Nyt forskningscenter vil jagte løsninger på havets plast
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Nyt forskningscenter vil jagte løsninger på havets plast

Plastaffald er et voksende problem. Billedet er den olympiske bugt i Rio de Janeiro i Brasilien, hvor forureningen var synlig op til OL i 2016, selv om byen havde forsøgt at rydde op. Illustration: Hanne Kokkegård

Siden 1950’erne er den globale plastproduktion øget 200 gange, så der i dag produceres godt 325 millioner ton plast om året. Skønsmæssigt ender 8-10 millioner ton årligt i havene, og plasten udgør cirka 80 procent af det globale havaffald.

Med udsigt til en firedobling af plastproduktionen de næste 30 år er det nødvendigt at sætte ind mod plastforureningen, der allerede er et alvorligt miljøproblem, og hvor nedbrudt plast ophobes som mikroplast i havdyr og fisk.

Plastforureningen er de seneste år blevet et prioriteret problem internationalt såvel som i Danmark, hvor regeringen i går fremlagde sin plastichandlingsplan.

Læs også: Regeringen: Sådan gør vi genbrug af plastic fantastisk

Fra februar og fire år frem går et helt nyt forskningscenter (Marineplastic - The Danish center for research in marine plastic pollution) på jagt efter viden og løsninger, der kan begrænse plastforureningen af havet.

»Vi håber, at vi kan bidrage til at afklare omfanget af plastforureningen og pege på, hvor man bør gøre noget for at modvirke de problemer, der er med plasten,« siger den kommende centerleder, professor Jes Vollertsen fra Institut for Byggeri og Anlæg på Aalborg Universitet, til Ingeniøren.

Mikroplast og nanoplast

Velux Fonden giver 20 af de 26 millioner, som det koster at etablere forskningscentret, der er et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Roskilde Universitet, DTU og Nationalmuseet. Resten af pengene bidrager partnerne med.

Læs også: Danmark giver 20 millioner til ny havaffaldsfond

Hver aktør kommer med specifik fagviden inden for centrets forskellige forskningsområder som kilder, spredningsveje og forekomster.

F.eks. går Nationalmuseet i dybden med, hvordan plast bliver nedbrudt til stadig mindre dele, og hvor partiklerne i sidste ende havner, mens Aarhus Universitet og Aalborg Universitet sammen blandt andet skal udvikle nye metoder til at opdage og måle mikroplast og nanoplast i havet.

Arbejdet er koncentreret om Danmark, men resultaterne og anbefalingerne kan bruges nationalt og internationalt. Og de er i sidste ende tænkt til at lede direkte over i udvikling af teknologier, der kan forhindre forureningen.

Internationalt perspektiv

Internationalt skønner man, at over 90 procent af plasten i verdenshavene stammer fra otte store floder i Asien og to afrikanske floder.

Læs også: Overset miljøproblem? Mikroplast spredes især på landjord og i ferskvand

Forskerne kigger derfor også ud over landets grænser. Aalborg Universitet sender til sommer en forsker med et tysk forskningsskib tværs over Atlanten fra Sydpolen og til Europa for undervejs at samle plast. Tilsvarende har de andre partnere aktiviteter i udviklingslande.

»Det er klart, at man har markant større problemer dér, hvor man bruger havet som losseplads i stedet for at have fornuftig affaldshåndtering. Vi har måske mindre forurening, fordi vi gør de rigtige ting. Men vi kan ikke bruge det som en sovepude og så selv lade være med at undersøge forholdene,« siger Jes Vollertsen.

»Noget af det værste, man politisk kan gøre i en samfundsmæssig kontekst, er, hvis man kommer til at gøre de forkerte ting. Så man skal have viden om, hvad der er op og ned for at kunne gøre de rigtige ting de rigtige steder,« siger professoren.

Behov for to nye videncentre?

Onsdag lancerede regeringen sin såkaldte plasthandlingsplan, der med 27 initiativer med 50 millioner kroner i ryggen udstikker den vej, Danmark skal gå for at opfylde EU’s plan om en cirkulær økonomi på plastområdet.

Læs også: DTU Miljø: God og dårlig plast bør skilles ad i hjemmet

Spydspidsen bliver et nationalt plastcenter, der skal kortlægge barrierer, som i dag står i vejen for øget genanvendelse af plast og udvikle designmanualer, så mindst muligt plast går til spilde under produktionen og senere ender som affald. Den viden skal danske virksomheder bruge, ligesom Danmark skal dele viden med de andre EU-lande i deres produktudvikling inden for genanvendelig plast.

Planen omhandler også kortlægning og kvantificering af spøgelsesgarn i de danske farvande, hvilket også indgår i det arbejde, som Marineplastic skal i gang med.

Hos partnerne i det nye forskningscenter Marineplastic frygter man ikke et interesseoverlap, for centrets forskningsområde ser f.eks. ikke på genanvendelse af plast.

»Det (MarinePlastic, red.) mener vi understøtter plasthandlingsplanen på det stærkeste. For regeringen vil afsætte et bestemt beløb til at samle nogle kræfter, men for at kunne få viden om det her stofområde også, er der behov for, at store fonde som Velux Fonden går ind støtter op om det,« mener Jes Vollertsen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

<Internationalt skønner man, at over 90 procent af plasten i verdenshavene stammer fra otte store floder i Asien og to afrikanske floder.>

Så er det bare med, at sætte en barriere op for plasten i de ti floder, men sådan at vandet kan løbe ud. Jeg forstiller mig, at det kan være en I-lands opgave med at rense plasten op af floderne, mod til gengæld, at få ret til plasten. WIN - WIN

  • 1
  • 0

<<8 trin til løsning af havets plastikproblem>> 2. marts 2018

<<7. Stop strømmen af plastaffald i havet

Omkring 80 procent af plastik i havet er mistænkt for at komme fra aktiviteter og industri på land. Dette kan omfatte alt fra bildæk, teknisk sportsudstyr og fleece tøj til cigaretstumper og bomuldstøj.>>

Det er en diskusion, der har varet meget længe. 80% eller 90% det er "lige fedt".

  • 0
  • 0

Verdens handelsflåde består af ca. 52000 skibe. Hvert skib skal altså smide 154 tons plastaffald i havet årligt, eller ca. 420 kg om dagen. Det lyder ikke sandsynligt.

  • 0
  • 0