Nyt fund på Mars øger chancen for liv
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt fund på Mars øger chancen for liv

Sandsynligheden for, at der har eksisteret liv på Mars, er blevet større efter Nasas rumsonde Mars Resonnaissance Orbiter, der er i kredsløb om Mars, har fundet en ny type mineraler, som er spredt ud over store område af Mars.

Mineralerne tyder på, at der har eksisteret flydende vand på Mars' overflade en milliard år senere end forskerne hidtil har antaget. Vand har formentlig spillet en afgørende rolle i formgivningen af overfladen, og kan have været hjemsted for liv.

Det er data fra Mars Resonnaissance Orbiter's Compact Reconnaissance Imaging Spectrometer, der har fundet spor af opal (vandholdigkiselsyre). Dette vandholdige mineral er en tydelig indikator på hvor og hvornår, der har været vand på Mars.

Disse områder med spor af mineralet opal, er oplagte stedet at søge efter spor af tidligere liv på Mars. (Foto: Nasa) Illustration: Nasa

Forskere påpeger, at jo længere der har eksisteret vand på Mars, des større er sandsynligheden for, at der kan have opstået liv. Områder med opal er oplagte steder, hvor man bør søge efter spor af liv på Mars.

Opdagelsen udvider de kendte områder på Mars, hvor der har været vand, og samtidig viser den, at der var været vand på Mars for blot to milliarder år siden.

Indtil nu har man kun fundet to andre mineraler, som tyder på vands eksistens. Det første er dannet for 3,5 milliarder år siden, da klippeformationer kom i kontakt med vand.

Det andet - og nye - mineral, opal, er det yngste af de mineraler som viser eksistensen af vand. Det er blevet dannet, når flydende vand ændrer materiale, der er skabt ved vulkansk aktivitet eller meteoritnedslag på Marsoverfladen.

Et af de områder hvor man har fundet mineralet, er i Mars' store kanalsystem, kaldet Valles Marineris. Her har man fundet mange fremspring med opal-lignende materialer, oftest i tynde lag som dækker store områder omkring kanten af Valles Marineris, og nogle gange også ned i selve kanalerne.

Opdagelsen er blevet offentliggjort i det seneste nummer af tidsskriftet Geology. Artiklen viser at mineralet, som også er blevet fundet af Marsbilen Spirit i Gusev-krateret på Mars, er meget hyppigt forekommende og findes i forholdsvis geologiske unge områder.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten