Nyt letbane-koks i Aarhus: Nu er næste strækning også forsinket på ubestemt tid
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt letbane-koks i Aarhus: Nu er næste strækning også forsinket på ubestemt tid

Et tomt letbanetog på banegården i Århus, som ellers er helt klar. Blandt andet er alle signaler immuniseret, så de ikke bliver forstyrret af magnetfeltet fra køreledningerne. Illustration: Sanne Wittrup

Endnu ved selskabet bag Aarhus Letbane ikke, hvornår passagerne kan stige om bord på de første af de Stadler-tog, som i øjeblikket tøffer rundt på den nye, 12 kilometer lange strækning fra byens banegård til byggepladsen i nord, hvor Skejby Sygehus bliver udvidet.

Læs også: Åbning af Aarhus Letbane udskudt på ubestemt tid

Men nu er også næste strækning af letbanen forsinket, igen på ubestemt tid, og igen fordi letbaneselskabet er gået galt af Trafikstyrelsen, som skal godkende kørslen.

Aarhus Letbane skal foruden den nye jernbane inde i byen, som er færdigbygget, bestå af to eksisterende jernbaner til henholdsvis Grenå og Odder. Grenå-banen har desuden sit eget løb ind gennem byen til at supplere den nybyggede strækning.

Både Grenå- og Odderbanen har været lukket for at blive ombygget med nyt signalanlæg og kørestrøm. Passagererne fra Odder har måttet køre med bus i de seneste halvandet års tid.

Kræver bedre grundlag for test af Odderbanen

Inden letbanen måtte aflyse sin stort planlagte indvielse af strækningen inde i byen 23. september – som i forvejen var forsinket fra juni – var planen at tage Odderbanen i brug i slutningen af november. Siden har et tidspunkt omkring årsskiftet været målet for at betjene pendlerne syd for den jyske hovedby.

Læs også: Her er letbanens sikkerhedsproblemer

Men nu er også den plan udskudt på ubestemt tid. Det skyldes, at Aarhus Letbane ikke kan gennemføre de test på den ca. 30 km lange strækning, som ellers var planlagt til at finde sted i de kommende uger.

Letbaneselskabet havde forventet at benytte Arbejdstilsynets regler som grundlag for testen. De gælder, når der er tale om en ny jernbanestrækning og indebærer, at de 21 overkørsler simpelthen kan spærres af, mens lokoførere og teknikere boltrer sig på skinnerne.

Læs også: Professor om Aarhus Letbane: Man spørger sig selv, hvad i alverden der foregår

Trafikstyrelsen mener imidlertid ifølge letbaneselskabet, at jernbanen skal testes efter reglerne om eksisterende jernbaner. Det vil indebære, at der skal udarbejdes en konkret risikovurdering for hver af overkørslerne, inden testen finder sted. Hvor lang tid det arbejde vil tage, vil selskabet ikke gætte på.

Regionsformand er »tosset« på københavnerne i Trafikstyrelsen

I det hele taget ønsker det aarhusianske letbaneselskab ikke at tale med journalister op til et møde i morgen. Her har formanden for regionsrådet i Midtjylland, Bent Hansen (S), og Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) sammen med deres topembedsmænd kaldt Trafikstyrelsens direktør og vicedirektør til Jylland. Inden mødet har Bent Hansen over for Jyllands-Posten erklæret, at styrelsen i København chikanerer Danmarks første letbane, som har kostet 3,5 milliarder kr.

»Jeg er vred, ja, jeg er tosset,« siger han blandt andet til den jyske morgenavis.

Myndighederne i Aarhus hænger selv på regningen for alle forsinkelser. Staten købte sig en enkeltbillet til godt 300 millioner kroner ud af projektet i 2014. Dengang stod det klart, at det oprindelige budget på 1,2 milliarder kr. var langt fra virkeligheden.

Læs også: Kæmpe ekstrabevilling redder kuldsejlet Aarhus-letbane

Siden fik Transportministeriet en lussing af Rigsrevisionen for ikke at have styret projektet tilstrækkeligt professionelt.

Læs også: Statsrevisorerne revser Transportministeriet: Uprofessionel håndtering af Aarhus Letbane

Forsøger at holde specialisterne i Danmark

Letbaneselskabet nøjes med at henvise til en status på selskabets hjemmeside. Heri står kun, at selskabet har »igangsat arbejdet med en eksplicit vurdering af, om styrelsen skal ansøges om testtilladelse (...) for samtlige af Odderbanens overkørsler.«

»Der arbejdes på at holde disse specialister i Danmark, da der er bekymring for, hvornår de kan komme tilbage, hvis de tager hjem eller sendes til andre opgaver,« lyder det ildevarslende for konsulentregningens størrelse.

Tror stadig på åbning til Grenå i løbet af et halvt år

Aarhus Letbane har indkøbt i alt 26 togsæt af tyske Stadler. 14 af dem er en udgave, som er særligt beregnet til strækningerne inde i byen. De har relativt mange ståpladser og en topfart på 80 km/t.

Læs også: På jomfrutur med Aarhus Letbane: Intet er som duften af spritny sporvogn

De sidste 12 togsæt er længere og har en topfart på 100 km/t. De er hovedsageligt tiltænkt den lange strækning til Grenå.

Begge togtyper skal befærde Odderbanen, hvor topfarten bliver 75 km/t.

Aarhus Letbane forventer stadig, at Grenåbanen åbner i løbet af foråret, altså om maksimalt godt et halvt år.

Letbanen kan på grund ekstra spor og muligheden for at køre togsættene i begge retninger uden problemer gå i drift på én strækning ad gangen.

Det lykkedes ikke umiddelbart at få en kommentar fra Trafikstyrelsen.

"Passagererne fra Odder har måttet køre med bus i de seneste halvandet års tid."
Har man mon lavet en risikovurdering af bustransporten? Den krydser mange veje og færdes i øvrigt mellem alle andre trafikanter.
Hvordan ser sådan en risikovurdering for en overkørsel egentlig ud?

  • 30
  • 8

Når bureaukrater får magt som de har agt, så kan alt sættes i stå, - og det er vist det trafikstyrelsen hygger sig med her.
Tænk sig, at køretøjer, som kan forårsage ulykker, får lov at køre rundt på vejene hver dag!
Er der en voksen tilstede?

  • 29
  • 10

Passagererne fra Odder har måttet køre med bus

Samt indlysende nok os fra Grenaa-siden. Den første måned var risikoen stor for ikke at finde de konstant flyttede ruter med diverse turistbusser - men bortset fra manglende mærkning kører busserne nu OK, og da de lange ruter tar den hurtig vej, er køretiden kvik. Men jeg savner mit tog.

  • 17
  • 0

styrer vist ikke ret meget andet end deres eget ego. Så kan de jo også udadtil vise, at de skam laver noget en gang imellem. Ja, hvad med busserne? Er der udarbejdet planer og sikkerheds-vurderinger for hver gang, de passere en tværvej og nu vi er i gang, hvad så med cykellisterne, der som regel ikke engang kender de mest banale færdselsregler. Uha, hvor lever vi farligt ikk´!

  • 15
  • 8

Det kan sgu da ikke passe vi kan få selvkørende metroer til at virke og få dem godkendt, og så magter en bestyrelse ikke at få godkendt en f****** sporvogn :-(

  • 11
  • 7

Man tænker, hvor mange pendlere og INDTÆGTER Letbanen mister, fordi uduelighed og bureaukrati fortsat blokerer for det i store byer eneste fornuftige befordringsmiddel! Nu må ansvarlige politikere tage sig sammen!

  • 8
  • 5

Her er grundlaget for en succes historie hvis man vælger at udflytte trafikstyrelsen. Nemlig at dets ledere og medarbejdere IKKE vil flytte med og der dermed findes nye folk der ikke er sovset ind i en magtsyg/begærlig kultur. Eneste måde at få bugt med den kultur på er at fjerne ledere og ansatte og få nye ind forsinkelser i sagsbehandlingen vil vi ikke mærke alligevel.
At en udflytning også kunne gavne at de ansatte og lederne tvinges til at bruge offentlig transport(inkl. regional busser) og overfyldte motorveje kunne måske give et mere praktisk grundlag for styrelsens virke.

  • 14
  • 8

"Trafikstyrelsen mener imidlertid ifølge letbaneselskabet, at jernbanen skal testes efter reglerne om eksisterende jernbaner."

Det lyder for mig som om de gode mennesker ikke lige har fået spurgt rette vedkommende inden man antager noget. Det er bare altid farligt. Desværre er det altid let bare at skyde på myndigheder....
Er der nogen dokumentation for spørgsmål / svar / forberedelse?? ING kan vel kræve dybdeborende aktindsigt???

  • 14
  • 0

Det lugter langt væk af Trafikstyrrelsens bodsgang for at have godkendt IC4 togene - for jeg går da ud fra at de blev godkendt.

Nu vil man være på den helt sikre side ved fremover ikke at godkende noget som helst.

  • 2
  • 8

Det er som om INGEN projekter styret af det offentlige lykkes på en ordentlig måde. Mangler vi generelt kompetencer i dette land? Er uddannelsessystemet for slapt? Sporvogne kører lystigt i vore nabolande.

Odense må da i det mindste kunne undgå dette cirkus når sporvognene dér skal godkendes. Projektet på Fyn er ikke sovset ind i tidligere jernbanestrækninger hvor der har kørt RIGTIGE tog, litra MR og lignende...

  • 4
  • 1

..at der er debattører her som vil udflytte en styrelse på baggrund af at et selskab (Aarhus Letbane), ikke har formået at finde ud af hvilke regler som gælder alle jernbaner i Europa.
Det er ikke Trafikstyrelsen der opfinder disse regler. Men de er sat til at føre tilsyn med at diverse aktører følger reglerne.

Det svarer til at ville udskifte en fodbolddommer der giver det røde kort til ens yndlingsspiller.

Men det er der selvfølgelig mange sofa-dommere der ville ønske de kunne.

Finder det skræmmende at så mange ønsker netop en bananrepublik hvor man kan intimidere myndigheder til at mene det som passer til situationen. Når vi ikke forstår en beslutning, så griber vi høtyvene og faklerne og råber om københavneri.

  • 21
  • 5

En service orienteret styrrelse ville have fortalt selskabet hvilke regler der var gældende UDEN at være spurgt men som en service( et ukendt begreb i store dele af offentlige styrrelser og ledelser) Nu er det ikke kun trafikstyrelsen der ville have godt af at der kom nyt blod og ikke mindst ny kultur.
Spørgsmålet er om det ikke er trafikstyrelsen der opfinder hvilke regler der der skal følges og ikke fra start kan fortælle helt nøjagtig hvilke regler der skal godkendes efter. Hvis det er som det ser ud til så har styrelsen opfundet eller måske bare fundet ud af undervejs hvilke regler de mener skal anvendes og er det sagen så skal styrelsen ikke udflyttes men bare ryddes for folk der åbenbart ikke kan finde ud af at gøre deres arbejde og ledere der ikke kan sikre dette.

Så hvis en fodbolddommer uddeler rødt kort fordi han mener at der skal dømmes efter et andet regelsæt end det der er oplyst inden kampstart ja så skal dommeren udskiftes.

  • 10
  • 6
  • at Trafikstyrelsen skal flyttes til Århus i 2019-20 som tak for deres store indsats og betydelige hjælp til Århus-historien.

Så er de nemlig klar til letbanen i København, og de er beskyttet af sunde og bælter når historien gentager sig.
Eller flytte til Hjelm, hvor det er let at se fjenderne på afstand ?
Se DET ville være en rigtig Århus-historie.

P.S.: Burde der ikke være en Ombudsmands-institution for institutionel bagstræb, indkompetance og mangel på samarbejde ? Er vi eet land eller hvad ?

P.P.S.: Naturligvis blev IC-4 hurtig godkendt; de viste jo, at de aldrig kom rigtigt på skinner...

  • 5
  • 7

Hvad får dig til at tro at styrelsen ikke har givet disse oplysninger eller ikke stillet sig til rådighed med vejledning undervejs?

Hvis man er interesseret i information og dialog, så har de faktisk en ret omfattende hjemmeside hvor der er megen god information at hente.
Og lur mig om det ikke også er nævnt flere steder at de tilbyder råd, vejledning, dialog.

-Det kræver blot at man henvender sig.

  • 8
  • 4

Det fremgår af medier, at Trafikstyrelsen nu får lejlighed til at forklare sig overfor folkevalgte i Århus.

Men det essentielle - hvad kan være styrelsens begrundelse for ikke at godkende, at test sker under arbejdstilsynets regler? Når testene er gennemført, skal der jo leveres dokumentation efter jernbanereglerne, så hvad er problemet. Virker for en lægmand på dette område, som om styrelsen er meget lidt innovative. Eller måske kan de bare kun se begrænsninger og ikke muligheder. Må være et trist sted at arbejde.

  • 5
  • 4

Undskyld, men nej !

Samarbejde er ikke en pull-pull situation. Samarbejde besyder gensidighed.
Med mindre Letbanen har siddet oplysninger overhørig, og dermed bære hele ansvaret, så kan jeg ikke forstå hvordan man - tæt på deadline - (pludselig) bliver konfronteret med en regelændring.

Det har frem for noget konsekvenser for et stort antal borgere i Århus-området. Men det har sandelig også konsekvenser af økonomisk art. Det kan man så opgøre på forskellige, snedige, måder, men som minimum må der være en kvantificerbar merudgift til alternative transportformer. De kan sagtens være små sammenlignet med en mere eller mindre teoretisk opgørelse af "tabt arbejdstid" og "gener".
Som andre store og forsinkede projekter: Slagelse-banen, Bohr-huset, signalprojektet og nu Århus letbane, så er der tale om milliard-investeringer som bare ligger hen. Det skal man have en helt særlig livsholdning for at synes er godt.

Samarbejde betyder ikke hjemmesider, manualer, breve og skrivelser, påbud og manglende tilladelser. Samarbejde er præget af gensidig og rettidig omhu, hvor man minder hinanden om misforståelser, udeladelser mulige fejl og magler, alt sammen på måder hvor "projektet" lykkes.

Som sagen er præsenteret, men jeg kan jo blive klogere, så ligger aben ikke kun hos Letbanen.

MEN, hvis Letbanen har valgt at ignorere eller misopfattet tidligere vejledning, rådgivning, så kan sagen være anderledes ......

  • 9
  • 2

Risikoen for ulykker som inkludere andre trafikanter kan betragtes som minimal da alle overkørsler afspærres efter Arbejdstilsynets regler for tests af nye jernbaner.

Behøves der virkelig mere end ovenstående i risikovurderingen? Hvorfor skal der testes efter regler for eksisterende baner, når alt på banerne er nyt???

  • 4
  • 2

For mig at se så bunder det jo nok i at i begge tilfælde er det jo netop IKKE nye jernbanestrækninger men en ombygning/ændring af eksisterende baner, og så har Trafikstyrelsen jo ret (jeg kender ikke til de omtalte regler, men holder mig udelukkende til følgende fra artiklen):

Letbaneselskabet havde forventet at benytte Arbejdstilsynets regler som grundlag for testen. De gælder, når der er tale om en ny jernbanestrækning og indebærer, at de 21 overkørsler simpelthen kan spærres af, mens lokoførere og teknikere boltrer sig på skinnerne.

Trafikstyrelsen mener imidlertid ifølge letbaneselskabet, at jernbanen skal testes efter reglerne om eksisterende jernbaner. Det vil indebære, at der skal udarbejdes en konkret risikovurdering for hver af overkørslerne, inden testen finder sted. Hvor lang tid det arbejde vil tage, vil selskabet ikke gætte på.

  • 5
  • 1

Jan, har du fakta om hvordan dialogen har været/ikke været, eller gætter du ?

Ønsker vi at de forskellige styrelser i Danmark skal agere efter folkestemninger, og hugge en hæl og klippe en tå hist og pist? Eller skal de agere som lovgivningen foreskriver?

Prøv at læs lidt op på hvilken rolle styrelserne har.
De er sikkert p*sseirriterende hvis man har bygget noget uden at have undersøgt reglerne. Men det er faktisk deres opgave at føre tilsyn med at gældende lovgivning følges. Blandt andet.

  • 9
  • 1

Måske Letbane-selskabet forsøger at få det på begge måder her? Dem selv der har valgt at en del af projektet skal behandles efter reglerne for eksisterende baner, så at de slipper for at starte forfra med at dokumentere alt fra bunden. Og så forsøger de at få en anden del til at blive behandlet efter reglerne for nye jernbaner, der hvor det er nemmere.

Ja jeg gætter bare - ligesom så mange andre i denne tråd. Men jeg kan nu altså meget godt forestille mig at det kræver langt mere papirarbejde at få en strækning godkendt efter reglerne for nye baner end hvis man kan genbruge en gammel godkendelse. Og at det derfor har været i selskabets interesse at projektet blev behandlet som en eksisterende jernbanestrækning. De har bare overset at der også er nogle ulemper ved det.

  • 7
  • 0

Var det ikke en ide om Ingeniøren søgte indsigt i præcist hvad det er Trafikstyrelsen mener mangler i Letbanens ansøgninger, sikkerhedsledelsessystem og dokumentation. Og derefter fik nogle sagkyndiges vurdering af om det vil gøre sikkerheden bedre, end det som Letbanen har leveret.

  • 7
  • 0

Hørt Hørt!!!!

Det var også min tanke, typisk følger en risiko reduktion af sådan en risiko vurdering. Så nu hvor de har besluttet en ret dyr risiko reduktion, så hvilke risiko kan der så være tilbage, hvis overkørslerne er afspærret ??

  • 3
  • 0

"Letbaneselskabet havde forventet at benytte Arbejdstilsynets regler som grundlag for testen".
Javel - og hvad byggede Letbanen så denne forventning på?
Det er vel cirka dér hunden ligger begravet.....

Jeg har været inde på det før (og fået tæsk for det), men i mine øjne har den nuværende letbanedirektør Claus levet det meste af sit arbejdsliv på en dispensation.
BDK var en gevaldig rodebutik mens han var der (om end han var rodet i løsningerne, som først viste sig år senere).
Tiden hos DSB gik med IC4 - faktisk var han "arme og ben" i aftalen om at DSB selv skulle færdiggøre IC4.
Det var rent pålæg fra højere ledelseslag.
Google og LinkedIn er nogle frygtelige sladrehanke hvis nogle ønsker mere viden...

Og bestyrelsesformanden for letbanen?
Jovist har han da erfaring med togdrift fra sin tid i Arriva. Dette var så primært operatørdelen - knap så meget infrastruktur.
I øvrigt købte Arriva Vestbanen (VNJ) og "scorede" på den konto en sikkerhedsorganisation etc. Smart nok, for så skulle den ikke bygges op fra bunden.
De øvrige bestyrelsesmedlemmer ser ikke ud til at have den store viden om jernbanedrift/regler, så fra den kant skal næppe ventes et modspil.

Det er fristende at skyde al skylden på Trafikstyrelsen, men jeg er faktisk ikke så sikker på at det er helt retvisende i det her tilfælde.

  • 12
  • 0

Da må vel også eksisterer godkendelser fra dengang Banedanmark stod for Odder banen og der blev kørt tog af forskellige operatører. Den godkendelse må da kun tilpasses og overdrages til Letbanen.
Men man har jo også set på Grenå banen at DSB og Banedanmark har trukket det i langdrag med at overdrage dokumentation i forbindelse med ombygningen af flere stationer.

  • 3
  • 1

Hvis trafikstyrelsen har givet disse oplysninger til letbanen så har de vel også dokumentation for det og den kan de jo nemt fremlægge og nej det er ikke at give oplysninger at sige at det står på hjemmesiden eller det står i lovsamlingen.
Trafikstyrelsen, hvis de har deres på det tørre kan jo bare fremlægge deres dokumentation offentligt på hvad de har gjort, sagt, skrevet UDEN at der skal søges aktindsigt, men når de ikke gør det så er min mavefornemmelse at der er noget de helst ikke vil have der opdages, nogle ting de ikke har gjort eller netop gjort som ikke er særlig gode og måske ikke inden for deres mandat, med andre ord en kultur hvor det er vigtigere at skjule fejl og mangler end at stå ved det man har lavet(eller ikke lavet). Der er vel ingen statshemmeligheder i de godkendelser og kravene til dem? så igen er det kulturen i styrelsen der spænder ben for dem selv.

  • 1
  • 5

Jesper Jepsen. Det du skriver vil svare til at hvis du vil bygge en udestue på dit hus at du så forventer at relevante myndigheder selv dukker op og fortæller dig om reglerne ? Og at det er myndighedernes eget ansvar hvis de ikke involverer sig selv ?

I øvrigt er det vidst en meget god skik at myndigheder IKKE sagsbehandler gennem pressen. Uanset hvor nysgerrige vi er.

  • 9
  • 2

vis trafikstyrelsen har givet disse oplysninger til letbanen så har de vel også dokumentation for det og den kan de jo nemt fremlægge og nej det er ikke at give oplysninger at sige at det står på hjemmesiden eller det står i lovsamlingen.
Trafikstyrelsen, hvis de har deres på det tørre kan jo bare fremlægge deres dokumentation offentligt på hvad de har gjort, sagt, skrevet UDEN at der skal søges aktindsigt, men når de ikke gør det så er min mavefornemmelse at der er noget de helst ikke vil have der opdages, nogle ting de ikke har gjort eller netop gjort som ikke er særlig gode og måske ikke inden for deres mandat, med andre ord en kultur hvor det er vigtigere at skjule fejl og mangler end at stå ved det man har lavet(eller ikke lavet). Der er vel ingen statshemmeligheder i de godkendelser og kravene til dem? så igen er det kulturen i styrelsen der spænder ben for dem selv.

Som udenforstående forekommer det som om at man i nogle myndigheder (fortsat) har en slap holdning til regler, tests, godkendelser o.s.v.
"Vi laver det som vi har lyst til, og så sætter vi det i drift når det passer os, uanset om det faktisk virker, er testet, er godkendt. For det kan vi da bare bestemme politisk. Hvis nogen søger at bremse os, så lægger vi bare politisk pres på dem."
Eksemplerne er desværre mange.

Men nogen ting er altså for vigtige til at man bare kan gradbøje kvalitetskravene ud fra hvad den politiske intention er.

Københavns kommune BESLUTTEDE f.eks. desværre at sætte et nyt lønsystem i drift, selv om det ikke fungerede endnu. TÅBELIG FEJL, som kostede medarbejdere og kommunen utrolig dyrt.

Arbejdsskadestyrelsen begik desværre samme fejl.

Som flere skriver, så skal man som bygherre naturligvis proaktivt undersøge hvilke krav der skal opfyldes hvordan for at kunne ibrugtage noget. Og så skal man regne med at de krav faktisk SKAL OPFYLDES 100%, i stedet for at bare tro at man nok kan slippe med 9x%.
Når man så er i tvivl om hvordan krav eventuelt skal forstås, så søger man naturligvis vejledning hos kravstiller/godkender, hvilket man stort set altid får. Det kræver så at man har gjort en god og professionel indsats, og sat sig ind i hvad man skal opfylde, så man kan have en meningsfyldt dialog.
Der er nogen der tror at man "bare lige" kan bede om at få en checkliste der skal opfyldes, og så kan en hvilken som helst medarbejder bare køre efter den uden at nødvendigvis hverken forstå eller forholde sig til substansen. Men så simpel er virkeligheden jo sjældent.

Hvis vi skal reducere landets skandaler, så kræver det at vi arbejder fagligt og professionelt med tingene. Det kræver også at vi holder fast i at regler som udgangspunkt skal opfyldes 100%, så der kun i sjældne tilfælde kan/skal dispenseres.
Det kræver også at man sætter kompetente fagpersoner til at arbejde seriøst med problemstillingerne, og ikke bare sætter et antal "tilfældige akademikere" til at læse og forholde sig til checklister på et område som de grundlæggende ikke har kompetencer til.

(Jeg ved ikke hvordan det faktisk er struktureret og bemandet i Aarhus Letbane, men har oplevet useriøse tendenser et antal andre steder).

  • 7
  • 0

"Letbaneselskabet havde forventet at benytte Arbejdstilsynets regler som grundlag for testen".
Javel - og hvad byggede Letbanen så denne forventning på?
Det er vel cirka dér hunden ligger begravet.....

Hvis man læser letbaneselskabets egen statusrapport, har de følgende forklaring:

Aarhus Letbane havde på baggrund af referat fra 2015, hvor dette spørgsmål blev rejst med styrelsen, forudsat at kunne gennemføre disse test ved at afspærre vejene mens testene foregik, således at færdselsloven var sat ud af kraft i den periode. Det har politi og arbejdstilsyn godkendt, mens Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen nu har afvist at give en tilladelse til disse test.

Det skyldes at styrelsen, med henvisning til at Odderbanen er en eksisterende strækning, mener at det falder indenfor deres myndighedsområde og ikke arbejdstilsynets, og at der dermed skal ansøges om testtilladelse. Denne grænsedragningskonflikt mellem to myndigheder og baggrund for beslutningen forsøger Aarhus Letbane nu at få afklaret.

Havde Odderbanen været nyanlagt og ikke bare midlertidigt lukket, var der formodentlig ikke opstået tvivl om, at de omtalte test kunne have været gennemført med vejafspærringer uden en testtilladelse fra Trafikstyrelsen.

Det lyder bureaukratisk…

  • 3
  • 0

158 millioner kroner pr. kilometer bane er vel en slags fråds med offentlige midler til kollektiv transport. Eller 158.000 kroner pr. meter anlagt incl. de indkøbte små toge.

Tænk hvor mange luxusbusser der kunne have været indsat på samme strækning for de penge - man bliver helt svimmel ved tanken om al den komfort og hyppighed vi her er gået glip af, blot for at banenostalgikerne kan få et kick på skinnetransporten.

  • 1
  • 5