Nyt mobilt bredbånd skaber tv-flimmer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt mobilt bredbånd skaber tv-flimmer

Den nye type mobile bredbånd LTE bliver lanceret i Danmark i år 2013. Ifølge en ny rapport kan det give støj på tv-signalet for danskere med stueantenne. Rapporten er netop sendt i høring af den nu nedlagte IT- og Telestyrelsen.

Men ifølge tv-branchen selv er problemet værre end som så.

»Det her kommer til at ramme hver eneste, der har et tv-apparat,« siger Allan Josjong, formand for antenneforeningernes sammenslutnings tekniske udvalg, til Børsen.

Problemet ligger ifølge Allan Josjong ude i brugernes hjem. Leverandørerne af parabol- og kabel-tv kan nemlig godt skærme signalet frem til brugerens hjem. Men inden for hjemmets fire vægge er brugernes egne installationer sårbare.

Det bekymrer også Yousees administrerende direktør, Niels Breining.

»Kunderne har ingen mulighed for at se, at problemet ligger hos dem selv. Alle vil tro, at vi er skyld i problemerne, og vi kan reelt kun bevise det modsatte ved at sende en mand ud til hver enkelt,« siger Niels Breining til Børsen.

Læs hele historien i Børsen, side 16

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Problemet ligger vel aldrig hos kunderne, hvis deres anlæg var godkendt og egnet til brug da det blev etableret ?

Problemet ligger vel helt klart hos de som etablerer et nyt invaderende system !

Hvis de så vil udfolde sig på et nyt område, må de vel kompensere de som bliver uskyldigt ramt...eller lade være med at starte op !.

  • 0
  • 0
Kenneth Jensen.

Som kunde kan du købe en stueantenne med indbygget forstærker som virker lige så godt som et søm stukket bag i antennestikket, som er så bredspektret at fjernsynet går i sort når naboen snakker i mobiltelefon.
Jeg købte selv sådan en antenne hos harald nyborg for 200kr for nogle år siden. Den blev skiftet ud med en hjemmelavet dipol der var lavet af antennekabel, tape og bambus som fungerede meget bedre og den blev ikke forstyret af naboens og min egen mobiltelefon.

Andre mennesker har antenneinstallationer hvor kun midterlederen er tilsluttet. Hvis der findes sådan en installation i et antennefællesskab kan det indstrålet signal "løbe tilbage" og forstyrre alle de andre kunder der er tilsluttet antennefællessabet.

Det handler simpelhen om at få sig noget dobbeltskærmet antenneledning og nogle godt skærmet antennestik. Hvis man bruger tagentenne med en forstærker og man oplever forstyrrelser pga 4G 800Mhz så skal man bare indsætte et lowpass filter imellem forstærkeren og antennen. Hvis man ikke bruger forstærker til sin tagantenne så kan man indsætte lowpass filtered hvor man vil så længe at ens antenne installation er iorden.

Jeg syntes virkelig ikke at den teknologiske udvikling skal stoppes pga at der er nogen der har et et gammelt eller defekt antennesystem.

  • 0
  • 0

Der hvor man forstyrres fra det nye Mobile net, her bør man overveje at sende analogt i kablerne. Fordi forstyrrelser rammer analoge programmer på en anden måde end digitale.

Men overtale Kabel net operatørerne hertil vil nok være omsonst.

  • 0
  • 0

Det som Telia og TDC i dag markedsfører som "4G" er altså LTE, så det er lidt misvisende at sige at LTE først bliver lanceret i 2013. Det er muligt at man fra 2013 vil benytte nogle nye frekvenser til LTE, men så må man udtrykke dette.

  • 0
  • 0

@ Anders G

Bruge HF tætte stik / kabelføring. Moderne fladskærme kan vel ikke blive meget mere tætte end idag. :-). Og hvis og såfremt alting skulle modarbejde hverandre hvorledes går det så godt som det faktisk g´ør, i Billedrørs Tv og CRT Computerskærmene?

Når der er problemer med indstråling er YouSee og andre leverandører ikke helt uden skyld, i tiltage til undgå problemerne.

  • 0
  • 0

Jo men det gælder vel fortsat at al forstyrrelse er afhængig af afstandene, afstandene og afstandene.

Niels Brejning fra YouSee skriver sende en tekniker ud til hver enkelt ____ OK men hvorfor skulle noget i et net kun ramme en enkelt, er reglen om kontakte en NABO ved Tv modtagelse som ikke lykkes, er denne afskaffet?

En lidt syg joke, så forstår jeg bedre hvorfor man udtrykkeligt LEJEDE en telefon af sit Telefonselskab!

  • 0
  • 0

@ Elias Holm

Dette er spændende, problemet er at de kanaler som forventes blive forstyrrede, disse er netop digitale og er nemmere at forstyrre. Så dette er en Win-Win situation for parterne der mere eller mindre bevidst vil genere os modtagere af Tv programmer.

Derfor mit forslag om "Der hvor problemet er størst da send tingene analogt". Nååeeh Du vil måske skrive noget med pakkeløsningerne umuliggør dette. Slået tilbage til Start!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten