Nyt Nasa-teleskop finder sin første jordlignende planet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt Nasa-teleskop finder sin første jordlignende planet

TOI 700 d befinder sig i den beboelige zone fra sin stjerne, hvilket betyder, at temperaturen fra dens sol nogenlunde rammer Jordens temperatur. Illustration: NASA

Nasas nye planetjæger Tess (Transiting Exoplanet Survey Satellite) har gjort sit første store fund, nemlig en planet på størrelse med Jorden, som rummer mulighederne for liv, skriver Nasa i en meddelelse.

Tess har fundet planeten ved at ’stirre’ så længe på bestemte områder af stjernehimlen, at teleskopet har kunnet observere de ændringer i lysstyrken på den stjerne, der havde planeten kredsende om sig. Lysstyrken falder således en smule, når en planet af en bestemt størrelse bevæger sig ind foran i sin runde.

Nasa kalder planeten for TOI 700 d (stjernen hedder TOI 700) i stjernehoben Dorado mere end 100 lysår fra Jorden. Stjernen er under halvt så stor som vores sol og også kun halvt så varm.

Læs også: Nu går jagten ind på exoplaneter - og Danmark er med

Illustration: NASA

20 procent større end Jorden

Forskerne har observeret tre planeter rundt om stjernen. Den inderste er på størrelse med Jorden formentlig blot bestående af klipper. Den mellemste er 2,6 gange større end Jorden og ser ud til at være en gasplanet.

Den yderste TOI 700 d er en lille smule større end Jorden, men ligger til gengæld i en beboelig zone, hvor solstyrken ligner vores, og hvor der kan være mulighed for flydende vand.

Om der er det, skal nærmere undersøgelser vise.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten