Nyt lydsvagt supersonisk fly
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt lydsvagt supersonisk fly

Det amerikanske flyfirma Northrop-Grumman har netop præsenteret deres koncept for et nyt lydsvagt supersonisk fly, og hermed afsluttet første designfase af projektet. Flykonceptet kan bruges både til civile fly, samt til nye private forretningsfly.

Det er afdelingen for integrerede systemer hos Northrup-Grumman, der har udviklet det nye flykoncept under en kontrakt for det amerikanske forsvarsministeriums forskningsafdeling The Defense Advanced Research Projects Agency (DARPA).

Målet var at udvikle et flydesign til et effektivt, langtrækkende supersonisk fly, som laver meget mindre brag, når det flyver igennem lydmuren. Konceptet skulle også have civile applikationer og kunne bruges til private forretnings- og passagerfly.

Konceptet kaldet Quiet Supersonic Platform (QSP) og bygger på, at flyets krop og specielt vingerne er udformede, så de formindsker braget, når flyet flyver gennem lydmuren.

I næste fase af projektet vil firmaet videreudvikle designet til det militære fly. Det bliver et 47 meter langt fly, med et vingefang på 17,4 meter. I bagenden af skroget - ved halen - sidder en speciel motor, der bruger luftens ilt til forbrænding. Vingerne har en fleksibel forside, der kan ændre form under flyvningen. Den specielle udformning skal sikre, at flyet laver syv gange mindre larm end konventionelle jagerfly, når de bryder igennem lydmuren. Det skal kunne flyve med hastigheder på op over to gange lydens hastighed, og have en rækkevidde på 9.700 kilometer.

Konceptet er udviklet i samarbejde med Raytheon Aircraft Company, som skal undersøge mulighederne for kommercielt brug. Raytheon Aircraft Company skal designe den civile flytype. Og en række prøveflyvninger af den nødvendige teknologi vil finde sted fra NASAs Dryden testcenter i Californien på et modificeret Northrop-Grumman F-5E jagerfly.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten