Nyt måleudstyr for følsomt: Fem af seks diagnoser forkerte

Tusindvis af danskere bliver hvert år ramt af blodpropper i hjernen, også kendt som et slagtilfælde. En af de effektive måder at forhindre den type alvorlige blodpropper er at identificere mennesker med forkammerflimren, som er rytmiske forstyrrelser i hjertet. Hvis man kan udrede patienter for forkammerflimren, kan de behandles med blodfortyndende medicin.

Men et nyt ph.d-projekt viser, at nye typer måleudstyr er så følsomme, at de fejlagtigt diagnosticerer for mange mennesker med forkammerflimren.

Traditionelt har man anvendt EKG-apparater til at måle hjerterytme, men de senere år har den type medicinsk udstyr imidlertid fået konkurrence af en ny type måleudstyr; en ekstern loop recorder (ELR), som automatisk optager forstyrrelser i hjerterytmen.

Usikkerhed satte gang i ph.d-projekt

I modsætning til EKG-apparatet indeholder en ekstern loop recorder en lille computer der selv analyserer hjerterytmen og resultaterne kan derfor hurtigt omsættes til en endelig vurdering.

»Traditionelle EKG-apparater tager længere tid at anvende til udredning af forkammerflimren, mens de nye loop recorders selv laver analysen og kan monitorere hjerterytmen over længere tid. Vi var usikre på, om det nye medicinske udstyr ville fungere godt, så derfor besluttede vi os for at undersøge en række patienter med begge apparater,« siger læge og ph.d. Michala Herskind Sejr til Ingeniøren.

Hun har undersøgt, om loop recorders egner sig som diagnostisk værktøj i forbindelse med sit ph.d.-projekt ved Hjerteforskningsklinikken på Hospitalsenheden Vest i Region Midtjylland og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet

En rigtig – fem forkerte

Mens den nyere type af loop recorders er hurtige, så viser Michala Herskind Sejrs undersøgelse, at udstyret er så følsomt i optagelserne af hjerterytmen, at for hver patient, der bliver korrekt diagnosticeret med forkammerflimren, så bliver fem patienter fejldiagnosticeret med forkammerflimren.

Baggrunden for ph.d.-projektet er, at millioner af personer på verdensplan, herunder tusindvis af danskere, hvert år får et slagtilfælde. Og risikoen for at få et nyt slagtilfælde er fem gange så stor, hvis man lider af forkammerflimren.

Selvom blodfortyndende medicin har en veldokumenteret forebyggende effekt på et nyt slagtilfælde, så er behandlingen er også forbundet med en øget risiko for blødning i hjernen. Derfor er det essentielt, at man kan være sikker på, at patienterne bliver ordentligt udredt og undersøgt.

»Det er vigtigt, at det udstyr, der bliver brugt til at stille diagnosen også lever op til en fagligt anerkendt standard. Derfor vil det give god mening at få testet nyt måleudstyr, der kommer på markedet. Ellers risikerer man både unødig bekymring og overbehandling med blodfortyndende medicin,« siger Michala Herskind Sejr:

187 patienter fik en fejldiagnose

Den seneste model loop recorder blev testet blandt 1.412 patienter ved Neurologisk Afdeling på Hospitalsenheden Vest, der bar den i to døgn samtidig med, at de bar et EKG-apparat til at foretage løbende optagelser til sammenligning. Loop recorderen kategoriserede automatisk 219 ud af de 1.412 patienter med diagnosen forkammerflimren. Imidlertid viste den efterfølgende analyse og sammenligning af loop recorderens og EKG-apparatets optagelser, at kun 32 patienter ud af de 219 reelt havde diagnosen.

Udover det kliniske studie indeholder ph.d.-afhandlingen et systematisk review og et registerstudie, der begge belyser associationen mellem mange ekstra hjerteslag og risiko for gentagen blodprop i hjernen og død.

Data er fra henholdsvis systematisk litteratursøgning og det kliniske studie koblet med registerdata fra blandt andet dansk Apopleksi Register.

Resultaterne fra ph.d-projektet er nu offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift BMJ Heart.

En af forklaringerne på de usikre optagelser kan være, at loop recorders af kun består af to elektroder, og derfor kun laver én EKG-linje, mens de konventionelle EKG-apparater typisk består af fire elektroder,som kan lave to EKG-linjer, og dermed sortere tilfældige udfald fra.

Læs også: Professor: Medikoindustrien forsømmer at sikre hospitalsudstyr mod hacking

Regioner vælger metoden fra

Hospitalerne i Region Midtjylland har ikke anvendt den nye type loop recorders som det eneste metode til diagnosticering af forkammerflimren, og kommer heller ikke til det lige indtil videre.

»Resultaterne viser, at denne type eksterne loop recorders optagelser ikke kan stå alene i den endelige vurdering. Den kan muligvis bruges til at udelukke forkammerflimren, men kan ikke bruges til at stille en diagnose,« siger Michala Herskind Sejr og fortsætter:

»Loop recorders er for følsomme over for ekstern støj, som kan give ekstra udslag på målingerne, ligesom udstyret heller ikke tager højde for, at mange ældre kan have ekstra hjerteslag, uden at der er tale om forkammerflimren. Så vi har vurderet at løsningen simpelthen ikke er god nok til at vi vil tage den i brug på vores hospitaler.«

Det samme gør sig gældende i Region Sjælland, som anvender de eksterne loop recorders, som Michala Herskind har undersøgt, dog ikke til at diagnosticere forkammerflimren.

Kardiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Roskilde – som er regionens specialiserede hjerteafdeling – oplyser til Ingeniøren i en mail:

»Vi bruger R-test 4, men stoler ikke på atrieflimren-detektionen. Så derfor bruger vi den aldrig til at stille den diagnose. Den er alt for usikker og finder atrieflimren på mange patienter, hvor det kan være sinusrytme med ekstra slag fra hjerteforkamrene eller blot artefakter. Hos os bliver hele optagelsen gennemset og fejldiagnosticeringer bliver slettet. Vi bruger også derfor Holter og ikke R-test, når vi udreder den diagnose.«

Hos Region Hovedstaden oplyser CIMT/Medico-enheden til Ingeniøren at de har den type loop recorders, men at det ikke er muligt at oplyse, hvordan de præcist bliver anvendt.