Nyt musikformat fylder kun en tusindedel af MP3

Forskere ved University of Rochester i New York har presset en 20 sekunders klarinetsolo ned på kun én kilobyte, hvilket er en tusindedel af, hvad lyden ville fylde som MP3-fil.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra universitetet, og resultatet er netop blevet præsenteret på International Conference on Acoustics, Speech and Signal Processing i Las Vegas.

Metoden går ud på at gemme ikke selve lyden men en superkort repræsentation af den virtuelle lyd.

Forskerne har opbygget to virtuelle modeller. Dels en computermodel af klarinetten med alle dens funktioner, dens lufttrykfordelinger, skævheder, mislyde, kort sagt alt, hvad der findes i et virkeligt musikinstrument.

Den anden computermodel simulerer selve musikeren, den måde, han blæser på, måden han trykker tungen mod rørbladet og så videre. Når de to modeller bringes til at spille sammen, lyder det næsten som en rigtig musiker.

»Det er i al væsentlighed et musikanlæg i menneskeskala. Mennesket kan kun bevæge sine fingre, sine lunger og sin mundmuskulatur med en vis maksimal hastighed. Så i teorien burde det ikke være nødvendigt at måle musikken mange tusind gange i sekundet, som vi gør, når vi indspiller en cd,« siger professor Mark Bocko, som er specialist i electrical and computer engineering, i pressemeddelelsen:

Han mener, at forskningens resultat, en ny digital repræsentation af musik, formentlig vil være det mindste, der overhovedet kan lade sig gøre.

Undervejs i modelprojektet har to af forskerne, Xiaoxiao Dong og Mark Sterling, udmålt alle tænkelige aspekter i en klarinet, der kunne påvirke lyden. Helt ned til detaljer som den bagudrettede kraft, som musikinstrumentet påvirker munden med, når fingrene holder fast i det i forskellige ventilkombinationer.

»Vi arbejder stadig på tungetrykket mod rørbladet i de situationer, hvor toner ansættes i stakkato,« siger Mark Bocko.

Forskerne mener, at computersimulationerne vil give virkelighedens musikere nogle nye udtryksmuligheder, når de lærer at spille sammen med et hold virtuelle kolleger. Selv om den menneskelige stemme og de lyddannende hulrum i svælg og næse er meget komplekse, så kan metoderne i princippet også bruges her. Så en virtuel tenorsanger ligger nu inden for mulighedernes grænse.

Algoritmerne kan dog stadig forbedres, så lyden vil fremover blive endnu mere naturtro og kompakt.

»Måske vil man i fremtiden ikke optage musikeres rigtige lyd, men i stedet genskabe deres særlige måde at synge og spille på via computermodeller,« gætter Mark Bocko.

Dokumentation

Pressemeddelelsen fra University of Rochester

Emner : Software
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg forstår måske ikke helt hvad dette har med MP3 at gøre, da teknikken ligner meget mere på de gamle midifiler, hvor man benytter sample af lyd, og påvirker denne med anslag etc... For det ville vel neppe være nemt at omsætte noget noget kaotisk heavy rock med den beskrevne teknik ? :-) Så hvis jeg ikke har misopfattet totalt, så forstår jeg ikke hvordan dette kan benyttes som ærstatning for normal MP3 musik.

  • 0
  • 0

En 20 sekunders klarinetsolo kan vel udmærket tænkes at udgøres af en umådeligt kedelig ansamling af toner - f.eks. den gamle 440 Hz prøvebilledetone. I så fald burde 1 kb være rigeligt...

Uanset om der er tale om en and (1. april), eller om det er sandt, så vil en sådan opfindelse helt sikkert blive modarbejdet af musikudøvere, der vil gøre sig store anstrengelser for at anvende alskens underlige instrumenter i deres musik, som ikke lige falder indenfor standarden. F.eks. 'kødhammer på rødkålshoveder', 'hundeglammen' og 'flagline, der klasker imod flagstang i vinden'. Alt samme for at stille 'opfindelsen' i et latterligt lys.

  • 0
  • 0

Det er fint nok at være skeptisk den 1. april. Det var vi også her på redaktionen. Og vi kunne da heller ikke dy os for selv at fyre EN aprilsnar af. Men et problem med den gamle skik er, at den rokker gevaldigt ved troværdigheden. Det er både godt og skidt, for vi er ikke guder. Hele 1. april havde vi en kolossalt ekstraarbejde med at filtrere og bekræfte alle de fantastiske historier, for nogle af dem er jo sande. Et argument MOD aprilsnar-traditionen kunne være, at så længe den skik holdes i hævd, bør seriøse firmaer og institutioner afholde sig fra at udsende pressemeddelelser, da de alligevel ikke vil blive troet... Sådan bliver det nok ikke. Men i flere dage efter 1. april skal vi være forsigtige og kikke på datoen, før vi bringer en nyhed videre. Faktisk kan der ske fejl hele året, for nyheder på internettet forsvinder jo ikke. Et argument FOR aprilsnar kunne være, at man jo altid skal være forsigtig og få sine historier bekræftet, så det er udmærket, at der er en lille, forsigtig djævel i baghovedet, der til stadighed holder tvivlens advarselslamper tændt.

Til syvende og sidst ender man med at være afhængig af sin egen dømmekraft. Hvilke kilder er troværdige? Normalt er forskere de mest troværdige kilder, vi har. Og så snart en forsker har sagt noget, så bringer vi normalt historien videre i fuld tillid til, at det er den absolutte sandhed. Men vi ser regelmæssigt eksempler på, at selv forskere, som er uddannet til dyrke tvivlen på den absolutte sandhed, kan udvise svigtende dømmekraft. (se for eksempel historien om øldrikningens indvirkning på forskningens kvalitet http://ing.dk/artikel/86590?highlight=%F8l...).

Så kommer vi, der ikke er specialister, nemt på spanden. For vi sætter vores eget navn på artiklerne og garanterer dermed med vores egen overbevisning og faglige omdømme, at vi ikke fylder folk med skidt.

Med hensyn til musikformatet, så tror jeg personligt på, at historien er sand. Dels kommer den fra et universitet, og hvem har nogensinde hørt om universiteter, der tør gamble med deres troværdighed...? (historien findes på universitetets hjemmeside, se linksene under artiklen). Og dels lyder det helt sandsynligt, at en forsker ville udvikle en afløser til midi-formatet, som alle hader, fordi det lyder umusikalsk, når maskiner spiller. Det samme vil sikkert blive tilfældet med det nye musikformat - for selv om man med en computer kan lære at simulere og eftergøre selv den mindste muskelbevægelse i en klarinetspillers mund, så bliver det stadig ikke til musik, før kunstnerens hjerne spiller med og fortolker noderne med sine følelser. Og det gør han med umærkelige, små variationer i toner, pauser og ansatser. Lige præcis der bliver det rigtig svært. Og hvis denne forsker ikke har forstået det - hvilket artiklens sidste sætning tyder på - så er han måske slet ikke musikalsk. Og det er jo meget menneskeligt og troværdigt. Selv på en 1. april.

mvh. Kent Krøyer, journalist

  • 0
  • 0

Så vidt jeg forstår artiklen (og pressemeddelelsen) er der tale om en fysisk modellering af både instrument og musiker. Der har igennem et par årtier været arbejdet med fysiske modeller af musikinstrumenter - og så vidt jeg ved er bl.a. fløjter og klarinetter blandt de instrumenter hvor man er nået længst. De fysiske modeller er absolut ikke simple, for interaktionen mellem musiker og instrument er ikke simpel og der er flere ulineære mekanismer - f.eks. i bladets vibration (i mundstykket).

Jeg arbejder ikke selv med fysisk syntese af lyd, så jeg kan ikke sige at man er nået så langt, som beskrevet i artiklen, men jeg ved at der arbejdes i den retning. Det er vel også sandsynligt at universitetet har bearbejdet pressemeddelelsen journalistisk inden den blev sat på hjemmesiden, så nogle af perspektiverne er blevet trukket lidt skarpere op?

Datoen vækker selvfølgelig mistanke, men man kan se at resultaterne rent faktisk præsenteres på den nævnte kongres d. 1. april, og man har sikkert ønsket at afstemme udsendelsen af pressemeddelelsen med kongressen. Hvis det er en joke, er den i hvert fald ret gennemført og afstemt med kongressens organisation.

Jeg tror aldrig teknikken vil betyde at udøveren erstattes med en simulering, men jeg kan da godt forestille sig at teknikken kan bruges på internettet og i f.eks. computerspil/simulatorer hvor et vist kvalitetstab kan accepteres.

Iøvrigt fremgår det vist ikke om filstørrelsen på 1 kb forudsætter at en tænkt internetbruger i forvejen har downloaded modellerne af musikeren og instrumentet, eller om al denne information også er lagt ind i filen.

mvh. Peter Juhl, akustiker

  • 0
  • 0

Uanset om der er tale om en and (1. april), eller om det er sandt, så vil en sådan opfindelse helt sikkert blive modarbejdet af musikudøvere, der vil gøre sig store anstrengelser for at anvende alskens underlige instrumenter i deres musik, som ikke lige falder indenfor standarden. F.eks. 'kødhammer på rødkålshoveder', 'hundeglammen' og 'flagline, der klasker imod flagstang i vinden'. Alt samme for at stille 'opfindelsen' i et latterligt lys.

Ja, det er klart. Musikere verden over har jo heller aldrig brudt sig om MIDI, synthesizere, samplere, harddiskrecordere, digitale soundprocessorer og hvad har vi ikke af alt muligt nymodens pjat. Så gu´ved hvem der egentig køber og bruger alt det der grej. Folk uden musikalsk sans? Eller er musikere kun dem der spiller på akustiske instrumenter? ;-)

  • 0
  • 0

På den anden side, giver det pludselig den elektroniske genre en ekstra dimension af dybde og fleksibilitet.

Tænk bare hvad en fyr som Jean Michell Jarre ville kunne bruge dette værktøj til. Michael

  • 0
  • 0

Teknikens grundsten vil gøre den uegnet til at afløse "gamle" optage tekniker. Ved simulering af instrument vil det, uanset hvor stor og grundig model ligger bag, altid komme til at lyde ensformigt. Dvs. at c# på klarinet har kun "denne" lyd. Derved kan den ikke give de små variationer i lydopfattelsen som udgør det kunstneriske i en melody. Tænk dog på alle de berømte soloister som hver giver deres versioner af velbeskrevet/defineret musikstykke. Som bidrag til musikken kan den sikkert finde en brugbar næringsvej, en slags synthesizer med hjerne, men aldrig som erstatning af musikere. Det varer nok længe for alle lydkilder har været modelleret og indtil da kan den ikke erstatte den gamle teknik med konvertering af analoge lydbølger til digital signal. mvh. Áki Björnsson

  • 0
  • 0

Kent Krøyer skrev: Med hensyn til musikformatet, så tror jeg personligt på, at historien er sand.

Nej, det er begreberne der er løbet lidt sammen her.

Der er tale om næste skridt i en teknologi som allerede benyttes i moderne programmer som f.eks. Logic og dets indbyggede softwareinstrument Sculpture.

Her kan man vælge materialer, beskaffenhed, hvordan instrumentet skal aktiveres og hvordan. Således bygger man sit eget instrument op vha. de muligheder som Sculpture tibyder.

Du fortæller i artiklen grundlæggende om at denne teknologi er taget et skridt videre og man kan nu emulere langt mere detaljeret og kommer frem mod et endnu mere naturtro resultat.

Men det har intet med mp3 eller andre komprimerede eller linære lydformater at gøre.

Grunden til at "det" ikke fylder mere end en kilobyte er at der ikke er tale om selve lyden men om den information instrumentet skal bruge for at kunne frembringe lyden. Hvornår og hvordan bliver der slået an, hvor længe holdes tonen og hvordan afsluttes den, og der kan for så vidt være mange flere parametre indarbejdet som det også antydes i artiklen. Det er det vi i dag arbejder med som MIDI, men som i fremtiden godt kan erstattes eller udvides til at kunne omfatte mere information end der i øjeblikket er mulighed for.

Men selvom den info ikke fylder ret meget og man så kan synes at så er datamængden reduceret kraftigt så er det jo kun tilfældet lige indtil lyden "formes" for så fylder den lyd præcis lige så meget som al anden lyd. Det der kommer ud af instrumentet og som kan høres af os fylder lige så meget som det "plejer". Det rykker denne teknologi ikke en tøddel ved.

Og må jeg så sige at indrykke sådan en artikel uden først at få den verificeret af nogen som er kyndig og som kan forklare sagens rette sammenhæng er simpelthen for dårlig journalistik. Men du er så heller ikke uddannet journalist, vel? For havde du været dét så ville du vide at der er retningslinier for hvordan sådanne oplysninger håndteres og verificeres inden de publiceres.

Det klæder "Ingenøren" rigtig skidt og rokker grundigt ved troværdigheden for alt der skrives af "fagligt stof" på dette website.

Havde jeg været chefredaktør her så havde du fået en god gammeldags "balle".

Jeg melder mig ud igen. Hej hej!

Med venlig hilsen

Torben Lysholm

  • 0
  • 0

I GSM komprimerer man tale ved at konstruere en model af svælg og stemmebånd som matcher den talende person og så transmittere parametrene for modellen til modtageren i stedet for lyden af modtageren.

Modellen består, så vidt jeg husker, af to forbundne resonanskamre der anslås af exponentielle impulser med en given højde og pulsfrekvens (men fast henfaldstid).

Man bruger, s.v.j.h.,et Kalman-filter til at estimere en impuls fra stemmebåndet og 2 parametre for hvert resonanskammer (dæmpning og centerfrekvens).

Jeg mener artiklen er sikkert rigtig nok. En klarinet er bare langt mere kompliceret end GSM-modellen.

  • 0
  • 0

Jamen, den oprindelige artikel/afhandling er givetvis sand, men det har absolut intet med audioformat at gøre. Det er dét Ingenørens artikel går på. Altså at der skulle være opfundet et nyt lydformat som lyder mere realistisk men kun fylder ca. en tusindedel af en mp3-fil. Det er rent tankespind hos skribenten.

Ikke alene er det helt forkert at resonere sådan på baggrund af forskerresultatet da det slet ikke handler om format, det er også særdeles uvidenskabeligt (uvidende?) bare at skrive "mp3-fil". En mp3-fil kan være komprimeret til flere størrelser/kvaliteter. Hvad der fylder en tusindedel af en mp3-fil i kvaliteten 256 kbit/sek ville således kun fylde en femhundredendedel af en mp3-fil i kvaliteten 128 kbit/sek.

  • 0
  • 0

Men der er ikke noget som helst nyt i noget af dét her. Tilsvarende teknologi har eksisteret i årevis, og i langt mere avancerede implementationer end dette simple eksempel.

Se f.eks. den kommende version af Melodyne - et program der i flere år har været helt fantastisk til at arbejde med lyd som om det var MIDI:

http://www.celemony.com/cms/index.php?id=dna

Den kommende nye version kan sågar arbejde med polyfonisk materiale, hvilket må siges at være noget af et gennembrud. Der var dog, længe før Melodyne, programmer der sagtens kunne konvertere lyd til MIDI.

Hvad angår realistisk modellering af musikeres udtryk og realistisk gengivelse af akustiske instrument, se f.eks. Synful Orchestra:

http://www.synful.com/SynfulOrchestra.htm

Folkene bag dette program har analyseret hundredevis af timers optagelser af professionelle musikeres soloer, og opbygget en database, der sætter programmet i stand til at afspille vilkårlige melodier med meget realistiske musikalske udtryk.

Der findes mange andre produkter med tilsvarende teknologi, der har eksisteret i årevis...

Så alt i alt lyder dette projekt (forudsat at det ikke er en aprilsnar) mest som en undskyldning for at skaffe støtte til nogen fantasiløse forskere der tydeligvis ikke har opfundet noget som helst nyt...

  • 0
  • 0

Jamen, den oprindelige artikel/afhandling er givetvis sand, men det har absolut intet med audioformat at gøre. Det er dét Ingenørens artikel går på. Altså at der skulle være opfundet et nyt lydformat som lyder mere realistisk men kun fylder ca. en tusindedel af en mp3-fil. Det er rent tankespind hos skribenten.

Ikke alene er det helt forkert at resonere sådan på baggrund af forskerresultatet da det slet ikke handler om format, det er også særdeles uvidenskabeligt (uvidende?) bare at skrive "mp3-fil". En mp3-fil kan være komprimeret til flere størrelser/kvaliteter. Hvad der fylder en tusindedel af en mp3-fil i kvaliteten 256 kbit/sek ville således kun fylde en femhundredendedel af en mp3-fil i kvaliteten 128 kbit/sek.

Kære Torben Lysholm Der er jo en modsætning i din ovennævnte påstand om, at den oprindelige artikel givetvis er sand - sammenholdt med påstanden om, at sammenligningen med mp3-filer er rent tankespind hos journalisten, som er undertegnede. Ovennævnte sammenligning kommer nemlig direkte fra den oprindelige artikel, hvilket du sikkert ville have opdaget, hvis du havde tjekket linket til originalkilden under artiklen. http://www.rochester.edu/news/show.php?id=...

Du behøver ikke undskylde. Ordet er frit i debatspalterne, og det er tilladt at kritisere af hjertens lyst. Dog - den grænseløse vrede, som du giver dig hen i i et af dine debatindlæg, er bemærkelsesværdig. Du antyder frækt, at jeg sikkert ikke har fået en uddannelse, og truer - som en ekstra trumf - med at melde dig ud. De fleste af vores læsere er dybt engageret i de emner, vi skriver om, og kan godt holde fokus på det, selv om de kan være uenige. Den vilde vrede ses kun i nogle få procent af alle debatindlæg. Selv om "de vrede" måske er få, så er vreden jo også en slags brændstof til at debattere, så måske er "de vrede" stærkt repræsenteret i læserbreve generelt. Det ved vi ikke noget om. Men det er vist et faktum, at flere og flere mennesker i vores moderne samfund nu går til behandling for at kunne styre deres vrede. Begreber som "Traffic Rage" er nu alment kendte, og det er en af de lidelser, man kan få behandlet. Mindre kendt er måske "Readers Rage", altså ualmindeligt vrede reaktioner fra læsere. Men det er altså også et nyt faktum, som vi skal vænne os til. Måske især efter fremkomsten af det såkaldte Web 2.0 - muligheden for at bringe læserne ind i medierne på nettet. Hvis man googler efter "readers rage", finder man blandt andet denne blog-artikel om emnet http://www.variety.com/VR1117977962.html som jeg finder yderst relavant.

Psykologer har uden tvivl gode bud på, hvorfor vreden griber om sig i veludviklede samfund, hvor ingen sulter. Offermentalitet - følelse af ikke at slå til - følelse af, at man ikke bliver hørt - kan være udgangspunkt for moderne frustrationer.

Men vi bliver nok nødt til at vænne os til det. Både at der vil være nogle, der ytrer noget, man ikke bryder sig om. Og at der er andre, der kritiserer ytringen. Alle vil gerne have gennemslagskraft, og nu, hvor alle kan ytre sig på nettet, så er kraftige ytringer måske lettere at få øje på. Så det er nok naturligt at udtrykke sig stærkt, og hvis det ikke virker, så endnu stærkere. Tænk engang på Muhammed-kriserne og overvej, om det ikke netop er ytringsfriheden plus ytringsmuligheden (internettet) samt frustrationen over ikke straks at få ret, som til sidst bliver til ekstreme reaktioner.

Prisen for ytringsfrihed er, at vi kan risikere at blive fornærmede. Men det gør ikke så meget, når vi har mulighed for at tage til genmæle, og i øvrigt nøjes med bruge ord.

venligst Kent Krøyer, journalist

  • 0
  • 0

Jeg er hverken ingeniør eller akustiker og har derfor ikke indgående kendskab til de tekniske detaljer bag denne ny teknik. Derfor tager jeg i mit indlæg forbehold herfor.

Dog vil jeg mene, at jeg som musiker har ørerne nogenlunde i behold, og når jeg sammenligner de to udgaver af klarinetsoloen (hhv. mp3 og det nye komprimerede format), så er der slet ingen tvivl: Kvaliteten af det nye format er MARKANT dårligere end mp3-formatet! Man går simpelthen glip af en masse detaljer, ligesom man helt snydes for mange af de "støjlyde", som optræder, når levende musikere spiller musik på ægte instrumenter. Disse "støjlyde" er en ikke helt uvæsentlig del af musikoplevelsen, som jeg nødig ville være foruden. Det er således vigtigt at kunne fornemme tilstedeværelsen af en levende musiker af kød og blod, der trækker vejret, forårsager småfejl og måske af og til spiller en anelse upræcist.

At anvende mp3-formatet er i forvejen et hørbart kompromis i forhold til gengivelse af den levende musik, og jeg vil derfor kraftigt opfordre til, at man gør sig nogle helt principielle overvejelser, før man fortsætter videre ad denne tvivlsomme vej. Altså bør man overveje, hvor høj en pris man vil betale for at spare plads og reducere informationsmængden ved gengivelse af lyd. Bør man ikke meget hellere bruge teknologien til at komme så tæt som muligt på oplevelsen af den levende musik frem for altid at fokusere på antallet af bytes?

Jeg frygter - og kan til en vis grad allerede opleve - at det forkerte fokus på plads frem for på kvalitet kan være med til at svække lytterens kritiske sans og dermed lede til en mere flad og éndimensionel musikoplevelse.

Niels Chr. Hansen, formand for De Konservatoriestuderendes Landsråd (www.DKLnet.dk)

  • 0
  • 0

Begrebsforvirringen hersker desværre i disse debatspalter, og især i Ingeniørens mangelfulde og til tider temmeligt fantasifulde oversættelse af pressemeddelelsen fra University of Rochester.

Først vil jeg pointere, at det som det oprindelige forskningsprojekt fra Rochester handler om, er at overføre lyden af et menneske, der spiller klarinet, til en række parametre, som afspilles på et computerprogram der efterligner en klarinetspiller og hans klarinet.

Hvis man derimod taler om mp3-komprimering, handler det groft sagt om at skære de lyddata fra, som de fleste mennesker alligevel ikke lægger mærke til. På den måde kan man opnå en stor datareduktion for de fleste slags lyde og musik, hvilket har gjort mp3-formatet ekstremt populært.

At sammenligne klarinetmodelleringen med mp3-komprimering må siges at være noget af en tilsnigelse, som journalisten fra Ingeniøren falder pladask for. Men det ville svare til at skulle kunne komprimere alverdens slags musik ned til at blive spillet på klarinet??!? Gyselig tanke (undskyld på forhånd til alle klarinettister).

Eller at næste skridt for forskerne på Rochester ville være lige at lave en model af alle instrumenter og musikere i et komplet symfoniorkester? Jeg gad godt høre det nyeste Madonna/Justin Timberlake-hit udsat for denne komprimering. Læg iøvrigt mærke til, at i den originale pressemeddelelse bruger Bocko de elegante vendinger "in principle" og "in theory"! At det er teorier fremgår overhovedet ikke af Ingeniørens artikel, men bliver postuleret som om det næsten allerede er en mulighed.

Ingeniøren fortsætter med at kalde det "et musikanlæg i menneskeskala" - sikke noget vrøvl, der er tale om et computersystem, ikke et stereoanlæg! Og at "Algoritmerne kan dog stadig forbedres, så lyden vil fremover blive endnu mere naturtro og kompakt". Nej, det står der overhovedet ikke i engelske pressemeddelelse. Hvis man rent faktisk laver en model, der modellerer flere instumenter end klarinetten, bliver antallet af parametre forøget, dvs. datamængden bliver større, og dermed komprimeringsfaktoren mindre.

Ingeniøren påstår også, at computermodellen modellerer "kort sagt alt, hvad der findes i et virkeligt musikinstrument." Det står der heller ikke i den engelske pressemeddelelse, hvis man læser efter. Og lydeksemplerne på Rochester's egen hjemmeside taler deres tydelige sprog: Bocko's "komprimering" lyder rædderligt, mekanisk og sjælløs - og enda mere falsk i intoneringen end originalen.

Jeg må sige, at University of Rochester lægger et temmeligt sensations-agtigt spin på et forholdsvis niche-orienteret forksningsprojekt i sin pressemeddelelse. Men at Ingeniøren kun falder over sensationen og desuden fordrejer fakta, må man kalde dårlig journalistik.

Værre endnu bliver det, når Musikerens e-Nyt fordrejer det hele yderligere, og skriver: "Teknologien bag landvindingen baserer sig på at computere fuldstændigt kan simulere et instrument samt musikeren, der bruger det. Med andre ord går der måske ikke længe endnu, før man kan anskaffe sig en virtuel klarinettist til orkestret." Det står der muligvis næsten i Ingeniørens artikel, men overhovedet ikke i den engelske pressemeddelelse.

Så det er rigtigt nok ikke en aprilsnar, men derimod en stærkt fordrejet sandhed. Det burde gøres bedre på Ingeniøren.

Henrik Lynbech, Datalog og musiker.

  • 0
  • 0

Nu fik jeg langt om længe tjekket dit svar her, Kent.

Nu er det jo ret lang tid siden, men dit udfald får alligevel ikke lov bare at ligge ubesvaret hen.

"Den grænseløse vrede"?? Hvor har du fået dét fra? Jeg er og har hele tiden været ganske fattet.

Sær modtagelse af information som du egentlig kan bruge til noget i praksis. Jeg forklarer dig hvordan det hænger sammen og så væver du dig ud i noget om at jeg burde på anger management kurser eller sådan noget?

Det er ikke alene uforskammet, det er også besynderligt at du forsvarer din misforståelse med et "modangreb" i stedet for at undersøge sagen nærmere. Igen en ikke særlig journalistisk tilgang til sagerne.

Nej, jeg "truer" heller ikke med at melde mig ud. Det er noget jeg enten gør eller ikke gør. Jeg gør mig ingen illusioner om at det skulle have nogen "vægt".

Vedr. mit angreb på dine konklusioner baseret på den oprindelige artikel/pressemeddelelse, så har du ret. Det er ikke dine konklusioner, du har skrevet direkte af fra pressemeddelelsen og du tilkendegiver senere at du tror på dem. Konklusionerne er ikke desto mindre lodret forkerte og jeg må gentage at havde pressemeddelelsen været verificeret af en uvildig sagkyndig, som god presseetik foreskriver, så var fejlen blevet spottet.

Og igen, dette er årsagen til mine indlæg. Vi læsere forventer mere af Ingenøren end ren afskrift af fejlagtige pressemeddelelser. Vi forventer at det vi læser refereret hér i det mindste lige er blevet filtreret af folk som rent faktisk VED noget.

Om du tager det som andet end en opfordring til et højere journalistisk niveau end sladderbladene styrer du selv.

Og med mindre der kommer flere udfald mod mig, så lægger jeg pennen herfra...

Med venlig hilsen

  • 0
  • 0

I GSM komprimerer man tale ved at konstruere en model af svælg og stemmebånd som matcher den talende person og så transmittere parametrene for modellen til modtageren i stedet for lyden af modtageren.

Da jeg læste artiklen, var første indskydelse, om noget sådant var muligt, og at have sang til at indgå som indstrument, i formatet.

Hvis metoden selv kreerer modellen, kunne den blive mere fleksibel, end midi, der kun kan bruge indkodede modeller. Indkodede modeller, er dog en fordel, da de ikke skal overføres.

Måske kan tilsvarende metoder bruges indenfor grafik. Det vil være ideelt til tekst (der så fylder som ASCII), til tegnefilm, computergennereret grafik, og film hvor der er arkitekttegnede figurer, der kan beskrives med modeller, som del af billedet/filmen.

Ulempen ved så kompakt komprimering, er måske, at simple fejl i overførslen, kan medføre klaver udskiftes med fløjte, en person erstattes af en forkert person, eller at firkant udskiftes med cirkler. Skal resultatet ikke være totalt meningsforstyrende, er nødvendigt at tilføre god redundans.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten