Nyt hormon kan gøre diabetes-forskernes drøm til virkelighed
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt hormon kan gøre diabetes-forskernes drøm til virkelighed

Det nye lægemiddel ZP-GA-1 kan være svaret på de problemer, flere forskere og forskergrupper er stødt på i forsøget på at udvikle en såkaldt kunstig bugspytkirtel, der automatisk justerer diabetikeres blodsukker.

Hos raske mennesker bliver insulin frigivet for at sænke blodsukkeret eksempelvis i forbindelse med et måltid, og omvendt kan hormonet glukagon hæve det igen, hvis det bliver for lavt. Forskerne drømmer om den kunstige bugspytkirtel, hvor en pumpe med begge hormoner kan regulere blodsukkeret både op og ned.

Men naturligt glukagon har en dårlig opløselighed og kan kun holde sig flydende i opløst form i få minutter ad gangen.

Det problem har den danske lægemiddelvirksomhed Zealand Pharma nu muligvis fundet løsningen på med udviklingen af en glukagon-analog, som ifølge virksomheden kan holde sig flydende og stabil, og som derfor vil kunne bruges i en kunstig bugspytkirtel.

»Glukagon er meget ustabilt. I flydende form er det kun stabilt i få minutter. Vi forsøger at modificere det, så det er lige så potent og har den samme profil som naturligt glukagon, men også kan holde sig flydende og stabilt i et år ved stuetemperatur. I dag kan vi nå et halvt år ved stuetemperatur, viser vores data,« forklarer David Solomon, der er administrerende direktør i Zealand Pharma.

De første prækliniske studier af glukagon-analogen ZP-GA-1, som virksomheden har offentliggjort, viser, at den har samme effekt som naturligt forekommende glukagon, samtidig med at den er meget mere fysisk og kemisk stabilt i den flydende form.

Studierne peger på, at ZP-GA-1’s virkning på at frigive sukker til blodet er den samme, når man injicerer 60 nmol/kg, som en injektion af 20 nmol/kg af det naturlige glukagon. Det gælder både reaktionstiden til, at analogen virker, og glukoseresponsen, altså hvor lang tid der går, inden blodsukkerniveaet er tilbage ved udgangspunktet.

Ifølge David Solomon er virksomheden nu kommet endnu længere frem i udviklingsprocessen af ZP-GA-1, og det ser ud til, at man måske vil kunne nøjes med samme mængde af glukagon-analogen for at opnå virkning som ved naturligt glukagon. Det skal dog bekræftes i kliniske forsøg.

Planlagt til dansk, kunstig bugspytkirtel

Det nye hormon har vakt stor interesse hos en gruppe af forskere fra DTU, som netop har afsluttet første del af et forskningsprojekt, hvor de har arbejdet på at udvikle en kunstig bugspytkirtel baseret på såkaldt modelprædiktiv regulering.

Diacon-gruppens bugspytkirtel består af en pumpe med insulin, en sensor under huden, der måler blodsukkerniveauet, og en kontroller, der koordinerer sensoren og pumpen, og som er programmeret til at forudsige, hvordan diabetikerens insulinbehov vil være ude i fremtiden.

Læs også: DTU-forskere går open source med kunstig bugspytkirtel

Forskerne har med deres kunstige bugspytkirtel holdt blodsukkerniveauet stabilt og inden for normalområdet natten over hos en gruppe forsøgspersoner med færre og mindre udsving, end hvis diabetikerne selv havde reguleret det.

Ifølge John Bagterp Jørgensen, der er leder af Diacon-gruppen, er næste skridt at få bugspytkirtlen til også at kunne regulere diabetikernes blodsukker om dagen, hvor faktorer som motion og måltider gør det svært. Her arbejder man med større doser af insulin, og dermed øges risikoen for, at pumpen giver for meget insulin og dermed forårsager for lavt blodsukker. Det kan føre til besvimelse.

En mulig løsning på det problem er netop at inkorporere glukagon i pumpen på den kunstige bugspytkirtel, som kan hæve blodsukkeret til det rette niveau.

DTU-forskerne og Zealand Pharma har allerede indgået en aftale om, at virksomhedens glukagon skal være med i næste fase af forskningsprojektet.

Emner : Sygdomme
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Diabetes type 2 er i modsætning til type 1 ikke entydig.
Type 1 betyder 0 insulin >> 0 regulering
Type 2 er fejl i et eller flere af de 25 - 30 led i den regulerings kæde der er mellem den blodsukker målende del og til den udførende del, men ikke et totalt svigt i reguleringen, kun nedsat.
Derfor behandles type 1 altid med insulin og type 2 med piller (der rammer de led der ikke virker).
Der er lavet forsøg med at give type 2 patienter insulin, for at have det basale niveau, og kroppen klarer så den del der skal reguleres efter aktuel behov.

Der er en klar modvilje mod insulin hos diabetikere, eller nærmere mod nåle, som dels skyldes lægerne (nogle truer patienterne med hvis ikke de lægger deres livsstil om og gør som lægen siger så kommer de på insulin og der skal de stikke sig med NÅLE flere gange om dagen) og dels at de ser store kanyler for sig.
De ved ikke at insulin nålene er så tynde at de stort set ikke kan mærkes.
Når man stikker i maveskindet er det kun hver 4 gang man rammer i nærheden af en følenerve og det overhovedet kan føles noget.

Men type 1 er oplagt, og på de type 2 der får insulin også.

@johnny

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten