Nyt forbrændingsanlæg skal sluge 70 ton affald i timen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt forbrændingsanlæg skal sluge 70 ton affald i timen

Et nyt, supermoderne forbrændingsanlæg til cirka tre milliarder kroner er under planlægning hos Amagerforbrændingen. I 2015 skal det placeres ved siden af det nu 38 år gamle anlæg, der på længere sigt skal rives ned.

Anlægget skal kunne brænde 70 ton affald i timen fordelt på to store ovne, hvilket svarer til 560.000 ton affald på årsbasis. Og ifølge projektchef Lars Juel Rasmussen er ambitionen, at anlægget skal kunne yde 20 procent mere i energiudbytte pr. ton affald end det gamle anlæg.

»Vi planlægger mod at få et højt energieffektivt anlæg med en el-virkningsgrad på 25-30 pct., hvilket er højt for et affaldsanlæg. Samtidig satser vi på at etablere røggaskondensering for at optimere varmeproduktionen,« siger han.

Han tilføjer, at den større energiudnyttelse af affaldet ved et nyt anlæg også vil kunne bidrage til kommunernes målsætning om reduktion i deres CO2 udledning.

I alt vil det nye anlæg kunne producere miljøvenlig el og varme til 140.000 husstande - mod cirka 100.000 husstande i dag med det eksisterende forbrændingsanlæg.

»Vores undersøgelser viser, at placeringen er ideel til et nyt anlæg, da alt den producerede varme kan afsættes her, hvor fjernvarmenettet er kæmpestort,« siger Lars Juel Rasmussen fra Amagerforbrænding.

Gammelt anlæg skal sortere affald til genanvendelse

Indtil videre har Amagerforbrænding mest arbejdet med at fastlægge de overordnede rammer og koncepter for det store projekt, men med underskrift af den første rådgiverkontrakt med Rambøll går man nu i gang med at undersøge de teknologier og det udstyr, som man helt konkret vil anvende i anlægget.

Samtidig starter en omfattende myndighedsbehandling, idet det nye forbrændingsanlæg både skal godkendes hos Miljømyndighederne og Københavns Kommune - og hos Energistyrelsen, som på landsplan koordinerer udnyttelsen af affald som ressource.

Når det nye anlæg engang er færdigt, så planlægger Amagerforbrænding at rive det gamle anlæg ned og udnytte pladsen til et avanceret for-sorteringsanlæg. Det skal efter planen kunne for-sortere affald og på den måde øge genanvendelsen markant af glas, papir, plastik og pap.

Dokumentation

Amagerforbrændings hjemmeside

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er fint, at el-virkningsgraden er 25-30%, men hvor stor er varmevirkningsgraden (eller total-virkningsgraden)? - 70,80,90 ???
Og kører man "kondenserende", altså udnytter den øvre brændværdi for brændslet? - Så kan man jo teoretisk set komme over 100% !!! - Gætter på 80-90.
Men hvorfor skal vi gætte?

  • 0
  • 0

Udbyttet ved røggaskondensering - og dermed totalvirkningsgraden - er meget følsomt overfor hvor lav en temperatur, du kan finde anvendelse for på anlægget. I praksis vil det oftest være fjernvarmevandets returtemperatur. Hver grad celcius for et anlæg af denne størrelse vil flytte omkring en MW, så sørg for en god afkøling på fjernvarmetinstallation derhjemme!

Typisk har danske forbrændingsanlæg uden røggaskondensering en totalvirkningsgrad på 85%. Med røggaskondensering vil den ligge omkring 95% med typiske returtemperaturer, men den kan øges til 100-105% med varmepumper og/eller ekstra lave returtemperaturer (eller i øvrigt vådere affald).

  • 0
  • 0

Hvordan undgås det at lave mere dioxin til Østersøen?
Hvor meget bedre er det nye i forhold til eksisterende?

  • 0
  • 0

Hvordan undgås det at lave mere dioxin til Østersøen?
Hvor meget bedre er det nye i forhold til eksisterende?

Ja og hvad med andre miljøgifte?
Interessant når man tænker på Li-Ion batterier, mobiler og andet som ryger i sådan et anlæg.
Jeg tænker osse på det organiske affald, er besparelsen ved at brænde det hele større end omkostningerne totalt? (Fosfor mfl. burde genvindes)

Og hvad med varmeproduktionen i den periode hvor fjernvarmen ikke aftager ret meget, kan el-andelen justeres op? Eller kan varmen afsættes til industri/andet? til aircondition?

  • 0
  • 0

Affaldsforbrændingsalæg har vel normalt køletårne på taget så de kan slippe af med den energi der bliver tilovers, især om sommeren ryger en stor del af energien nok den vej.

Artiklen uddyber ikke rigtig hvad der menes med "supermoderne" - investerer man evt. i et ekstra lavtryksturbine / generatoranlæg så man kan køre kondensationsdrift om sommeren når der ikke er brug for fjernvarmen?

Med andre ord: Mangler der ikke lidt om hvor langt har man fundet det rentabelt at gå for at udnytte energien og hvad har man gjort?

  • 0
  • 0

[quote]Hvordan undgås det at lave mere dioxin til Østersøen?
Hvor meget bedre er det nye i forhold til eksisterende?

Ja og hvad med andre miljøgifte?
Interessant når man tænker på Li-Ion batterier, mobiler og andet som ryger i sådan et anlæg.
Jeg tænker osse på det organiske affald, er besparelsen ved at brænde det hele større end omkostningerne totalt? (Fosfor mfl. burde genvindes)

Og hvad med varmeproduktionen i den periode hvor fjernvarmen ikke aftager ret meget, kan el-andelen justeres op? Eller kan varmen afsættes til industri/andet? til aircondition?[/quote]

Jeg vil gerne henlede til Erik Kragelunds udemærkede artikel her på sitet:

Syngas: en miljøvenlig energikilde
Kronik: Med nytænkning kan Danmark med lethed reducere udledningen af CO2 med 50 pct.

Af Erik Kragelund, ingeniør, fredag 12. sep 2008 kl. 00:45

Kort fortalt, så kan man fra kul eller affald, slam og gylle separere CO, svovl, tungmetaller og ædle metaller. Det sker ved, at kul forgasses ved temperaturer over 3.500o C (i visse tilfælde op til 6.000o C). Når gassen efterfølgende gradvist afkøles, kan grundstoffer som palladium, guld, krom og svovl fjernes successivt. Gassen kan dernæst konverteres, hvor CO + 3H2 bliver til CH4 + CO2 og CO2 fjernes

Han skriver at hvis kilden er kul. så vil

Syngassen vil udlede en tiendedel CO2 per GJ sammenlignet med udledning af CO2 fra kul, typisk 8,6 mod 86 kg CO2/GJ.

Men affald kan altså også bruges

Erik Kragelund skriver endvidere:

Jeg har et skitseprojekt til et sådant anlæg, som jeg gerne stiller til rådighed. Dette forsøgsanlæg kan bruges til affald.

Det vil bevise, at der ikke er behov for en losseplads i Danmark. Gylle, slam, hospitalsaffald og kemisk affald kan behandles uden problemer. Desuden kan der laves forsøg med at udskille brint med gennemtrængelige membraner.

Det kan forhåbentligt danne basis for eksport af lignende anlæg til andre lande.

  • 0
  • 0

Kun hvor det er nødvendigt er forbrændingsanlæg udstyret med "sommerkølere" på taget til at bortkøle den del af varmen, der ikke kan afsættes. Folk bruger jo stadig varmt brugsvand om sommeren.

I artiklen citeres projektchefen for »Vores undersøgelser viser, at placeringen er ideel til et nyt anlæg, da alt den producerede varme kan afsættes her, hvor fjernvarmenettet er kæmpestort,«, så det bliver nok ikke tilfældet her.

  • 0
  • 0

Når vi nu, alene i Danmark, brænder noget der ligner 13 mio tons affald af om året.
- Hvad skal så, i længden, erstatte disse mistede ressourcer?

Vi har natutligvis fået både el- og varmeenergi ud af afbrændingen men, råstofferne er jo gået tabt.
(Så vidt jeg ved, ender aske og slagger på et deponi!?)

De 13 mio tons (minus vand) kommer jo til at mangle i længden.
Ikke mindst fordi der er værdifulde metaller og andre grundstoffer i affaldet, når nu det (næsten) ikke sorteres.

Mest fordi jeg kompostere har jeg nogle gange svært ved, at nå at smide en skraldepose i affaldssækken før den bliver tømt, når vi, i sommermånederne, har ugetømning.
- Men hvad med de som bor i byerne, eller af andre grunde ikke har have og/eller komposteringsmulighederne?
Det er store ressourcer som går tabt den vej. Organisk matriale bør ikke havne i dagrenovationen.

På ganske kort sigt, bør vi udvikle et samfund helt (eller næsten i hvert fald) uden affald.
- Alt bør genbruges, hvorfor en "vugge til grav-analyse" snarest bør foreligge for alle forbrugsmidler.

Vi er alt, alt for mange allerede. Vi forbruger alt, alt for meget.
Snart er vi 8-10 mia mennesker på Jorden, hvoraf flere og flere forbruger mere og mere.

Dét får en ende!
- Vil vi, som art, selv have indflydelse på hvornår, eller kun forsøge at klinke skårene for de overlevende?

  • 0
  • 0

I i Helsingør er vist flere gange blevet prøvet mht den bæredygtige tålmodighed. Carl Bro og biogasanlægget, med alle de tiltag som folk måtte ud i til indsamling af komposten, var jo også en farce. SKANDALE af karakter, en PINLIGHED af dimensioner, men god økonomi for de insider der igen igen kunne skumme fløden, SVIN siger jeg bare.

  • 0
  • 0

Hvorfor skal Danmark være bundet til afbrænding de næste 50 år?

Hvor er innovationen blevet af i energibranchen?

Efter elpatroner til fjernvarmeproduktion er affaldsafbrænding nok den dårligste ressourceudnyttelse.

  • 0
  • 0

SVIN siger jeg bare.

Det forlyder at man i Ægypten benyttede den kommende svineinfluenza som undskyldning for at massakrere en kvart million svin som tilhørte den kristne minoritet.
Efterfølgende har det så vist sig at disse svin har levet af skraldet i Cairos gader så nu drukner byen i skrald!

Mon ikke de er modne til at købe et forbrændingsanlæg hvis historien passer?

  • 0
  • 0

christel mayland jensen:

I i Helsingør er vist flere gange blevet prøvet mht den bæredygtige tålmodighed. Carl Bro og biogasanlægget, med alle de tiltag som folk måtte ud i til indsamling af komposten, var jo også en farce. SKANDALE af karakter, en PINLIGHED af dimensioner, men god økonomi for de insider der igen igen kunne skumme fløden, SVIN siger jeg bare.

Christel!
Kan du ikke, venligst altså, uddybe?
- Jeg kender ikke noget til den omtalte sag, og du vil sikkert kunne levere mere relevante oplysninger og links end f.eks. Google.

  • 0
  • 0

Københavns Kommune er gennem Vestforbrændingen medejer af Aikan anlægget i Audebo, der drives af Solumgruppen. Her er det muligt at aflevere usorteret husholdningsaffald til forgasning og produktion af kompost. Anlægget har kørt i 10 år og fungeret ganske udmærket med affald fra 7 kommuner bl.a. Frederikssund Kommune. Hvorfor bruger København ikke dette anlæg i dag?

Solumgruppen lider af dårlig økonomi, fordi de dels ikke har modtaget lånegaranti fra Københavns Kommune, som fx Amagerforbrændingen og Vestforbrændingen har, dels ikke får anvist det affald som de to affaldsforbrændingsanlæg forbrænder i dag.

Solumgruppen har givet et tilbud på 150 mio. kr. til behandling af affaldet i København, men Københavns Kommune har, så vidt vides, ikke svaret nu. Pengene skal nok gå op i røg i stedet for, da der tilsyneladende skal bruge minimum 3.000 mio. kr. til et nyt affaldsforbrændingsanlæg.

Det bedste ville jo nok være bare at bruge det allerede eksisterende anlæg selvom det ikke ryger og er langt billigere at købe som nyt!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten