Nyt Haldor Topsøe-anlæg bliver flagskib for hele verden

Med en proces, der omdanner affaldstræ til syntetisk naturgas, leverer Haldor Topsøe teknologien til et anlæg, der er tænkt som flagskib for en række lignende projekter i Europa og resten af verden.

Anlægget skal bygges i Gøteborg og skal stå færdigt i 2012.

Der er tale om verdens første anlæg, der kan gasificere biomasse, rense det for tjære, metanisere og dermed levere grøn naturgas, der kan distribueres gennem naturgasnettet.

»Anlægget vil demonstrere bæredygtigheden i at omdanne affaldstræ til syntetisk naturgas og er derfor helt i tråd med Topsøes indsats for at skabe bæredygtige energiteknologier. Vi er meget glade for at kunne levere vores tremp-teknologi til projektet,« siger Roberta Cenni, der udvikler nye forretningsområder i Topsøes Teknologidivision.

Haldor Topsøe har færdigudviklet processen Tremp, Topsøe Recycle Energy-efficient Methanation Process inden for de seneste par år, men der er ikke udtaget patent på processen.

Gassen sendes ind i naturgasnettet

Anlægget skal producere syntetisk naturgas ud fra gasificeret træ. Den syntetiske naturgas fødes ind i det eksisterende naturgasnet og kommer dermed til at levere en større mængde grøn energi til Gøteborg-området.

»Den varme, der udledes i processen, genvindes som damp og varmt vand. Det varme vand vil blive eksporteret som fjernvarmevand, hvilket betyder, at den samlede energieffektivitet bliver meget høj«, siger projektchef Troels Stummann fra Topsøes Teknologidivision.

På den svenske side ejes projektet af GoBiGas (Gothenburg Biomass Gasification) under Göteborg Energi AB. Anlægget bliver placeret ved siden af Rya Kraftvärmeverk i Gøteborg.

Emner : Naturgas
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»Den varme, der udledes i processen, genvindes som damp og varmt vand. Det varme vand vil blive eksporteret som fjernvarmevand,

Det var måske nemmere at bruge det til at varme Gøteborg op med, frem for at eksportere?

  • 0
  • 0

[quote]»Den varme, der udledes i processen, genvindes som damp og varmt vand. Det varme vand vil blive eksporteret som fjernvarmevand,

Det var måske nemmere at bruge det til at varme Gøteborg op med, frem for at eksportere?[/quote]

Tja, hvorfor ikke eftervarme dampen og bruge den til el-produktion, det kræver nok lidt af den producerede gas.

Hvordan er forgasningen planlagt? Hvordan er restproduktet fra det forgassede træ?

  • 0
  • 0

Hvis anlægget baserer sig på methanisering jf. Peter Kyllesbecks indlæg: "Methanation is the reaction of carbon oxides with hydrogen to form methane according to the following equations: CO + 3H2 ⇔ CH4 + H2O CO2 + 4H2 ⇔ CH4 + 2H2O"

Så er det jo økonomisk og miljømæssigt interessant hvad der er brintkilden.

Hvis kilden er lokalt produceret ved hydrolyse kan processen naturligvis bruges til styring af elforbruget, forudsat at man kan lagre brinten. Men hydrolyse er stadig en termodynamisk set dyr løsning. Ik?

  • 0
  • 0

Der er masser af brint i træ; ved forgasning af træ dannes en syntese gas, som består hovedaglig af H2 og CO. Der dannes yderliger H2 ved reaktionen: CO + H2O -> H2 + CO2

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten