Nyt fra Ingeniøren: Følg tre tendenser, der ændrer verden
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt fra Ingeniøren: Følg tre tendenser, der ændrer verden

R2D2-lignende robotter kører rundt mellem os i industrihaller, medicin udvikles efter vores gener, og byens trafiklys styres af vores mobilsignaler. Det er ikke fremtidsmusik og science fiction. Det er virkelighed nu.

Vores hverdag er under forandring, især af den eksponentielle vækst i processorkraft og den voksende mængde data fra internet-forbundne sensorer verden over. I den udvikling har Ingeniøren identificeret tre megatendenser, hvor det går særligt stærkt:

Vil man forstå, hvordan ny teknologi ændrer verden i disse år, er netop disse tre tendenser centrale. Vi vil derfor give jer læsere et særligt indblik i nybrud på disse områder både på ing.dk og i avisen over det kommende halve år.

Vores første megatendens, smart cities, kan man allerede udforske nu på vores særlige tendens-side, hvor man løbende kan få overblik og følge den nyeste udvikling på området.

Læs alt om Smart Cities på vores tendens-side her.

I de kommende dage vil vi på samme måde åbne for adgangen til vores tendens-sider om selvlærende robotter og personlig medicin.

Ingeniørens nye fokus er udtryk for, at vi ser et stigende behov for at sætte historier om ny teknologi ind i en sammenhæng. Verden i dag er for kompleks til alene at forstås gennem klassiske nyheder. Den årvågne læser har nok bemærket, at vi det seneste år har skruet op for bredere historier om teknologiske tendenser som supplement til vores nyhedshistorier. Den udvikling fortsætter vi med dette initiativ.

Her går det rigtig stærkt

De tre udvalgte tendenser udspringer af en række grundlæggende udviklings-trends. Tag f.eks et kig på udviklingen i computeres regnekraft. I år 2000 var regnekraften i de mest sofistikerede processorer (CPU’er) svarende til en edderkops hjerne. I dag svarer de bedste processorers regnekraft til hjernen hos en mus, i 2030 vil niveauet være som for en menneskehjerne ... og herefter går det rigtig stærkt.

Sådan lyder forudsigelserne fra tænketanken DCDC, der vejleder den britiske regering om fremtidens udfordringer. Og som andre analytikere, forskere og spåmænd ser briterne radikale teknologiske udviklinger skabe nybrud, der i årtier har været fremtidsmusik og sci-fi-drømme.

Den eksponentielle udvikling i processorkraft er svær at få øjnene fra som et fundament for teknologisk forandring. Men tæt knyttet til den udvikling sker en lignende bevægelse:

I år 2000 var 25 procent af verdens information gemt digitalt. I dag er det mere end 98 procent, og frem mod år 2045 vil den absolutte mængde af digital information være over 20.000 gange større end i dag.

Det sker, samtidig med at alt fra mobiltelefoner til biler og køleskabe bliver udstyret med internetforbindelse, så 20 milliarder ting i dag er forbundet til nettet. Internet of Things er for længst blevet en realitet, og om kun fire år vil antallet af netforbundne ting ifølge DCDC være fordoblet.

Kombinationen af netop voksende processorkraft og digital informa­tion gennem internetopkoblede enheder giver mulighed for at analysere enorme mængder data (Big Data). Det er den kombination, der skaber markante teknologiske fremskridt på flere områder i disse år: materialeudvikling, kunstig intelligens, digitale betalingssystemer, gensekventering, droneteknologi, hjerneforskning, multifysik, wearables og partikelfysik.

Det er i det virvar af nybrud, at Ingeniøren – gennem interview med branchefolk og ved at læse et utal af rapporter fra tænketanke og konsulenthuse – har identificeret de tre mest afgørende tendenser i disse år: smart cities, selvlærende robotter og personlig medicin.

Over det næste halve år sætter Ingeniøren ekstra fokus på de tre områder, og vi opfordrer jer læsere til at være med - også hvis I har gode bidrag. Så skriv dem i debatten eller send dem til redaktionen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Prøv at google efter Jeremy Rifkin, og hør hans vision for fremtiden inden for de næste 10-15 år.

2045 er også det tidspunkt som Ray Kurzweil har projekteret til at være tidspunktet for den teknologiske singularitet, hvor alt bliver muligt.

Endelig, hvis man har tid, så kan jeg anbefale at læse Accelerando af Charles Stross, som følger en familie gennem de næste 100 år, altså hen over singulariteten.

  • 1
  • 0

Kurzweil er overoptimistisk. Hans snakken om singulariteten og teknologisk udvikling i almenhed er meget interessant, men også meget drømmende. Andre singularitanere/posthumanister skyder efter 2060 eller '75 som Dagen hvor Vi Alle Uploader. Det er håbefulde skud i tågen.

Tingene der snakkes om her var lige så ekstreme fantasifostre for os for 30 år siden, som de ting Jules Verne skrev om i det tidsspænd mellem hans forfatterskab og realiseringen. (Men han anede intet om atomreaktorer eller raketfremdrift osv osv.)

Må iøvrigt erklære mig enig i at Accelerando er en rigtig god hyperteknologisk knaldroman. (Den var oprindeligt sammensat af tre forskellige noveller, som Stross flettede sammen til en, og han formåede det i god stil). En af Stross' venner Ken Macleod's bøger (ihvertfald fra 1990erne) får høj anbefaling fra min side. Stross leger med politisk sci-fi, men langt fra så meget som Macleod.

  • 1
  • 0

Jeg elsker højteknologi, men jeg kan faktisk se negative sider i dagens udvikling, og jeg tror at disse uheldige effekter kan være ødelægende for den vestlige kultur.
Fuldautomatiseret industri i vestverden vil med stor sikkerhed medføre problemer for lavlønslandene, og som vi ser det i dag,
får vi en stor influx af desparate mennesker fra afrika og mellemøsten.
Jeg har fuld forståelse for den vestlige kulturs vej henimod et fantastisk og måske godt samfund. Sagen er bare at vejen derhen kan ha nogle stærkt negative sider for den øvrige verden, og måske også for os selv.
Den fjerde tendens er fuldautomatiserede fabrikker,, og den er ikke nødvendigvis god, set fra et globalt perspektiv

  • 0
  • 1

Det samfund vi har i dag har jo erstattet det vi havde i middelalderen, så ja, du har helt ret, den teknologiske udvikling vil med garanti ødelægge vores kultur.

Når vi kan køre en computer lige så kraftig som en menneske hjerne i 2030, så er det slut med arbejde for almindelige mennesker.

Men husk at vi selv kan bestemme hvilken kultur vi vil have i stedet for.
En ubetinget basisindkomst, der omfatter både mennesker og de nye AI's er bydende nødvendig for at sørge for fred og velstand.

Men det gamle paradigme 'den der ikke vil arbejde, skal ikke have føden' sidder dybt i folk, og jeg frygter at det bliver vores undergang.

  • 4
  • 0

Enig i at den teknologiske hubris og -forblændethed resulterer i at mange mennesker tror at alverdens problemer klares med et snuptag. Siden du nævner den tiltagende massemigration fra 3. verdenslandene (eks.) er dette ikke problemer som blot kan ingoreres fordi vi alle har iPhone X'er med InstaFlam, JystEat, Yber eller hvad fremtidens killerap nu bliver.

De fysiske realiteter - peakoil, peak fosfor, klimaændringer, landbrugsarealerneds belastning, afblegning af koraller, voldsom overbefolkning kombineret med alle foregående m.m. er usynlige eller uhåndgribeligt for mange, hvilket fører til at de ikke håndteres, hvilket ned ad vejen fører til katastrofer.

  • 1
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten