Nyt kabel forsinket: Kulfyret Amagerværk tvinges til at køre en måned mere
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt kabel forsinket: Kulfyret Amagerværk tvinges til at køre en måned mere

Illustration: Danton A/S

I mere end halvandet år – og 10.800 timer – har Amagerværkets kulfyrede blok 3 nu været beordret i kontinuert drift af Energinet for at sikre elforsyningen til Københavnsområdet, indtil et nyt 132 kV kabel mellem Avedøreværket og en koblingsstation på Amager bliver færdigt og går i drift.

Det skulle oprindeligt være sket ultimo januar i år, men problemer med en ’underboring’ på strækningen gør nu, at værket må tvinges til at køre mindst en måned mere.

Læs også: København kan se frem til problemer med elforsyningen

Tvangskørslen, som er blandt de længstvarende i Danmark, indebærer, at værket skal køre med en effekt på mindst 100 MW ud af max-kapaciteten på 250 MW. De foreløbige opgørelser viser, at værket i alt kommer til at køre tvangsdrift i 10.839 timer.

Ifølge Energinet har tvangskørslen været nødvendig, fordi elforsyningssikkerheden i København er udfordret på grund af et aldrende elnet, et stigende elforbrug og en fortsat afvikling af termisk elproduktionskapacitet i området.

Københavnere ville risikere permanent afkobling

Det betyder, at udfald på én af de to kraftige 400 kV-forbindelser (røde linjer på kortet) mellem elnettet i København og resten af Sjælland kan medføre utilladelige overbelastninger i elnettet, der kan gøre det nødvendigt at koble elforbrugere i København af nettet mere eller mindre permanent, indtil skader fra eventuelle overbelastninger er udbedret.

Læs også: Energinet.dk: Vi får problemer omkring 2025

En permanent løsning på dette er det nævnte, nye 132 kV kabel fra Avedøreværket til Amager, hvorved man sikrer en ekstra transportvej for strømmen, der føres ind til København fra sydvest og ind over Amager.

Strømmen kan både komme fra Avedøreværkets to blokke, men også fra vindmøller og andre kraftværker i resten af Sjælland.

(Artiklen fortsætter under illustrationen)

Eltransmissionsledninger ind i København. Det nye, 132 kV forsinkede kabel, som er markeret med grønt, giver en ekstra kraftig forbindelse ind til de københavnske elforbrugere. Den stiplede grønne linje markerer et vedtaget kabel, der ikke er etableret endnu, mens 400 kV forstærkningen, markeret med blå, ikke er vedtaget. Generelt er de røde streger 400 kV højspændingskabler og de sorte er 132 kV ditto. Stiplede linjer markeder, at kablerne er lagt i jorden. Illustration: Energinet

Men indtil kablet er i drift er det altså stadig nødvendigt at køre med Amagerværkets blok 3, som ifølge Energinet er udvalgt på grund af sin geografiske beliggenhed.

»Vi skulle bruge en el-kapacitet af en vis størrelse og med en kort reaktionstid, placeret i selve København. Her er det kun Amagerværket, der kunne klare denne opgave med en elkapacitet på op til 250 MW. De andre el-producenter i området er samlet set for små,« siger afdelingsleder i Energinet, Anders Pallesen Jensen.

Hofor ikke begejstret

Hos Hofor, som ejer kraftværket, er man ikke synderlig begejstret for at blive beordret til tvangskørsel, selvom man får penge for det:

»Vi får ikke en betaling, der dækker samtlige omkostninger ved at drive kraftværket, og så synes vi helt principielt, at sådanne ydelser skal udbydes og ikke bare trækkes ned over hovedet på et enkelt værk,« siger planlægningschef Charlotte Søndergreen fra Hofor.

Hun tilføjer, at Hofor gerne vil være med til at levere systemydelser og at hendes anke derfor først og fremmest går på brug af tvang fremfor markedsgørelse af produkterne.

Læs også: Dansk Energi: Vind og sol gør ikke kraftværker overflødige

Energinet skriver ellers i sin pressemeddelelse, at man først og fremmest søger at indkøbe ydelser til sikring af elforsyningssikkerheden gennem et konkurrenceudsat marked og minimere anvendelsen af beordringer.

At det ikke er sket i dette tilfælde, begrunder Anders Pallesen med, at man ikke kunne se andre mulige løsninger end Amagerværket.

Hertil siger Charlotte Søndergreen, at hun vurderer, at det ville have været muligt at inddrage andre værker og løsninger, hvis Energinet i tide havde kikket efter andre løsninger.

Læs også: I sidste øjeblik: Minister lover, at centrale kraftværker kan slukkes

Amagerværkets blok 3 blev sat i drift i 1989 og er bygget til at fyre med kul. Når Hofors nye, biomassefyrede blok, BIO4, går i drift fra april 2019, udfases den kulfyrede blok 3.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så betyder det vel også at vi ikke i nogen fremtid slipper af med den øjenbæ, som koblingsstationen udgør i kvarteret - eller man kan også spørge, hvorfor der skulle bygges så mange bygninger klods op ad bæ'en. Alle er overbebygget og grænser til skel oveholdes ikke som krævet i Landsbyggedirektivet.

  • 2
  • 4

Lad mig udstille min nysgerrige uvidenhed og spørge:
Handler "elforsyningssikkerhed" her (a) kun om kapacitet til at håndtere drastiske (altså store og hurtige) ændringer i belastning, eller (b) også om hvordan strømmen fra de mere effektive, men langsomt reagerende, store kraftværker transporteres?

Og hvis (a):
Hvad er der af andre gode grunde end pris (og evt. leveringstid) til ikke at overveje en power reserve (batteri farm)?
For jeg antager at man kan få ganske mange batterier for hvad det koster at grave nye højspændingskabler ned i en storby...?

  • 0
  • 3

Fra gammel tid, har man haft den praksis, at et område helst skulle kunne forsynes fra 3 forskellige sider, for at kunne prioritere forsyningssikkerheden højt, som den jo også er i Danmark. I kystnære områder kan der være vanskeligt at have 3 forsyningsveje tilgængelige, men det kan heldigvis løses ved at placere elproduktion på stedet, som således kan fungere som den 3. forsyningsvej.
Nogen må have glemt, at hvis man nedlukker produktion i et kystnært område, uden forbindelser udefra, kræver det oftest en forstærkning af forsyningsnettet, det må være det vi nu ser er på vej.

  • 4
  • 0

... jeg er ikke sikker på at batterier ville kunne gøre det samme som kablet for forsyningssikkerheden ?


Det vil jo oplagt ikke være det samme. Og jeg skriver ikke for at kritisere dette konkrete projekt.

Men ville det ikke være fedt hvis nogen her ville give et rimeligt første bud på hvordan tommelfingerreglerne fra gammel tid (jf. Uffes kommentar) kunne opdateres til nutiden?

Altså i hvilke tilfælde giver det strukturelt mening at overveje en power reserve i stedet for en tredje forbindelse i et udfordret elnet?
-- Måske f.eks. når hver af de to eksisterende forbindelser kan klare gennemsnitsbelastningen på "en slem dag" hvis den anden falder ud..?

Jeg kan jo se at det første sådanne peak-shaving anlæg, med EnergyLab, snart har to år på bagen i Nordhavnen:
https://ing.dk/artikel/nordhavn-har-tilslu...
Og at "Ørsted satser på energilagring":
https://ing.dk/artikel/oersted-investerer-...
Men de er måske netop mere interesserede i at få store erfaringer i det store udland..?

Så mit oprindelige spørgsmål går måske lige så meget på om/hvad der mon er af strukturelle udfordringer i.f.t. at få power reserves ind som en passende brik på pladen -- måske (når vi ser på Kbh) f.eks. i ansvarsfordelingen mellem Hofor og Radius..?

  • 0
  • 0

Så mit oprindelige spørgsmål går måske lige så meget på om/hvad der mon er af strukturelle udfordringer i.f.t. at få power reserves ind som en passende brik på pladen -- måske (når vi ser på Kbh) f.eks. i ansvarsfordelingen mellem Hofor og Radius..?

Det tror jeg er en meget komplex kalkule med nogle meget usikre sandsynligheder som primære input.

Der er selvfølgelig ingen tvivl om at en batteri-reserve ville gavne, men hvis den skal betale sig skal der enten være tale om et net med relativt stor sandsynlighed for problemer (luftledninger, ekstremvejr osv.) eller om meget svingende elpriser (dårlig energipolitik, manglende investeringer osv.)

Ingen af delene er umiddelbart situationen i Danmark, så svaret er formodentlig at prisen på batterianlæg skal falde dramatisk før det kan betale sig.

Hvis de våde drømme om et intelligent elnet hvor elbiler i ladestikket kan sende strøm begge veje bliver til noget, er det formodentlig en mere rentabel måde at købe en masse batterier i Danmark, for så laver batterierne også noget mens elnettet fungerer efter hensigten.

  • 2
  • 0