Nyt chok i byggeskandalen: DR Byen koster mindst fem milliarder

Ekstraregningen for DR Byen er to milliarder kroner og ikke de 1,7 milliarder kroner, som Danmarks Radio hårdnakket har holdt fast i. Det fastslår revisionsrapporten fra KPMG og Grant Thornton, som Folketingets medieordførere og DR's bestyrelse fik i hånden torsdag.

»Med udgangspunkt i det oprindelige aktstykke er det vores opfattelse, at udgifter, som relaterede sig til byggeprojektet, og som ses overført til DR's øvrige økonomi, udgør mindst i niveau 250 til 300 mio. kroner,« skriver revisorerne.

»De af DR pr. februar 2007 skønnede samlede byggeudgifter kan herefter opgøres i størrelsesordenen ca. fem milliarder kroner og en fordyrelse i størrelsesordenen ca. 2,0 milliarder kroner (i 1999-priser),« lyder det i rapporten.

DR's ledelse og projektledelsen sminkede det økonomiske lig ved at lease en strømforsyning/nødstrømsanlæg i stedet for at købe det til 125 millioner kroner. Desuden flyttede ledelsen købet af en parkeringsgrund til 60 millioner kroner ud af byggebudgettet og skrev flytteomkostninger, udgifter til dobbelt drift, etc. på driftsbudgettet.

Revisorerne konkluderer, at sminkningen udelukkende skete for at skjule det virkelige omfang af skandalen.

»Det er vores opfattelse, at det altovervejende argument for at søge leasingløsningen har været at reducere anlægsbudgettet. Dette forhold vurderes at have været åbenbart for DR's ledelse,« lyder dommen.

Efter diskussioner og kritik internt i DR's bestyrelse blev leasingløsningen droppet, men udgifterne til nødstrømsanlægget er stadig holdt uden for byggebudgettet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er efterhånden ikke rigtigt noget der kan chokere ved den DR-by. Det skulle da lige være hvis det resterende blev afsluttet planmæssigt.

  • 0
  • 0

Hivs ledelsen med vilje forsøger at føre Folketinget bag lyset, kan vi ikke have tillid til dem. Og det alene er rigelig årsag til at fyre dem på gråt papir.

Men her, som med så meget andet, er der nok mere under overfladen, og flere vinkler, end presen lige kan overkomme at bringe.

MVH Jan

  • 0
  • 0

De ansvarlige og medvirkende burde spærres inde.

Hvis man går ud og røver 1000 kr. fra en tankstation, så koster 3 år i brummen.

Når man på demokratisk vis skønner 3 milliarder galt, så er det bare ærgerligt for skatteborgerne og TV kiggerne og når man så er nødt til at anvende Rådhuspladsen og leje sig ind i TV studier til at lave udsendelser, kan man spekulere på hvad det er der foregår i det monstrøse byggeri, der er lavet i Ørestaden. For at spare, genudsender og genudsender man gamle genudsendelser.

Man kan spekulere på hvad licensen engentlig anvendes til.

  • 0
  • 0

Indrømmet, jeg har ikke fulgt så meget med i DRs skandalebyggeri andet end den almindelige hovedrysten ved de gentagne negative overskrifter. Selvfølgelig skal de (u)ansvarlige for udgifterne bringes til ansvar for deres åbentlys dårlige projektstyring, men de manglende milliarder må jo være røget i lommerne på nogle nærmest uskyldige entrepenører.

Så vidt jeg husker har der været en masse sager om dårlig byggekvalitet (?) hvilket bestyrelsen vel ikke kan drages til ansvar for!? Bestyrelsen har vel ikke vundet noget - hvilket naturligvis gør dem til tabere (på SÅ mange måder) - så de eneste vindere er vel dem der har fået del i kagen. Burde man ikke kigge i deres retning?

Er der ikke en tendens til at give åbentlys urealistiske bud til offentlige projekter fordi man udemærket er klar over at man bare hæver prisen når man har fået projektet?

  • 0
  • 0

Det er da bare god projektstyringsskik gennem generationer. Nu er det pludselig ikke god skik mere. Det er jeg temmelig enig i, men man må finde en passende måde at komme videre på. Man kan ikke hænge et enkelt projekt ud, når man bare har gjort som sædvanligt anerkendt. Så må man gøre opmærksom på, at der fremover skal følges nye skikke, samt at det fremover vil få konsekvenser. At tage driftsmidler til anlægsopgaver er helt almindeligt. Budgetoverskridelser er helt almindeligt. At man ikke offentliggør det er helt almindeligt - men enig - lad os få det ændret. Hilsen Klaus

  • 0
  • 0

Der har så sandelig været trængsel omkring håndvasken, ikke mindst i folketinget, der står bag denne rædsel - hvis primære opgave var at kickstarte ørestaden og hvis design skulle fungere som toppen af den elitære kransekage.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten