og netselskaberne derfor med at udforme nogle variable nettariffer, der vil gøre det attraktivt for solcellebatteri-forbrugerne at være med til at reducere belastningen på svage, yderligt beliggende elnet.

Når det gælder netselskabernes egen anvendelse af større batteriløsninger som redskab til at mindske belastningen på lavspændingsnettet tættest ved kunderne, er holdningen hos selskaberne mere skeptisk:

»Batteriløsninger er dyre, og der er et vist tab at tage hensyn til, så vi ser i højere grad batteriløsningen som en midlertidig løsning for netselskaberne, indtil man kan foretage en nødvendig udbygning af nettet,« siger han og tilføjer, at netforstærkninger godt kan være billigere end permanente batteriløsninger.

Dansk Energi ser heller ikke en stor elproduktion fra private solcelle­batterier som en reel trussel mod medlemmernes elproduktion:

»Små solcelleanlæg er stadigvæk en meget dyr måde at producere strøm på, som kun kan konkurrere, fordi man slipper for energiafgifterne,« siger Jørgen S. Christensen og forestiller sig, at staten – af hensyn til statsfinanserne – bliver nødt til at bremse udbygningen med de små solcelle-batterianlæg, hvis udviklingen for alvor skulle tage fart.