Nyt center skal styrke udvikling af autonome systemer

Der lyder en let rungen i højtalerne, da rektor for DTU Anders Bjarklev toner frem på storskærmen. Han skal holde åbningstalen virtuelt, og da der stadig er fem minutter til start, skal han lige have de sidste noter klar:

»Hvordan udtaler vi egentlig navnet på det nye center?« spørger han højt ud i salen.

Lektor Roberto Galeazzi springer til:

»Vi er blevet enige om at sige C-Cas,« siger han med tryk på det første C, og rektor svarer med et »Fint!« – så fik vi det på plads.

Centret som altså i daglig tale kaldes for CCAS, hedder i sin fulde længde: Centre for Collaborative Autonomous Systems.

Målet er at skabe en multi­disciplinær platform, hvor forskere, studerende og virksomheder kan samarbejde, uddanne og finde løsninger på en af fremtidens helt store udfordringer: samarbejdende autonome systemer.

Anders Bjarklev begynder da også sin præsentation med at løfte udfordringerne op i det helt store perspektiv:

»Autonome systemer kan ændre vores samfund og ­indeholder nogle af fremtidens helt store muligheder.«

Udfordringen er, at vi som mennesker har en tendens til at opdele teknologier i enkelte områder, som vi kan overskue. Men hele ideen bag CCAS er at samle dem. Derfor handler det både om konkret hardware som droner, ubåde, robotter, rumfart og køretøjer, for bare at nævne nogle af dem, men også om IOT, digitale tvillinger, AI, big data, digitale systemer og menneske-maskine-interfaces.

Fra bunden af havet til rummet

Et godt eksempel på, hvor meget teknologierne hænger sammen, kommer fra Norge, hvor ­Asgeir Sørensen er leder af Centre for Autonomous Marine Operations and Systems (AMOS), der er en del af Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, NTNU.

Her forsker man i områder som hydrodynamik, havstrukturer, havbiologi og kontrolteori med det mål at udvikle intelligente skibe og havkonstruktioner, autonome ubemandede fartøjer og robotter til operationer i barske miljøer:

»Vi står midt i et digitalt big bang, og vi skal se på, hvad autonome systemer kan gøre for vores samfund,« siger Asgeir Sørensen og giver flere eksempler på, hvordan forskningen på AMOS bevæger sig helt konkret fra havbunden, op gennem vand­søjlen til overfladen og videre op i atmosfæren for til sidst at ende i rummet. Alle steder er der systemer, der skal fungere sammen og allerhelst uden menneskelig indgriben. Det gælder især for de 100 procent førerløse skibe.

Når det bliver muligt, kan der her ligge en stor miljøgevinst, da den type skibe ikke behøver at sejle hurtigt. Der er ingen personaleomkostninger, og så kan de jo sagtens nøjes med at sejle fem-seks knob, forklarer Asgeir Sørensen, der i fremtiden vil sidde i CCAS’ rådgivningsudvalg og har det som et af sine mål, at centret, foruden forskning og undervisning, også bliver gode til at skabe nye virksomheder.

Systemer skal kunne komme igen

Men forbundne digitale systemer, der vel at mærke har en direkte forbindelse til noget fysisk, har automatisk indbygget en hel række risici. Det forklarer lektor Josef Oehmen fra DTU Management og nævner i forbifarten, at ingen har lyst til at komme i nærheden af en selvkørende bulldozer, der ikke lystrer.

»Når det går galt, kan det meget hurtigt gå meget galt, netop fordi systemerne er forbundet. Så hvor meget skal vi stole på ­systemerne?« spørger han og nævner et af de tekniske systemer, som de fleste af os stoler ret meget på, nemlig passagerfly:

»Men hvorfor er fly så sikre? Det er de, fordi når et fly styrter ned, så har vi en global styrke af ­teknikere, som finder fejlen, og så kommer vi videre,« forklarer han.

Så for autonome systemer gælder det først og fremmest om at forhindre ulykker, modstå ulykker og komme igen – og komme videre.

Det er altså noget af en udfordring, som CCAS står over for, og derfor skal det ikke bare være teoretiske overvejelser og beregninger. Ting skal prøves af i praksis. Derfor har DTU oprettet en testarena i en boblehal. Her kan der flyves med droner og køres med selvkørende robotter. Der er også et bassin, hvor undervandsfartøjer kan testes.

Vi skal lære at sige AS

En af initiativtagerne til CCAS er Preben Jørgensen, der er direktør for DTU Elektro, som lægger plads til en del af laboratorierne. Han ser hele fortællingen om autonome systemer som begyndelsen til en ny teknologisk bevidsthed, både blandt deltagerne og også i befolkningen generelt:

»Næsten alle ved i dag, at AI står for kunstig intelligens. Men hvis man siger AS, så vil de fleste nok tænke på et aktieselskab. Jeg håber, at vi med et initiativ som CCAS kan få en langt større forståelse for, hvad autonome systemer betyder, og at vi skal tænke mere på tværs af de traditionelle fagdiscipliner for at få mest ud af teknologien.«