Nyt molekyle kan lagre solenergi i årevis
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt molekyle kan lagre solenergi i årevis

På Københavns Universitet har kemikere fundet og fremstillet et molekyle, som er velegnet til at lagre solenergi. Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Der er tale om en ny variant af det gule molekyle dihydroazulen (DHA), hvis centrale del består af to forbundne kulstofringe med henholdsvis syv og fem elementer, der under belysning bliver omdannet til det røde molekyle vinylheptafulven (VHF) ved, at 5-ringen åbnes.

Når VHF igen henfalder termisk til DHA, frigives energien.

Læs også: Her er molekylet der kan lagre solenergi

Efter at have arbejdet med dette molekyle gennem et par år i en variant indeholdende to cyanogrupper (CN), måtte kemikerne konstatere, at jo mere energi, de lagrede, des dårligere blev molekylerne til at holde på energien.

»I løbet af en time eller to skiftede VHF tilbage til DHA,« forklarer Mogens Brøndsted Nielsen, der leder Center for udnyttelse af solenergi på Kemisk Institut.

Teoretiske beregninger viste, at man kunne øge energitætheden og gøre det muligt at lagre energi gennem længere tid, hvis man lavede en variant med kun en cyanogruppe.

Bachelorstuderende Anders Bo Skov fik til opgave at udforske denne variant. Det var ikke helt let, for molekylerne viste sig at være meget ustabile.

Det lykkedes dog til sidst for ham at finde en kemisk opskrift, der kunne fremstille stabile molekyler.

Det viste sig, at de kunne lagre 0,25 MJ pr. kilogram, der er mere end dobbelt så meget som for varianten med to cyanogrupper.

Det viste sig også, at omdannelsen fra DHA til VHF i overensstemmelse med de teoretiske beregninger kun foregår en vej. Molekylet kan altså lagre energi, men ikke frigive den igen.

Det gør det selvfølgelig uanvendeligt til energilagring i praksis, men Mogens Brøndsted Nielsen fortæller, at forskerne har gode ideer til, hvordan de skal få energien ud igen. Fremtidig forskning må derfor vise, om det gør molekylet nyttigt til energilagring.

Forsøg viste, at ved opvarmning til 70 grader celsius ville halvdelen af energien i VHF frigives på grund af termiske processer i løbet af 160 timer.

Forskerne vil også gerne øge energitætheden op mod det teoretiske maksimum omkring 1 MJ/kg.

Forskningsresultatet er offentliggjort i en artikel i tidsskriftet Chemistry - A European Journal.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man må håbe at det ikke kun er solenergi der vil kunne lagres ;-) (ref. overskriften)

Iøvrigt interessant med info om de små skridt i forskningen, trods sædvanlige sensationsoverskrifter.

  • 9
  • 0

Særdeles spændende.
Men for en "ikke ingeniør" kunne det være interessant, om nogen kunne fortælle lidt om energitætheden i eks. batterier, benzin, diesel og andre energibærere - bare lige for at have noget at forholde sig med hensyn til 1 mj/kg.

  • 6
  • 0

Kan man virkelig kalde det et energilager, hvis man kun kan absorbere energi, men ikke frigive den igen?

Indtil man kan gå det andet skridt, så er det vel ikke noget energilager?! Langt hovedparten af den energi der frigives i benzin omdannes til CO2 og vand - nu mangler vi bare en simpel proces til at gå den anden vej, så kan det også kaldes et energilager...

  • 0
  • 7

Der er kæmpestor forskel på nytten af varme (termisk) energi, elektrisk energi, osv. Elektrisk energi kan udføre arbejde eller omdannes til varme, det har varmeenergi rigtig svært ved (jeg tænker ikke på overhedet damp og den slags). Som jeg forstår opdagelsen, kan molekylet gemme solenergi (fotoner) som kemisk energi, der senere kan frigives som varme (termisk energi), når diverse "småproblemer" er løst. Kapaciteten angives til 0.25 MJ/kg.

Hvis man skal sammenligne med et alternativ, må vand vel være det mest aktuelle og relevante. Den specifikke varmekapacitet af vand er sådan rent definitionsmæssigt 1 cal (4.19 J) pr gram per grad celcius. Hvis solfangeren skulle gemme energien ved at opvarme vand fra 15 °C til 65 °C giver lidt overslagsmæssig hovedregning at vandet har en "kapacitet" på 0.21 MJ/kg, altså ca. det samme som den nye opdagelse. Men så har man jo bøvlet med at isolere og forhindre varmetab fra vandet, hvis man ville gemme varmen i flere år. Der kommer det kære nye molekyle ind, hvis man altså lærer at styre frigivelsen.
@Niels Vinding - jo, det kan kun gemme solenergi.

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten