Nyt måleudstyr for følsomt: Fem af seks diagnoser forkerte
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt måleudstyr for følsomt: Fem af seks diagnoser forkerte

Illustration: Bigstock

Tusindvis af danskere bliver hvert år ramt af blodpropper i hjernen, også kendt som et slagtilfælde. En af de effektive måder at forhindre den type alvorlige blodpropper er at identificere mennesker med forkammerflimren, som er rytmiske forstyrrelser i hjertet. Hvis man kan udrede patienter for forkammerflimren, kan de behandles med blodfortyndende medicin.

Men et nyt ph.d-projekt viser, at nye typer måleudstyr er så følsomme, at de fejlagtigt diagnosticerer for mange mennesker med forkammerflimren.

Traditionelt har man anvendt EKG-apparater til at måle hjerterytme, men de senere år har den type medicinsk udstyr imidlertid fået konkurrence af en ny type måleudstyr; en ekstern loop recorder (ELR), som automatisk optager forstyrrelser i hjerterytmen.

Usikkerhed satte gang i ph.d-projekt

I modsætning til EKG-apparatet indeholder en ekstern loop recorder en lille computer der selv analyserer hjerterytmen og resultaterne kan derfor hurtigt omsættes til en endelig vurdering.

»Traditionelle EKG-apparater tager længere tid at anvende til udredning af forkammerflimren, mens de nye loop recorders selv laver analysen og kan monitorere hjerterytmen over længere tid. Vi var usikre på, om det nye medicinske udstyr ville fungere godt, så derfor besluttede vi os for at undersøge en række patienter med begge apparater,« siger læge og ph.d. Michala Herskind Sejr til Ingeniøren.

Hun har undersøgt, om loop recorders egner sig som diagnostisk værktøj i forbindelse med sit ph.d.-projekt ved Hjerteforskningsklinikken på Hospitalsenheden Vest i Region Midtjylland og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet

Læge og ph.d. Michala Herskind Sejr har undersøgt om loop recorders egner sig som diagnostisk værktøj i forbindelse udredning af forkammerflimren. Illustration: Mark Cowper Dyer

Læs også: Banebrydende dansk implantat kan forhindre farlige epilepsi-anfald

En rigtig – fem forkerte

Mens den nyere type af loop recorders er hurtige, så viser Michala Herskind Sejrs undersøgelse, at udstyret er så følsomt i optagelserne af hjerterytmen, at for hver patient, der bliver korrekt diagnosticeret med forkammerflimren, så bliver fem patienter fejldiagnosticeret med forkammerflimren.

Baggrunden for ph.d.-projektet er, at millioner af personer på verdensplan, herunder tusindvis af danskere, hvert år får et slagtilfælde. Og risikoen for at få et nyt slagtilfælde er fem gange så stor, hvis man lider af forkammerflimren.

Selvom blodfortyndende medicin har en veldokumenteret forebyggende effekt på et nyt slagtilfælde, så er behandlingen er også forbundet med en øget risiko for blødning i hjernen. Derfor er det essentielt, at man kan være sikker på, at patienterne bliver ordentligt udredt og undersøgt.

»Det er vigtigt, at det udstyr, der bliver brugt til at stille diagnosen også lever op til en fagligt anerkendt standard. Derfor vil det give god mening at få testet nyt måleudstyr, der kommer på markedet. Ellers risikerer man både unødig bekymring og overbehandling med blodfortyndende medicin,« siger Michala Herskind Sejr:

Med få elektroder kan en loop recorder. Men udstyret er for følsomt og udpeger derfor fejlagtigt for mange patienter med forkammerflimren. Illustration: Novacor

Læs også: Smartphonekamera får hjerneoperationer til at glide lettere

187 patienter fik en fejldiagnose

Den seneste model loop recorder blev testet blandt 1.412 patienter ved Neurologisk Afdeling på Hospitalsenheden Vest, der bar den i to døgn samtidig med, at de bar et EKG-apparat til at foretage løbende optagelser til sammenligning. Loop recorderen kategoriserede automatisk 219 ud af de 1.412 patienter med diagnosen forkammerflimren. Imidlertid viste den efterfølgende analyse og sammenligning af loop recorderens og EKG-apparatets optagelser, at kun 32 patienter ud af de 219 reelt havde diagnosen.

Udover det kliniske studie indeholder ph.d.-afhandlingen et systematisk review og et registerstudie, der begge belyser associationen mellem mange ekstra hjerteslag og risiko for gentagen blodprop i hjernen og død.

Data er fra henholdsvis systematisk litteratursøgning og det kliniske studie koblet med registerdata fra blandt andet dansk Apopleksi Register.

Resultaterne fra ph.d-projektet er nu offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift BMJ Heart.

En af forklaringerne på de usikre optagelser kan være, at loop recorders af kun består af to elektroder, og derfor kun laver én EKG-linje, mens de konventionelle EKG-apparater typisk består af fire elektroder,som kan lave to EKG-linjer, og dermed sortere tilfældige udfald fra.

Læs også: Professor: Medikoindustrien forsømmer at sikre hospitalsudstyr mod hacking

Regioner vælger metoden fra

Hospitalerne i Region Midtjylland har ikke anvendt den nye type loop recorders som det eneste metode til diagnosticering af forkammerflimren, og kommer heller ikke til det lige indtil videre.

»Resultaterne viser, at denne type eksterne loop recorders optagelser ikke kan stå alene i den endelige vurdering. Den kan muligvis bruges til at udelukke forkammerflimren, men kan ikke bruges til at stille en diagnose,« siger Michala Herskind Sejr og fortsætter:

»Loop recorders er for følsomme over for ekstern støj, som kan give ekstra udslag på målingerne, ligesom udstyret heller ikke tager højde for, at mange ældre kan have ekstra hjerteslag, uden at der er tale om forkammerflimren. Så vi har vurderet at løsningen simpelthen ikke er god nok til at vi vil tage den i brug på vores hospitaler.«

Det samme gør sig gældende i Region Sjælland, som anvender de eksterne loop recorders, som Michala Herskind har undersøgt, dog ikke til at diagnosticere forkammerflimren.

Kardiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde – som er regionens specialiserede hjerteafdeling – oplyser til Ingeniøren i en mail:

»Vi bruger R-test 4, men stoler ikke på atrieflimren-detektionen. Så derfor bruger vi den aldrig til at stille den diagnose. Den er alt for usikker og finder atrieflimren på mange patienter, hvor det kan være sinusrytme med ekstra slag fra hjerteforkamrene eller blot artefakter. Hos os bliver hele optagelsen gennemset og fejldiagnosticeringer bliver slettet. Vi bruger også derfor Holter og ikke R-test, når vi udreder den diagnose.«

Hos Region Hovedstaden oplyser CIMT/Medico-enheden til Ingeniøren at de har den type loop recorders, men at det ikke er muligt at oplyse, hvordan de præcist bliver anvendt.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Sådan er det. Det gode er vel, man opdager for mange. Man kunne så håbe på, at disse potentielle bliver kontrolleret til bekræftelse.

Det er jo spild. Men det er vel værre, hvis folk erklæres raske og slet ikke er det.

Man fanges jo også af teknologien. Fx synes Vores grundvand jo mere og mere forurenet af stadigt mere forskelligt, FORDI man nukan måle det.

At man kan måle noget, betyder vel ikke i sig selv, man skal sige, det er farligt. Mange her forventer, vi skal drikke destileret vand. Man kan også se, vi har en ganske høj levealder, så kunsten er vel dels at kunne finde de rigtige parametre og dels at gøre noget ved det, der ikke duer.

Så Jeg takker da dem, der nu kan finde flimmer godt. Det næste er vel at takke dem, der får justeret målemetoden.

Jeg har så selv prøvet at trave rundt på et hospital med måleudstyr til kontrol af hjerteflimmer efter at have fået en stent. Der var alarm på, og en enkelt gang kom sygeplerskerne styrtende. Og, ja - Jeg var meget et kort øjeblik sat ud af kraft.

  • 8
  • 2

Hej Jens. Jo, men det er nu stadig vigtigt at holde sig konsekvenserne for øje.
Som det nævnes i artiklen, giver man blodfortyndende medicin til patienter med atrieflimren (forkammerflimren) for at forebygge blodpropper, der vil dannes i de vibrerende forkamre og i værste fald rive sig løs og transportere sig til hjernen.
Det er værd at forebygge. Også selv om det 'fortyndede' blod altså også øger risikoen for en farlig hjerneblødning hvis man eksempelvis falder og slår hovedet - og nogle gange helt spontant. Det er med andre ord ikke en risikofri behandling. Uden atrieflimren - som fejldiagnosticeret - vil man stå tilbage med den øgede blødningsrisiko som bivirkning, altså kun en ulempe-risiko.

Men det er selvfølgelig ekstremt vigtigt at vi fortsat forbedrer den teknologi der ligger til grund for diagnostikken, og her er sensitivitet og specificitet nøgleordene; i rigtig mange tilfælde må man balancere disse to i mangel på den 'perfekte' analyse.

  • 7
  • 0

Problemet ligger vel lidt i at "App-mentaliteten" også har bredt sig til medicinen, skønt der normalt stilles langt højere krav til medico-apparater. Med to elektroder og noget bimbam klarer en smartphone alt det som det dyre medicoudstyr også kan? - NOT!

Jeg har selv prøvet en 24-timers EKG for et par år siden, dog med 6 elektroder (ikke 4), apparatet var på størrelse med en pakke cigaretter. Det var uproblematisk at rende rundt med og forstyrrede ikke min søvn.
Til slut gav det en diagnose med datalogging af alle 6 elektroder over døgnet, som lægerne fint kunne analysere (og afkræfte diagnosen kammerflimmer).

For nylig fik jeg sammen med andre deltagere lov til at sove med et "Søvnapnø-analyseapparat" som mindede lidt om artiklens EKG-dims. Apparatet fastslog Søvnapnø blandt næsten alle deltagere i testen. Et senere 2-dages ophold i et søvnlaboratorium kunne afkræfte diagnosen.

Jeg tør ikke tænke over hvor mange penge det koster at lave unødvendige/forkerte diagnoser p.gr.a. skrotapparater.

At apparatet skulle være "for følsomt" holder ingen steder, det måler blot for lidt med to elektroder. I sidste ende kommer man ikke uden om en 12-elektrode EKG.

Men meget interessant artikel, som dækker mine egne erfaringer (der naturligvis ikke er statistisk relevante).

  • 6
  • 0

Der burde være en funktion der gør at man kan nedskalere følsomheden, trist hvis der ikke er.

Derfor man grundigt skal teste ting før man køber stort ind, det er ikke altid producenter har styr på det.

  • 0
  • 0

Der burde være en funktion der gør at man kan nedskalere følsomheden, trist hvis der ikke er.

Dette er langt uden for mit fagområde..
Det virker som en billigere version af noget eksisterende udstyr, hvilket gør at man kan screene flere for fære penge.
Målingerne har sikkert så dårligt signal støjforhold at der skal en del signalbehandling til for at få noget fornuftigt ud af dem.
Spørgsmålet er så hvor man skal lægge tærsklen mellem formange falsk positve og negative. (Begge dele har omkostninger)

Derfor man grundigt skal teste ting før man køber stort ind, det er ikke altid producenter har styr på det.

Næ, det kan også være svært...
Hvis målingerne påvirkes af køn, etnicitet, alder, andre medicinske faktorer, så kan det tage tid.

  • 1
  • 0

Det er mangel på basal viden der giver en sådan brøler. Hvis man ikke tager højde for falske positiver når man laver testudstyr, så ender man op med noget man ikke kan bruge til noget som helst.
Lad os sige at udstyret har 3% falske positiver. Det lyder da ok. Men hvis det man tester med forekommer 0,1% af tiden. Så har du 30 falske positiver for hver rigtig positiv, og så er din test ubrugelig.

  • 0
  • 0

Ing strammer nok overskriften lidt, for der er som sådan intet i artiklen der er nyt for noget som helst medicinsk speciale.

Alt medicoteknisk udstyr der udfører og autofotolker målinger til aflæsning, har indbyggede alarmgrænser der er sat lavt for at undgå at apparatet skulle undlade at give alarm på et potentielt farligt resultat. Efterfølgende afviser eller godkender en fagperson målingen.

Der stilles (endnu) aldrig diagnoser på patienter pba medikotekniske autofortolkninger, det er noget læger gør.

Problemstillingerne i artiklen har intet med apparatfølsomhed eller fortolkningsalgoritmer at gøre, men bunder i at ekg fortolkning i høj grad er baseret på mønstergenkendelse. Noget som er notorisk svært for en computer.

Iøvrigt er 2 elektroder rigeligt til at stille overordnede arytmi-diagnoser (manuelt). De lange 12 aflednings kan tilgengæld være nødvendige hvis der skal skelnes mellem subkategorier som AVnodal re-entry vs. 2:1 Flager

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten