Nyt hus gennemhuller statens argument mod ny lavenergiklasse

24. juni 2010 kl. 08:5316
Nyt hus gennemhuller statens argument mod ny lavenergiklasse
Illustration: Steen Brogaard.
Erhvervs- og Byggestyrelsen mener, at det vil være for dyrt at indføre lavenergiklasse 2020 i det kommende bygningsreglement. Men i dag indvies endnu et hus, der allerede lever op til de skrappe energikrav, og det har ikke engang været specielt dyrt.
Artiklen er ældre end 30 dage

Når klima-, energi, og ligestillingsminister Lykke Friis (V) i dag, torsdag, indvier Plusenergihuset i Stenløse Syd, så er det en umulighed, der ser dagens lys.

Plusenergihuset overholder de energikrav, man forventer, vil blive standard i 2020. Og det kan ifølge Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST) ikke lade sig gøre.

»Vi kender ikke de løsninger, der skal til for at bygge huse, der er 75 procent mere effektive end i dag. Og i det omfang vi gør, så er det meget dyre løsninger. Hvis vi haster en 2020-ramme igennem nu, så risikerer vi at få nogle krav i 2020 som er samfundsøkonomisk og privatøkonomisk dyre og uhensigtsmæssige.«

Torsdag indvier klima- og energiminister Lykke Friis (V) det seneste eksempel på et hus, der lever op til kravene til lavenergiklasse 2020. Selvom husene er opført på markedsvilkår, så hævder Erhvervs- og Byggestyrelsen hårdnakket, at det er for dyrt at leve op 2020-kravene, og derfor vil de ikke indføre en frivillig lavenergiklasse i det nye bygningsreglement. (Foto: Steen Brogaard/Rockwool) Illustration: Steen Brogaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sådan forsvarede specialkonsulent i Erhvervs- og Byggestyrelsen, Marie Louise Hansen, at styrelsen mod forventning og løfter ikke har lavet en Lavenergiklasse 2020 i det kommende bygningsreglement.

Forventningen har hidtil været, at energirammen for boliger i 2020 ville ligge omkring 17,5 kWh/m2 pr. år tillagt 550 kWh divideret med det opvarmede etageareal. Men EBST har i høringsudkastet til det nye bygningsreglement strammet energirammen for 2015 en smule, så energirammen i 2020 kan sagtens blive sænket yderligere til 15 kWh/m2 pr. år tillagt 500 kWh divideret med det opvarmede etageareal, når den en gang kommer.

Producerer mere energi end huset bruger

Men de krav kan Plusenergihuset på Kærdalen 17 i lavenergibydelen Stenløse Syd sagtens leve op til i dag. For huset producerer mere energi, end det bruger, fortæller bygningskonstruktør Finn Christensen, direktør for Passivhus Design, der står bag huset.

»Som det ses, kan problemerne løses og er ikke umulige, som mange mener. Fakta er, at vi i Passivhus Design i dag kan bygge huse, der lever op til 2020 krav uden de større meromkostninger.«

Artiklen fortsætter efter annoncen

Beregnet med programmet Be06, som i dag skal bruges for at bevise at et hus lever op til kravene til energiforbrug, har det 172 m2 store parcelhus et energibehov på 23,5 kWh/m2 pr. år.

Det er umiddelbart en smule højere end tilladt i 2020-klassen, hvor energirammen kun tillader 18,3 kWh/m2 pr. år - hvis politikerne vælger den mest ambitiøse model. Men Plusenergihuset får ca. 40 m2 solceller på taget, og det ændrer energirammen radikalt, så energirammen pludselig hedder -71,8 kWh/m2/år.

Årsagen er, at man i beregningsprogrammet Be06, der bruges til at beregne energirammen bliver kraftigt belønnet for at sætte elproducerende VE-udstyr op.

Men selv hvis Passivhus Design havde valgt solfangere, der ikke bliver belønnet så kraftigt i beregningsprogrammet, ville huset hurtigt komme ned på 19,1 kWh/m2 pr. år., understreger Finn Christensen.

Prisen for hele herligheden, der også er udstyret med varmpepumpe (luft/vand) med energirør, regnvandsopsamling, faskine og intelligent el-installation er 2,5 millioner kroner + grunden.

»Vås«, at man ikke indføre energiklassen nu

Skruer man helt ned for luksussen og bygger et passivhus med en solfanger, så kan man ifølge Finn Christensen bygge et hus i 2020-klassen for en ekstraudgift på 100.000 kr i forhold til et lavenergiklasse 1-hus. Til sammenligning koster det absolut billigste typehus fra Lind & Risør 1,7 millioner kroner for et hus på 176 m2.

Så der er en ingen undskyldning for ikke at lave 2020-klassen nu, mener arkitekt Rie Øhlenschlæger fra AplusB, der er involveret i mange lavenergibyggerier og i gang med at lave en oversigt over danske lavenergibyggerier.

»Det er simpelthen noget vås, at man ikke kan lave klassen nu. Flere af de lavenergihuse og passivhuse, der er opført eller under opførelse, lever op til 2020-kravene,« siger hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Eksempelvis har bygningskonstruktøren Peter Grønlund bygget et hus til sig selv, med et energibehov på kun 20,5 kWh/m2/år i Hjortshøj. Og en børneinstitution i Skanderborg, som snart skal opføres vil også opfylde 2020-kravene.

Desuden er der et projekt på vej i Aalborg kaldet Bolig Plus, som udover at opfylde 2020-kravene også producerer nok strøm til at dække hele ejendommens elforbrug - ikke kun det der går til opvarmning og ventilation - på årsbasis. Alle projekterne er opført eller skal opføres på markedsvilkår.

Argumentet om, at det kan skade byggeerhvervet, hvis man laver en skrap energiramme, før hele erhvervet er klar til det, køber hun heller ikke.

»De nuværende lavenergiklasser er frivillige, og det vil en 2020-klasse jo også være. Men det har bare vist sig, at det er en meget effektiv motivationsfaktor at have lavenergiklasser. Men man kan ikke sige, at det belaster byggesektoren specielt, at man laver en frivillig lavenergiklasse for 2020. Det vil snarere styrke sektoren til globale konkurrence«

Erhvervs- og byggestyrelsen sender det reviderede forslag til bygningsreglement ud 1. juli.

Dokumentation

Se Rockwool side om Stenløse-projektet

16 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
15
25. juli 2012 kl. 10:56

Give det samfundsøkonomisk mening at sætte VE producerende udstyr på et parcelhus?

Vh Troels

14
25. juli 2012 kl. 10:41

"40 m2 giver (skønsmæssigt) 4000-4500 kWh/år - dette kan (pga. bruttoenergifaktor) ganges med 2,5 - så kommer vi op på ca. 10.000 kWh/år." Efter at have fundet denne gamle debat, er jeg nødt til at koble den med en ny bestemmelse i Bygningsreglementet 7.2.1 stk. 12, nemlig at der for bygninger, hvor der kan eftervises bygningsklasse 2020, gælder en energifaktor for el på 1,8. Vil det sige at man straffes mindre for forbrug af el, men også belønnes mindre for produktion?

13
10. august 2010 kl. 20:13

Det er jo lidt udnerligt at solceller på tget pludseligt gør det til et plushus.

Derfor er det også glædeligt at vi i det nu vedtagne reglement kan indregne en andel i et FÆLLES solvarmeanlæg i en bygnings energiforbrug.

Og også at fjernvarme nu rates til en faktor 0,8, som da nærmer sig den faktiske belastning fra fjernvarme.

Så jo der er da begyndende holistiske betragtninger på vej i lovgivningen.

12
28. juni 2010 kl. 13:30

Helt enig Claus det ville være bedre at købe vindmøller men som du jo skriver kan de ikke bruges i Be06. Jeg kunne godt tænke mig at SBi tog Be06 op til revision, der er utrolig mange ting som mangler, hus vindmøller, thermoaktive dæk, flere varme pumper eks jordvarme og luft til vand.

Christian

11
28. juni 2010 kl. 13:21

Bygningen skal ses holistisk, men det er der vel også andet der skal.

Ville det ikke have været billigere, i stedet for solceller, at købe en/flere andele i en vindmølle i Nordsøen og tilvejebringe den samme energimængde.

Jeg forstår at det får man ikke bonus for i Be06/PHPP, da de knytter sig til matriklen, men hvis man tager de holistiske briller på - så skal man vel kigge ud over matriklen.

10
28. juni 2010 kl. 12:54

Nej selvføldig bruger et hus ikke mindre energi bare fordi man hænger solceller på taget. Hele bygninge skal ses holistisk, altså at der er optimeret på konstruktionen, vinduer, varme og ventilation. Der skal desuden også sættes fokus på beboernes vaner i henhold til strøm forbrug, de skal vejledes i energibesparelser. Derefter kan man montere solceller på taget, som et bonus. Bygningens behov for opvarmning ligger på 15 kwh/m2 pr år i hehhold til PHPP 2007, (tysk certificeringprogram til passivbyggeri). I Be 06 ligger bygningen på omkring 4,2 Kwh/m2 pr år. Disse to tal kan kun sammenlignes gennem beregninger bla. så bruger vi 5 kWh/m2 pr år i internt varmetilskud i tyskland bruges der 2,1 Det lidt for komplekst til at forklare det i et svar men jeg vil gerne uddybe hvis der er behov for dette.

Jo der er behov for at Be06 bliver set igennem.

Solcellerne er fra Racell og de var som alle solceller ikke billige.

Mvh.

Christian

9
27. juni 2010 kl. 10:55

@Christian

Jeg er sikker på at der er mange som gerne vil vide lidt mere omkring solcellerne - fx fabrikat og pris.

Kunne du også specificere hvad "Peak Power på ca. 0,17" er et udtryk for?

Mvh Peter

8
27. juni 2010 kl. 10:24

Et hus får jo ikke et mindre energiforbrug bare fordi der hænges et par solceller på taget. Artiklen udstiller jo med al tydelighed svaghederne ved BE06.

Det bør selvfølgelig ændres så energirammen skal overholdes uanset hvorfra og hvordan energien fremskaffes. Derefter kan man se på energiens "CO2 aftryk" og f.eks. begynde at se på PRF (primære ressource faktor) så de mest miljøvenlige opvarmningsformer fremmes. Og rent miljømæssigt er det ikke en naturlov at fordi man fylder mere isolering i et hus, at det så også bliver mere miljøvenligt.

7
27. juni 2010 kl. 09:25

@Christian

Så du mener altså at dette er tilstrækkeligt bevis for at samme resultat vil kunne opnås overalt, og man derfor godt kan lægge minimumskravet tilsvarende, fordi det er lykkedes her?

/Morten

6
24. juni 2010 kl. 21:39

Jerg vil gerne kort fraklare hvordan energiberegningen kan komme ned på -71,8. De pågældende solceller har fra producentens side en Peak Power på ca. 0,17 og ikke de som standard sat 0,1. Desuden ligger systemvirkninggraden på 0,776 og ikke de standard 0,75 dette giver forskelle fra de -30,7 til de -71,8. Jeg kender desværre ikke hele beregningsgrundlaget i Be06 men det er det faktiske resultat der er komme frem til.

Jo vi kan godt bygge efter de skærpede 2020 krav så nu skal vi bare have resten af branchen med.

5
24. juni 2010 kl. 14:22

Jeg kan godt forstå at man er bekymret for hvor langt man reelt kan stramme kravene. Man skal jo lige huske at bare fordi det kunne lade sig gøre her er det langt fra sikkert at det kan gøres alle andre steder i andre former for boliger. Det nytter jo ikke at alle huse skal have store sydvendte vinduesarealer, eller at man skal fælle naboens træer for at kunne overholde kravene fordi de skygger for ens soltilskud til vinduerne og solcelle/solvarmeanlægget. Når det er minimumskrav vi snakker om skal der alt andet lige også være luft til variation i byggeriet så havestuen og de store vinduer også kan vende mod øst, vest eller nord hvis det er der den gode udsigt på matriklen er og der er en motorvej på sydsiden.

Det er for letkøbt at sige at nu er det bevist bare fordi man har en enkelt reference, når det er lovgivning vi snakker om.

Dog mener jeg ikke at det er et problem at give en indikation af hvad man forventer sig i 2020, da den sådan set ikke behøver at være andet end en indikation. Der er også på andre punkter i høringsforslaget til BR10 angivet forventede, men ikke endeligt besluttede, stramninger af energikrav til fx vinduers energibalance.

Det er godt at give folk et pejlemærke at sigte efter når de gerne vil gøre det lidt bedre.

4
24. juni 2010 kl. 11:09

40 m2 giver (skønsmæssigt) 4000-4500 kWh/år - dette kan (pga. bruttoenergifaktor) ganges med 2,5 - så kommer vi op på ca. 10.000 kWh/år. Er huset på 172 m2 bliver det ca. 58 kWh/m2 ned fra de 23,5 kWh/m2 - dvs. ca. -35 kWh. (Der er potentiale for afrundingsfejl). Men næppe nok til en faktor 2.

Ellers er det nogle meget effektive solceller.

3
24. juni 2010 kl. 11:05

Han vi ikke få lov tilat se den beregning der viser at 40 m2 solceller sænker energibehovet fra 23,5 kWh/m2 pr. år. Til -71,8 kWh/m2/år. på et 172 m2 hus?

2
24. juni 2010 kl. 10:51

Synd at energiministeren ikke markerer sig bedre her.

Hvis vi virkelig vil noget med energibesparelser, skal vi da også stille langt skrappere krav i Bygningsreglementerne, allerede fra næste år, for at trappe helt ned til absolut 0-energi i 2012.

1
24. juni 2010 kl. 10:41

EBST siger/skriver: »Hvis vi haster en 2020-ramme igennem nu, så risikerer vi at få nogle krav i 2020 som er samfundsøkonomisk og privatøkonomisk dyre og uhensigtsmæssige.«

Det er vel sagtens muligt at fremkomme med en 2020-ramme nu som et "frivilligt pejlemærke". Skulle der blive behov for justeringer når vi kommer til 2020, så er der vel ikke noget i vejen for at ændre på rammen til den tid.

Hvis der ikke kan opstilles krav til en 2020-klasse snart, vil jeg formode at energi-ambitiøse bygherrer (som der heldigvis er en del af) vil kigge sig omkring efter andre krav - fx. tyske passivhus-krav. Da PHPP-beregninger ikke godtages i byggesagsbehandlingen vil det betyde at der skal udarbejdes to sæt energiberegninger for det samme hus - næppe produktivt.

Jeg håber at der (i sidste øjeblik) kan indføres en 2020-klasse i BR10 - men indser at sandsynligheden for det nok er ganske lille. Glæder mit til 1. juli ..... hvis tidsplanen holder.

Og glæder mig til at se huset i Stenløse Syd i dag.

/Claus