Nyt hybrid-foster: Er det en ko eller et menneske?
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt hybrid-foster: Er det en ko eller et menneske?

Forskere fra Newcastle University har skabt et hydrid-embryo, det tidlige fosterstadium, ved at fjerne kernen med størstedelen af den genetiske information fra et koæg og erstatte det med menneske-dna.

Hybridfosteret vil dog ikke ende med at blive til et levende væsen. Dyreægget skal blot være et hylster for menneskets arvemateriale, må ikke blive implanteret i en livmoder og ifølge loven skal alle hybridembryos destrueres efter 14 dage.

Formålet er i stedet at studere stamcellerne - kroppens byggeklodser, der kan blive til alle celler og væv - og herigennem fremstille medicin, hvor lægerne skaffer eller dyrker nye raske celler og indsætter dem i patientens krop til erstatning for dem, der ikke fungerer eksempelvis ved kræft eller sukkersyge.

Forskerne forsøger nu at udvikle ægget og få det til at dele sig i en klynge af celler nogle dage gamle, så det senere er muligt at høste linier af stamceller, skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Sådanne linier af stamceller er yderst vanskelige at fremstille. Dels er det nødvendigt med mange æg, dels stammer hovedkilden af æg fra patienter i forløb med reagensglasbefrugtning mod barnløshed. Men dyreæggene anses som et anvendeligt alternativ.

Menneske/dyræg skal blive til stamcelleterapi

»Celler fra dyreæg vil ikke indgå til at behandle patienter, men de bringer os tættere på den dag, hvor nye stamcelle-terapier er en mulighed,« siger professor John Burn, leder af Institute of Human Genetics ved Newcastle University.

Prefessor Lyle Armstrong har ledet forsøget, hvis komplette detaljer stadig ikke er til rådighed for offentligheden, idet det skal igennem normal peer-review-process til et videnskabeligt tidsskrift.

På Newscastle Universitys hjemmeside fremgår det dog, at koæggene leveres fra et slagteri, og at forskerholdet tilbage i 2006 ansøgte om tilladelse til forsøget den britiske Human Fertilisation and Embryology Authority. Den tilladelse kom i hus januar den 17. i år, og den 27. marts kunne Lyle Armstrong så præsentere de første resultater.

Dokumentation

Newcastle University: Hybrid Embryos Statement

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Re: endnu en aprilsnar

Kære Berndt og Henrik

1.april er en dag, hvor man for alvor skal være skeptisk og lade tvivlen råde over for pressens historier - i særdeleshed de mere sensationelle af dem. Men hybridfosteret er skam en realitet.

Det kan I også forsikre jer om ved at læse vor dækning af Lyle Armstrongs studier op til den famøse dato ved at klikke på de interne links.

Jeg har haft kontakt med Newcastle Universitys kommunikationsafdeling i en anden forbindelse. Her påpegede jeg det uheldige ved at udsende sådan en pressemeddelelse på sådan en dato. Det beklagede de, men understregede, at omstændighederne gjorde det nødvendigt at omtale forskningen til trods for, at den på nuværende tidspunkt ej heller er blevet diskuteret i et peer review-tidsskrift.

Kommunikationsafdelingen forklarede, at Lyle Armstrong havde holdt et foredrag om nogle af hans foreløbige resultater i Knesset, Israels parlament, 27. marts. BBC fik nys om foredraget og valgte at bringe en historie få dage senere. Andre mediers interesse blev så stor, at Newcastle University følte sig nødsaget til at udsende en pressemeddelelse - desværre på 1.april.

Bedste hilsner
Mads Nyvold

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten