Nyt Crispr-patent: Gensaksens brugere risikerer at betale dobbelt licens
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt Crispr-patent: Gensaksens brugere risikerer at betale dobbelt licens

Illustration: Bigstock/MicroOne

Den amerikanske patent- og mærkevarestyrelse har udstedt et potentielt meget værdifuldt patent til det amerikanske University of California (UC).

Det drejer sig om brugen af genredigeringsteknologien Crispr/Cas, som kan bruges til at klippe i dna og sætte nye stykker ind, hvilket f.eks. er spået til at kunne afhjælpe utallige genetiske sygdomme. Det foregår ved, at Crispr fungerer som guide til at lede enzymet Cas hen til rette sted på dna og klippe.

Det nye patent, som er UC’s tredje Crispr-patent, dækker over en mere effektiv måde at bruge guide-RNA på, og så dækker det brug både in vitro og in vivo – en skildring, der tidligere har givet ballade.

Men det er også et nyt patent, der kan betyde, at brugere, der vil sikre sig et bredt licens, skal punge ud flere steder.

Tryk på grafikken for at se en større version. Illustration: MI Grafik

Crispr har nemlig over en årrække haft to ’forældre’, der så at sige har kæmpet om forældremyndigheden. På den ene side står UC med kemiprofessor Jennifer Doudna i spidsen, som tilbage i 2012 søgte om patent på opfindelsen af Crispr, da hun havde haft succes med at redigere fritflydende dna i reagensglas ved hjælp af Crispr/Cas9.

Læs også: Gensaks i en gråzone – hvad dælen stiller vi op med Crispr?

Flere besøg i retssalen

Nogle måneder senere kom Harvard og MIT på banen under deres fælles forskningsenhed The Broad Institute. De havde med succes brugt Crispr til at redigere i mammale celler, og det ville de gerne have patent på, hvilket de fik i 2014 inden om UC.

Broad Institute havde tilsyneladende betalt for en hurtigere sagsbehandling af patentansøgningen, men UC slæbte dem i retten.

Det fik de dog ikke meget ud af, for i 2018 fik Broad Institute domstolens ord for, at de kunne beholde deres patent på redigering i mammale celler.

Men UC gav ikke op så let og appellerede dommen. Ankenævnet stod dog fast – metoderne var ikke ens, så patenterne kunne sagtens eksistere side om side, hvilket dog betød, at Broad Institute kunne se frem til de milliarder af dollar, der spås betalt i licensmidler for at kunne bruge teknologien til behandling af gensygdomme.

Men nu slår UC så tilbage med en videreudvikling, der skulle gøre det muligt hurtigere at klippe i dna ved hjælp af single guide RNA og Cas9-enzymet i celler både celler og in vitro.

Læs også: Carlsberg og Heineken får indskrænket patenter på muteret byg

Europa har sin egen favorit

Så hvis man vil have frit slag i sin klipning, kan det altså betyde, at både UC og Broad Institute skal betales for det, vurderer bl.a. andre tidsskriftet BioCentury. Broad Institute har i hvert fald været ude at sige, at UC’s patent ikke får følger for deres patent.

Her skal vi så huske at sige, at patenterne vedrører brug i USA, og at den europæiske patentmyndighed EPO foreløbig har givet UC serveretten i Europa, når det kommer til Crispr-teknologien.

Og vi kan formentlig forvente flere videreudviklinger af guide-teknologierne, der gør brug af Cas-saksen, så måske er det slet ikke Broad Institute eller UC, der skal betales til efter en årrække.

Læs også: Hvem ejer patentet på gensaksen Crispr? Den amerikanske domstol har talt.

Måske snart en forældet diskussion

Da vi skrev om fejden i efteråret, lød det i hvert fald fra den amerikanske juraprofessor Jacob Sherkow, at videreudviklinger i brugen af cas-enzymet og patenter på nye metoder ville gøre et Crispr-patent irrelevant på den lange bane.

»Dette er stadigvæk en meget vigtig sag lige nu, men den vil nok ikke være helt vildt vigtig i fremtiden,« sagde Jacob Sherkow dengang til tidsskriftet Nature.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først