Nyt partnerskab leverer plug-and-play-varme til et helt feriecenter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Nyt partnerskab leverer plug-and-play-varme til et helt feriecenter

Et plug-and-play-varmepumpeanlæg etableret ved feriecentret Bønnerup strand på Djursland. Illustration: Insero

At etablere varmepumpe-anlæg til større bygninger har hidtil været en lidt kompliceret affære, men det vil et nyt koncept – udviklet af en dansk varmepumpeveteran og en virksomhed med speciale i varme på abonnement – nu gøre op med.

Læs også: Vi skifter elpaneler ud med varmepumper

De to har udviklet et modulopbygget plug-and-play koncept, som blot skal have et fundament samt strøm og et varmerør ind den bygning, som det skal forsyne.

Anlægget kan bestå af op til fem luft-vand varmepumper på hver 40 kW og kan altså yde op til 200 kW. Hvis man har brug for endnu mere varme, kan flere anlæg kobles sammen.

Projektchef Anders Jeppesen fra varmepumpevirksomheden DVI Energi forklarer, at den store udfordring i konceptet har været at udvikle nogle akkumuleringstanke, der kan ligge ned, fordi hele anlægget skulle ned i en størrelse, der kan håndteres med en almindelige lastbil:

Færdigt anlæg fra fabrikken

»Normalt opdeler tyngdekraften vandet i forskellige temperaturlag. Her måtte vi udvikle nogle vandretliggende akkumuleringstanke, som sektioneres med indbyggede lagdelingsplader, så vi er i stand til at styre temperaturen helt præcist i tankens tre sektioner,« forklarer han.

Anders Jeppesen tilføjer, at konceptet også giver den store fordel, at man kan skrue hele anlægget sammen hjemme på fabrikken:

Læs også: Amerikansk iværksætter vil samlebåndsrevolutionere byggebranchen

»Ved større varmepumpeanlæg, indbygget ude hos kunden, har vi meget ofte problemer med unøjagtigheder eller fejl i tilslutningsinstallationerne, men det springer vi over med plug-and-play-konceptet,« siger han.

Det nye plug-and-play-koncept for store varmepumpeanlæg krævede udvikling af nye vandrette akkumuleringstanke, som her ses under varmepumperne. Hele herligheden samles på fabrikken. Illustration: DVI Energi

Et 200 kW-anlæg vil ifølge Anders Jeppesen koste omkring 1 mio. kroner, og her er det så, at den anden partner, Best Green, kommer ind i billedet.

Varme på abonnement

Best Green investerer i anlægget og tilbyder varmekunderne en abonnementsordning, så de kun betaler et månedligt beløb for den varme, de bruger.

Selskabet sørger for driften og overvåger teknikken 24/7 via en internetopkobling.

Et koncept, som Best Green – sammen med fire andre selskaber – har fået støtte af Energistyrelsen til at udbrede i hele landet.

Læs også: Få en varmepumpe via abonnement

Teknisk projektleder ved Best Green, Esben Larsen, forklarer, at selskabet tidligere oplevede, at 50 pct. af omkostningerne var varmepumpen og 50 pct. var omkostninger til VVS-installationer, når de etablerede et stort varmepumpeanlæg:

»Med et plug-and-play-anlæg kan vi reducere den samlede pris for anlægget markant,« siger han. Uden dog at ville sætte et konkret tal på besparelsen.

Varmeomkostningerne ned med en tredjedel

Feriecentret Bønnerup Strand på Djursland har kastet sig ud i en abonnementsordning med det såkaldte Flex-Heat nærvarmeanlæg med en effekt på 200 kW.

Feriecenteret består af 146 ejerlejligheder, restaurant, aktivitetsrum samt centerbygning med indendørs pool, mødelokaler m.m. og har dermed behov for en betragtelig varmeleverance.

Læs også: Analyse: En tredjedel af varmeforbruget i danske boliger bør spares væk

Ifølge ejerforeningens formand, Peter Nees, vil nærvarmecentralen kunne reducere centrets varmeomkostninger med 35 pct.

Hos DVI Energi, som har arbejdet med varmepumper siden 1979, melder man om stor interesse for det nye koncept og har allerede fabrikeret de fire første anlæg til Best Green:

Læs også: Siemens: Nyt kølemiddel gør store varmepumper klar til fjernvarmen

»Det er både energiforligets lempelser af elvarme-afgiften og en generel ekstra opmærksomhed på varmepumper som del af den grønne omstilling, der er med til at trække den forøgede efterspørgsel,« vurderer Anders Jeppesen.

Synes ikke der står noget om stirling motorer? Ville man ikke kunne vinde noget på at implementere dem?

Håber der er en god firewall på den internetovervågnings forbindelse, det er ret nemt at hacke sådanne ting.

  • 1
  • 3

Hej Jørgen

Stirling motoren er en teoretisk flot løsning. DTU gruppen der forsøgte at få den til at fungere i et større varmeanlæg, måtte dog for ca fem år siden opgive, at få den til at fungere på Storkollektivet Svanholm.
Jeg hjalp efterfølgende Svanholm med at genetablere udnyttelsen af deres centrale solfangeranlæg.

mvh
Torben Nielsen
Energikonsulenten ApS

  • 11
  • 0

En Stirling motor konverterer temperaturforskel til bevægelse. her ønskes det omvendte. Jeg kender kun et eksempel på en praktisk anvendelse af en Stirling motor. Det er den svenske søværns undervandsbåde - Gotland klassen. I dem er prisen på mototor en underordnet faktor.

  • 1
  • 0

Firmaer der satser på at levere varme / energi på abonnement, vil i fremtiden have en stærk business case.
Modulopbyggede anlæg med varmepumpe, der kan levere varme og AC er oplagt i et nærvarmeprojekt.
El er under alle omstændigheder ind på matriklen og i fleste tilfælde dimensioneret så tilslutning af varmepumpe er mulig.

Største og vinnende fordel hos firmaer er, at energien kan leveres energieffektivt uden der skal etableres dobbeltfunktion med dyre og tabsgivende fjernvarmerør og fjernkøl.

Vindmøller sat op i mængder og deraf afledt overskudsel, vil også fremadrettet medføre, at der er et incitament for at gå på rov i værende kundeskare hos fjernvarmen.

  • 3
  • 5

det kræver da at prisen for varmen bliver lavere end fjernvarme. For det andet skal en sådan omlægning godkendes efter Varmeforsyningsloven, hvilket blandt andet kræver rn bedre samfundsøkonomi
Ingen af delrne er foreløbigt opfyldt

Prisen vil fint kunne konkurrere op imod et system hvor 20 % går tabt i fortove.

God samfundsøkonomi sikres ved at der ikke etableres utidssvarende dobbeltfunktion med rør, samt import i dyre brændsler reduceres.

  • 3
  • 7

For det andet skal en sådan omlægning godkendes efter Varmeforsyningsloven, hvilket blandt andet kræver rn bedre samfundsøkonomi


Det må være dejligt at arbejde i en branche der er beskyttet at plankommunisktisk og middelalderlig lovgivning.

En vare der ikke kan laveres til en forbruger billigeren end denne selv kan producere den til, eller fremskaffe på anden vis ikke samfundsøkonomisk korrekt produceret!
Den slags er direkte samfundsskadeligt

  • 5
  • 5

I forhold til varmeforsyningsloven ... og anden lovgivning.

Er det ikke bekendtgørelse 904 (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710...) der tænkes på her: Altså Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg

I denne fremgår det af:
Bebyggelse, der ikke kan kræves tilsluttet

§ 15. Følgende kategorier af eksisterende bebyggelse kan ikke pålægges tilslutningspligt:
2) Bygninger, der er indrettet med et vedvarende energianlæg, som eksempelvis solvarmeanlæg, varmepumper, vindmøller, biogasanlæg, brintanlæg, komposteringsanlæg, vandkraftanlæg, træfyr eller halmfyr, og hvor anlægget - eller anlæggene tilsammen - efter kommunalbestyrelsens skøn har en kapacitet, som kan dække mere end halvdelen af bygningens energiforbrug til opvarmning og forsyning med varmt vand.

Der er vel næppe anden lovgivning der er i strid med BEK 904 i forhold til ovenstående? Jeg hører i så fald gerne om det.

Jeg tænker at virksomheder (i lighed med private) vel kan få en lavere elpris (eller refusion af visse afgifter) for el der benyttes til opvarmning?

  • 2
  • 1

Der er vel næppe anden lovgivning der er i strid med BEK 904 i forhold til ovenstående? Jeg hører i så fald gerne om det.

Hvad der skal godkendes, behandlses i Projektbekendtgørelsen.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710...

Den er næppe i strid med det du henviser til, som gælder tilslutningspligt. Eller fritagelse. Det har ikke noget med den godkendelse, som jeg omtaler, at gøre.
Blokvarmecentaler skal godkendes efter Varmeforsyningsloven med tilhørende Bekendtgørelser af Kommunalbestyrelsen.

Blokvarmecentraler er alle anlæg, som på samme matrikel har en samlet effekt over 250 kW.

Konsekvensen ar de to love må være at anlæg under 250 kW umiddelbart kan fritages og at anlæg over 250 kW kun kan fritages, hvis der kan opnås godkendelse med bl.a. positiv samfundsøkonomi til følge.

Vedr. refusion af afgifter, så vær opmærksom på at kommunale institutioner IKKE kan opnå refusion af afgifter - til elvarme for eks.

  • 7
  • 0

Måske kunne firmaet lave et samarbejde med de, der bygger serverfyldte containere?
Så kunne overskudsvarmen udnyttes.

Nå nej, det går jo ikke af beskatningsmæssige årsager.

  • 0
  • 1

En vare der ikke kan laveres til en forbruger billigeren end denne selv kan producere den til, eller fremskaffe på anden vis ikke samfundsøkonomisk korrekt produceret!
Den slags er direkte samfundsskadeligt

Den samfundsøkonomisk rentable går ud på at opsuge så meget købekraft som muligt på fornødenheder som transport, opvarmning og levnedsmidler.

Individuelle pillefyr og varmepumper kaster hverken bestyrelsesposter eller udvalgsrejser af sig.

  • 4
  • 3

Individuelle pillefyr og varmepumper kaster hverken bestyrelsesposter eller udvalgsrejser af sig.

@Ebbe
Hvad med det frivillige og ulønnede arbejde?
De faste vagter og afløsning for ansat personale?
De månedlige bestyrelsesmøder?
"Interessetiden" for at opdatere hjemmesiden?
Møder med leverandører?
De mange nye bekendtgørelser etc som der skal læses og læres?
Synes du ikke at der er mange glæder ved en bestyrelsespost ?

  • 4
  • 2

det kræver da at prisen for varmen bliver lavere end fjernvarme. For det andet skal en sådan omlægning godkendes efter Varmeforsyningsloven, hvilket blandt andet kræver rn bedre samfundsøkonomi
Ingen af delrne er foreløbigt opfyldt

Hvis sammenligningsgrundlaget er et forsyningsområde med et gammelt kraftværk som skal fornys, og en ny forbruger f.eks. en skole skal tilkobles som aftager f.eks. 300 KW, så er det ikke mulig at lave et projektforslag med sund samfundsøkonomi til fordel for fjernvarmesystemet eller det er ikke set endnu.

  • 0
  • 1

Hvis man kort skal beskrive samfundsøkonomi vedr. projektforslag så er denne se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.... og denne se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.... ret afgørende. Og det er brændslespriser og el-priser som skal lægge til grund for de beregninger som skal vise om et projekt er samfundsøkonomisk sundt eller ej.

Forbruget af brændsler og strøm sammen med vedligehold og kapitaludgifter skal udvide den bedste samfundsøkonomi i forhold til det bestående og andre løsninger. eller sådan https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser...

Hvis man tager et givent fjernvarmeværk med et middelstor tab i nettet f.eks. 33% og værket råder over gasmotorer som skal udskiftes.

I byen er der en ny forbruger i form af en skole som kræver 250 MW varmeeffekt.

Da skolen ikke behøver de 75 C frem som fjernvarmesystemet gør, men kan klare sig med 55 C til brugsvand og ellers 35 - 40 til varmesystemet, så koster den individuelle løsning 5 mio kr./MW og fjernvarmeløsningen koster 7 mio./MW. Og da strømforbruget er større og tabet for fjernvarmeløsningen er 33 %, så taber fjernvarmeløsningen med flere armslængder til den individuelle løsning.

MEn det fjernvarmeløsningen så kan gøre er at opstille en mindre kapacitet af varmepumper og så supplerer med gas eller flis-kedel når det er koldt så måske 20 % af varmen kommer fra brændsler. NU falder investeringen på varmepumpen og den billige flis og gas i samfundsøkonomisk henseende gør fjernvarmeløsningen bedre.

Problemstillingen er bare for byen, at når de bestående varmebrugere nu skal have en ny varmekilde fordi kraftværket skal udskiftes, så er det samfundsøkonomisk umulig at lave en samlet løsning som kan konkurrerer med de individuelle varmepumper.

  • 1
  • 2

Problemstillingen er bare for byen, at når de bestående varmebrugere nu skal have en ny varmekilde fordi kraftværket skal udskiftes, så er det samfundsøkonomisk umulig at lave en samlet løsning som kan konkurrerer med de individuelle varmepumper.

Hold nu op Niels!
Først får vi et forsøg på en forklaring fra en person der aldrig har lavet et projektforslag og til slut få vi en konklusion uden fyldelsgørende mellemregninger.
Ind i mellem putter du så et antal af forkerte antagelser f.eks.

Hvis man tager et givent fjernvarmeværk med et middelstor tab i nettet f.eks. 33% og værket råder over gasmotorer som skal udskiftes.

Dine indlæg bliver kun værre og værre

  • 5
  • 2

Hold nu op Niels!
Først får vi et forsøg på en forklaring fra en person der aldrig har lavet et projektforslag og til slut få vi en konklusion uden fyldelsgørende mellemregninger.
Ind i mellem putter du så et antal af forkerte antagelser f.eks.

Jakob

Hvis man nu forholdt sig til de relativ simple beregningsmetoder og tabelopslag som et prøjektforslag kræver for at kunne overholde de krav loven stiller eller energistyrelsens vejledning kræver.

Hvis man kunne det, så kunne man også forstå at et fjernvarmeværk med et nettab på f.eks. 33 % og hvor hele den forbrugte varme skal afsættes ved en høj temperatur fra en given varmepumpe at det dels kræver et stort strømforbrug til produktionen med at etableringsprisen til varmepumpen er højere end den individuelle varmepumpe som dels kan afsætte varmen til bygningen ved en langt lavere temperatur men også brugsvandet kan afsættes ved en lavere temperatur end for den centrale løsning.

I samfundsøkonomisk henseende så taber den centrale løsning på strømforbrug, på etableringspris og endelig på et massivt tab i nettet. Den decentrale løsning taber ved det forhold at strømmen til den decentrale løsning skal prissættes højere end for den centrale løsning.

Men samlet vinder den decentrale løsning med flere armslænger.

  • 1
  • 6

Problemstillingen er bare for byen, at når de bestående varmebrugere nu skal have en ny varmekilde fordi kraftværket skal udskiftes, så er det samfundsøkonomisk umulig at lave en samlet løsning som kan konkurrerer med de individuelle varmepumper.

Når nu brugerne skifter til individuelle løsninger, der både samfundsøkonomisk og for den enkelte er det optimale.

Hvem hænger så på at rydde rør i vej væk .

Er det samtlige skatteborgere i kommunen, eller er det værende kundeskare der sidder tilbage med regningen ?

  • 2
  • 4

Hvis man kunne det, så kunne man også forstå at et fjernvarmeværk med et nettab på f.eks. 33 % og

@Niels
Når man nu ved at for fjernvarmeeselskaber i Danmar er gannemsnittet ~ 17%, så kan jeg jo med lige så stor ret antage at virkningsgraden for varmepumpen er 1,5 !

hvor hele den forbrugte varme skal afsættes ved en høj temperatur fra en given varmepumpe at det dels kræver et stort strømforbrug til produktionen med at etableringsprisen til varmepumpen er højere end den individuelle varmepumpe som dels kan afsætte varmen til bygningen ved en langt lavere temperatur

Hvilken temperatur der er brug for afhænger af varmegivere og dimensionering af varmegivere, samt produktion af brugsvand.
Dine tidligere antagelser er ikke nærmere begrundet

  • 6
  • 0

Når nu brugerne skifter til individuelle løsninger, der både samfundsøkonomisk og for den enkelte er det optimale.

@Magnus
Kunne du definere "optimale" ???
For mig betyder det at der er positiv samfunds-, virksomheds- og brugerøkonomi.
Og når nu den kollektive løsning er beregnet til at være mest "optimal" hvad vil du så vælge ?

Hvem hænger så på at rydde rør i vej væk

Jeg forstår simpelthen ikke spøgsmålet. Det er da almindlig kendt at man rydder op efter sig.
Det betyder også at fjernvarmeselskaberne tager de rør op di ikke mere skal bruge eller hvis andre skal bruge pladsen. Sådan har det været alle år !

  • 3
  • 1

Hej.

Ved ikke om det ændre jeres diskution om vamreforsyningsloven. Men man erstatter kun en del af forbruget med en varmepumpe. Man benytter stadig den eksisterede varmeforsyning. Det et hybridanlæg og her går man normalt ind med 30-50% effektdækning for at holde investering nede så man kan få en acceptabel ROI.
Vedr. fyldning: så er enheden (200 kw)bestykket med 5 stk. 40 kW varmepumper men hver ca. 9 kg. kølemiddel. Så ja den er under 10 kg.

  • 4
  • 0

For mig betyder det at der er positiv samfunds-, virksomheds- og brugerøkonomi.
Og når nu den kollektive løsning er beregnet til at være mest "optimal" hvad vil du så vælge ?

NU er det jo som at smide vand på en gås, at forsøge at tale fornuft!

F.eks:

Når 12.000 Brugere i Silkeborg kan bruge 600 mio. på solvarme som yder 18 % af byens varme som lige passer med byens nettab og så optimering af kraftværket så det udnytter al den spildvarme der er fra kraftværksproduktionen.

Hver bruger i Silkeborg har altså brugt 50.000 kr, på et system som yder 18 % af det årlige varmebehov fra sol og resten fra overvejende gaskedel og så som spild fra et kraftværk som udnytter spildvarmen helt fra el-produktionen. Man har vist også en El-patron i Silkeborg.

Hvis man kan mene at det er noget som bare tilnærmelsesvis kommer i nærheden af at være samfundsøkonomisk (i forhold til alternatievrne) så bør man overveje at tage pillerne i en anden rækkefølge fra morgenstunden (hurtigt)...

Eller det man har foretaget sig i Silkeborg det har givet et dundrende samfundsøkonomisk underskud stort set i forhold til alle andre løsninger, når man tager de briller på som ser økonomien derhen at der skal laves reel samfundsværdi.

  • 2
  • 3

Ved ikke om det ændre jeres diskution om vamreforsyningsloven. Men man erstatter kun en del af forbruget med en varmepumpe. Man benytter stadig den eksisterede varmeforsyning. Det et hybridanlæg og her går man normalt ind med 30-50% effektdækning for at holde investering nede så man kan få en acceptabel ROI.

Torben.

Når den samlede kapacitet på en given matrikel er over 250 kW, så er der tale om en Blokvarmecentral. Også selvom varmeanlæggene på matriklen ikke fysisk er koblet sammen.
Når vi er der, så er Varmeforsyningsloven gældende og enhver ændring af varmeproduktionen kræver således et godkendt projektforslag, før projektet kan realiseres.

  • 1
  • 1

HVis man havde en lille smule realitetssans når man laver disse projektforslag og ikke bare så på hvordan man kan fordreje disse forudsætninger og navnlig man har meget fokus på om der er udsigt at en eller anden aktør gør indsigelse over for prjektet, når det skal gennem den kommunale sagsbehandling, eller når det skal i hørring efterfølgende, så kunne man få reelle samfundsøkonomisk gode projekter.

Eller i praksis hvis ikke der er udsigt til at naturgasselskaberne gør indsigelse så kan alt lade sig gøre og alt kan godkendes af kommunerne, med de projekterne ingeniørfirmaers arbejde med projektforslaget så kan det godkendes.

Hvis man ser på Silkeborgs tiltag til 600 mio. så kostede solvarmen 250 mio. kr. for et anlæg som kan yde 80.000 MWh/år som ved 20 år og 2 % giver en varmepris på 200 kr/Mwh ved 10 kr/Mwh til drift og vedligehold, og det er da en særdeles attraktiv varmepris som ikke kan konkurrerer med meget andet.

Men problemstillingen er jo bare med de forudsætninger der skal overholdes, for at lave et projektforslag, som for solanlægget i Silkeborg, så ser man eksplicit på den energimængde, som anlægget erstatter, og herunder hvad andre systemer kunne lave netop denne energimængde til. Det som er hele fejlen er, at når man laver et tiltag i Silkeborg til 250 mio så ser man ikke på hvad skal der så ske med resten af den årlige produktion altså de 82 %. Det man derimod har gjort er at man de næste 20 år har fastlagt at der skal aftages 80.000 MWh årligt og andre system skal så leverer resten af varmen, uanset hvad den så må komme til at koste.

  • 1
  • 3

HVis man havde en lille smule realitetssans når man laver disse projektforslag og ikke bare så på hvordan man kan fordreje disse forudsætninger og navnlig man har meget fokus på om der er udsigt at en eller anden aktør gør indsigelse over for prjektet når det skal gennem den kommunale behandling, eller når det skal i hørring efterfølgende.

Eller i praksis hvis ikke der er udsigt til at naturgasselskaberne gør indsigelse så kan alt lade sig gøre og alt kan godkendes af kommunerne, med de projekterne ingeniørfirmaers arbejde med projektforslaget så kan det godkendes.

@Niels
Det er igen helt forkert fra din side. Flere sager har været behandlet ved Energiklagenævnet. Og herefter har parterne altid mulighed for at benytte det almindelige retssystem, som f.eks HNM gør i Helsingør.

  • 2
  • 0

@Niels
Det er igen helt forkert fra din side. Flere sager har været behandlet ved Energiklagenævnet. Og herefter har parterne altid mulighed for at benytte det almindelige retssystem, som f.eks HNM gør i Helsingør.

HMN er da berdøvende ligfeglad med om nye systemer er samfundsøkonomisk fornuftige når et varmeværk skal lave et nyt produktionsanlæg. Det eneste de ser på er at bevare gassalget, og det vil de bruge magtmidlerne i projektbekendtgørelsen til sammen med energiklagenævnet . Fremtidens produktionssystem er fornuftige/samfundsøkonomisk gode, hvis et givent anlæg kan leverer hele byens varme ved langt overvejende at aftage flukturende el som har lave værdi i nettet. Ligepræcis de systemer er HMN imod og vil forsøge at stoppe via projektbekendtgørelsen.

Det burde jo indirekte sige en lille smule om hvordan systemet reelt praktiseres, og hvor dårlige reelle samfundsøkonomiske systemer der bliver resultatet.

  • 2
  • 3

Hvordan går det med at finde pris på varme fra det nye koncept som artiklen handler om ?


Flemming.

Heroppe er der lavet opvarmning af kontorbygning med koncept, hvor unit er monteret oppe på tag, dog med den forskel at varmelager er monteret inde i teknikrum.
Forbrugere over 10.000 kWh betaler 1,66 kr / kWh ink. alle afgifter og moms.

Selv med den beskedne mængde møller der hidtil er stillet op, ( der skal etableres 10 gange så mange møller inden 2030 ) er man igang med lovforslag om afslag på 50 øre over natten.

Luft / vand varmepumper har gode betingelser for høj virkningsgrad 3,3 - 3,5 da frostgrader hører til sjældenhederne.

Vores lokale fjernvarme der løber forbi i vej koster 75 øre / kWh

Heroppe giver det god mening allerede nu at stille unit op.

I Danmark: vindmøllestrøm 0 - 20 øre + nettarif og distribution / varmepumpe cop 3.
Ikke så ringe enda. 😀

  • 1
  • 1

I Danmark: vindmøllestrøm 0 - 20 øre + nettarif og distribution / varmepumpe cop 3.
Ikke så ringe enda. 😀

@Magnus
Jeg husker ikke nogen der har postuleret, at det var ringe.
Men den vedvarende sang om at individuelle løsninger er bedre end kollektive, er ikke relevant, før man har regnet på det.
Det kan man f.eks. vha. beregningsforudsætningerne for et projektforslag.
Og heromkring er den kollektive løsning absolut konkurrencedygtig.

  • 2
  • 1

Magnus
nu snakket du jo udenom.
Din påstand er jo at det er billigere med det beskrevne koncept.
Du kender ikke prisen for varmen .
Synes du så ikke selv det virker lidt useriøst det du hævder?

Flemming.

Desværre har jeg ikke forbrugstal for kontorbygning, de er ikke offentligt tilgængelig.

Så vi bruger tal fra artikel. 200 kW varmepumpe pris 1 mio. kroner.

Anslået varmeforbrug 800 MWh x 75 øre = 600.000 kr med fjernvarme

800 / 3,4 x 1,61 øre + 10 års kap 120.000 kr = 500.000 kr for varmepumpen
(Elpris heroppe er 1,61 kr kWh ved forbrug over 100.000 kWh)

Med natpriser indover - 50 øre er vi nede på 440.000 kr , Kan lager klare 12 timer er vi nede på 380.000 kr, så skal man også have i mente, at mølle eventyret er i sin spæde opstart.

Det kan vel ikke undre, at det tilnærmelsesvis kun kunder med tilslutningspligt, der ender inde i fjernvarmeregi.

  • 1
  • 2

Enig - igen
Og det er i praksis også hvad der sker i dag.

Jakob

Hvis du havde prøvet at lave et reelt projektforslag og kendte lidt til projektbekendtgørelsen så ville du ikke udtale dig sådan.

Se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.... kul er stort set værdiløs i samfundsmæssig henseende og når det laves om til meget bekostelig strøm i samfundsmæssighenseende i et kraftværk som yder fjernvarme så er den samfundsmæssige omkostning for at lave varmen enten negativ eller meget lav.

  • 0
  • 4

Hvis du havde prøvet at lave et reelt projektforslag og kendte lidt til projektbekendtgørelsen så ville du ikke udtale dig sådan.

Som du ved Niels er der udformet mange projektforslag gennem årene. Nogen er også afprøvet ved flere instanser. Men INGEN af dem jeg har været involveret i, er blevet afvist eller tabt.

Se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage.... kul er stort set værdiløs i samfundsmæssig henseende og når det laves om til meget bekostelig strøm i samfundsmæssighenseende i et kraftværk som yder fjernvarme så er den samfundsmæssige omkostning for at lave varmen enten negativ eller meget lav.

Kul indgår med den til enhver tid retvisende værdi. Og det er ganske rigtig forholdsmæssigt lidt. Men alt det ville du vide, hvis du nogensinde havde udført beregninger iht vejledningen for projektforslag.
Og mig bekendt har du aldrig nogensinde fået gennemført et projektforslag endsige gennemført og fået udført et konkret projekt

  • 3
  • 0

Kul indgår med den til enhver tid retvisende værdi. Og det er ganske rigtig forholdsmæssigt lidt. Men alt det ville du vide, hvis du nogensinde havde udført beregninger iht vejledningen for projektforslag.
Og mig bekendt har du aldrig nogensinde fået gennemført et projektforslag endsige gennemført og fået udført et konkret projekt


Nej alt det vil man vide hvis man havde sat sig ind i projektbekendtgørelsen og herunder i de vejledninger der er på området.

Når der skal laves et projektforslag så betyder De afgifter der er på fossil energi næsten ingenting når afgiftsforvridningsfaktoren skal nedregnes vedr. den samlede samfundsøkonomiske omkostning for et givent nyt projekt. Det som tæller meget er den investerede kapital sammen med kalkulationsrenten, de brændsler eller el som bruges som skal sættes til en samfundsøkonomisk værdi som energistyrelsen bestemmer som her se http://xqw.dk/Coppermine1560/displayimage....

  • 0
  • 4

Hvis man ser på Silkeborgs tiltag til 600 mio. så kostede solvarmen 250 mio. kr. for et anlæg som kan yde 80.000 MWh/år

Niels.

Hvad er grund til at beslutningstagere, viser slig manisk trang til at øde gode penge til forkerte beslutninger.

250 mio. investeret i vindmøller ville sikre 96 GWh/år, sammen med centrale
varmepumper COP 3,5, hvilket ville medføre en årlig produktion på 335 GWh, som svarer til Silkeborgs samlede varmeforbrug !.

Forbrug af naturgas kunne reduseres betragtelig, i praksis kun træde til i vindfattige perioder.

  • 1
  • 1

250 mio. investeret i vindmøller ville sikre 96 GWh/år, sammen med centrale
varmepumper COP 3,5, hvilket ville medføre en årlig produktion på 335 GWh, som svarer til Silkeborgs samlede varmeforbrug !.

Magnus

Det er jo ene og alene fordi man via projektforslaget og de krav der stilles kan ta' en lille del af den årlige produktionsmængde og f.eks. lade solvarme erstatte kedelproduktion i Silkeborg. Og da man ikke er konkurranceudsat vedr. det man igangsætter af nye produktionsankæg, ud over man skal sikre sig at der ikke er nogle som klager i hørringsfasen i forbindelse med den kommunale sagsbehandling, som er det eneste man har fokus på, og så kan de mest tåbelige ting altså realiseres, som at bruge 600 mio i Silkeborg til sol og optimering af byens kraftværk.

Altså dels kan man tage en lille del af den årlige produktionsmængde og erstatte med varme fra et nyt anlæg, uden af skulle se på alternative anlæg som kan erstatte hele den årlige produktionsmængde. Eller via projektforslaget skal man bare kunne dokumenterer at det nye anlæg er bedre for den del af produktionsmængden projektet erstatter fra den gamle løsnings produktion, som i Silkeborg var kedelproduktion. OG så kan 'man' 100 % selv bestemme hvad 'man' vil lave af anlæg, og man har ingen konkurrance i det man vil etablere af produktionsanlæg overhovedet. Det eneste man skal sikre sig er at der ikke er nogle som klager vedr. den kommunenale sagsbehandling.

Eller hvis en kommerciel aktør kommer til Silkeborg kommune, og siger han vil købe kraftværket og nedlægge det. Investoren etablerer en industriproduktion, som interaktiverer med varmepumper og et nyt biomassekraftværk så hele Silkeborgs fjernvarme kan produceres fossilfri, så har vedkommende investorer ikke en jordisk chanche når ledelsen i Silkeborg Fjernvarme og deres rådgivere har besluttet sig, og de vil i praksis ikke være til at flytte. Og Silkeborg Fjernvarme kan investerer i anlægget og så gå i kommunekredit med en kommunal garanti.

Men i praksis vil man efterleve de signaler som udsendes fra flere professorer på AUC, signaler fra Dansk Energi og ikke mindst fra Dansk Fjernvarme som alle syntes det er en god ide det man har gjort i Silkeborg.

Samlet har man altså brugt 600 mio. i silkeborg på sol og optimering af kraftværket så alt energi i røggassen udnyttes.

Af de 400 GWh/år varme man bruger i Silkeborg vil en meget stor del af varmen komme fra gas de næste mange år, da man reelt har brugt 50.000 kr. pr husstand i Silkrborg til det man har gennemført med sol og optimering af kraftværket og der er reelt ikke mulighed for at bruge flere penge til yderligere anlægsinvesteringer som kunne gøre byens varmeproduktion reel bæredygtig og fossilfri.

  • 0
  • 2

250 mio. investeret i vindmøller ville sikre 96 GWh/år, sammen med centrale
varmepumper COP 3,5, hvilket ville medføre en årlig produktion på 335 GWh, som svarer til Silkeborgs samlede varmeforbrug !.

Et overordnet intellegent system som tillader møllestrøm at tilflyde den danske stikkontakt ville netop kunne have været resultatet hvis kraftværket i Silkeborg ikke skulle yde strøm når der er varmebehov i Silkeborg.

De store samfundsmæssige værdier som kunne skabes ved at opstille varmepumper og møller er jo udtalte.

Men med de rammevilkår man havde tilbage i sommeren 2017 hvor beslutningen om at bruge de 600 mio. blev taget, så var havvind og varmepumper i Silkeborg ikke helt så attraktiv. El-afgiften var 415 kr/MWh hvor den snart nu er 150 kr/MWh.

Men netop på kraftværket i Silkeborg er der en dampturebine som yder 23 MW el. Fra værkets SRO-anlæg se http://nhsoft.dk/Coppermine1425/displayima...

I stedet for at bruge 350 mio. på et anlæg som hentede en absolut minimal energimængde i værkets røggas så kunne man have opstillet en dampturbine som kunne yde de 23 MW som akseleffekt til en kompressor som virkede i en varmepumpeopsætning.

NU ville kraftværket i drift kun yde 82 Mw el og ved cop 3,5 på varmepumpen ville anlægget yde 80 MW via varmepumpen og yderligere 80 MW varme fra kraftværket, og varmeprisen ville være aldeles attraktiv.

Når varmepumpen nu var forberedt for ren el-drift så kunne den kører når strømmen er billig så ville varmeprisen kunne holdes nede når en stor del af varmen kommer fra møllestrøm eller spildvarme fra en reel el-produktion fra kraftværket i Silkeborg.

  • 0
  • 1

Men i praksis vil man efterleve de signaler som udsendes fra flere professorer på AUC, signaler fra Dansk Energi og ikke mindst fra Dansk Fjernvarme som alle syntes det er en god ide det man har gjort i Silkeborg.

Samlet har man altså brugt 600 mio. i silkeborg på sol og optimering af kraftværket så alt energi i røggassen udnyttes.

Af de 400 GWh/år varme man bruger i Silkeborg vil en meget stor del af varmen komme fra gas de næste mange år, da man reelt har brugt 50.000 kr. pr husstand i Silkrborg til det man har gennemført med sol og optimering af kraftværket og der er reelt ikke mulighed for at bruge flere penge til yderligere anlægsinvesteringer som kunne gøre byens varmeproduktion reel bæredygtig og fossilfri.

Niels.

Man kan kun have medfølelse med de stakkels brugere i Silkeborg, der har fået ødelagt deres mulighed for at være i front med grøn omstilling, på grund af totalt inkompotente rådgivere.

Udmygelsen er også total hos bruger, når han med hatten i hånden og bøjet hoved, må erkende overfor børn og børnebørn, at man trods oplagte muligheder, ikke evnede at levere en bæredygtig og fossilfri fremtid til deres bedste.

Trods elendigheden kan man så desto mere glædes over, at slige såkaldte " rådgivere" bliver smidt af i svinget, af innovative og fremseende firmaer som artikel nævner, der allerede for nuværende kan levere varmen billigere.

  • 1
  • 3

NU mener Silkrborg jo det er en total succes, som flere penge til Dansk Fjernvarmes pressetjeneste vil kunne overbevise den stakkels forbruger i Silkeborg om, hvorfor Silkeborg bør øge kontigentet til omtalte forening!

@Niels
Nu er det jo sådan at Silkeborg har sænket varmeprisen
https://www.silkeborgforsyning.dk/privat/v...
Så med en så grøn og fossilfri varmeforsyning er det sikkert "luft" i budgettet.

  • 2
  • 1

Man kan kun have medfølelse med de stakkels brugere i Silkeborg, der har fået ødelagt deres mulighed for at være i front med grøn omstilling, på grund af totalt inkompotente rådgivere.

Udmygelsen er også total hos bruger, når han med hatten i hånden og bøjet hoved, må erkende overfor børn og børnebørn, at man trods oplagte muligheder, ikke evnede at levere en bæredygtig og fossilfri fremtid til deres bedste.

@Magnus
Hvis du virkelig mener der er noget der er mere bæredygtigt og fossilfri end solen, så har du min dybeste medfølelse.

  • 2
  • 2

@Niels
Nu er det jo sådan at Silkeborg har sænket varmeprisen
https://www.silkeborgforsyning.dk/privat/v...
Så med en så grøn og fossilfri varmeforsyning er det sikkert "luft" i budgettet.

Afhængig af markedsprisen på gas så koster gasfjernvarme 350 - 400 Kr/Mwh. Solvarme koster 200 kr/Mwh. Så er det vel ikke så mærkelig at man har sænket prisen, når 18 % af varmen kommer fra sol.

Men glæden er koster for 1/1 - 2019 stiger varmen når grundbeløbet bortfalder.

  • 1
  • 2

Afhængig af markedsprisen på gas så koster gasfjernvarme 350 - 400 Kr/Mwh. Solvarme koster 200 kr/Mwh. Så er det vel ikke så mærkelig at man har sænket prisen, når 18 % af varmen kommer fra sol.

Men glæden er koster for 1/1 - 2019 stiger varmen når grundbeløbet bortfalder.

@Niels
Tror du ikke grundbeløbet ville være bortfaldet også selvom der ikke var bygget solfangeranlæg.
Tror du ikke at der skulle være brændt mere fossilt gas af med dit forslag med akseleffekt til varmepumper. Og varmeprisen ville være blevet stort set den samme for forbrugeren, som forøvrigt ikke i Silkeborg har fået varslet højere priser for 2019

  • 1
  • 1

Solen mestrer på fortrinlig vis at varme fortove fra oven, tåbeligt at poste 100 tals. millioner i solfangere, for at gøre solen kunsten efter, ved at opvarme fortove fra neden!.

Dem der kan se fornuft i solfangere i forhold til vindmøller, skal have min dybeste medfølelse. ;-)


Magnus

18 % af varmen i Silkeborg kommer fra sol, som passer lige akkurart med det tab der er i byens fjernvarmenet. Så den energi der ender i boligerne i byen kommer altså fra naturgas, enten fra kedel eller spildvarme fra et kraftværk som også bruger gas.

Altså et energisystem som driver et enormt fjernvarmenet og tabet heri kompenseres via et solanlæg.

OG så har man brugt 350 mio. på optimering af et kraftværk så det tab der gennem tiden har været i røggassen at det optages og ender som fjernvarme. Men det betyder jo så samtidig at man vil kører med kraftværket og udebyde strøm når man har brug for varme, hvor der reelt i mange tilfælde reelt ikke er brug for strømmen. Eller man kommer i mange tilfælde til at brænde gas af i Silkeborg til el produktion hvor der reelt ikke er brug for strømmen. Dvs man kommer til at bruge langt mere gas end den varmemængde der ender i boligerne i Silkeborg fordi en del af gassen ender som ubrugelig strøm.

  • 0
  • 1

Eller man kommer i mange tilfælde til at brænde gas af i Silkeborg til el produktion hvor der reelt ikke er brug for strømmen. Dvs man kommer til at bruge langt mere gas end den varmemængde der ender i boligerne i Silkeborg fordi en del af gassen ender som ubrugelig strøm.

@Niels
Det er altså vedvarende umuligt at forklare dig, at elmarkedet er liberaliseret !
Der produceres el når markedet efterspørger det og når prisen er så høj at det kan betale sig.
Der er således ikke noget el der er "ubrugelig" El er en "letfordærvelig" vare der produceres og bruges næsten momentant. Så når der produceres el, så er det fordi markedet genererer et behov og markedet køber til den pris el kan fremskaffes til.

  • 1
  • 1

@Niels
Nu har vi jo konstateret, at Silkeborg ikke har varslet prisstigninger. Så hvad bygger du din antagelse på?

De mangeler noget med 70 mio i kassen årligt fra grundbeløbet, som vil udløse prisstigninger når de mange penge mangler.

og lad os så høre hvordan du vil forsyne en dampturbine uden at bruge mere fossil gas ?

23 Mw gasenergi gennem en kedel giver 23 MW varme. 23 Mw gasenergi gennem en aksel til en varmepumpe giver 80 Mw varme. Folk som har en lille smule indsigt i mekanik og økonomi kan indse at det samlede resultat er et mindre gasforbrug. Og da særlig når varmepumpen så også kunne køre ved ren el-drift

  • 1
  • 2

De mangeler noget med 70 mio i kassen årligt fra grundbeløbet, som vil udløse prisstigninger når de mange penge mangler.

@Niels
På såvel det tekniske som det økonomiske område er det virkelig kompliceret, at debattere med dig.
Du har en udpræget tendens til kun at fokusere på et lille delelement, uden at være i stand til forholde dig til hvordan det påvirker helheden. Hvilket nok kan være en medvirkende årsag til, at der aldrig er nogen af dine mange projekter der er blevet til noget.
Men det økonomisk ansvarlige vil være at tilpasse afskrivningsperioden til støtteperioden. Du kan selvfølgelig påstå at grundbeløbet mangler, men du har ikke forstået, at beløbet kan modsvares af andre dispositioner.
Der er altså stadig ikke belæg for at påstå at prisen i Silkeborg stiger i 2019.

  • 1
  • 1

@Niels
Det er altså vedvarende umuligt at forklare dig, at elmarkedet er liberaliseret !
Der produceres el når markedet efterspørger det og når prisen er så høj at det kan betale sig.
Der er således ikke noget el der er "ubrugelig" El er en "letfordærvelig" vare der produceres og bruges næsten momentant. Så når der produceres el, så er det fordi markedet genererer et behov og markedet køber til den pris el kan fremskaffes til.

Jakob

Det er umulig at forklare dig selv simple økonomiske og tekniske sammenhænge. DU forstår ganske simpelt ikke hvordan et liberalicert el-markedet det virker i forhold til fjernvarmeforsyning,

Et givent år skal der produceres en mængde el fra danske kraftværker når udlandet og møllerne har afsat deres el-produktion, og der forekommer en mængde spildvarme fra denne danske kraftværksproduktion som har sammenfald med fjernvarmebehovet.

Når der er et fjernvarmebehov og der er et elbehov så kraftværker kan producerer, når så kraftværker som det i Silkeborg via den optimering der er sket kan producere til en marginal lavere el-pris for en given varmepris til byen så får Silkeborg fortrin til at producere denne strøm og andre fjernvarmeværker tilbageholder deres el-produktion og producerer varme ved kedel og hele tiltaget i Silkeborg til 350 mio er nyttesløst.

  • 1
  • 1

JAKOB
Du må da kunne forstå at vi fortsat skal producere el på en ineffektiv måde.
Det er ihvertfald den umiddelbare konklusion på ovenstående.

Samfundet har brugt 350 mio til at få et kraftværk til at yde 115 Mw varme i stedet for 80 Mw varme.

Dette kraftværk kan kun producerer når der er varmebehov i Silkeborg. Når det før da det kunne yde 80 MW varme kunne yde strøm hele sommerhalvåret så kan det ikke det nu da solfangere 'står i vejen' for denne el-produktion da varmebehovet fra kraftværket ikke forekommer i sommerhalvpåret.

Man har altså brugt 600 mio i Silkeborg på et energianlæg som nu ikke kan producerer el i sommerhalvåret og det kan kun producerer el i vinterhalvåret når der netop er varmebehov i Silkeborg ellers kan anlægget ikke producere.

Det er en samfundsøkonomisk katastrofe det som er sket i Silkeborg.

  • 0
  • 3

Et givent år skal der produceres en mængde el fra danske kraftværker når udlandet og møllerne har afsat deres el-produktion

@Niels
Allerede her går det galt for dig. For det første regnes der ikke på årsbasis, men på timebasis eller aftalte perioder. For det andet har udlandet har ikke en fortrinnsstilling til elmarkedet, og det har vindmøllerne heller ikke entydigt (alt efter aftalevilkår)
For det tredje er elmarkedet er ikke kun produktion, men også f.eks. nedregulering.
Tror simpelthen det er for komplekst for dig, når du ikke selv har prøvet at beskæftige dig med det, og ved hvilke muligheder og begrænsninger der er.

  • 1
  • 0

Du er som altid umulig at debaterer med fordi du ved ganske simpelt ikke hvad du har med at gøre. En indtægt som grundbeløbet skal 100 % fragå omkostningen til produktion det pågældende år indtægten forekommer og kan ikke udvandes over flere år via afskrivninger eller andet.

@Niels
Du forstår simpelthen ikke hvad jeg skriver vel ?
Lad mig prøve at skære det ud i pap. Når et lån udløber, så ophører afdragene ikke ?
Hvis man kan få afdrag og udløbsperiode til af matche betaling og ophør grundbeløb, hvad tror du så der sker ?

  • 2
  • 0

Når man ser på vindmøllers produktion over året, så forekommer Silkeborgs 250 mio. investering i solvarme mere og mere tåbelig.

250 mio. investeret i vindmøller ville sikre 96 GWh / år, hvad der er mere interesant er produktionen i dec - jan i snit er 11,8 GWh pr måned og jun - jul 5,5 GWh pr måned.

Forhåbentligt kan alle se at vindmøllers afgivne effekt passer en hel del bedre til opvarmningsbehov, end solfanger der yder mest hvor behovet er mindst.
( I praksis intet i dec - jan hvor vindmøllen yder 11,8 GWh. )

Hvad er Silkeborgs varmebehov i dec - jan ?

  • 0
  • 1

Du forstår simpelthen ikke hvad jeg skriver vel ?
Lad mig prøve at skære det ud i pap. Når et lån udløber, så ophører afdragene ikke ?
Hvis man kan få afdrag og udløbsperiode til af matche betaling og ophør grundbeløb, hvad tror du så der sker ?

Nej det er ikke det du skrive du skrive at man kan trække afdrag og forlænge lånet så det kommer til at passe med at grundbeløbet stopper så varmeprisen holdes i ro. Hvis et lån skal forlænges så skal der laves et nyt projektforslag som er en omstændelig affære.

  • 0
  • 2

Når man ser på vindmøllers produktion over året, så forekommer Silkeborgs 250 mio. investering i solvarme mere og mere tåbelig.

250 mio. investeret i vindmøller ville sikre 96 GWh / år, hvad der er mere interesant er produktionen i dec - jan i snit er 11,8 GWh pr måned og jun - jul 5,5 GWh pr måned.

Samfundet har brugt 1 - 1,5 mia som tilskud til kraftværket i Silkeborg via grundbeløbet, for altså at have denne produktionskapacitet tilrådighed. NU har man opført for 250 mio. solfangere som varetager hele varmeforsyningen i sommerhalvåret og kraftværket er nu reel ubrugelig i 6 mdr, i sommerhalvåret og andre kraftværker skal stå klar til strømproduktion og spildvarmen fra disse kraftværker kan så afsættes som spild til naturen (havet) da varmebehovet er vigende i sommerhalvåret fra de centrale kraftværkers produktion og da strømproduktionen i Silkeborg ikke yder strøm og strømmen skal produceres under alle omstændigheder, når møller, solveller og udlandet ikke yder strøm.

Eller i praksis den varme som solfangerne yder i Silkeborg flyttes reelt ud i kondenskraftværker som spildvarme ved at opvarme havvand, for da strøm skal produceres under alle omstændigheder, så ender andre kraftværker med at producere denne strøm og spildvarmen afsættes til havet fra kondensdrift.

  • 0
  • 2

Tak. Det du her beskriver er jo AT sol og vind passer perfekt sammen.


Men ikke sammen med noget som er så tåbelig som det man har lavet i Silkeborg med sol

Sæt bare fuld gang i vindmølleudbygningen. OGSÅ

Ja brilliant! Flere møller som overflødiggør el produktion fra et kraftværk i vinterhalvåret i Silkeborg som lige er opgraderet for 350 mio. til at yde mere varme som spild fra elproduktion som er i konkurrance med vind-el..

  • 1
  • 2

Nej det er ikke det du skrive du skrive at man kan trække afdrag og forlænge lånet så det kommer til at passe med at grundbeløbet stopper så varmeprisen holdes i ro. Hvis et lån skal forlænges så skal der laves et nyt projektforslag som er en omstændelig affære.

@Niels
Du ved godt hvor lang perioden for grundbeløbet var ikke ?
Ved du også hvor lang låneperioden må være?
Når du har fundet ud af det, så kan du prøve igen - ikke?

  • 1
  • 0

De dårligste værker forsvinder først. Se blot om to måneder hvor stor kapacitet kv som forsvinder og over tid erstattes af varmepumper.
Der går årtier før det sker for de mest effektive værker. Om nogensinde.
Der jo også til den tid huller i vindkraft som skal dækkes af produceret el


Det sædvanlige sødsupperationale: Store solfangerkapaciteter til Fjernvarme i Silkeborg umuliggør at kraftværket kan producerer som backup til solceller og møller i hele sommerhalvåret. OG centrale kraftværker kan producere den strøm som ikke afsættes i Silkeborg og spildvarmen kan afsættes til havet.

  • 0
  • 2

Magnus
Tak. Det du her beskriver er jo AT sol og vind passer perfekt sammen.
Sæt bare fuld gang i vindmølleudbygningen. OGSÅ

Flemming.
Enig. Sol og vind passer perfekt sammen. Stærk sommersol og derved afledt høj omgivelsestemperatur sikrer at det er helt unødigt, ja ligefrem tåbeligt at investere i solfangere !.
Indlysende at der kun skal sættes fuld gang på vindmølleudbygning, at øde penge på solfangere er direkte samfundsøkonomiskt vandvid.

Den mindre vindmølleproduktion i sommerhalvåret ( 5,5GWh jun - jul ) sikrer mere end rigeligt varmtvandsbehov + tab i fortov.

Hvad er Silkeborgs varmebehov i dec - jan ?

Jeg har her i tankerne om 350 mio. brugt inde på værk til minimal optimering, ikke havde været bedre brugt til varmepumper, som ville sikre Silkeborg grøn varmeforsyning.

  • 0
  • 3

Jeg har her i tankerne om 350 mio. brugt inde på værk til minimal optimering, ikke havde været bedre brugt til varmepumper, som ville sikre Silkeborg grøn varmeforsyning.

I 2017 bruge byen 413.000 MWh og 208.000 Mwh kom fra kraftværket og resten fra gaskedel. I 2017 ydede værket 105 MW el og 80 Mw varme. Det betyder at værket har produceret i 2600 timer i 2017 og brugt 570.000 MWh gas. Yderligere så har byen brugt 203.000 MWh gas fra gaskedler.

Hvis man havde brugt 350 mio. kr til varmepumperne som koster 5 mio. kr/MW så havde man fået 70 MW, Hvis 70 MW varmepumpe kørte i 4000 timer årligt ville de have prododuceret 280.000 MWh, og kraftværket og kedlerne skulle producere 130.000 MWh og gasforbruget havde været faldet massivt.

  • 1
  • 3

Udenfor fjernvarmeområderne, som de selv skriver på hjemmesiden.
Og stadigt kommer det jo an på den pris, som de opkræver for varmen.
Nogen der kender den for de store anlæg. ?
Prisen fra villa anlæggene er anført på hjemmesiden.

@Flemming
Prisen er 850 kr/MWh eller cirka det dobbelte af Silkeborgs variable pris
https://www.bestgreen.dk/hvad-er-naervarme
Det er med andre ord en ok ide til at erstatte et individuelt oliefyr, men herefter skal man til at regne noget mere for at sikre at der er en gevinst

  • 2
  • 0

Prøv og gæt på CO2 emissionen fra et solfangeranlæg 

Den er langt større end kulvarme fra fangerne i Silkrborg.

Hvis man ellers kunne gennemskue større systemsammenhænge: I dag producerer vi kraftværksstrøm som flere vindmøller, og vandkraft fra udlandet kunne producere. Hvis vi producerede strøm efter behov og ikke som spild fra fjernvarmeproduktionen og vi tillod vindmøllestrøm at få uhindret adgang til forbruget sammen med strøm fra udlandet, så ville kraftværksproduceret strøm udgøre en langt mindre del af strømbehovet end i dag, og dermed ville vi bruge langt mindre brændsler end i dag. Når vi stiller flere møller op som det er i dag producerer varmeværkerne bare varmen fra kedler og brændselsforburget er minialt mindre, end når kraftværkerne producerede strømmen. .

Og netop solfangerne i Silkeborg er indirekte med til at trække mere og mere kraftværksproduceret strøm til torvs som konflikter med nye møllers strøm, men nok værst kraftværket i Silkeborg og solfangerne står massivt i vejen for varmepumpevarme som kunne søge den strøm fra møllerne og udlandet som lægger uden for forbruget. Netop derfor er co2-belastningen fra solfangerne i Silkeborg massiv.

  • 0
  • 2

@Magnus
Den er ikke det mindste mere grøn end andet der trækkes fra elnettet.
CO2 emissionen er gennemsnitlig knapt 200 g/kWh

Prøv og gæt på CO2 emissionen fra et solfangeranlæg 

Jakob.

Der investeres i vindmølle i stedet for solfanger + varmepumpe, se længere oppe i tråd, hvilket reduserer / fjerner forbrug af naturgas i Silkeborg, så en stor miljø gevinst her.

Fejlinvestering på 700 mio.i solpaneler og optimering inde på værk, sikrer kun en beskeden CO2 reduktion.

Konklusionen: Solpaneler er kulsorte i Silkeborg og sikrer fortsat stort forbrug af naturgas.

  • 0
  • 2

solvarme udelukker stadigt ikke vindmøller
Som vi var enige omlidt tudligere

Flemming.

Jeg var enig i, at solskin ind ad vinduer og generel opvarmning af omgivelser, som sikrer at man er udenfor fyringssæson, det klarer solen fint uden hjælp af kosttunge solfangere.

Investering skal af indlysende årsager kun gøres i vindmøller, ikke i solfangere der yder mest når der ikke er behov og spænder ben for større reduktion af CO2 udslip i Silkeborg.

  • 0
  • 3

@Niels
Det er en joke ikke ? Jeg ved du har humor.
Men at skrive "hvis vi producerede strøm efter behov" og så angribe anlæg som kan producere efter behov (i modsætning til vindmøller) er simpelthen en joke.

Det man skal med mange flere møller er at lade møllerne få fri adgang til el-nettets aftag, Når alle kraftværker lukker ned for produktionen når mange flere møllers overproduktion yder strøm og når de yder mere strøm end forbruget aftager varmepumper strøm. Og varmepumper som varetager fjernvarmeforsyningen ved byerne.

Og kraftværkerne skal selvsag kun producerer den strøm møller og udlandet ikke kan afse til forbruget og ikke mere, eller som sagt producerer efter behov.

  • 0
  • 2

Det som er klart er at 3 gange så mange møller og en del flere solfangere kan yde 80 % af landets el-behov hvor der er sammenfald mellem forbrug og produktion time for time. Dvs. der skal produceres 6 Twh el fra karftværker eller importeres fra udlandet.

Men møllerne producerer nu langt mere strøm end forbruget kan aftage.

Men mange varmepumper herunder i Silkeborg aftager nu den produktion fra møllerne som lægger ud over forbruget i el-nettet, og dels yder varme til byerne men betaler også en acceptabel pris for strømmen, så den store investering i møllerne kan betales på markedsbetingelser uden tilskud.

Men når man laver så tåbelige ting som i Silkeborg med solvarme og optimering af et kraftværk hvis strøm der reelt i et bæredygtigt energisystem med mange møller ikke er brug for andet end ganske få timer om året. Og om kraftværket yder 80 eller 115 MW varme i de få timer er totalt ligegyldig og spild af penge at optimere værket.

  • 1
  • 2

hernede i det sydlige bruger vi varmt vand jævnligt.
Det kræver en eller anden form for aktiv opvarmning. Enig ?

Flemming.

Enig. Vindmøllen yder 5,5 GWh pr. måned i jun-jul. Sammen med central varmepumpe med høj COP, er der mere end rigeligt til varmtvandsforbrug + varme fortove.

Bid mærke i at vindmøllen yder 11,8 GWh pr. måned el i dec - jan, hvilket passer fint med større varmebehov.

Solfangervarme i fyringssæsonen er minimal, så investering i solfanger er spild af penge.

  • 0
  • 1

Sol er meget bekostelig til varmeproduktion da det kun kan yde en minimal del af varmeværkets årlige forbrug varmepumpen kan yde hele forbruget og leverer den samlede varmemængde langt billigere end sol og den energikilde som skal supplerer solvarmen.

@Niels
Du har jo "turneret" med den sang i snart det sidste årti.
Mange har hørt og beregnet på dine ideer.
Ikke en eneste producent, rådgiver, selskab, myndighed m.fl. har kunne nå til de samme resultater som dig.
Ikke et eneste af "dine" projekter er blevet realiseret.
Først ved det seneste energiforlig ser det ud til at rammerne begynder at gøre det muligt, at nå i mål nogen steder.

  • 1
  • 0

Hvis ikke det almindelige elforbrug var over 4.000 kWh så dækker refusionen ikke.

Flemming - det er jeg med på - faktisk er det bondefangeri. Hvorfor gøre det så kompliceret, når Best Green har deres egen elmåler på varmepumpen, og energimåler på vandet.

Men med et elforbrug uden varmepumpe på 3.000 kWh/ år, bliver varmeregningen:

((18.100*0,85)+5.000) + strøm = 8.100/3,5= 5.171kWh - dem betaler du ca. 1.000 x 2,20 = 2.200 kr + 0 for resten over 4.000kWh, da du får dem refunderet fra Best Green (ca. +/-)
Så svaret må være 22.585,-kr/ år

Indskuddet på 30.000 skal også betales .

Det skulle den også hvis det var en fjernvarmeinstallation

  • 1
  • 0

det et bare meget dyrere end solvarme.
Faktisk ca dobbelt så dyrt.

Flemming.

De 700 mio. investeret i vindmølle og varmepumpe, kan klare størstedel af det samlede forbrug i Silkeborg og yder i forhold til årtiderne og derved reduserer naturgasforbrug drastigt.

Salg af vindmøllestrøm skal så i sommerhalvåret, kunne finansiere solfangere som stopper varmepumpe.

Det forekommer mig til at være noget utopiskt vrøvl, om det skal kunne lade sig gøre, så skal prisen på solfangere reduseres med faktorer.

Er der plads i budgettet, smid så hellere pengene efter solceller, det giver i det mindste mening.

  • 1
  • 2

Du har jo "turneret" med den sang i snart det sidste årti.

Ja det er rigtig! Branchen kan ikke forstå at afgiftbelagt 'gasenergi' på en dampturbineaksel som drives af damp fra f.eks. kraftværket i Silkeborg til 350 - 400 kr/MWh at det ikke er mulig og en rigtig god ide når akslen trækker en kompressor i en varmepumpeopsætning og som udfaser rigtig meget naturgas og langt mere end de tåbelige tiltag man har lavet i Silkeborg og mange andre steder i landet. Sådanne opstillinger har jeg som sagt tiurneret med i 10 år og jo flere gange i ODense og ikke en eneste er ibrugtaget, der er derimod lavet for milliader og atter milliarder af aldeles tåbelige tiltag som nu det i Silkrborg.

  • 0
  • 2

Flemming - det så også sådan ca. det eneste sted, at deres" besparelses-o-meter" går i grønt

Med den slags promotere behøver varmepumper ikke modstandere, for kun at blive en kort notis i dansk energipolitik

Karsten,

ET større fjernvarmeværk f.eks. Langå med 900 brugere ønsker at nedlægge byens fjernvarmenet og overgå til individuelle varmepumper.

Den årlige gennemsnitlige el-markedspris antages 25 øre/Kwh. El-afgiften vedr. varmepumpedriften er 15 øre/Kwh. Betaling til Energinet er 10 øre/KWh. Med et sådant øget el-forbrug er Energi-midt indstillet på at lade varmepumpestrømmen transporterer for 10 øre/Kwh i deres el-net, så den samlede el-pris til varmepumpen ender på 60 øre/Kwh.

Der laves et samlet udbud på installation af varmepumper og vandvarmere så en installation kommer til at ligge omkring 40.000 kr for en alm. husstand.

  • 0
  • 2

Det er korrekt! Men fuld implementeret afgiftsnedsættelse så er afgiften efter de 4000 Kwh 15 øre og om få år er PSO'en borte.

Niels - nu har vi set mange fantastiske regnestykker fra din side i tidens løb; men kik i ovenstående på kWh-prisen på abonnement fra Best Green på ca. 1,20 kr/ kWh alt incl. Hertil kommer indskuddet ...

I øjeblikket har Langå Fjv. en kWh pris på 0,78 kr kWh incl. faste afgifter. Hertil kommer så en prisstigning p.g.a. grundbeløbets bortfald; men det kan aldrig blive 0,40 kr/ kWh

  • 1
  • 0

Niels - nu har vi set mange fantastiske regnestykker fra din side i tidens løb; men kik i ovenstående på kWh-prisen på abonnement fra Best Green på ca. 1,20 kr/ kWh alt incl. Hertil kommer indskuddet ...

I øjeblikket har Langå Fjv. en kWh pris på 0,78 kr kWh incl. faste afgifter. Hertil kommer så en prisstigning p.g.a. grundbeløbets bortfald; men det kan aldrig blive 0,40 kr/ kWh

JA mange regnestykker og lige så megen manglede en evne til at forstå dem.

Men afgiften er de 15 øre om få år og energinets betaling når PSO'en er borte er ca. 10 øre, så er der spørgsmålet hvad det lokale el-net vil forlange for det øgede afsæt i deres el-ledninger som ene og alene giver mere omstætning i butikken, ved et øget el-salg. Og så selvfølgelig hvad koster selve strømmen som skal aftages af varmepumpen.

  • 0
  • 2

JA mange regnestykker og lige så megen manglede en evne til at forstå dem.

Men afgiften er de 15 øre om få år og energinets betaling når PSO'en er borte er ca. 10 øre, så er der spørgsmålet hvad det lokale el-net vil forlange for det øgede afsæt i deres el-ledninger som ene og alene giver mere omstætning i butikken, ved et øget el-salg. Og så selvfølgelig hvad koster selve strømmen som skal aftages af varmepumpen.

Niels.
I mine øjne er afgifter, tariffer, PSO, tilskud, bidrag, man kan blive ved i en uendelighed, et onde der spænder ben for al tanke om en grøn fremtid.

Sæt vindmøller samt solceller op i mængder, som sikrer at elforbrug vokser med varmepumper , elbiler, transport, og andet forbrug, det vil sikre lavere pris for transport af el-energien.

Afgifter skal ene og alene sættes på det der ikke er bæredygtigt, eksempelvis fossil og importerede brændsler.

Så er grøn elektrificeret fremtid sikret, samt et samfund vi kan være bekendt at give videre til vore efterkommere.

  • 0
  • 1

Niels.
I mine øjne er afgifter, tariffer, PSO, tilskud, bidrag, man kan blive ved i en uendelighed, et onde der spænder ben for al tanke om en grøn fremtid.

Sæt vindmøller samt solceller op i mængder, som sikrer at elforbrug vokser med varmepumper , elbiler, transport, og andet forbrug, det vil sikre lavere pris for transport af el-energien.

Afgifter skal ene og alene sættes på det der ikke er bæredygtigt, eksempelvis fossil og importerede brændsler.

Så er grøn elektrificeret fremtid sikret, samt et samfund vi kan være bekendt at give videre til vore efterkommere.

JO det er rigtig men samtid mellem produktion og forbrug for disse flukturende produktioner skal der tages hånd om, så der er produktionskapaciteter til at indsætte når møllerne ikke forsyner. Herunder at man har nogle systemer som kan aftage og nyttiggøre den overproduktion der vil være fra store møllekapaciter som skal aftages og sættes til en pris når møllerne skal betales, og der er varmepumper selvsagt optimalt.

Mht. til individuelle varmepumper så kan rammebetingelserne ikke blive bedre når PSO'en er borte og el-afgiften falder til 15 øre. Men der bliver behov for nogle andelsforeninger eller forbrugersammenslutninger som kan få rabatter til brugerne dels på selve købet af varmepumpen men også distributionsafgiften på den strøm varmepumpen skal bruge via det lokale el-selskab.

  • 1
  • 2

Men der bliver behov for nogle andelsforeninger eller forbrugersammenslutninger som kan få rabatter til brugerne dels på selve købet af varmepumpen men også distributionsafgiften på den strøm varmepumpen skal bruge via det lokale el-selskab.


Niels.

Heroppe er to selskaber der leverer al olie der bliver brugt opvarmning, biler og skibe.
Der er sat mål for at i 2030 skal al opvarmning, elfremstilling og transport på land være fossilfri. Det skal sikres med vindmøller, pumped storage og solceller.

Den spæde mængde af vindmøller for nuværende, sikrer at strømmen er 50 % VE, det ligger i kortene at der skal stilles ca 10 gange så stor mølleeffekt op, hvilket omregnet til Danske forhold ville svare til 5 gange så megen vindmølleeffekt.

Konsekvens af det har medført at det ene olieselskab har købt den største udbyder af varmepumper og det andet selskab har købt de eneste privatejede vindmøller heroppe.

Olieselskaberne som er rimeligt solide, er ikke intereseret i at miste markedsandele, så jeg er overbevist at vi går spændende tider i møde. :-)

I Danmark forestiller jeg mig at innovative og dygtige firmaer kommer at levere hele pakken. Varmepumper, strøm, ladning af elbil, gøre gavn af kundens tag med solceller, storindkøb, bruge restværdi af udtjent elbilbatteri som lager, yde tjeneste med at lukke ned for forbrug ved fejl i nettet, styring af forbrug over net, IoT, machine learning, for at nævne nogle. ( Der hviskes i krogene, at det er noget i stil med ovenstående, olieselskaber heroppe pønser på ).

  • 0
  • 1

@Flemming

solvarme udelukker stadigt ikke vindmøller


Solceller supplerer vindmøller, dertil laver de strøm om dagen hvor vores forbrug er højest.
Strøm kan vi bruge til mange forskellige ting, inkl varme.

Solfangere laver kun lunkent vand.

hernede i det sydlige bruger vi varmt vand jævnligt.
Det kræver en eller anden form for aktiv opvarmning. Enig ?


Strøm er ganske fortrinligt til at varme vand med, selv fjernvarmen bruger det og udtrykker ønske om at øge mængden af strøm til at varme vand.

  • 1
  • 2

Det er bare dyrere end solvarme


JA det er jo et glimrende eksempel på at de som laver projektforslag ikke tvinges til at se varmeprojektet som en helhed, så den reelle ekstrem høje pris på solvarme kommer frem.

Når det eneste reelle der er for silkeborg fremadrettet sammen med sol det er varmepumper som køler luft.

Hvis ikke der var investeret 600 mio. i sol og optimerimg af kraftværket så kunne en varmepumpe få 6000 produktionstimer og ved en investering på 6 mio./Mw og cop 3,5 så ender varmepris på 232 kr/Mwh ved 600 kr/MWh for strømmen.

Men pga. den store investering i sol og optimering af kraftværket kan varmepumpen nu kun få 4000 produktionstimer og cop falder till 3 da varmepumpen kun kører i de kolde vintertimer og varmeprisen fra varmepumpen ender på 292 kr/Mwh

  • 0
  • 1

Ja det er rigtig! Branchen kan ikke forstå at afgiftbelagt 'gasenergi' på en dampturbineaksel som drives af damp fra f.eks. kraftværket i Silkeborg til 350 - 400 kr/MWh at det ikke er mulig og en rigtig god ide når akslen trækker en kompressor i en varmepumpeopsætning og som udfaser rigtig meget naturgas og langt mere end de tåbelige tiltag man har lavet i Silkeborg og mange andre steder i landet. Sådanne opstillinger har jeg som sagt tiurneret med i 10 år og jo flere gange i ODense og ikke en eneste er ibrugtaget, der er derimod lavet for milliader og atter milliarder af aldeles tåbelige tiltag som nu det i Silkrborg.

@Niels
Branchen forstår det såmænd udmærket, der er bare nogen der kan regne. Og som oftest ved dine projekter har du jo ikkenhaft andet en et sted mellem 1/2 og 2/3 af forudsætninger og omkostninger med.
f.eks.

Hvis ikke der var investeret 600 mio. i sol og optimerimg af kraftværket så kunne en varmepumpe få 6000 produktionstimer og ved en investering på 6 mio./Mw og cop 3,5 så ender varmepris på 232 kr/Mwh ved 600 kr/MWh for strømmen.

Hvor du igen kun kigger på varmepumpen og ikke en "turn key" løsning. Du kan finde en del af værdierne i Teknologikataloget eller ved allerede gennemførte projekter, men vil - i vanlig stil - sikkert ikke forholde dig til dem.

  • 1
  • 0

Hvor du igen kun kigger på varmepumpen og ikke en "turn key" løsning. Du kan finde en del af værdierne i Teknologikataloget eller ved allerede gennemførte projekter, men vil - i vanlig stil - sikkert ikke forholde dig til dem.

NU var det et priseksempel for at vise sammenhængen med at solvarmeprojektet i Silkeborg og varmepumpen er sansynligvis mere bekostelig end de 6 mio. som så bare forværrer solvarmeprojektets økonomi hvis målet i Silkrborg er en 100 % fossilfri varmeforsynning.

  • 0
  • 3

Branchen forstår det såmænd udmærket, der er bare nogen der kan regne. Og som oftest ved dine projekter har du jo ikkenhaft andet en et sted mellem 1/2 og 2/3 af forudsætninger og omkostninger med.
f.eks.

Da man lavede projektet med sol i Silkeborg havde man kun haft en mindre del af forudsætninger med vedr. at gøre byen fossilfri omkring varmeforsyning, eller man så kun på en mindre del af en hel løsning for byen som kunne gøre den 100 % fossifri. Eller man tog lige et lille hjørne af forsyningen som passede med solvarme og overlod så resten af forsyningen til at være fossil i mange år ud i fremtiden, uden at se på hvordan den kunne gøres fossilfri også, eller: cherry picking

  • 1
  • 3

Det er oplagt med varmepumper, nærmest nødvendigt, hvis prisen for varmen skal være konkurrencedygtig.


Helt enig og disse fungerer også med vindmølle strøm og alle andre elektroner.

Fordelen ved solceller er at de kan opsættes på alle tag arealer og energien kan dsitribueres til alle der måtte have brug for den til lige det formål forbrugeren måtte ønske.

Elbiler, tv, computer, butiksbelysning, fabrikker, og selvfølgelig varme.

  • 1
  • 2

Prisen på solceller rasler ned, hvor langt ville Silkeborgs 250 mio. række om der blev instaleret solceller istedet for solfangere + del af 350 mio. blev investeret i varmepumper

@Magnus
Og det tror du ikke, at de også havde overvejet i Silkeborg
Men Skatterådet har udtalt at hvis et varmeværk etablerer et solcelleanlæg, med det delvise formål at spare på el-udgiften til fjernvarmeproduktion, vil det medføre, at man bliver skattepligtig af hele varmeværkets virksomhed.

  • 1
  • 0

Og det tror du ikke, at de også havde overvejet i Silkeborg
Men Skatterådet har udtalt at hvis et varmeværk etablerer et solcelleanlæg, med det delvise formål at spare på el-udgiften til fjernvarmeproduktion, vil det medføre, at man bliver skattepligtig af hele varmeværkets virksomhed.

Jacob.

Alle inde på Borgen råber op om at reducere CO2 udslip og bæredygtighed, så er det desto mere sørgeligt om afgifter / skatter spænder ben for optimering, så brugerens penge kommer mest til gavn.

Nu er afgifter og skatte ikke noget som har min interesse og herfra hvor jeg sidder bliver det umådeligt svært for ikke at sige umuligt, at sætte sig ind i gældende forhold.

Heroppe er det nemt nok, der kun moms 25% på el og da ønsket er at al opvarmning skal være fossilfri, så er varmepumper fritaget for moms, for at tilskynde skifte fra oliefyr til varmepumpe.

Hvis vi forholder os til det tekniske, uden tåbelige afgifter / skatte indover.

Er priser på solceller konkurrencedygtige i forhold til solfangere hvis der er varmepumpe indover ?

  • 1
  • 2

Er priser på solceller konkurrencedygtige i forhold til solfangere hvis der er varmepumpe indover ?


For private er svaret JA, også uden varme pumpe.

Det er billigere at opsætte f.eks 2Kwp solceller og tilslutte disse direkte på en elpatron med simple ledninger. End at opsæte solvarmepaneler med pumper, automatik, trækning af vandrør etc.

Bruger man solcellerne til andet end lunkent vand, er der endnu større fordele.

Ulempen er at man skal være i stand til at håndtere 12-15 års økonomiske planer.

  • 1
  • 2

Hvis vi forholder os til det tekniske, uden tåbelige afgifter / skatte indover.

Er priser på solceller konkurrencedygtige i forhold til solfangere hvis der er varmepumpe indover ?


Rent teknisk er solceller på alle punkter solfangere overlegne.

Med varmepumper, så vil solcelle strøm til 40 øre/kwh kunne lave pænt varmt vand 55c til 15 øre/kwh ved COP2,5 og billigere lunkent vand til gulvvarmen.

Men som Jakob siger:

Men Skatterådet har udtalt at hvis et varmeværk etablerer et solcelleanlæg, med det delvise formål at spare på el-udgiften til fjernvarmeproduktion, vil det medføre, at man bliver skattepligtig af hele varmeværkets virksomhed.


Dvs nogle må på et tidspunkt være kommet frem til at solceller var vejen frem, ellers ville staten næppe være gået ind og lukket ned for muligheden.

  • 3
  • 1

En DIREKTE sammenligning mellem et stort solvarme anlæg (20 % dækning af behov) og solceller, ser nogenlunde således ud:
Solvarme, inkl. finansiering, el til pumper, vedligehold etc. < 150,- kr/MWh i 30 år. Fast pris.

Solceller. El fra eget anlæg omkring 450,- / MWh el. Dertil 150,- til drift af elnttet, på samme måde som små solcelleanlæg. Ialt 600,- / MWh el.
En varmepumpe, med 900 fuldlasttimer / år (Skal jo svare til el fra solcellernes drift), koster ca. 8 mio. / MW VARME, eller ca. 500,- / MWh varme (Finansiering og vedligehold). Dertil el / COP 4 = 150,- Totalt 650,- kr /MWh varme fra solceller / varmepumpe.

  • 2
  • 1

Solceller. El fra eget anlæg omkring 450,- / MWh el. Dertil 150,- til drift af elnttet, på samme måde som små solcelleanlæg. Ialt 600,- / MWh el.
En varmepumpe, med 900 fuldlasttimer / år (Skal jo svare til el fra solcellernes drift), koster ca. 8 mio. / MW VARME, eller ca. 500,- / MWh varme (Finansiering og vedligehold). Dertil el / COP 4 = 150,- Totalt 650,- kr /MWh varme fra solceller / varmepumpe.


Solceller fra eget anlæg er under 400,-/Mwh og da der er tale om eget anlæg skal der ikke tillægges drift af elnettet.

Altså maksimalt 400,-/Mwh.

Da kun dumme mennesker ikke vil bruge varmepumpen med strøm fra andre strømkilder, f.eks vind 3000 timer, skal kun en mindre del, ca 1/4 del, finansiceres ifm solcellerne!

Regnestykket må derfor være i flere dele og derefter lagt sammen og divideret ud til pris/Kwh.

Vindmøllestrøm + transport + VP andel (3/4 dele) delt med COP4
Solcellestrøm + VP andel (1/4 del) delt med COP4.

Oveni kommer så øvrige energi kilder til backup for sol+vind.

  • 1
  • 2

Da kun dumme mennesker ikke vil bruge varmepumpen med strøm fra andre strømkilder, f.eks vind 3000 timer, skal kun en mindre del, ca 1/4 del, finansiceres ifm solcellerne!

selvfølgeligt.
Det var Magnus, der i flere omgange insisterede på en sammenligning. derfor min DIREKTE sammenligning.
Jeg er glad for denne bemærkning fra dig, det viser jo at vi er enige om at vi skal vurdere de enkelte teknologier hver for sig først, PV med elmarkedet, VP med anden form for opvarmning, solvarme med anden form for opvarmning.
Ud fra dette skal der sammensættes en løsning, som både tilgodeser en lav miljøbelastning og frembringer en lav varmeregning for forbrugerne.
Derfor giver det ingen mening overhovedet at sætte solvarme op mod solceller / vp.
Hvis elmakredet kan bruge flere solceller, så byg flere solcelleanlæg.
Hvis varmemarkedet kan bruge flere varmepumper og / eller solvarme, så byg flere af disse anlæg.

  • 2
  • 1

Jeg er glad for denne bemærkning fra dig, det viser jo at vi er enige om at vi skal vurdere de enkelte teknologier hver for sig først,


Eftersom jeg satte flere teknologier sammen for at optimere på dem alle, finder jeg din konklusion ....... interessant.

Det giver absolut ikke mening udelukkende at kigge på en enkelt VE teknologi, da ingen af disse teknologier kan stå alene.
Selv Hydro skal have service, bliver fejlramt og så skal andre enheder tage over.
Solceller og vindmøller er mere udfordret og ret afhængige af andre enheder og/eller HVDC over lange strækninger.

Solvarme er absolut lavest i herakiet, det kan ikke andet end at lave lunkent vand.
Solvarme har kun fået plads fordi der kunne cherrypickes på lavest frugter / forbruget af brændsel og tilmed ved lukrering på afgiftsfrihed.
Men selv dette lakker mod enden og ser vi flere og flere FV enheder udbede sig om lov til at bruge varmepumpe og droppe elproduktionen helt.
Det ville de jo ikke gøre hvis de mente solvarme var vejen frem!

  • 2
  • 2