Nyt Dong-anlæg skal gøre halm, pil og affald til kraftværksgas
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt Dong-anlæg skal gøre halm, pil og affald til kraftværksgas

»Den mest lovende af vores tre nye teknologier,« sagde koncerndirektør Niels Bergh-Hansen, Dong Energy, ved indvielsen i sidste uge af en lavtemperaturforgasningsteknologi, som over de næste år skal demonstrere sin styrke i et 6 MW nyt og skinnende forgasningsanlæg bygget tæt på Asnæsværkets blok 2.

Og det siger ikke så lidt, når de andre teknologier er den højtprofilerede 2. generations biobrændstof-teknologi Inbicon og Renescience, der kan sortere husholdningsaffald i en slags kogeproces for små penge.

»Perspektivet i teknologien er jo, at den kan omdanne meget vanskelige - og potentielt billige - brændsler som halm, energiafgrøder, husdyrgødning og biologisk affald til en gas, som uden problemer kan fyres ind i et stort kraftværk, og dermed gøre det muligt at fyre med meget mere biomasse, end teknikken tillader ved en traditionel forbrændingsproces,« siger Niels Bergh-Hansen.

I første omgang anvender man den tjæreholdige gas direkte i kraftværkskedlen, men på sigt forestiller man sig, at gassen kan renses og bruges i naturgasnettet og/eller i køretøjer.

Undervejs siden 90'erne

LT-CFB-forgasseren, som ved indvielsen blev omdøbt til det mere mundrette 'Pyroneer' med undertitlen 'Biomass Gasification', er resultatet af et langt udviklingsforløb, der startede i et samarbejde mellem daværende Elkraft, DTU og et lille udviklingsfirma ved navn Danish Fluid Bed Technology (DFTB) tilbage i 1996.

Man begyndte med et forsøgsanlæg på 50 kW, opskalerede senere til 500 kW og byggede i 2007 et mindre anlæg på 100 kW, hvor man har testet en lang række brændsler. Med succes har man for eksempel forgasset flere slags halm, gyllefibre fra biogasanlæg, tørret hønsegødning samt tørrede restfibre som citrusskaller og tang fra produktion af gelatine.

Fra år 2000 og frem prøvede Danish Fluid Bed Technology - der er ejet af ildsjælen Peder Stoholm og sidder på rettighederne til konceptet - at finde en anlægsvært og investorer til et 5 MW demonstrationsanlæg, men uden held.

Først i 2008 - da visse afgiftsmæssige regler var blevet ændret - kunne energiselskabet Dong Energy se en forretning i teknologien og gik i forhandling med DFTB om at realisere et 6 MW demonstrations-værk, som altså nu er klar til drift. Samtidig overtog Dong Energy rettighederne til teknologien.

Temperaturstyring alfa og omega

En central fordel - og udfordring - ved Pyroneer-teknologien er at styre og holde temperaturen i pyrolysekamrene så lav, så man undgår, at asken smelter og bliver gasformig. Ved at holde asken på støvpartikel-form er det nemlig muligt at bevare næringsstoffer som fosfor og kalium på en form, så de kan optages af planter og dermed kan gå tilbage i kredsløbet.

Det 6 MW store anlæg forventes at kunne levere 2.000 m3 gas i timen med en indfødning af 1,5 ton halm i timen, men frem til sommer er anlægget under indkøring og først derefter indbygger man en brænder i Asnæsværkets blok 2, hvor gassen skal indfyres. Her starter den egentlige demonstrationsfase, som forventes afsluttet i 2013-2014, hvorefter Dong Energy tager stilling til, hvad der så skal ske med anlægget.

Demonstrationsprojektet koster i alt 90 millioner kroner. Energinet.dk har støttet med 35 millioner ud af den samlede projektsum.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Demonstrationsprojektet koster i alt 90 millioner kroner. Energinet.dk har støttet med 35 millioner ud af den samlede projektsum.

Ovenstående spørgsmål er affødt af den simple kendsgerning, at Energinet.dk opkræver støttekronerne hos forbrugerne - så reelt er det fobrugerne / skatteyderne, der betaler støtten til DONGs demonstrationsprojekt - altså DONGs reelle ejere betaler støtten.

Ovenstående er ikke udtryk for, at jeg finder projektet uinteressant nærmere tværtimod, det kan måske ændre den fremtidige affaldsforbrænding til gasproducerende anlæg, hvilket måske så kan hjælpe med omlægningen af transportsektoren væk fra fossile brændsler.

  • 1
  • 0

Ovenstående er ikke udtryk for, at jeg finder projektet uinteressant nærmere tværtimod, det kan måske ændre den fremtidige affaldsforbrænding til gasproducerende anlæg, hvilket måske så kan hjælpe med omlægningen af transportsektoren væk fra fossile brændsler.

Så må man håbe at vi kan blive ved med at købe så meget embaleret skrammel at der er noget brændværdi tilbage.
Jeg har i erindring et billede af en pæn kvinde i et U land som levede af at skylle net som dem vi får mandariner i.

  • 0
  • 1

Ovenstående er ikke udtryk for, at jeg finder projektet uinteressant nærmere tværtimod, det kan måske ændre den fremtidige affaldsforbrænding til gasproducerende anlæg, hvilket måske så kan hjælpe med omlægningen af transportsektoren væk fra fossile brændsler.

Så må man håbe at vi kan blive ved med at købe så meget embaleret skrammel at der er noget brændværdi tilbage.
Jeg har i erindring et billede af en pæn kvinde i et U land som levede af at skylle net på en losseplads som dem vi får mandariner i.

  • 0
  • 1

Det kan godt være at navnet 'Pyroneer' er et mere mundret navn men LT-CFB fortælle mere om hvad det er for en anlæg. Jeg vil gerne vide lidt mere om hvad det er for en teknologi. Fx hvad er temperatur niveauet og hvordan får de store klumper afffald ud og ind i anlægget ?

  • 0
  • 0

Man kan undre sig over Dong's placering i billedet, men ellers er det glædeligt at se dette lille skridt frem mod et bæredygtigt system:
Væk fra den bevidtsløse afbrænding af biomasse, og frem mod realisering af de utallige produktmuligheder, denne ressource rummer!

  • 1
  • 0

jeg syntes også klart bedre om det teknisk klingende LT-CFB. Det lyder sq som noget der virker ... Pyroneer lyder lidt som en forlystelse i Tivoli ...

anlægget stiller så vidt jeg ved en del krav til partikelstørrelsen af det indfødte materiale. De bør ikke være for store, og langt de fleste fødetyper vil nok skulle igennem en neddeling før indføring. Jeg mener temperaturene når omkring 600-650 oC i pyrolysekammeret og 700-730 oC under forgasningen.

Jeg syntes LT-CFB'en er utroligt spændende teknologi - også i sin nuværende form og på trods af den meget beskidte gas, da jeg finder følgende 5 USP'er ved den:

  • man kan omsætte brændsel der ikke er optimalt i andre sammenhænge
  • næringsstofferne (fosfor, kalium etc.) i en biologisk føde vil sandsynligvis kunne genanvendes som gødning (evt. med en vis koks-rest som jordforbedringsmiddel) af bæredygtighedshensyn
  • processen er robust og anlægget relativt billigt
  • platformen er meget skalérbar
  • anlæggene kan "klaskes" på konventionelle kulkraftværker et af gangen og erstatte mere og mere kul med fornybare brændsler og affald.

Jeg håber at indkøringen af DONG's nye 6MW anlæg kommer til at leve op til forventningerne. Gør den det, må der være et enormt marked i vente.

De venligste hilsner
Tobias

  • 1
  • 0

Via en VDI-kongres i midt-80erne lærte jeg et projekt for lavtemperatur-pyrolyse at kende, som den tyske ingeniøt Peter Voelskow stod for. Her var forslaget at bruge en hammermølle til findeling af materialet. Det er jo kun et meknisk problem og kan nemt løses, dog er det et spørgsmål om skala.
I øvrigt ert det så som så med betegnelsen Pyroneer, når det vækker associationer til pionér.
Thyssenkoncernen var allerede inde på Voelskows idé.

  • 0
  • 0

Infografikken siger at sand bruges som transportmiddel rundt i systemet - det lyder ambitiøst at regne med brugbar levetid når en sandstorm drøner rundt i forgasser og cyklon!
Og selvom asken ikke smelter, må der komme klumper som skal renses op af og til, men BioPress-artiklen viser at Masnedø har gode erfaringer i en anden slags værk.
Hvis anlæggene kan virke godt, er det endnu et skridt på vejen til en bredere og mere fleksibel energiforsyning. Hvis tjæren også kan ordnes engang, bliver teknikken meget mere værdifuld.

  • 0
  • 0

er vel en størrelse, der knap nok kan rykke i en viser i kraft-varme-værket.

Der er desværre LAANG vej til at energibalancen er kontrollerbar når vinden svigter eller blæser derudaf.

Der er endnu længere til at Kul-fyring kan udfases. Desværre!
Kommer der ikke snart en kontant udmelding om hvordan dansk "energistrategi" skal udformes i praksis.
Lidt biogas hér og en vindmøllepark dér kan ikke bruges i den praktiske verden, hvor samfundet har brug for en pålidelig energiforsyning.

  • 0
  • 0

...konsultere en fra humaniora, inden man slipper betegnelser løs der virkede smarte da man fandt på dem.

  • 0
  • 0

Hvor stor en del af halmens brændværdi mistes under processen?

Iøvrigt har DONG et 20 MW el CFB anlæg der har fungeret udmærket i Grenaa i ca. 15 år. Brændslet er ca. halvt halm og halvt kul.

Og ligegyldigt hvad man måtte finde på af elegant teknik svarer Danmarks biomassepotentiale på 165 MW altså kun til ca. 20% af vort energiforbrug. Så det gælder om at udnytte det bedst muligt. Dvs. ved direkte forbrænding til erstatning af olie, kul og gas. Alt andet er forbundet med omkostninger og spild af energi. Uanset hvad EU kommissionen måtte mene om ethanol i benzinen.

Vindmøllerne yder som vinden blæserr, og når det er koldt er der ingen back-up at hente hverken i de skandinaviske vandmagasiner eller fra anden fossilfri energiproduktion..

Så hvad nu lille mand?

  • 0
  • 0

Og ligegyldigt hvad man måtte finde på af elegant teknik svarer Danmarks biomassepotentiale på 165 MW altså kun til ca. 20% af vort energiforbrug. Så det gælder om at udnytte det bedst muligt. Dvs. ved direkte forbrænding til erstatning af olie, kul og gas. Alt andet er forbundet med omkostninger og spild af energi. Uanset hvad EU kommissionen måtte mene om ethanol i benzinen.

Vindmøllerne yder som vinden blæserr, og når det er koldt er der ingen back-up at hente hverken i de skandinaviske vandmagasiner eller fra anden fossilfri energiproduktion..

Så hvad nu lille mand?

Danmarks uudnyttede biomassepotentiale fra land- og skovbrug er på cirka 160 PJ, og ikke 165 MW som Søren skriver.
http://www.concito.info/upload/oevrigt_10_...
Men konklusionen er rigitg nok !
Danmark kan ikke basere andet end en mindre del af vores samlede energiforbrug på biomasse.

  • 0
  • 0

Det er korrekt at man taber noget energi ved at pyrolysere halmen og træet. Til gengæld er det også vigtigt at kunne genbruge indholdet af især fosfor, for det er efterhånden en kritisk resource.
Vi smider alt for meget væk bl.a. via vore rensningsanlæg og slam som blot forbrændes uden at asken genbruges fordi indholdet af tungmetaller bliver for høj til genbrug på markerne.

mvh Vermund

  • 0
  • 0

Bortset fra teknikken (som er blevet forfinet over en lang årerække på blandt andet DTU) bemærker jeg de tal der nævnes:

2000 m³ syntesegas
6 MW brændværdi
fra 1,5 ton halm

Da halm med 15% vandindhold (typisk værdi) her en nedre brændværdi på 14,4/15 GJ/ton http://www.videncenter.dk/Videnblade-dok/V... er det jo forholdsvis enkelt at beregne, hvor meget af halmens brændværdi der overføres til gassen: den indfyrede halm (indfyrede er vel strengt talt ikke det rigtige ord...) har en nedre brændværdi på 6-6,25 MW - som bliver til 6 MW brændværdi i halmen! Det lyder nu alligevel lidt utroligt....

Gad vide hvad det er vi ikke får at vide?

  • 0
  • 0