Nyt gadelys giver mere liv og større tryghed
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt gadelys giver mere liv og større tryghed

En halv snes danske byer er i fuld gang, og omkring en snes har allerede afsluttet større projekter med lysrenoveringer, hvor de udnytter den teknik, som moderne armaturer og lyskilder kan byde på.

Det skønner Lysteknisk Selskab, der følger området nøje og er medstifter af Årets Udelyspris, der netop er blevet uddelt for anden gang.

Alle steder søger man at slå flere fluer med ét smæk, og ofte indgår den nye belysning i et totalprojekt med trafikregulering, ny belægning og nyt gadeinventar.

Dermed kan man få helhedsløsninger, der giver byerne ny identitet og sætter en stribe gode initiativer i gang, konstaterer direktør Jørgen Clausen, Lysteknisk Institut.

»I de byer, der har fået eller været med i opløbet til Udelysprisen kan vi se, at projekterne giver husejerne lyst til at sætte deres huse i stand, samtidig med at butiksejerne gør mere ud af deres udstillinger. Det trækker flere mennesker til, så sikkerheden øges,« siger han.

Færre lyssky elementer

At det er tilfældet bekræftes i Søndersø Kommune, der sidste år var den første modtager af Udelysprisen. Kommunen ofrede godt ti mio. kroner på at omdanne ca. 600 meter hovedgade fra en landevej til en sivegade med ny klinkebelægning, nye gadelygter og nye træer.

»Siden har vi stort set ikke haft hærværk i bymidten, og der er mange flere fodgængere. Alle de positive ord har holdt stik,« bedyrer kommunens tekniske chef Søren Qvist Hansen.

Også i Esbjerg, der fik dette års Udelyspris, er der tilfredshed med byens nye lys. Således siger politiassistent E. G. Hansen, der jævnligt patruljerer på Torvet:

»Det er svært at sætte tal på virkningen af de nye lamper, men jeg tror bestemt, der kommer flere mennesker nu, og de føler sig mere trygge. Det er jo en kendt sag, at lyssky elementer foretrækker mørke steder.«

Lille del af budgettet

Ifølge arkitekt Michael Steensgaard fra By- og Boligministeriet kræver en god udebelysning såvel visioner som politisk vilje.

»Til gengæld kan den både skabe en rar atmosfære, fremme sikkerheden, rendyrke byens kvaliteter og tiltrække borgere og erhvervsliv,« bedyrede han på et seminar om udelys, der blev holdt i Odense i september.

Her gik ordene "diskret" og "harmonisk" igen og igen, da det gælder om ikke at overbelyse, men derimod skabe balance. Det blev også slået fast, at de gode projekter kun opnås, når der bliver kælet for såvel helheden som detaljerne. De er derfor ikke billige. Men ved totalrenoveringer udgør belysningen kun en beskeden del af udgifterne.

I Allerød, der har renoveret både bygaden og stationspladsen, er det således beregnet, at belysning og elforbrug kun udgør otte procent af anlægsomkostningerne på 15 millioner kroner og tre procent af driftsudgifterne på 472.000 kroner om året.

Tilsvarende er belysningen på det totalfornyede Herning Torv beregnet at koste tre procent af anlægsudgifterne på ni millioner kroner og 25 procent af de årlige driftsudgifter på knap 300.000 kroner.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først