Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Smeltevandsdal under havbunden: Nyt fund skaber tvivl om placering af energiø

PLUS.
Energiøen i Nordsøen skal huse eltekniske anlæg til transport af strøm fra møllerne og ind til elnettet, eventuelt en havn og servicefaciliteter for de første havvindmølleparker. Illustration: Energinet

Havbunden i Nordsøen kan gemme på problemer for den ­kunstige energiø i Nordsøen, der skal levere 3 GW havvindmøllestrøm i 2033.

Af 16

Cirka 100 kilometer ude i Nordsøen stik vest for den vestjyske by Thorsminde har Energistyrelsen udset sig en gunstig lokation til den ­kunstige energiø, der skal fungere som transmissionsled for 3 GW havvindmøllestrøm i 2033 og på sigt 10 GW.

Her ligger en banke, og vanddybden på 26-40 meter er langt under gennemsnittet på 95 meter i Nordsøen. Det reducerer både kompleksitet og pris ved anlæg af selve øen.

Men i det nordsøiske dyb er man stødt på en forhindring. Undersøgelser af undergrunden viser, at der cirka 100-170 meter under havbunden ligger en sedimentfyldt dal, der formentlig er et levn fra seneste istid. Dalen krydser hele det område på 2,5 x 2,5 km, der bliver lavet forundersøgelser i.

På baggrund af geofysiske undersøgelser, hvor et skib sejles ud, og der via lydimpulser kan laves et billede af de geologiske lag i undergrunden, har Geus kortlagt en begravet smeltevandsdal i ned til 170 meters dybde under havbunden. Efterfølgende er der lavet boringer ned til 120 meters dybde, men de nederste godt 50 meter ved man ikke ret meget om:

Illustration: GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland

Ikke alle sedimentlag i dalen er klarlagt, og et af de to konsortier, der har vist interesse for at med­finansiere og bygge energiøen, fraråder den ønskede placering.

»De tykke kvartære aflejringer i palæokanalen udgør en stor risiko for anlægsarbejdet,« skriver VindØ-­konsortiet, der består af pensions­kasserne PFA og PensionDanmark og energiselskabet Andel, i et dokument til Energistyrelsen, som Ingeniøren har fået aktindsigt i.

VindØ har hyret et entreprenør- og ingeniørhold bestående af blandt andre MT Højgaard og det hollandske anlægsfirma Boskalis, der laver udgravninger til Femern-tunnellen.

»Det vil kræve en omfattende geo­teknisk undersøgelse, hvad angår både antallet af boringer og de dybder, det er nødvendigt at få undersøgt i for at få afdækket jordlagene tilstrækkeligt,« lyder det videre i dokumentet fra VindØ.

Ø bliver minimum 120.000 m2

Størrelsen på selve øen, hvor der formentlig skal være plads til transformerstationer, driftscenter og overnatningsmuligheder, er stadig ikke fastlagt.

Den mindste version på tegnebrættet er 120.000 m2, men der er mulighed for at designe en ø på helt op til 1 km2.

Potentielt vil der være mulighed for at placere øen inden for det ønskede område uden om den sedimentfyldte dal, men VindØ-konsortiet foretrækker, at man begynder at undersøge et nyt område et par kilo- meter mod nordvest, hvor der også er lav dybde, men ingen smelte­vandsdale under havbunden.

Udfordringen ved at anlægge øen oven på en undergrundsdal er, at øen over tid begynder at sætte sig uhensigtsmæssigt meget, ­fordi undergrunden sætter sig, siger Lars Bo Ibsen, der er professor ved forskningsgruppen for Geoteknik og Fundering på Aalborg Universitet.

»Det kan sammenlignes med en svamp med vand, der bliver presset ud. I værste fald kan der ske stabilitetsbrud,« forklarer han.

»I geologiske tider er der en masse floder, der har gravet sig ned, og i efterfølgende geologiske tider bliver de fyldt op af andet materiale. Det man er bange for er, at der er organiske aflejringer, som gør, at jorden ikke er særlig stærk. Det kan man kun afklare ved at lave undersøgelser.«

Kanalen under havbunden behøves ikke at gemme på en hovedpine.

»Ikke hvis det for eksempel er nogle af de fede tertiære lerarter, vi har. Det står den gamle Lillebæltsbroen på, og den har kun sat sig cirka 1 meter på cirka 100 år,« siger Lars Bo Ibsen.

Det er endnu ikke besluttet, om Energistyrelsen vil afsætte penge til at få undersøgt de dybere uudforskede sedimentlag i dalen. Og dermed heller ikke om energiøen skal placeres i feltet på 2,5 x 2,5 km.

Ingeniøren har spurgt Mogens Hagelskær, vicedirektør i Energistyrelsen med ansvaret for energiøerne, om det er den mest sandsynlige lokation.

»Det er det område, vi har haft størst sigte på, men jeg tror ikke, man kan sige, det er det mest sandsynlige,« svarer han.

Der er dog god tid til at få en placering på plads, mener han:

»Vi har lavet undersøgelser på ­dele af den banke (2,5 x 2,5 km-­arealet, red.), fordi vi har vurderet, at det på et teoretisk grundlag var det mest velegnede. Så laver man undersøgelser, og så bliver man klogere, og det kan godt være, at vi har haft noget for øje, og det skal ændres en smule. Det kan nå at ske mange gange, inden vi underskriver en kontrakt. Vi er stadig langt fra det stadie, hvor vi skal etablere, så vi er helt rolige.«

Mogens Hagelskær pointerer, at den endelige placering først vil blive forseglet, når der skal indgås kontrakt med det private konsortium, der bliver medejer og skal stå for anlægget. Selv efter kontraktindgåelsen kan der blive tale om småjusteringer af ø-placeringen, siger han.

I sidste ende kan konsortierne i deres endelige tilbudsmateriale placere energiøen, hvor de har lyst, inden for et afgrænset område på 23 km2 i dansk farvand, hvor der er identificeret lav vanddybde.

Flere elementer holdes åbne

Energistyrelsen har stillet en række funktions- og kvalitetskrav til øen, men elementer som det konkrete design, størrelse og placering bliver holdt åbne.

Udpegningen af placering sker i praksis i dialog med den ­danske stat. For både markedet af poten­tielle tilbudsgivere og den ­danske stats interesser giver det mest mening, at størstedelen af under­søgelser af havbunden og de underliggende sedimentlag er gennemført inden udbuddet, hvilket Energi­styrelsen og Energinet står for.

Udfordringen for den danske stat er, at der ikke er ubegrænsede midler til geotekniske undersøgelse af adskillige lokationer. Så hvornår siger Energistyrelsen stop?

»På et tidspunkt vil vi jo sige, at nu mener vi, at der er lavet tilstræk­kelige undersøgelser til, at vi kan lave vores udbudsmateriale og sætte udbuddet i gang, og så må den pri­vate part supplere med egne undersøgelser eller bede os om at gøre det for deres regning,« siger Mogens Hagelskær.

Mere om Energi
Danmark og Tyskland giver håndslag på kommende brintrør Danmark og Tyskland giver håndslag på kommende brintrør
Først engang til efteråret bliver der sat kroner og ører på Klimarådets næste budget Først engang til efteråret bliver der sat kroner og ører på Klimarådets næste budget
Fotosyntese er en potentiel leverandør af grøn energiPLUS.Fotosyntese er en potentiel leverandør af grøn energi
Job fra Jobfinder
Mest læsteMest debatteret

Dansk forsker tester ladeboks forbudt af svenskerne: 'Standarden er uklar'

Myte om havfugle og vindmøllevinger aflivet af nye forskningsresultater

Tyskland slår bak i EU: Vil holde liv i forbrændingsmotoren efter 2035

Nej - 'Oumuamua var ikke rumskrot fremstillet af en fjern civilisation

Fliselægning uden gentagelser i mønstret: Matematikere finder einstein-flisens form

Dansk forsker tester ladeboks forbudt af svenskerne: 'Standarden er uklar'

Forsøg er i gang og transportministeren ikke i tvivl: 'Der kommer roadpricing i Danmark'

Tyskland slår bak i EU: Vil holde liv i forbrændingsmotoren efter 2035

Nej - 'Oumuamua var ikke rumskrot fremstillet af en fjern civilisation

SYNSPUNKT Stop udledning af giftigt røggasvand

keyboard_arrow_upTil toppen af artiklen
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tillad mig at være lidt useriøs i et ellers seriøst debatforum! Da jeg for et par årsiden forklarede Berlingskes læsere, at det ville være fornuftigt at tænke på kernekraft - også i Danmark.... Så svarede Dan Jørgensen (også i Berlingske): "ATOMKRAFT! - Det er helt på Månen". Men nu, hvor der løbende afsløres flere og flere problemer ved de to energiøer, - især, at det hele ikke er gennemtænkt (uprøvet PtX, salg af vind-el, lagring af brint, m.m. - så vil jeg tillade mig at være lige så seriøs som Dan Jørgensen og foreslå, at den ene energiø også flyttes til månen. - Den anden, altså Bornholm, synes jeg skal blive liggende

  • 12
  • 19

Som alle andre store byggeprojekter sander den til i udbud, VVM, retssager, byggeskandaler, konkurser... I mellemtiden forsinker vi vores havvindmølleparker som skal op NU, ikke 20 år efter vedtagelsen.

Den slags tidshorisonter er jo lige til at blive atomkraftstilhænger af.

  • 12
  • 4

»I geologiske tider er der en masse floder, der har gravet sig ned, og i efterfølgende geologiske tider bliver de fyldt op af andet materiale. Det man er bange for er, at der er organiske aflejringer, som gør, at jorden ikke er særlig stærk. Det kan man kun afklare ved at lave undersøgelser.«

Vedkommende der argumenterer her burde lægge flere detaljer ind i argumentet. Den geomorfologiske succession her må være en slags delta .. en flod løber mod et hav som stiger og oversvømmer den. I et øjebliksbilled er sedimentet altså positioneret dér, hvor der ville dannes et delta. Det er ikke indlysende, hvorfor den skarpt indskårne del skulle indholde bløde sedimenter aflejret under rolige forhold, tvært imod.

En anden strejftanke er, at den relativt lavvandede 'banke' kan afspejle enten en morfologisk robust aflejring der ikke er blevet 'fladet ud' parallelt med omgivelserne .. eller lidt mere fortænkt, at underlaget ikke er kompakteret i samme grad som omgivelserne (mindre andel af bløde sedimenter i underlaget, kan være aktuelt i lokalområdet omkring 'floden').

  • 2
  • 0

I stedet for komplicerede udbud, kunne arealet vel bare fastlægges og eventuelt en årlig leje.

Så kan selskaberne selv slås om hvem der skal opføre møllerne.

De har nok lært lidt siden dengang de forærede al vores olie og naturgas til Mærsk, som så efterfølgende slap med at skulle betale minimalt med skat af de enorme indtægter... Man skal passe på med bare at forære brugsretten eller undergrunden til et selskab, det kan være bedre at tage lidt af risikoen, mod at få en større andel af overskudet...

  • 13
  • 0

De har nok lært lidt siden dengang de forærede al vores olie og naturgas til Mærsk, som så efterfølgende slap med at skulle betale minimalt med skat af de enorme indtægter

Det bør man tage højde for, men det er måske ikke så svært med vindmøller.

Middelproduktionen/km2 fra vindmøller er et kendt tal (~5MW), så lejen kan bestemmes ud fra det tal med pristal inkluderet. Hvis man ønsker hurtig udbygning kan man give en procentvis faldende rabat i de første 10 til 20 år fra udbuddets start.

Der er selvfølgelig en masse detaljer derudover (kabler og nettilslutning), men som overordnet princip. Hvis ingen vil byde på de betingelser, må man overveje hvorfor.

  • 2
  • 1

Genbrug Kan man lave energiøen af gamle boreplatforme og jackups og forbinde dem med dæk. Næsten 100 % genbrug, og havbunden forbedres for fiskene, da bundtrawl ikke kan komme til i området. Desuden kan der høstes østers og muslinger på konstruktionerne.

  • 3
  • 4

Hvis P2X** bliver taget ud af ligningen, hvorfor så ikke bare lave fordelingspunkter af stålplatformeDet gør de i England. ( gerne aftjente bordeplatforme hvis det er billigt og mest hensigsmæssigt ).

Hvorfor vil minde serviceopgaver fra platform og større opgaver fra eks Esbjerg havn ikke være at foretrække ?

Det vil vel både forenkle processen, være billigere en (38 mia til energiø) og selve opsætning af møller og infrastruktur vil kunne påbegyndes langt tidligere.

** Personligt finder jeg det dybt problemematsk at en så umoden teknologi som P2X er skal tages så meget med ind i planlægningen!

Prisen på batterier er faldet 82 % siden 2010 . Der forskes wildt meget i energi lagring og der kommer løbende lovende nye lagringsmetoder . I de kredse er der forvendtning om at eks batterilagring omk. vil blive reducere yderligere ca 70 %.

Er VE og batterier ( super power) fatamogana eller ? https://youtu.be/fsnkPLkf1ao

  • 5
  • 0

Hvis P2X** bliver taget ud af ligningen, hvorfor så ikke bare lave fordelingspunkter af stålplatformeDet gør de i England. ( gerne aftjente bordeplatforme hvis det er billigt og mest hensigsmæssigt ).

Det har økonomerne regnet på... Op til 3 GW er platforme billigst. Men hvis man ønsker en løsning der kan skaleres til 10 GW eller mere, så er energiøen den billigste løsning...

Danmark forventer at 35 GW af de 150 GW i Nordsøen, skal ligge i vores område... Om de skal føres til land eller om PtX skal ud i møllerne/energiøerne er ikke afgjort og hvis der skal være forbindelser imellem de enkelte øer, så er platformene vist helt ude af billede...

  • 3
  • 0

PtX'en er ikke beregnet til elforsyningen, men til tung transport, skibe og fly...

Nej men fremfor for at have et mega energitab på produktion af p2x så bør vi sikre at VE strøm bruges her og nu i Europa , lagres på flere måder! bla smartgrid 2.0, i batterier både stationære og bilbatterier (V2G) samt bruge Norge og Sverige som buffer.

Hvor billigt skal el være for at P2X anlæg bare nærme sig en forretningsplan?

Ligeledes hvor meget af tiden skal P2X anlæg køre for at de kan forente sig?

Hvor mange ekstra møller skal resaveres til P2X for at opfylde ovennævte 2 problemstillinger?

Hvor meget dyrere bliver el for forbrugerne pga P2X?

Hvor store ekstra omkostning har Energinet pga P2X ? ( forhøjet elregning til dig og mig)

Hvor mange offentlige midler er der til nu givet til P2X udviklingsprojekter og hvad bliver udgiften fremover ?

Og ....

Jeg savner i den grad at ING laver en dybdegående og kritisk artikkel om P2X!

  • 1
  • 1

Nej men fremfor for at have et mega energitab på produktion af p2x så bør vi sikre at VE strøm bruges her og nu i Europa , lagres på flere måder! bla smartgrid 2.0, i batterier både stationære og bilbatterier (V2G) samt bruge Norge og Sverige som buffer.

Vi skal stadig have udfaset brugen af kul, olie og naturgas i den tunge transport, skibsfarten og vores fly. Og i den henseende er PtX et af de mere realistiske forslag...

  • 6
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten
Mest læste om Energi

Uisolerede rør sikrer kollektiv varmeforsyning til hel landsby vest for København

PLUS.
10 Kommentarer

Svenske sikkerhedsmyndigheder forbyder salg af norsk ladeboks til elbiler

PLUS.
13 Kommentarer

Flydende vidundere holder på vandet, leverer enorme mængder energi og er tæt på brugerne

PLUS.
10 Kommentarer