Nyt i 'Den Gamle By': Da Aarhus fik vokseværk
Et imponerende damplokomotiv er et af de væsentlige omdrejningspunkter, når Den Gamle By på onsdag åbner sin nye, permanente udstilling, ‘Aarhus fortæller’.
Lokomotivet er nemlig en vigtig brik i historien om, hvordan en mindre danske provinsby fik sat gang i væksten og endte som landets næststørste by.
Den 800 m2 store udstilling viser udviklingen fra vikingetid til middelalder over købstadstid og frem til perioden 1850-1950. Det var dengang, en af byens største arbejdspladser, Frichs Fabrikker, blandt andet byggede det damplokomotiv, som gæsterne nu får lov at stige op i: F 694 fra 1920.
Epoken er altafgørende for det Aarhus, vi kender i dag. I løbet af de 100 år voksede byen med ikke mindre end 1.753 procent, fra 8.900 til 165.000 aarhusianere. I dag bor der godt 335.600 i byen
Inden Aarhus fik vokseværk, var både Aalborg og Odense større. Når byen fik så meget mere fart på, skyldes det en række forhold, som lokomotivet er med til at illustrere.
Alt andet lige er det nu svært at overse et ni meter langt og 32 ton tungt rangerlokomotiv, som det står midt i den scenografi, der skal sende gæsterne på besøg i DSB’s gamle centralværksted, som lå i Aarhus.
Lokomotiv med symbolværdi
F 694 fylder ikke kun på grund af sin fysiske størrelse, men også på grund af symbolværdien, understreger museumsinspektør Søren Tange Rasmussen, som står bag denne del af udstillingen.
»F-maskinen skal understrege vigtigheden af, at Aarhus blev et trafikknudepunkt og et handelscentrum. Det er et godt afsæt for at fortælle om Frichs Fabrikker, som byggede det, og om DSB’s centralværksted, som sammen med Aarhus Oliefabrik var nogle af byens store arbejdspladser. De har alle haft stor økonomisk betydning,« siger han.
I 1930 beskæftigede DSB’s Centralværksted tæt på 2.000 mennesker i byen, og i sin storhedstid havde Frichs cirka 1.000 ansatte. Den historie lever stadig i Aarhus:
»Når jeg fortæller ældre aarhusianere om det her, har de næsten alle sammen en far eller en onkel, der er uddannet fra Centralværkstedet eller Frichs. Selv om det er en æra, der er forbi, er det ikke længe siden, at de store virksomheder havde dampturbiner, der var lavet på Frichs,« fortæller han.
Overordnet set kan man sige, at ny infrastruktur gav Aarhus det gevaldige skub fremad.
Allerede i 1845 begyndte man at anlægge en kysthavn, som stod færdig i 1861. Der blev også bygget en dampskibsmole, og det åbnede for endnu mere handel med udlandet.
»Den mulighed havde Odense og Aalborg ikke, for de lå langt inde i lavvandede fjorde. De indhenter det senere, men Aarhus får et forspring, som bliver forstærket, da Jyllands første jernbaneforbindelse mellem Aarhus og Randers bliver åbnet i 1862,« forklarer Søren Tange Rasmussen.
Visionær og galsindet ingeniør
Kombinationen af en moderne kysthavn og jernbanen gav grobund for eksport af landbrugsprodukter, f.eks. korn og smør til briterne, fordi det blev lettere at transportere varer.
Briterne var ikke så vilde med det magre vintersmør, men det ansporede kun de driftige handelsfolk, som var endnu en afgørende faktor bag det aarhusianske væksteventyr.
Købmand Hans Broge etablerede i 1871 Aarhus Palmekærnefabrik, som senere skiftede navn til Aarhus Oliefabrik. Her blev der produceret foderkager til køerne, som på den måde kunne få god næring året rundt.
Det holdt produktionen af mælk og ikke mindst smør i gang til glæde for briterne og til gavn for den aarhusianske økonomi.
Tilbage i 1852 etableredes Frichs Fabrikker af ingeniør Søren Frich. Virksomheden voksede sig stor ved at producere dampmaskiner til byens mange nye virksomheder.
Søren Frich var en driftig mand, men også ret temperamentsfuld, fortæller Søren Tange Rasmussen:
»Han er visionær, men også en rimelig galsindet person. Han bliver valgt til byrådet tre gange og nedlægger sit mandat tre gange i arrigskab over, at de øvrige medlemmer af byrådet ikke kan se det fornuftige i hans krav om investeringer i havnen.«
Søren Frich døde i 1901, så han var for længst væk, da virksomheden i 1912 fik en ordre fra DSB på tre rangerlokomotiver af typen F.
Statsbanerne havde allerede fået bygget 10 af slagsen i Italien i slutningen af 1890’erne. Ifølge Søren Tange Rasmussen kørte de med stor succes, så ikke et ord herfra om senere tiders erfaringer med italienske togproducenter.
Frichs leverede sin første F-maskine til DSB i april 1914. I alt købte DSB 46 af slagsen over de næste 25 år.
Men infrastruktur og driftige handelsmænd skabte ikke det aarhusianske væksteventyr alene. Den nye grundlov i 1849 spiller også en rolle for udviklingen, ikke bare i Aarhus, men i alle andre købstæder.
Et mere frit samfund
»Vi får et mere frit samfund med enevældens endeligt. En masse hindringer fra kongemagtens side forsvinder, og det gør, at de mennesker, der har haft gode ideer, nu kan sætte dem i søen,« forklarer Søren Tange Rasmussen.
Fra 1851 opkræves der f.eks. ikke længere told for at komme ind i købstæderne, og der kommer en ny lov om næringsfrihed i 1857.
‘Aarhus Fortæller’ er bygget op, så man som gæst bogstavelig talt kan se og lugte fortiden. Scenografien skal først og fremmest appellere til sanserne og dermed skabe en fornemmelse af at være til stede.
Plankeværket rundt om vikingebyen er f.eks. lavet af egestammer, som er hugget ud på vikingemaner. De står med en ru overflade, som med garanti giver splinter i hele hånden, hvis man mærker efter. Og ikke nok med det. De økser, som tømrerne har brugt, er rekonstruktioner af økser fra Moesgaard Museum.
For dem, der gerne vil blive lidt klogere på de forskellige tidsaldre, er der masser af muligheder for at hente viden på interaktive computerskærme, for at se film eller f.eks. hoppe op i førerhuset på F 694 .
Rundturen slutter i vores nære for-, nu- og fremtid med afsnittet ‘Storby?’. Her er glimt af Aarhus, som de fleste af os kender den, en blanding af kulturby, studieby, videnby og havneby. Og skulle man få lyst til at høre en aarhushistorie, altså en af de gode, gamle vitser, er der sat en telefonboks op til formålet. Bare løft røret og hør, om de stadig holder.
