Nyt dansk nødstrømsanlæg kan sende strømmen derhen, hvor behovet er størst

Iværksætter har omdefineret og patentanmeldt, hvordan et nødstrømsanlæg skal dimensioneres. Investorer og forskere er begejstrede.

Ideen lyder måske ligetil: Et nødstrømsanlæg leverer strøm til virksomhedens vigtigste enheder – og virksomheden har mulighed for dynamisk at bestemme, hvilke enheder der er vigtigst, så et givent nødstrømsanlæg udnyttes bedst muligt.

Det er tanken bag det system, den danske virksomhed Leaneco har udviklet. Selv vil de helst sammenligne det med den måde, vi betragter it-servere på. Her har begrebet ‘virtuelle servere’ længe været almindeligt, hvilket betyder, at en ny programpakke eller ny proces installeres på en virtuel server, der kører på den eksisterende hardware – en ny proces er altså ikke fast koblet op på indkøb af ny hardware.

Sådan har det bare ikke været hidtil for nødstrømsanlæg – systemer, der via en ensretter oplader et batteri fra elnettet, så følsomme anlæg som it-udstyr, medicinske instrumenter og sikkerhedssystemer ved et strømsvigt kan få den energi, de har brug for, fordi nødstrømsanlægget så trækker strøm ud af batteriet og vekselretter den.

Traditionelle nødstrømsanlæg er nemlig fast koblet til bestemte strømforbrugende anlæg, så hvis behovet for nødstrømskapacitet stiger, for eksempel med 20 kW, må virksomheden ud at købe et nyt nødstrømsanlæg på 20 kW – med både ensretter og vekselretter.

Det fik Leanecos grundlægger, Klaus Moth, der har en fortid hos nødstrømsproducenten APC Denmark ApS i Kolding, i dag Schneider Electric IT Denmark ApS, til at overveje, om det ikke var muligt at flytte tankerne fra virtuelle it-servere over på nødstrømsanlæg. Altså betragte nødstrømsanlægget som en hardwarepakke der kan deles op i virtuelle enheder, som kan dedikeres til følsomt udstyr efter behov.

Strøm efter behov

Det ville nemlig betyde, at når et hospital, en bank eller en virksomhed med følsom produktion oplever et udfald af strøm, kunne energien fordeles derhen, hvor der er mest brug for den. Og hvis virksom­heden indkøber nye strømforbrugende maskiner, kan de integreres, uden at det umiddelbart kræver indkøb af et ekstra nødstrømsanlæg. På et tidspunkt vil der naturligvis blive brug for mere kapacitet. Men så vil det ekstra modul også indgå i den samlede kapacitet.

Første skridt var de traditionelle powermoduler, altså ens- og vekselretter-enhederne, og udskifte dem med nogle, der kan begge dele. De består i Leanecos nye anlæg af IGBT-switches med en frekvens på 24 kHz opbygget i moduler af 10 kW. Den teknologi kalder Leaneco for LivingPower. Andet skridt var så at udvikle den software, der gør det muligt løbende at indrette nødstrømsanlægget til opgaven.

Og hvorfor har man så ikke gjort det for længe siden? Klaus Moth rejste i 2013 til Californien og præsenterede ideen for mulige investorer. Her blev han overrasket over, hvor stor opmærksomhed hans idé vakte:

»I vores dialog med både amerikanere og tyskere kan vi nu se, at der er tale om et langt større paradigmeskift inden for nødstrømsanlæg, end vi selv gik og troede,« siger han.

Senest har Leaneco haft besøg af tre professorer fra Stanford University, som er blevet gjort opmærksom på virksomheden på grund af dens banebrydende teknologi og mulighed for at få global succes:

»Det har givet os troen på, at vi virkelig sidder med en unik teknologi,« siger Klaus Moth.

Patenter på vej

Lige nu gælder det om at få patent på systemet på alle interessante markeder, og Klaus Moth understreger, at Leaneco har fået patentet alle steder, hvor processen er afsluttet.

LivingPower er allerede installeret på flere danske virksomheder, blandt andet it-virksomheden MV Nordic. Sideløbende er Leaneco ved at opbygge et forhandlernet i Tyskland.

Kommentarer (3)

De har "opfundet" at man kan lave et centralt nødforsyningsanlæg som kan opbygges modulært, og forsyne forskellige zoner med nødstrøm?

Hvordan afviger det fra f.eks. et hospital med et par centrale dieselgeneratorer, som kun forsyner til de vigtige afgange/skinner i tilfælde af at der skiftes over på nødstrøm?

  • 0
  • 2

Hvordan afviger det fra f.eks. et hospital med et par centrale dieselgeneratorer, som kun forsyner til de vigtige afgange/skinner i tilfælde af at der skiftes over på nødstrøm?


Jeg tror at forskellen ligger i at de styre den enkelte maksimalafbryder, så man kan bruge det eksisterende elnet, uden at dele tavlerne op eller have nødforsyning på specielle tavler... Men det fremgår ikke særlig tydeligt hvad man mener og jeg håber ikke at nogen tror at det løser alle problemer (f.eks. fejl i lavspændingsnettet)

  • 0
  • 0