Nyt forslag fra EU skal begrænse fødevarer i biobrændstof

EU har et mål om, at mindst 10 procent af alt brændstof i 2020 skal være biobrændstof. Men nu vil EU-Kommissionen begrænse mængden af biobrændstof produceret af planter, der kan anvendes til fødevarer, til kun at udgøre fem procent af mængden af brændstof.

Læs også: EU dømmer biobrændstoffer af fødevarer ude fra 2020

Det forklarer kommissionens talskvinde i energispørgsmål, Marlene Holzer, som dog understreger, at forslaget endnu er under udarbejdelse i kommissionen og ikke fremsat. Resten af biobrændstoffet skal fremstilles af affald - først og fremmes biomasse.

Læs mere på Business.dk

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Rart at se der også er fornuftige tiltag fra EU. Det er ikke godt, når fødevareprisen presses op på grund af biobrændsel efterspørgsel.

  • 0
  • 0

Thomas Kratz:

Det er ikke godt, når fødevareprisen presses op på grund af biobrændsel efterspørgsel.

Som debattør, er du jo ellers er særdeles rationel, når det gælder dit eget fagfelt - og "lidt udenom". Når du da kan være så følelsesstyret, når det gælder landbrug, viser bare, hvordan landbruget er fuldstændigt "sovset ind" i irrationelle følelser - ikke mindst i Danmark. - Det er for så vidt naturligt, da alle behøves mad hver dag, kvaliteteten har stor betydning for deres sundhed, og landbruget dominerer landskaber, hvor der bor folk. - Desuden synliggøres ekstrem fattigdom først og fremmest af sult - selv om den skyldes et underudviklings- og fordelingsproblem.

Det burde dog være åbenbart, at når de fattigste lande også er lande, hvor op mod 90 % er bønder, så er problemet med sult, at priserne på basisfødevarer er for lave.

Verdenshandelen med landbrugsprodukter er bare et par procent af produktionen , hvilket gør priserne svært ustabile, da produktionen tilmed er afhængig af vejret, og i mindre grad af en styret produktion. - Konvertibelt råstof mad/energi/industriråstof vil lderfor være en velsignelse for afskaffelse af de fordelingsproblemer, som sult i sin helhed skyldes. - Bønder i fattige lande kan f.eks. ikke få lån til at "rejse sig" og producere, pga. de ustabile priser (og manglende matrikel).

Fødevarer var indtil for nylig et lands næstvigtigste strategiske produkt. Derfor har store rige lande haft toldbbekyttelse og subsidiering af landbrug i århundreder. - Noget der blev forlænget efter krigen af sociale hensyn for den eksisterende generarion af bønder.

I den senere tid er det blevet af sociale (politiske) hensyn til arbejdere i mellemindkomstlande. - Alle fattige lande med en stor andel af subsistensbønder ønsker en afskaffelse af landbrugssubsideier, så de kan få højere priser på de - især industrilandbrugsprodukter (som jo kaffe, te og kakao også hører til) - som de nødvednigvis må producere og eksportere for at få råd til en industrialisering og effektivisering af landbruget.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten