Nyt museum er forklædt som klitlandskab
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt museum er forklædt som klitlandskab

Kanonstillingen Tirpitz ved Blåvand (tv.) blev påbegyndt efter de allieredes landgang i Normandiet i 1944, men blev på grund af den tyske kapitulation aldrig gjort færdig. Ved siden af, næsten skjult i klitten, ligger nu museet Tirpitz, der åbner for publikum 30. juni, og som gennem tre faste udstillinger skildrer livet ved Vestkysten. (Illustration: BIG)

Siden Anden Verdenskrig har kanonstillingen Tirpitz stået som en kæmpe betonklods i klitterne ved Blåvand på den jyske vestkyst.

Byggeriet var en del af Hitlers Atlantvold og blev påbegyndt så sent som i august 1944, en måned efter de allieredes landgang i Normandiet. Et paradoks, vi vender tilbage til.

Efter planen skulle bunkeren stå færdig et år senere, men sådan gik det ikke, for i maj 1945 kapitulerede tyskerne som bekendt.

Knap trekvart århundrede senere har betonbunkeren fået fornemt selskab i form af det nye Tirpitz, en museumsbygning, som den verdenskendte tegnestue BIG står bag.

Den ufærdige bunker har tjent som museum de seneste 25 år, men da det er umuligt at klimastyre den fugtige bygning, har gæsterne måttet nøjes med plancher, forklarer museumsdirektør Claus Kjeld Jensen på vej op ad en nyanlagt betonsti.

Stien snor sig gennem landskabet forbi den gamle bunker og frem til den nye bygning, der putter sig diskret – nærmest usynligt – i klitlandskabet.

Nogen nem sag var det bestemt ikke at skaffe en byggetilladelse i det fredede landskab, lader museums­direktøren forstå. Men det lykkedes.

Det, der lignede en naturlig klit bag bunkeren, viste sig nemlig at være en sandrampe, anlagt af tyskerne, til brug for en traverskran, som skulle sætte de to 20 meter lange og 111 ton tunge kanoner på plads oven på kanontårnet.

Rampen er ikke blevet brugt, for kanonerne nåede aldrig frem. Til gengæld fik Varde Museerne lov til at flytte den 55.000 kubikmeter store sandrampe under forudsætning af, at landskabet blev retableret.

Det er det blevet – men gemt under sandet ligger nu det 2.500 kvadratmeter store nye Tirpitz.

For at opfylde betingelserne lød opgaven til BIG derfor, at byggeriet skulle underordne sig naturen og være noget nær usynligt.

Opgaven er løst på fornemste vis. På afstand ligner bygningen vitterligt en sandklit, der er gennemskåret af fire dybe stier. Stierne fører ind i museets gård og videre ud i landskabet.

Kreative ingeniører

Det har bestemt ikke været et problemfrit byggeri. Al beton er støbt på stedet, inklusive de fire cirka 600 kvm store tagflader, som svæver på kanten af bygningen og kun er forbundet til de ydre vægge. Hertil kommer, at de er dobbelt krumme og hver især vejer 1.195 ton.

»Det har krævet en stor indsats fra ingeniørerne. Tricket er at bruge meget armeringsjern og at bygge støttevægge vinkelret ud i landskabet,« forklarer Claus Kjeld Jensen.

Det har også sendt den rådgivende ingeniør og håndværkerne i tænkeboks, at arkitekten ønskede et meget enkelt rum, hvor alle varme-, el- og ventilationsinstallationer er skjult i lofter og gulve.

»Det er nemt at tegne for arkitekten, men i praksis kan det være svært at føre ud i livet. Da det 125 cm tykke betonloft i foyeren skulle støbes, måtte håndværkerne tage en ny arbejdsmetode i brug,« fortæller Claus Kjeld Jensen.

Det viste sig nemlig umuligt for smede og elektrikere at trække og binde rørene til varmeslanger og el så dybt inde i armeringen. Enden på det hele blev, at man byggede ét stålspær ad gangen, hvorefter rørene blev lagt på plads og så frem­deles, til der var trukket rør gennem hele loftet.

Gennem en indre facade med seks meter høje vinduespartier kan folk, der går tur i området, få et gratis kig ned i udstillingerne. Glasfacaderne sørger ligeledes for masser af dagslys ned i udstillingerne. (Illustration: BIG)

Bortset fra de enorme glaspartier midt i bygningskomplekset er det nye museum, ligesom den gamle bunker, bygget i beton og stål. Lofterne står i rå beton, mens gulv og vægge er beklædt med stålplader. Kun gulvet i udstillingsrummene skiller sig ud. Her insisterede museet på trægulve som en kontrast.

Trods de rå materialer er akustikken blød og behagelig som på et bibliotek. Det sørger 30 cm tykke lyd­absorberende batches i vægge, loft og gulv for.

Det nye Tirpitz rummer tre faste udstillinger, der skildrer livet ved Vestkysten. En af udstillingerne er ‘En hær af beton’, som handler om de tyske soldater, der bemandede Tirpitz, de vestjyder, der så den skyde op, og dem, der byggede den.

Den giver også indirekte et svar på, hvorfor tyskerne påbegyndte byggeriet af en enorm kanonstilling ved Blåvand, når de allierede allerede var gået i land i Frankrig.

Tyskernes civile og militære ingeniørenhed, Todt, var yderst hierarkisk opbygget, og når først en beslutning var truffet, var den reelt umulig at omgøre. Derfor gik byggeriet i gang og fortsatte på trods af invasionen, forklarer Claus Kjeld Jensen:

»Det var et meget topstyret system, og sidst i krigen turde ingen sige Hitler imod, selvom man godt kunne se, at man var ved at køre ud over kanten.«

Tyske bunkere var samlesæt

Udstillingen giver også et indblik i Regelbau, et sindrigt system, som blandt andet standardiserede bunkerbyggeriet og blev brugt til at styre Det Tredje Riges byggeprojekter langs hele den europæiske vestkyst fra Norge til Spanien.

Hver eneste bunkertype havde et nummer og en specifikationsliste, så man vidste, præcis hvor meget beton der skulle bruges til den, og præcis hvilket inventar.

»På den måde havde man et færdigt byggesæt. Skulle man bruge en mandskabsbunker, skulle man bare have styklisten til en R625. Det var lidt samme system, som når man køber en reol i Ikea,« fortæller Claus Kjeld Jensen.

Historien om Tirpitz bliver fortalt gennem syv skæbner fra den virkelige verden. En af dem er den danske ingeniør Ejner Nielsen, som var med til at bygge Tirpitz.

Alt i alt arbejdede 100.000 danskere med at bygge bunkere langs den jyske vestkyst. Det svarer til næsten en tiendedel af hele arbejdsstyrken, forklarer Claus Kjeld Jensen:

»De færreste var tvunget til det. De fleste valgte det, fordi det var vellønnet, men det var ikke noget, man var stolt af.«

Tirpitz, Tirpitzvej 1, Blåvand. Åbner for publikum fredag 30. juni.