Nyt milliardkabel til Norge
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt milliardkabel til Norge

Norske Statnett og danske Energinet.dk har aftalt, at de sammen vil bygge en fjerde elektrisk forbindelse på 600 MW mellem det norske og det danske elsystem. Med den nye Skagerak-forbindelse kan der i alt overføres 1600 MW mellem Norge og Danmark.

Det nye kabel kan tidligst tages i drift i 2012 og ventes at koste ca. 1,9 milliarder kroner. Men før byggeriet kan gå i gang, skal planerne godkendes i de to selskabers bestyrelser og af de respektive landes myndigheder plus af transport- og energiministeren.

Ifølge Energinet.dk giver det nye elkabel et mere velfungerende el-marked, større forsyningssikkerhed og mindre udgifter til reserve-kapacitet. Og så vil det gøre det nemmere at integrere store mængder vindkraft i elsystemet, sådan som regeringen lægger op til i sin nye energiplan.

»Vi vil kunne så at sige kunne lagre vores vindmølle-strøm i de norske vandmagasiner, når det blæser og så købe den tilbage senere. Samtidig vil et ekstra kabel give færre timer med 0-priser på vindkraft-strøm, fordi nordmændene nu kan købe strømmen,« forklarer systemanalysechef Peter Børre Eriksen fra Energinet.dk.

Forbrugerne vil også mere direkte få gavn af kablet, fordi det reducerer muligheden for, at enkelte selskaber kan styre el-prisen:

»Det nye Skagerrakkabel vil betyde, at Jylland og Fyn i flere timer af året vil få samme lave elpris som i resten af Norden,« siger adm. direktør Peder Ø. Andreasen, til Energinet.dks nyhedsmagasin "Omenergi.

Den ny forbindelse bliver ejet i fællesskab af Statnett og Energinet.dk. Forbindelsen ventes tilsluttet højspændingsnettet på 400 kV i Kristianssand i Norge og Tjele i Danmark.

Udbygningen af kabel-forbindelserne mellem Norge og Danmark er et af de fem nordiske transmissionsprojekter, som er udpeget til at have størst samfundsmæssig nytteværdi. Vurderingen er foretaget af Nordel, som er en samarbejdsorganisation for de systemansvarlige transmissionsselskaber i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Et lille fremskridt på vejen med yderligere 0,6 GW til de 1,8 GW, som nu findes.Tænk om EU med Danmark i centrum om 20 - 50 år kunne skrive som kineserne med 18 GW vandkraft nu:Environmental effectsThese long distance transmissions from a hydroelectric plant make it possible to avoid burning 40 - 50 million tons of coal and emitting 100 million tons of carbon dioxide (CO2) per year.http://www.abb.com/cawp/gad02181/f5933693d... Europa er afstandene langt kortere mellem vind, vand og forbrug.Det er måske mest viljen til samarbejde, som savnes, og måske er man heller ikke særlig urolige for miljøsignalet?Som jeg tidligere har skrevet kan denne udbygning også være en fordel for fremtidens energikilder, hvad enten det blir fusion,  solceller eller noge helt tredje.Teknikken findes her i Norden, hilser Tyge

  • 0
  • 0

Desværre er man i Tyskland ved at være trætte af Danmark. De opfatter det, som om vi lurepasser, ved at spille Tyskland ud imod Norge, især når det blæser. Det gør vi, for at kunne afsætte de 55% af vores vindmølle-el, vi ikke selv kan indpasse i vores eget el-forbrug.Så i Tyskland planlægger man et kabel i Vesterhavet direkte mellem Tyskland og Norge. se , www. windstrom-kosten.de, Bliver det kabel en realitet, samtidig med at Tyskland udvider sin egen vindmøllepark, kan vi i Danmark opleve, at vi slet ikke mere har den bufferkapasitet i nabolandene, der er nødvendig for at have vindmøller i det antal vi har. At udbygge vores vindmøllepark yderligere, er derfor en uhyggelig ganbling, som kan ende ned at nytårsnats tvangsstandsning af vindmøller bliver mere reglen end undtagelsen, når det blæser kraftigt om natten. Det er en udvikling vi i SDE (www.energiforbrugeren.dk) længe har advaret imod.Og når man advarer imod en (for el-forbrugerne) risikabel gamling er det slet ikke rart at får ret. Vi ved nemlig hvem, der skal betale. venlig hilsenMogens BülowFormand for SDE (Sammensluttede Danske Energiforbrugere)

  • 0
  • 0

Måske er tiden moden til, at Danmark overvejer at finansiere et pumpekraftværk i Norge eller Sverige, så de kan bruge vores overskydende elektriske effekt til at pumpe vand tilbage op i et af deres vandreservoirer på de tidspunkter, hvor de ikke selv har behov for effekten. Det er en forholdvis effektiv måde til at akkumulere elektrisk effekt, og det er sikkert bedre end slet ikke at bruge effekten eller sælge den til underpris.

  • 0
  • 0

Claus Topsøe-jensen skrev:Måske er tiden moden til, at Danmark overvejer at finansiere et pumpekraftværk i Norge eller Sverige, så de kan bruge vores overskydende elektriske effekt til at pumpe vand tilbage op i et af deres vandreservoirer på de tidspunkter, hvor de ikke selv har behov for effekten. Det er en forholdvis effektiv måde til at akkumulere elektrisk effekt, og det er sikkert bedre end slet ikke at bruge effekten eller sælge den til underpris.  Knippelgod ide med et pumpekraftværk. Nord for Elben og øst for Hamburg ligger Pumpspeicherwerk  Geesthacht. Det fungerer som Claus Topsøe–Jensen beskriver. Dog bortset fra, at vandet blev pumpet op om natten og midt på dagen, mens der blev produceret strøm i spidsbelastningstimerne morgen og eftermiddag. Det er dog tankevœkkende, at det, så vist jeg har erfaret, ikke anvendes lœngere, idet udledningskravene til Elben ikke kan overholdes. Det vand, der pumpes op, kommer ellers fra Elben ! Venlig hilsen Jørgen Frandsen

  • 0
  • 0

Pumpekraft er forbundet med tab 2 gange. Med virkningsgrad n1=n2=0,8 blir den totale virkningsgrad nt=0,80,8=0,64. Næsten halvdelen af energien går tabt.Pumpekraftværk er ikke aktuelt i net med store mængder vandkraft. Vandmagasiner er tilstrækkelige for time- døgn- og månedsvariationer i energiforbrug. I Skandinavien er systemerne i dag dimensionerede for årstidsvariationer.De norske magasiner er på 84,3 TWh, 84,310^12 WhDe svenske magasiner er på 33,8 TWh, 33,810^12 W*h[http://www.nordpool.no/]Dansk vindkraft behøver kun en brøkdel af disse magasiner, og måske mest for ugevariationer, storm og stille varer vel sjældent længre?Mogens Bülow:s frygt for, at man bygger forbi Danmark, er helt berettiget, og det danske samfund og dansk industri må anstrænge sig for at få et samarbejde i EU, som er lige så effektivt som f. eks. i Kina.Tyge 

  • 0
  • 0

Jeg kan godt forstå at der er effekttab ved løsningen. Først lave strøm, og så fyre den af mange km borte i en pumpe, som skal pumpe vand op i et reservoire. Men kan man da ikke lave noget der kan pumpe vandet op "direkte", når bare vind- eller bølgeenergien er kraftig nok, og så få en større virkningsgrad?Claus P.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten