Nyt klimaatlas viser, hvor vandet vil komme fra: Nu skal kommunerne finde en vej frem
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt klimaatlas viser, hvor vandet vil komme fra: Nu skal kommunerne finde en vej frem

Illustration: Martin Moneaux

Op mod 40 mia. kr. Så meget skal de danske kommuner og forsyninger investere i skybrudssikring og håndtering af ekstremregn frem mod 2035. Dertil kommer de penge, der skal bruges på at beskytte byer og borgere mod stigende havvandstand.

Læs også: Kig i klima-krystalkuglen: Sådan ser Danmark ud i 2050

Hidtil har ingeniørerne hos kommuner, forsyningsselskaber og deres rådgivere imidlertid været nødt til at trække på mange forskellige og forskelligartede datakilder, når de skulle beregne, hvor meget nedbør og hvor høj vandstand der var i vente.

Det kunne give forskellige vurderinger af de samme typer hændelser i nabokommuner, og der var en risiko for, at dataene var forældede. Men nu har DMI lanceret et såkaldt klimaatlas. Klimaatlasset indeholder information om, hvordan fremtidens temperatur, nedbør, ekstremnedbør, havniveau og stormflod ser ud på nationalt og kommunalt niveau – helt ned til 1 km gitter-kort.

36 klimamodeller bag

Klimaatlasset er konstrueret baseret på data fra 36 forskellige klimamodeller – et såkaldt modelensemble. Derfor kan forskerne både vise medianværdier og usikkerhed som 10 og 90 percentiler, så man har mulighed for at vælge, hvor stor usikkerhed man kan leve med i det enkelte projekt. Modellerne har regnet på to scenarier, hvor den globale gennemsnitstemperatur stiger henholdsvis 2 og 3,6 grader – svarende til scenarierne RCP4.5 og RCP8.5 i rapporterne fra FN's klimapanel, IPCC.

Læs også: DMI skal hjælpe med at bygge efter fremtidens klima

Hvilket scenarie, man skal vælge, er der ikke deciderede krav om, men DMI og Miljøstyrelsen udarbejdede sidste år en vejledning, som anbefalede, at man bruger tallene fra det høje scenarie, hvis tidshorisonten rækker længere frem end 2050, og hvis der er tale om et projekt, hvor der er krav om høj robusthed.

Mere nedbør kan ændre planer

Alle kommuner har allerede udarbejdet klimatilpasningsplaner, fordi det blev et krav i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2013. Men de nye beregninger fra DMI kan føre til ændringer. De viser nemlig, at der er udsigt til mere nedbør, end man hidtil har regnet med.

Læs også: Kommunalpolitikere skal stemme om klimascenarier

»Indtil nu har vi eksempelvis regnet med, at der ville komme knap 20 procent mere vinternedbør, men de nye beregninger siger omkring 25 procent mere. Klimaatlasset kommer ikke til at revolutionere forståelsen af, hvad der kommer til at ske af ændringer i fremtiden, vi regner stadig med, at det bliver varmere og vådere, men nu kan vi være endnu mere præcise og bedre estimere usikkerheden,« forklarer Peter Langen, der er leder af DMI's klimaforskning.

Desuden inkorporerer klimaatlasset data fra IPCC's seneste rapport om havvandsstandsstigninger.

Ikke nok i sig selv

Selv om atlasset rummer langt mere data og visningsmuligheder, end hvad der hidtil har været tilgængeligt for planlæggerne, skal de stadig kombineres med en række andre informationer for at finde de løsninger, der er bedst og billigst de enkelte steder.

Læs også: Oversvømmelser og skybrud koster langt mere, end vi tror

»Det er vigtigt at forstå, at det er et klimaatlas. Vi regner på, hvor meget vand der kommer fra oven og fra havet, men vi regner ikke på, hvor det vil løbe hen. Det skal andre regne på, og så skal man selv kombinere det med oplysninger om eksempelvis kloaksystemet og grundvandet,« siger Peter Langen.

Se DMI's video om klimaatlasset:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Op mod 40 mia. kr. Så meget skal de danske kommuner og forsyninger investere i skybrudssikring og håndtering af ekstremregn frem mod 2035"

Lad os lige sætte katastrofe stemningen i relief. Der er mindre en 2.5 promille af det samlede årlige statsbudget.
Det er faktisk omtrent nok at fordoble antallet af politets fotovogene, så er den ged barberet..

  • 5
  • 12

Lad os lige sætte katastrofe stemningen i relief. Der er mindre en 2.5 promille af det samlede årlige statsbudget

- lad nu være at agere Spielverderber!: Som jeg har forstået det, afholder DR (muligvis osse radio 24syv?) p.t. 'klima(panik)uge'...og så gælder det som bekendt om at gøre en myg til en elefant!:

On the other hand, we are not just scientists but human beings as well. And like most people we'd like to see the world a better place, which in this context translates into our working to reduce the risk of potentially disastrous climatic change. To do that we need to get some broadbased support, to capture the public's imagination. That, of course, entails getting loads of media coverage. So we have to offer up scary scenarios, make simplified, dramatic statements, and make little mention of any doubts we might have...

https://en.wikipedia.org/wiki/Stephen_Schn...

  • 4
  • 14

Det er en af mine kæpheste. I øjeblikket og mere end 100 år tilbag er havet omkring Danmark steget med maksimalt 2mm/år. For at nå 50cm ved år 2100 skal det fra nu og til 2100 stige med 6mm/år. Hvis det skulle ske ville det hurtigt afsløres, og så kunne man fremskynde noget digearbejde.
Uanset hvor meget vi vifter med armene og reducerer CO2 vil det ikke ændre på havets langsomme stigning.

  • 5
  • 12

Uanset hvor meget vi vifter med armene og reducerer CO2 vil det ikke ændre på havets langsomme stigning.


Det er et meget, meget egoistisk og navlepillende synspunkt at bruge det som endnu en undskyldning for passivitet på klimaområdet. (hvilket er det gennemgående budskab i dit korstog imod fornuft og fremskidt)

Vi har dummet os ved at fyre for meget CO2 op i atmosfæren - spar os nu for dine gentagne opfordringer til at løbe fra regningen - du kan ikke være det bekendt - vi kan ikke være det bekendt.

  • 10
  • 4

*(hvilket er det gennemgående budskab i dit korstog imod fornuft og fremskidt)

Vi har dummet os ved at fyre for meget CO2 op i atmosfæren - spar os nu for dine gentagne opfordringer til at løbe fra regningen - du kan ikke være det bekendt - vi kan ikke være det bekendt.

Jeg skulle mene den industrielle tidsalder gav fremskidt og fornuft i forhold til det samfund vi ønsker at have?

Men du mener vi har dummet os, kan jeg forstå eller?

Kan du lige forklare hvor det gik galt med den industrielle tidsalder?
Eller rettere hvilken goder er det du mener vi skulle være frataget for at vi hvade opnået dit grønne utopia?

  • 5
  • 6

Havene er målt siden 1850, mere omfattende fra 1880, og målingerne i nyere tid med satelit bekræfter målesystemerne. Og i hele perioden er havene steget med ca. 1,5-1,7 mm/år, og jævnt hele tiden, også nu.

CO2-stigningen p.g.a. "det gode liv" begyndte for alvor at tage fart i 1950, så vi har nu ca. 70 år med markant stigende CO2 i atmosfæren med samme havstigningstempe som i 70 år før UDEN denne markante CO2-problematik.

På den baggrund er det lidt vanskeligt at tage "havvandsstigningsscenarierne" alvorligt. Det ligner reverender talt blot og bar en skræmmekampagne til ære for klimapolitikernes ønsker om stadig flere afgifter på hvadsomhelst.

Nu kender vi ikke havet om hverken 50 eller 100 år, men: Der er intet i de faktisk eksisterende data der underbygger skrækscenarierne.

Den største risiko er faktisk de fortsatte landsænkninger efter sidste Lille Istid" og de landsænkninger der sker i større byområder p.g.a. vægten af byggerierne, specielt ved havnefronterne. Men det tale vi jo ikke om !

  • 4
  • 8

Men du mener vi har dummet os, kan jeg forstå eller?

Ja, vi er startet ca 20-30 år for sent på den grønne omstilling på grund af lige dele dumhed, egoisme, inkompetance og dygtig lobbyvirksomhed.

Jeg syntes at den industrielle tidsalder er fantastisk og jeg er lykkelig for at leve nu og ikke for 150 år siden. Den teknologiske udvikling er faktisk kommet så langt at der ikke længere er proportionalitet imellem livskvalitet og den mængde l... du lukker ud i naturen. Nu skal vi bare finde modet til at trække fingeren ud af navlen og sikre fremtiden for vores efterkommere.

  • 10
  • 2

Eller rettere hvilken goder er det du mener vi skulle være frataget for at vi hvade opnået dit grønne utopia?

Retten til at sidde alene i en 2 tons metalklump med de andre kø-ramte på motorvejen, fordi man er for lad til at cykle 5 km på arbejde og for doven til at dele bil med en kollega?
Retten til at feriere i Thailand 2 gange årligt og flyve til New York for at shoppe?
Retten til en køb&smid væk kultur?
Retten til jordbær der airliftes fra Syd-Afrika i vintermånederne?
Retten til at tænde 55" fjernsynet for at bruge det som radio?
Retten til sommerkrydstogt i Grønland for at se gletcherne, inden de forsvinder helt?
Retten til altanvarmere så vi kan sidde på terrassen til midt i november?

Jeg vil hævde at vi kunne reducere vores energiforbrug til det halve uden tab af livskvalitet hvis vi gad. Det ville reducere problemet med at producere vedvarende energi tilsvarende - vi gider bare ikke

  • 10
  • 4

den mængde l... du lukker ud i naturen


Du er åbenbart helt speciel, typen der ikke endgang trækker vejret for at undgå at udlede CO2 ikke?
Hvis du passer din butik, så passer jeg min!

Du siger:
Jeg syntes at den industrielle tidsalder er fantastisk og jeg er lykkelig for at leve nu og ikke for 150 år siden.

God så er vi enige! det havde bare den lille konsekvens at der nu er noget CO2.

Men nu har "din" familie jo levet fedt de sidste 150 år og det skal de fattige i resten af verden i hvertfald ikke prøve fordi nu har "din" familie jo pisset CO2 ud så jorden går under, eller hvad der er det populære dommendags profetiet disse dage.

Angående dit sidste indlæg har du misforstået fuldstædigt.
Der står "skulle være frataget" her tænker jeg både 50 og 100 år tilbage tiden?

Men lad mig hjælpe dig lidt!
Du havde slet ikke være her i dag, hvis det ikke var for CO2'en i atmosfæren og den industrielle tidsalder, så måske du skal være lidt taknemmelig for CO2'en i atmosfæren?

Jeg bliver bare lidt træt af det evige eccokammer her på siden hvor argumentation er fuldstædigt blottet for det økonomi og det historiste perspektiv i klima udfordringerne.

Men nu er jeg jo også på Lomborgs hold og finder "mest for penge" i hans ideer!
For om du vil det eller ej, så kører Danmark ikke på grønne tanker og gode mening

  • 3
  • 11

Angående dit sidste indlæg har du misforstået fuldstædigt.

Men jeg har jo sagt:

Ja, vi er startet ca 20-30 år for sent på den grønne omstilling på grund af lige dele dumhed, egoisme, inkompetance og dygtig lobbyvirksomhed.

Der er "no remorse" fra tiden imellem Watts dampmaskine og ca 1975'ish. I midt '70erne havde vi den fornødne viden og den tilstrækkelige teknologi til at begynde et kursskifte. Det gjorde vi ikke, hvilket jeg håber at vores efterkommere vil tilgive os.

  • 9
  • 2

Ja, vi er startet ca 20-30 år for sent på den grønne omstilling på grund af lige dele dumhed, egoisme, inkompetance og dygtig lobbyvirksomhed.

Det må være dejligt at man kan hvile sig i bagklogskabens klare lys, bare ved at udtrykke en holdning!

Det gjorde vi ikke, hvilket jeg håber at vores efterkommere vil tilgive os.

jeg kan forstå du føler stor skyld men kan du ikke bare forklare vores efterkommere at de ikke ville være her uden CO2'en?
Mon ikke de så alligevel er lidt tilgivende og taknemmelige?

  • 2
  • 8

Hvorfra kommer opfattelsen af at "vi har startet 20-30 år for sent" ? Der er jo INTET sket endnu. Vandet i havene er IKKE steget hurtigere eller mere i disse år end de er steget i fortiden siden ophøret af "Lille Istid."

Og temperaturen er heller ikke steget mere end hvad der er sket i korte perioder i tidligere geologisk tid, og faktisk kan vi jo godt bruge lidt højere temperatur her i Nordeuropa.

Det eneste der faktuelt er sket er, at CO2 i atmosfæren (og lidt andre gasarter) er steget, primært som følge afbrædningen af fossilt kulstof.

Og netop det arbejdes der faktisk seriøst på at ændre, og det arbejde har faktisk været seriøst igang ihvertfald her i DK i mindst 20-30 år.

Så stop nu det katastrofehysteri. Gretha Thunberg er blot et eksempel på hvor uvidende man bliver af ikke at gå i skole og få en ordentlig uddannelse.

  • 3
  • 11

Bertel

Havene er målt siden 1850, mere omfattende fra 1880, og målingerne i nyere tid med satelit bekræfter målesystemerne. Og i hele perioden er havene steget med ca. 1,5-1,7 mm/år, og jævnt hele tiden, også nu.

Vandet i havene er IKKE steget hurtigere eller mere i disse år end de er steget i fortiden siden ophøret af "Lille Istid."

Svend:

Det er en af mine kæpheste. I øjeblikket og mere end 100 år tilbag er havet omkring Danmark steget med maksimalt 2mm/år. For at nå 50cm ved år 2100 skal det fra nu og til 2100 stige med 6mm/år. Hvis det skulle ske ville det hurtigt afsløres, og så kunne man fremskynde noget digearbejde.

Til jeres information er vandstandsstigningen allerede er 5mm om året. Se evt https://www.dr.dk/nyheder/udland/fn-rappor... eller gå direkte til DRs kilde, WMO https://public.wmo.int/en/media/press-rele..., citeret herunder:

Sea level rise:
Over the five-year period May 2014 -2019, the rate of global mean sea-level rise has amounted to 5 mm per year, compared with 4 mm per year in the 2007-2016 ten-year period. This is substantially faster than the average rate since 1993 of 3.2 mm/year. The contribution of land ice melt from the world glaciers and the ice sheets has increased over time and now dominate the sea level budget, rather than thermal expansion

  • 12
  • 1

Kære Kristian Glejbøl
Du rammer med dine 7 punkter præcis hvor lidt, der faktisk skal til for at vi som vesterlændinge kan være os selv bekendt. Næsten alle er enige om at vi skal gøre alt hvad vi kan for de næste generationers fremtid - bare det ikke går ud over alle de materielle goder samt retten til at rejse så meget man har lyst til. Naboen og kollegaen bør omgående lægge deres livsstil om, samfundet( læs de andre) må tage ansvaret på sig.
Det er dybt frustrerende at lægge øre til folks gode vilje når den hver eneste gang kobles sammen med en fuldstændig mangel på handling.
Min hustru og undertegnede forsøger hver eneste dag at leve op til vores ansvar - ikke kun med snak, men med handling. Det fører ikke på nogen måde til en dårligere tilværelse, men bestemt en anderledes.

  • 10
  • 2

Til jeres information er vandstandsstigningen allerede er 5mm om året. Se evt https://www.dr.dk/nyheder/udland/fn-rappor... eller gå direkte til DRs kilde, WMO https://public.wmo.int/en/media/press-rele..., citeret herunder:


At bruge kun 5 år til at sige noget er cherrypicking. Jeg kan for de fleste tidevandsmålinger finde perioder af 5 år hvor det faldt ligesåmeget, også her de seneste år. Og som jeg har forklaret flere gange kan du godt trække 1,3mm/år fra satellitmålingerne. Satellitmålingerne prøver at vise mængden af vand i havet, ikke hvordan havet står relativt til kysterne.

  • 4
  • 9

...fordi landet synker på grund af de mange tunge byggerier.
Havenes vandstand er vanskelig at måle, hver enkelt lokalitet er jo også underlagt landhævninger- og sænkninger, tidevand og vind, og i det hele taget mangler vi et præcist referencepunkt.

Jeg kender ikke fremtiden, men de store kurver over lang tid med rigtigt mange data fra rigtigt mange steder indbygget er nok rimeligt troværdige, især når nyere satelitdata bekræfter dem.

Og de tal viser, at vandet pt. stiger ligesom det "altid" har gjort, og skulle det tage fart, hvad det måske gør, bliver det næppe mere end hvad normal bygningsforældelse og digebyggerier kan håndtere indenfor normaløkonomien.

Så Rolig Nu, som tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen vistnok sagde til alarmisterne. Det tåler en gentagelse.

Forresten: Hvis nu al ferskvand i isen på polerne smelter, hvad betyder det så for saltindholdet i havene og dermed dyrelivet ? Det falder vel, og så dør der en masse dyr ! - det må Grethe Thunberg huske at have med næste gang hun prædiker dommedag.

  • 2
  • 9

5 mm havstigning per år? Så skal der redegøres for ca. 2000 kubikkilometer forøgelse pr år incl varmeudvidelse. Fra Indlandsisen, Antarktis og andre gletsjere kommer der højst 500 km3 og ca. tilsvarende fra varmeudvidelse. Hvad med resten?

  • 3
  • 6

5 mm havstigning per år? Så skal der redegøres for ca. 2000 kubikkilometer forøgelse pr år incl varmeudvidelse. Fra Indlandsisen, Antarktis og andre gletsjere kommer der højst 500 km3 og ca. tilsvarende fra varmeudvidelse. Hvad med resten?


Det er vist det der kaldes et godt spørgsmål. Hvis polerne skulle bidrage skulle overfladen synke 20 gange hurtigere end havet steg, sådan godt 10cm om året.
I øvrigt kan det undre at det globale havniveau ændrer sig årligt med 10 til 15mm.

  • 3
  • 7
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten