Nyt firma vil masseproducere qubit til optisk kvantecomputer

Denne 300 mm silicium-wafer er designet af PsiQuantum og fremstillet hos halvlederproducenten GlobalFoundries, som PsiQuantum netop har indgået samarbejde med. Den indeholder mange eksemplarer af PsiQuantums Q1-chip. Illustration: PsiQuantum

Der findes en million måder at lave én qubit på – men kun én måde at lave en million qubit på.«

Sådan lyder det markante udsagn fra Jeremy O’Brien, der er CEO i det californiske firma PsiQuantum.

Udsagnet sætter måske ­tingene lidt på spidsen, men det ­rummer essensen af det helt ­afgørende problem for kvantecomputere: Opskalering.

Det er let – relativt i det mindste – at bygge små kvantecomputere. De har eksisteret i mange år i laboratorierne. Men bare det at gå fra en håndfuld qubit til et halvt hundrede stykker har været en enorm teknologisk udfordring.

I 2019 præsenterede Google en chip, Sycamore, med 53 qubit. Det var et markant gennembrud. IBM og andre har noget tilsvarende i dag, og IBM har som erklæret mål at have 1.000 qubit i 2023. Men der er langt til millionen.

Læs også: NBI-forskere udvikler ny kvantehukommelse

Det canadiske firma D-Wave sælger allerede kvantecomputere med et par tusinde qubit – men de har en beskaffenhed, der gør, at de ikke er velegnede til en general ­purpose kvantecomputer, men ‘kun’ kan bruges til visse former for optimeringsopgaver. Så teknologien fra D-Wave er ikke direkte sammenlignelig med det, andre søger at udvikle.

Der skal mange til

Kvantecomputere eller kvantesimulatorer, som er dedikeret til specielle anvendelser, begynder at blive interessante, når antallet af qubit når op i nogle hundrede eller flere tusinder, men skal en kvantecomputer for alvor være nyttig, skal antallet op i millioner.

For selv om man i princippet kan lave mange interessante beregninger med nogle hundrede qubit, så er der tale om såkaldte logiske qubit – den form, der skal til, for at en kvantealgoritme kan køre. På grund af støj og fejlkilder kræver det metoder til fejlkorrigering og brug af mange hundrede eller i visse tilfælde tusinde fysiske qubit at opnå blot én logisk qubit.

Derfor er målet at lave en kvante­computer med en million fysiske qubit. Et mindre antal vil gøre kvantecomputeren alt for begrænset i dens anvendelser.

Læs også: Angela Merkel tager del i tysk kvantejubel

Det kan indskydes, at når Microsoft forfølger en såkaldt ­topologisk kvantecomputer, er det, fordi topo- logiske qubit er meget stabile i forhold til andre former for qubit, og man derfor skal have langt færre fysiske qubit til en logisk qubit.

Den ene metode

Skal man have qubit i millionvis, er der altså kun én metode, der kan anvendes i praksis, mener ­Jeremy O’Brien. Og det er at benytte de samme teknologiske processer, som i dag bruges til masseproduktion af konventionelle elektroniske komponenter.

Altså ingen eksotiske metoder, men god velafprøvet siliciumtekno­logi, forklarede han i et foredrag på March Meeting hos American Physical Society, som nu kan ses på YouTube.

Det er et synspunkt, som ­ikke deles af alle, der arbejder med kvantecomputere, men det er altså den tilgang, man har taget hos PsiQuantum for at udvikle en kvantecomputer.

Tiden vil vise, om det er den rig­tige beslutning. Men det kan tilføjes, at det canadiske selskab Xanadu arbejder med at udvikle en kvantecomputer efter nogenlunde de samme principper, og at man også i Kina er langt fremme inden for denne forskning.

På Niels Bohr Institutet ­arbejder forskerne på Center for Hybrid Quantum Networks, som Ingeniøren tidligere har beskrevet, ligeledes inden for dette felt bl.a.ved at udvikle de enkelt-foton-kilder og -detektorer, som vil være nogle af nøglekomponenterne i en fotonisk kvantecomputer

Fra England til Californien

PsiQuantum blev oprettet i 2016, da Jeremy O’Brien, som indtil da havde været professor ved Bristol University i England, rykkede teltpælene op sammen med en række af sine forskerkolleger for at omsætte deres forskningsresultater til et kommercielt produkt.

Blandt de folk, han tog med til Californien, var kvantefysikeren Terry Rudolph fra Imperial College London. Han er værd at notere, da han ikke alene er en af de centrale personer hos PsiQuantum, men også er barnebarn af ingen ringere end Erwin Schrödinger – der både har lagt navn til kvantefysikkens mest berømte ligning og tankeeksperiment med katten, der både er død og levende på samme tidspunkt.

Navnet PsiQuantum refererer i øvrigt til, at bølgefunktionen inden for kvantemekanik normalt betegnes med det græske bogstav psi.

Professor Peter Lodahl, der er le­der af Center for Hybrid Quantum Networks på Niels Bohr Institutet, har stort kendskab til Jeremy O’Brien og Terry Rudolphs forskning.

Han har flere gange besøgt de to i England og haft meget åbenhjertige diskussioner med dem. Peter Lodahls forskning gennem mange år og hans nuværende tilgang til udvikling af en kvantesimulator til biokemi, som bl.a. sker med støtte på 60 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden, er nært beslægtet med de metoder, som PsiQuantum vil bruge til at bygge en helt generel kvantecomputer.

»Men efter at Jeremy O’Brien og Terry Rudolph tog til Californien, begyndte de at holde kortene meget tæt til kroppen. De lagde nærmest et jerntæppe rundt om deres aktiviteter,« fortæller Peter Lodahl.

Aftale med stor chipproducent

Inden for kvanteteknologisamfundet har man længe kendt til PsiQuantums ambitioner og planer, men mange har haft svært ved at ­tage dem alvorligt – netop fordi man ikke vidste, hvordan PsiQuantum havde tænkt sig at opfylde dem, og hvilke fremskridt de gjorde bag de lukkede mure.

Nu er PsiQuantum dog begyndt at åbne lidt for posen, og det har vakt betydelig opmærksomhed.

I begyndelsen af maj ­annoncerede PsiQuantum, at de havde ­indgået en aftale med den amerikanske virksomhed GlobalFoundries, der er blandt verdens fem største halvlederproducenter.

Aftalen går ud på, at de to virksomheder skal fremstille fotoniske og elektroniske siliciumchips til et såkaldt Q1-system, som er PsiQuantums første skridt på vejen til en kvantecomputer med en million eller flere qubit.

»Jeg har stor respekt for, at Jeremy O’Brien og co. har valgt at gå hele vejen,« siger Peter Lodahl, der også selv har stået i spidsen for et spinout baseret på sin forskning.

Han finder tanken om at bygge en kvantecomputer baseret på konventionel siliciumteknologi, som bl.a. er udviklet til teleindustrien, spændende og rigtig.

Q1 er resultatet af fem års udviklingsarbejde hos PsiQuantum. Det er først og fremmest et demonstra­tionsprojekt, der har til formål at vise, at det er muligt at producere de nødvendige chips. Q1 vil ikke i sig selv gøre det muligt at udføre beregninger, som ikke også kan udføres på en klassisk supercomputer.

En af de helt afgørende ting, som Q1 skal demonstrere, er, at det er muligt at masseproducere super­ledende enkelt-foton-detektorer på GlobalFoundries produktionssystemer.

Ressourcer og fusioner

PsiQuantum kalder deres tilgang for fusionsbaseret kvanteberegning. Hvad det dækker over, har firmaets førende forskere beskrevet i en videnskabelig artikel tidligere på året.

Det er ikke et princip, som er simpelt at forklare, men kort fortalt går det ud på, at man genererer nogle såkaldte resourcetilstande bestående af fire entanglede qubit. Disse forbindes i et netværk, hvor man foretager en måling parvis på to qubit, som stammer fra hver sin ressourcetilstand – heri består fusionen.

Måleresultaterne føres til en klassisk processor, hvor resultatet af en beregning kan bruges til rekonfiguere fusionsmålingene.

Hvis det lyder kompliceret, er det, fordi det er kompliceret.

Den afgørende pointe er, at det optiske netværk med ressourcetilstande, fusioner og målinger kan fremstilles på en fotonisk chip, og de klassiske beregninger kan udføres på en konventionel chip.

De fotoniske chips skal fremstilles på GlobalFoundries’ fabrik i staten New York, og de elektroniske chips på en fabrik i Dresden i Tyskland.

Mercedes Gimeno-Segovia, der er Director for Quantum Architecture hos PsiQuantum, skriver i et blogindlæg på virksomhedens hjemmeside, at et af de vigtigste elementer i Q1-chippen er de superledende enkelt-foton-detektorer. Man har godt nok fremstillet sådanne tidligere, men ikke i det omfang og med den måde at integrere dem på, som det skal ske nu.

Hun understreger, at når en million qubit er målet, så er teknologierne for opskalering helt afgørende. Det er formålet med Q1.

Hun tilføjer, at det kræver andre vigtige skridt at nå frem til ­målet. Men hos PsiQuantum er man over­bevist om, at fabrikationsproces­serne i midten af dette årti vil være færdigudviklet, så man kan begynde at bygge en fejltolerant kvantecomputer.

Det bliver ikke en kvantecomputer, som kan finde plads på skrivebordet, ej heller i et mindre teknikrum.

En kvantecomputer på dette niveau bliver snarere at sammenligne med et datacenter, beretter Jeremy O’Brien i sit foredrag.

PsiQuantums kvantecomputer skal også afkøles til tæt på det absolutte nulpunkt som andre kvante­computere. Så kølesystemet alene vil fylde godt op.

Men der er stor forskel på, om man kan nøjes med at afkøle til nogle få kelvin, eller man skal helt ned på millikelvin som ved andre kvaneteknologier, siger Jeremy O’Brien, som afslutter sit foredrag med denne one-liner:

»I stedet for at opskalere en kvante-proces har vi taget en skalerbar proces og gjort den kvantefysisk.«

Sådanne udsagn rummer sjældent hele sandheden eller er fuldt dækkende for de tekniske udfordringer, men efter at have stået lidt i skyggen af sine elektroniske kvantebrødre baseret på superledende kredsløb og ioner, er den optiske kvantecomputer måske nu klar til for alvor at komme frem i rampelyset.

Og da forskere på både Niels Bohr Institutet på KU og fysik- og foto­nikinstitutterne på DTU arbejder med beslægtet forskning, er det også et område, hvor Danmark kan yde et bidrag.
Hør mere om kvantecomputere på Digital Tech Summit, der finder sted i Øksnehallen i København 30. november og 1. december 2021. Læs mere på digital-tech-summit.com.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

De fleste kvantecomputere vi hører om er optiske. Findes der alternativer til optiske kvantecomputere, f.eks. der anvender analog elektronik?

Det lyder genialt hvis det er muligt at lave en bit-slice kvantecomputer, hvor vi køber kvantebits til efter pengepungen. Men, knapt så heldigt, at den ikke kan udføreberegninger, som en klasisk computer ikke kan :)

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten