MEEEN Atomværker vil meget gerne have redundante elforsyningerner, for det er vigtigt at falder en ud, så er der fortsat strøm til værket. Derfor har alle svenske reaktorer f.eks. 3 linier ind til værket - det er der ikke ved "genbrug" af et kulkraftværk, for det er ikke et designkriterie for el kulværk, ligesom afstand til civilbefolkning ikke er det

Skyldes det høje krav om sikker elforsyning ikke at der er behov for aktiv køling med pumper (de har sikkert også diesel BU pumper? Denne type reaktor skulle jo netop virke uden aktiv køling?

Nu er en del af den termiske kraftvarme affaldsforbrændinger, som i runde tal kører hele tiden. Med de nuværende elpriser sker det nok også ofte, at de termiske værker kører for at sælge el til eksport. Det er ikke kun vind og sol, der har kronede tider, det har de termiske værker også.

Kristian - det kan også være at nogle af værkerne er "inde" for at stå stand-by hvis nogle af vindmølleparkerne skulle krøje ud som flg. af 25 m/s vind

Takker.....

Kan man antage at de 2GWe fra termiske værker skyldes, at der skal være tilstækkelig fjernvarme til rådighed oder was???

Kristian - det kan også være at nogle af værkerne er "inde" for at stå stand-by hvis nogle af vindmølleparkerne skulle krøje ud som flg. af 25 m/s vind.

Jeg var på Skærbæk blok 3 under Bodil hvor værket netop var inde af den grund

Den lave carnot-virkningsgrad giver et øget kølingsbehov, og i danmark betyder dette nye kølevandstilladelser ved højere flow og mere termisk effekt i vandet.

Alternativt, at det retrofittede værk designes til en lavere elkapacitet, så kølebehovet bevares. Men det er da korrekt, at hvis man designer efter samme eleffekt, vil der være et øget kølebehov

Den lave carnot-virkningsgrad giver et øget kølingsbehov

Apropos Carnot usw - ved du hvor stor en del af vores el der bliver "tvunget" co-genereret med fjernvarme? Ifølge "kontrollrummet" eksporterer vi her og nu 2.4GWe men laver stadig ca 2GWe vha varmekraft. Kan man antage at de 2GWe fra termiske værker skyldes, at der skal være tilstækkelig fjernvarme til rådighed oder was???

Den lave carnot-virkningsgrad giver et øget kølingsbehov, og i danmark betyder dette nye kølevandstilladelser ved højere flow og mere termisk effekt i vandet.

Kul ligger omkring 40-45% svjv. Forslaget med det resulterende tab ryger under 30% med den nye kompressor. Selv med respektable 35% ville det give problemer.

Gamle danske kølevandstilldelser skal man nok ikke kunne forvente bare uden videre øges med 50% - de er givet under gamle regler, og det vil kræver nye VVM-vurderinger.

Her kom de frem til, at 80 procent af landets kulkraftværker kan konverteres til atomkraftværker.</p>
<p>I analysen anvendte forskernes SMR’en fra den amerikanske virksomhed NuScale, som Ingeniøren tidligere har omtalt, til et casestudie.

Det er et fatamorgana.

Det giver ingen mening at retrofitte en reaktor og genbruge en udtjent damptubine, med forkert enthalpi, forringet levetid, og en gigantisk hovedpine i integration, driftsforstyrelse under byggeri, sikkerhedsberegnigner og øget kølevandstilladelser.

Det som kan genbruges er switch-yard og elinfrastrukturen - alt andet skrottes.

MEEEN Atomværker vil meget gerne have redundante elforsyningerner, for det er vigtigt at falder en ud, så er der fortsat strøm til værket. Derfor har alle svenske reaktorer f.eks. 3 linier ind til værket - det er der ikke ved "genbrug" af et kulkraftværk, for det er ikke et designkriterie for el kulværk, ligesom afstand til civilbefolkning ikke er det.

JEg har enddog meget svært ved at se fornuften i "genbrug" - byg reaktoren ved siden af med egen turbine, og køleløsning, fast design, nul ændringer. Forbind eldelen. Luk kuldelen. OG fortsæt. MEn besparelsen bliver ikke speciel stor.

Om det er en god ide? Det aner jeg ikke! Først og fremmest viser det en branche, som kæmper for at finde på et eller andet, så økonomien i nye anlæg bliver tålelig...

Jeg har jo gang på gang hevdet at alene dampturbin med kondensator og generator og gratis damp inn er kostbarere inkludert investering og drift enn de beste solcelleparker. Så det er logisk at en prøver å hoppe over investering av dampturbindelen for å oppnå noe som likner på økonommisk drift!

Jeg tror ikke at effektiviteten på el siden bliver imponerende efter disse krumspring. Det gør dog mindre hvis anlæget kan sælge varmen.

Det handler om at genbruge det eksisterende anlæg, ikke om at få en højere elvirkningsgrad. Ideen om at "genbruge" eksisterende kraftvarmeværker til SMR er meget oppe i tiden i de kredse.

Om det er en god ide? Det aner jeg ikke! Først og fremmest viser det en branche, som kæmper for at finde på et eller andet, så økonomien i nye anlæg bliver tålelig...

Dampen sendes gennem en kompressor for at opnå det nødvendige tryk og temperatur for at kunne drive turbinen. Er det så turbinen der driver kompressoren?

Det fremgår ikke af artiklen men det kan måske gøres ved at udtage en delstrøm af dampen og lade den trække en turbokompressor som hæver tryk og temperatur af hovedstrømmen, så man ikke behøver at modificere selve kraftværksturbinen? Det vil dog nok til en turbogenerator på 400 MWe kræve 3 af disse Holtec enheder.

Jeg forstår dog stadig ikke hvordan det kan hænge sammen, for hvis man er klar med denne løsning om 10 - 15 år så må de kulkraftværker, der er tale om, være tæt på at være udtjente? Vil man hurtigt have en CO2-gevinst så kunne man i stedet straks ombygge disse værker til gasfyring, der er relativt simpelt og billigt og kan gøres på under 2 år, og man vil opnå mere end en halvering af sit CO2-udslip!

Jeg benoves over de forskellige udtryk der bruges vedrørende sikkerheden.

‘naturlig cirkulation’, som teoretisk set kan forhindre en kernenedsmeltning. Det ‘skubbes’ derfor ‘naturligt’ op igen til en varmeveksler, hvorefter processen gentages ‘af sig selv’.

Det lyder for mig som ikke afprøvet salgsmateriale, måske for at få snablen ned i en statskasse.

Dampen sendes gennem en kompressor for at opnå det nødvendige tryk og temperatur for at kunne drive turbinen. Er det så turbinen der driver kompressoren?

Tænker at damp v 48 barg/312ºC barg ikke er helt nok i HP dampturbiner i kulkraftværkerne (fordi temperaturen i reaktoren ikke er høj nok en meget hurtig google siger at dampen er 500-600º)?). Men ved at tilføje en kompressor på denne damp kan man booste trykket/temperaturen/energien af dampen - så den kan bruge kulkraftværkets turbine. Energien til denne kompressor kommer sikkert rigtig nok fra kraftværket. Det er jo ikke en evigmedsmaksine men en måde at få den der SMR til at virke med de eksisterende turbiner. Ialt kommer der jo den energi ud af SMR reaktoren der kommer, og så er der noget mekanisk effektivitet der går tabt - men resten må jo gå i dampen. SÅ der skal jo nok være overskud...

BTW passer 700 psig og 312ºC ikke sammen (med minder det er overophedet damp?)

700 psig= 48 barg, men mættet damp v 312ºC er 100 barg? Kan ikke lige se hvordan dette design kan overophede dampen? Troede at kernen var dækket af vand?

*Holtecs system, som de har indgivet patent på, ‘booster’ derfor entalpien i SMR’ens damp med en flertrinskompressorer (yderligere oplyses ikke om systemet) til det ønskede niveau.

Dette »nødvendige enthalpi-boost kan modificeres for at understøtte ethvert anlægs turbogenerator og vil i de fleste tilfælde ikke kræve nogen ekstern energitilførsel,« hævdes det.

Dampen sendes gennem en kompressor for at opnå det nødvendige tryk og temperatur for at kunne drive turbinen. Er det så turbinen der driver kompressoren?

Og de genererer jo også atomaffald, som vi allerede har for meget af og ved ikke hvorhen med det.

Iflg. atomkraft ja-tak folket, så kan det stå i deres carport. Ellers vil Pernilla Vermund stille sin kælder til rådighed.

Men ja - der er mange uløste problemer, og økonomien er nok det største af dem :-)

Har svært ved at se det: For at genbrug en turbine der ikke længere passer til tryk og temperatur af dampen, tilføjes en ekstra kompressor = turbine som bruger energi. Denne energi skal tages fra generator effekten af det eksisterende generator / turbine setup. Effektiviteten 40% af energinen til elektrisk effekt. Hvor gang med putter 1 Jule ind i kompressoren får man altså kun 0,4 Jule ud som elektrisk energi igen. Jeg tror ikke at effektiviteten på el siden bliver imponerende efter disse krumspring. Det gør dog mindre hvis anlæget kan sælge varmen.

2 andre muligheder.

Køb en ny turbine der passer til tryk og temperatur der kommer fra reaktoren.

Kør dampen direkte på den eksisterende mellemtryksturbine.

Jeg har læst at de store atomreaktorer betaler sig ikke uden statsstøtte. Derfor er det ikke sandsynligt at mindre reaktorer kan det. Og de genererer jo også atomaffald, som vi allerede har for meget af og ved ikke hvorhen med det. Lad os da investere i mere af vedvarende energiformer, som sol, vind og geotermisk.

Artikkelens overskrift: "Siden årtusindeskiftet er verdens samlede kulkraftværkers kapacitet mere end fordoblet". En annen måte å si det på er at bruken av kull har gått ned med 18% siden et toppunkt i 2014 frem til 2020 etter jevnt synkende etter 1990, så kraftig oppgang frem til 2011 og flatt til 2014. Se: https://www.iea.org/reports/coal-fired-electricity

I 2020 stod EU og Canada, Chile, Israel, UK og New Zealand for 3% av verdens forbruk av kull. Tyskland stod alene for halvparten (1,5%) og vil være kullfrie i 2030. USA skjærer hurtig ned på sin kullbruk (alt for dyrt i tillegg til klima/miljøutfordringer). Det er store land under rask utvikling som Kina, India, Brasil, Indonesia med flere som står bak økning og senere senking av kullforbruk.

Med hensyn til eksisterende kullkraftverk rundt i verden, er det vel mer sannsynlig at dampen etter hvert produseres av stadig billigere hydrogen (fra vind og sol) enn fra atomreaktorer. Fremtidens "kull"kraftverk skal stadig mer produsere balansekraft og da er reaktorer en dårlig løsning da de forutsetter 100% kf for å ha noenlunde lønnsomhet. Det er Tysklands politikk og fase ut naturgass og bruke hydrogen i stedet, men vi får se. Å kvitte seg med kull hurtigst mulig i hele verden, bør være hovedprioritet.

Vi bruger vel SI enheder i Danmark?

Vedrørende kompressoren, vil det oplagte vel være at placere den på samme aksel som turbinerne og generatoren, så den trækkes af dampen? Momenttilpasningen sker via generatoren (som sædvanlig)...