Nyt kort sammenligner for første gang dansk mobildækning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt kort sammenligner for første gang dansk mobildækning

På det nye kort kan man sammenligne dækningen fra forskellige mobiludbydere for det område, man er interesseret i. Her ses eksempelvis 3s datadækning i Storkøbenhavn. Illustration: Tjekditnet.dk

Hvilket mobilselskab dækker bedst i sommerhuset? Og hvor høj kan datahastigheden blive derhjemme, hvis du skifter mobilselskab? Den slags spørgsmål forsøger Energistyrelsen og teleselskaberne at besvare med et nyt danmarkskort.

Det nye mobilkort indgår som en del af den eksisterende tjeneste Tjekditnet.dk, som tidligere kun har sammenlignet bredbåndshastigheder. Se kortet her.

Opdatering: Kortet er få timer efter lanceringen fredag morgen gået ned på grund af massiv interesse for det nye mobilkort. Ingeniørens søstermedie Version2 har mere om nedbruddet.

Version2: Kort over mobildækning bukker under for brugerpres på premieredagen

Her kan man sammenligne den teoretiske dækning af taletjenester og datahastighed for alle de fire mobilselskaber, der ejer de danske mobilnet. Det betyder, at man kan få overblik over, hvem der bedst dækker en adresse eller et område.

Første mobilkort i verden

»Mobildækning skal være god i hele Danmark. Derfor har vi i længere tid arbejdet tæt og godt sammen med teleselskaberne for at skabe mere gennemsigtighed omkring danskernes mobildækning. Resultatet er en kortlægning, som ikke findes andre steder i verden, og som er et rigtig godt værktøj for forbrugerne, når de skal vælge mobilselskab,« siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt i en pressemeddelelse fra ministeriet.

Kortlægningen er dog ingen garanti for, hvordan brugerne oplever dækningen i virkeligheden. Det skyldes blandt andet, at der er tale om en beregnet dækning, som tager udgangspunkt i dækningen udendørs med en teoretisk telefon, der har en antenne, der svarer til den bedste på markedet.

Hvis man derfor eksempelvis har en iPhone og benytter den indendørs kan man forvente en noget anden dækning end kortet viser.

Læs også: Skraldebiler laver kort over mobildækning

Aalborg Universitet har tidligere i år lavet en undersøgelse for Energistyrelsen af de mest populære mobiltelefoners hyppigt kritiserede antennekvalitet, som afslørede væsentlige forskelle på de enkelte telefoners antenner.

Taledækning i 98 pct af landet

Den teoretiske dækning viser sig ikke desto mindre at være god i Danmark. 98 pct. af landet har ifølge Energistyrelsen taledækning, mens 89 pct. af landet har dækning med mindst 20 Mbps dataforbindelse på en 3G- eller 4G-forbindelse.

Det er selskaberne selv, der beregner deres dækning, men med indførelsen af det nye sammenligningskort er de for første gang gået med til at bruge samme beregningsmetode, så det giver mening at sammenligne deres data direkte.

Læs også: Unik måling: Der er mobildækning på hver eneste landevej i Nordjylland

Ifølge energi- forsynings og klimaministeriet vil kortlægningen derfor også gavne regeringen, kommunerne og teleselskaberne, når de skal lukke de tilbageværende mobilhuller.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det skulle der også være.

Desværre ser det ud til at datagrundlaget ikke er det bedste.
1) Når man går ind og ser på hastighed over fiber så viser kortet nogle steder 2/0,5 Mbit ! Det kan ikke passe.

2) Når jeg forsøger at gå ind med min egen adresse, så findes den ikke! Mit og naboernes hus har ligget her i over 50 år (og vi har begge fiber ind). Der blev lagt 'tomrør' i vejen da elforsyningen blev lagt i jorden.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten