Nyt dansk høreapparat er klar til fest
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du både vores brugerbetingelser og at Mediehuset Ingeniøren og IDA group ind i mellem kontakter dig angående events, analyser, nyheder, tilbud etc. via telefon, SMS og e-mail. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt dansk høreapparat er klar til fest

Oticons nye høreapparat har 50 gange flere muskler end forgængeren. Dermed kan det ifølge selskabet fjerne støj, uden at brugeren går glip af vigtige ord.

Vi har for længst vænnet os til, at en telefon ikke længere ‘bare’ er en telefon, men også en hel masse andet: musikafspiller, internetenhed, spillekonsol, fotografiapparat osv.

Hvis vi lige glemmer det med fotos og spillekonsol, så er Oticons nye høreapparat, kaldet ‘Opn’, blevet en del af den trend. For foruden at fungere som det mest avancerede høreapparat, virksomheden nogensinde har leveret, så er det også det første høreapparat i verden, som kan koble sig direkte på alverdens elektroniske apparater via web-tjenesten IFTTT (IF This Then That).

Det har dog ikke været selve opkoblingen til nettet, som har været førsteprioriteten ved udviklingen af Opn-høreapparatet, forsikrede administrerende direktør Søren Nielsen ved præsentationen tidligere på ugen. Høreoplevelsen og batteri­tiden er nummer ét.

Der er tre rum, som er gift for hørehæmmede med høreapparat: Det støjende middagsselskab, den indelukkede bil-kabine og lokalet med ekstra meget rumklang. I sådanne situationer kæmper høreapparatet med at filtrere baggrundsstøjen væk, så kun det talte ord står tilbage:

»Vi vil gerne kunne håndtere en situation, hvor samtalen går på kryds og tværs ved et middagsselskab,« forklarer Søren Nielsen.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Derfor er Oticon gået bort fra kun at fokusere på den person, som sidder lige over for, eller den, som taler højest. De teknikker er blevet udviklet siden 1990’erne, og som Søren Nielsen siger, så er der ikke rigtig mere at hente her.

I stedet gælder det om at åbne lydbilledet, og til det har Oticon udviklet en helt ny chip, som er 50 gange kraftigere end noget, de hidtil har sendt på markedet. 100 gange i sekundet scanner den lydbilledet og analyserer signalet i 64 separate frekvenskanaler.

For meget dæmpning

Men i starten af udviklingsforløbet var det faktisk lidt svært at styre så meget datakraft i et enkelt høre­apparat. Det erkender Jesper Jensen, som er seniorforsker med fokus på signalbehandling, og som foruden sin ansættelse hos Oticon er professor i akustisk signal­behandling på Aalborg Universitet.

»Vi vil gerne fjerne støjen i de særligt vanskelige rum, men det skal jo fungere i andre situationer, så i starten fik vi simpelthen en alt for aggressiv dæmpning,« forklarer han.

Derfor måtte Oticon gå nye veje for at skabe en mere virkelighedsnær oplevelse. Traditionelt har man efter analysen af det signal, høreapparatet modtager, først brugt et softwarefilter til at bestemme, hvor lyden kom fra, og derefter i et andet filter forsøgt at fjerne støjen. I Oticons nye arkitektur sidder først en analyseenhed, som skaber et lydbillede af omgivelserne, ikke bare hvad der foregår lige foran brugeren:

»Og så retningsbestemmer vi ikke for meget i det første filter, for brugeren skal stadig have adgang til alle lydkilder – også dem, som kommer bagfra og fra siden. Det kunne jo være en advarsel, som man skal reagere på, eller en, som siger dit navn, som du ikke kan se,« siger Jesper Jensen.

Fjerner støj hurtigere

Derfor får det efterfølgende støjfilter både informationer, som er blevet tygget igennem af det første filter, og signaler direkte fra analyseenheden. Dermed er det muligt langt hurtigere at fjerne støj. Faktisk så hurtigt, at de små pauser, der er mellem ord i en samtale, også kan blive støjfri.

Analyseenheden er opbygget med algoritmer, som kan forudsige forståeligheden af det, som bliver sagt. Parametrene i den model bliver så tilpasset med input fra brugere.

Resultatet er mindre stress for brugeren, supplerer Thomas Beh­rens, der er leder af Oticons Center for Applied Audiology Research. Det har Oticon bevist ved at teste brugere med en teknik, der måler størrelsen af øjets pupil – også kalder pupillometry. Ved stress ved man nemlig, at pupillen vil udvide sig. Resultaterne viser, at sammenlignet med Oticons hidtidige topmodel så vil brugerne af Opn bruge 20 procent mindre energi på at lytte, hvilket gør dem i stand til at huske 20 pct. mere og forstå 30 pct. mere.

Tænder for kaffemaskinen

Og så tilbage til netopkoblingen af det nye høreapparat. Med web-tjenesten IFTTT (ifttt.com) går høreapparater som Opn ind i en helt ny fase. Flere end 300 virksomheder har allerede udviklet enheder eller services til IFTTT, og flere er på vej. I praksis kan apparater, der kommunikerer via IFTTT, styres af dit høreapparat. Opn er det første høreapparat, som kan kommunikere med IFTTT.

Det kan måske lyde fjollet, at et høreapparat kan tænde lyset i din bolig, idet du træder ind over dørtærsklen, eller sætte kaffemaskinen i gang, når du tænder for apparatet om morgenen. Men Oticons direktør, Søren Nielsen, forsikrer, at der er stor opmærksomhed om sådanne funktioner andre steder i verden, for eksempel i USA, hvor Opn netop er blevet præsenteret. Det gælder for eksempel inden for sikkerhedssystemer, hvor høreapparatet kan slå tyverialarmen til, når brugeren forlader boligen. Virksomheder som BMW, B&O og Facebook arbejder allerede med teknologien.

Opn har været under udvikling siden 2010 og kommer på markedet til juni.

Kommentarer (3)

Det er sikkert et fint system, som Oticon har begået, men når jeg læser en "artikel" som denne, så har jeg langt mere opfattelsen af at Ingeniøren bliver brugt som reklamesøjle, der ukritisk gengiver Oticons PR historie.

Man kunne anlægge mange vinkler på en seriøs artikel, f.eks. hvor man gik i dybden med hvordan signalbehandligen foregår, og sammenligne med hvad konkurrenterne gør. Eller mere om sammennhængen mellem pupilometri og "listening effort, og hvordan det kan blive brugt til udvikling af algoritmer.

Når nu ingeniøren er en tekniske avis, gør det ikke noget at indholdet også kan blive lidt teknisk, og ikke bare på et niveau som er henvendt til hr og fru Danmark.

Mvh Jonas

  • 1
  • 0

Er på ingen måde uenig med dig i, at en sammenlignende analyse af, hvordan de forskellige høreapparatvirksomheder i Danmark arbejder med signalanalyse, ville være mere interessant.

Men lige netop på det område klapper de i som en østers - det er en konkurrenceparameter fandt jeg ud af, for der blev meget stille, da jeg begyndte at spørge ind til algoritmer, neurale netværk og signalanalyse.

  • 2
  • 0