Nyt center skal løse gåden om danske mænds dårlige sæd

29. februar 2008 kl. 17:3617
Et forskningscenter for reproduktion og hormonforstyrrende stoffer skal undersøge, hvor stor en skyld phthalater har i, at flere må ty til kunstig befrugtning. Hædret professor opfordrer til at nedsætte et nationalt råd i stedet.
Artiklen er ældre end 30 dage

Kvaliteten af de danske sædceller er så elendig, at der er tale om reel reproduktionskrise. Hver femte mands sædkvalitet er næsten steril, hver tiende dreng fødes med misdannede kønsorganer og med syv procent børn, der nu fødes via kunstig befrugtning, er Danmark godt på vej til at erobre en trist verdensrekord.

Skyldneren er muligvis hormonforstyrrende stoffer såsom phthalater og pesticider, der mistænkes for at påvirke allerede i det tidlige fosterstadie og føre til dårlig sædkvalitet, testikelkræft, misdannelser i penis og ikke-nedfaldne testikler.

Et nyt dansk forskningscenter, som regeringen Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance er blevet enige om at skyde 31,5 millioner kroner årligt i at etablere og drive et, skal koordinere den danske viden om de hormonforstyrrende stoffer.

"Forsknings- og videnscenter for hormonforstyrrende stoffer og human reproduktion" kan sørge for, at forskerne samordner deres studier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Hvis nogen af mine kolleger får publiceret deres resultater i et internationalt tidsskrift, så skal vi nok finde ud af det, men resultaterne kunne måske være blevet bedre, hvis vi hørte om det inden, så vi eksempelvis kunne hjælpe med viden til bygge forsøgene op,« siger professor Niels Erik Skakkebæk fra Rigshospitalets afdeling for vækst og reproduktion.

En anden konsekvens af opsplitningen i forskningen i reproduktion har ifølge professoren været en manglende vished om næste års forskerbevillinger.

»Der er flere eksempler på gode forskere, der har forladt området, fordi de ikke vidst, om der ville komme finansiering næste års,« beretter Niels Erik Skakkebæk.

Han har selv lige har modtaget Skandinaviens næststørste forskerpris på 1,5 millioner kroner og mener ikke, at det nye forskningscenter batter tilstrækkeligt til at løse gåderne om de danske mænds manglende evne til at reproducere sig selv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Niels Erik Skakkebæk har gentagne gange har opfordret Miljøministeriet til at oprette et nationalt råd til at kigge nærmere på reproduktionskrisen.

»Det vil ministeren så åbenbart ikke. Et råd vil hellers kunne gå videre, sætte sig grundigere ind i denne problemstilling, inddrage socialforskere, økonomer, kemikere og så på andre konsekvenser af udviklingen,« siger Niels Erik Skakkebæk.

17 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
22
3. marts 2008 kl. 18:57

Skal jeg forstå det sådan, at du mener, at rotterne nævnt i forsøget ovenfor havde for stramme cowboybukser på? Hmmm .... interessant teori ..... ;)

21
3. marts 2008 kl. 12:28

Jeg kunne godt tænke mig, vi vender tilbage til de syndere, der nævnes i artiklen:

Skyldneren er muligvis hormonforstyrrende stoffer såsom phthalater og pesticider, der mistænkes for at påvirke allerede i det tidlige fosterstadie og føre til dårlig sædkvalitet, testikelkræft, misdannelser i penis og ikke-nedfaldne testikler.

Er der nogen blandt læserne, der kender til nogen undersøgelser på området eller måske selv forsker i det?

Mvh Julie M. Callesen, Community Builder ing.dk, dagens debatvært

20
3. marts 2008 kl. 12:02

Det tog jeg til mig i et split sekund. Når over 20% danske mænd ikke opnår "glæden ved blive fædre", har det været sådan siden tidernes morgen. Kun 139 kvinder ud af 1000 bliver IKKE mødre. Læste noget med kvinder i Holland [I forhold til blive gravid, men detaljerne forsvandt], men prøv alligevel checke med samme Land!

19
3. marts 2008 kl. 11:17

Det er ikke svært at blive enig med forkæmpere for sund levevis, kemikalie- og hormonrestfri kost, men hvorfor er der ingen, der nævner forfængelighed.

Stramme badebukser, eventuelt med en sammenrullet sok (husk, det skal være foran) kan godt lokke lidt kørvel til - men fortsætte man med stramme underbukser ryger livsbetingelserne for sæden. Den skal ikke have indvoldstemperaturen. Naturen har fundet frem til en udmærket termostat - men den kræver plads! Så, vil du have børn, skal du købe løse boxershorts og cowboybukser der ikke skal tages på med skohorn - lad pigerne om det - det kan være nydeligt.

18
3. marts 2008 kl. 10:23

Hvis en rotte udsættes for et pesticid, kan det spores i senere generatioer, se http://discovermagazine.com/2008/jan/pesticide-effects-on-sex-last-generations-in-rats

Hvordan forklarer du det ud fra din humanismeteori?

Hvad siger du til airbags i biler? Det er vel også bare udslag af pladderhumanisme.

På mange andre områder er vi gode til at identificere forskellige trusler og bruger gerne store ressourcer på at fjerne disse trusler.

Men lige præcist med hensyn til kemikalier i f. eks. fødevarer og andet er det som om vi har et bllindt punkt. Hvad koster det samfundet, hvis et gen muterer, så et barn får sukkersyge (type 1)? Det er jjo ikke kun det enkelte individ, som vil give omkostninger, det er også dette menneskes senere slægt, som vil give omkostninger. Hvis du regner disse omkostninger om til nutidsværdi, så vil det være astronomiske beløb, vi taler om. Jeg er overbevist om, at der er rigtig god samfundsøkonomi i at få styr på disse kemikalier, selv om det kun de mest skadelige det lykkes at få forbudt.

16
2. marts 2008 kl. 14:30

Hørt! I dag gælder heldigvis kun den riges og den stærkes ret! Ad Pommeren til med humanisme!

14
Indsendt af Johnny Peter Wulff (ikke efterprøvet) den søn, 03/02/2008 - 10:39

Hej Rolf Hansen, jeg læser med interesse dine indlæg. Har du læst noget af Martinus, det danske intuitions-geni? Han beskriver netop den kommende overgang, hvor mennesker langsomt bliver tvekønnede. Han har også et bud på vores manglende forplantningsevne. At børn, født efter kunstig befrugtning, dvs uden forældrenes samleje og orgasme, selv har risiko for at mangle forplantningsevnen.

13
2. marts 2008 kl. 10:01

Jeg så også den dokumentar der var for ikke så forfærdelig lang tid siden på DR1, hvor der også blev forklaret at sædkvaliteten stort set kun kan påvirkes imens man stadigvæk er inde i moderens mave(pånær stråling selvfølgelig) da det er der hele forplantnings systemet bliver udviklet, og samtidigt at specielt smøger og alkohol under graviditet har en påvirkning.

12
2. marts 2008 kl. 09:32

For en del år siden gennemførtes sammenlignende undersøgelser mellem Danmark og Sverige, og her fandt man frem til at der var en væsentlig forskel; svenske drenges sædkvalitet var stadig i orden.

Nu kunne man så tro at det skyldtes at det svenske miljø var bedre end det danske, men nærmere undersøgelser viste, at flyttede danske mænd til Sverige, og giftede de sig med svenske kvinder, så fik deres sønner den højere, svenske sædkvalitet. Medbragte han derimod sin danske kone til Sverige, så fik sønnerne den lavere /danske/ sædkvalitet.

Nu gennemførtes undersøgelsen desværre ikke systematisk; man burde naturligvis have undersøgt hvordan det gik med sønner af svenske kvinder, der var blevet gift med en dansk mand, og som bosatte sig i Danmark. Det virker dog ikke urimeligt at forestille sig, at disse sønner fik den /svenske/ sædkvalitet.

Alt i alt tyder dette på, at det ikke er miljøgifte vi skal kigge på, men snarere på danske kvinders levestil, der med tiden er blevet mere maskulin. Måske er misèren at danske kvinder ryger og drikker for megt under graviditeten?

Men et sådant udsagn ville måske ikke blive taget nådigt op af feministerne? Så derfor tør læger og andet godtfolk ikke komme frem med det ...

11
1. marts 2008 kl. 14:58

John Johansen:

For det første gider du ikke godt at lade være med at fluekneppe, hvis vi andre ellers gad at bruge tid på det kunne vi også gå alle dine indlæg igennem g finde utallige af stavefejl, men det gør vi ikke fordi vi ved at ingen dansker er i stand til at stave 100% korrekt og fordi det ikke betyder noget så længe man kan forstå hvad der står, og hvis det går ud over din forståelse at intet køn ikke er i to ord, ville jeg tage til lægen og få tjekket mit hoved og evt. mine øjne.

For det andet er sukker, stivelse samt mættede fedtstoffer lige netop det vores metabolisme var vænnet til da vi rente rundt i samler samfund, da det var hvad vi levede af.

For det tredje kunne det øgede mykotoksin indhold i økologiske madvarer være en stor faktor, så lad være med at tro at den hellige gral er velforvaret ved at spise økologisk.

10
1. marts 2008 kl. 01:15

Jamen Eric! Jeg tror vi er enige om mange ting hvad angår kost og ernæring!?

Jeg selv har handlet økologisk de sidste knap 30 år.

  • Fra dengang hvor et kg. øko-havregryn kostede 30,- og man skulle kende de små købmænd og gårdbutikker for at finde det.

Der er ingen tvivl om, at det har stor betydning hvad vi spiser. Kosten er uden tvivl den største enkeltfaktor for liv og helbred.

  • Masser af sukker og stivelse, samt mættede fedtstoffer, er ikke noget vores metabolisme er vænnet til gennem udviklingen, og derfor også noget der må afstedkomme problemer for helbredet!
8
1. marts 2008 kl. 00:20

Eric Thomas Chemineau:

For det første køber de altid friske madvarer som selvfølgelig også kræver en længere tilberedningstid.
For det andet drikker og ryger de mindre, de forbruger betydelig mindre medicin og så får de nok også betydelig mindre stress på arbejdet !.

Du Eric! Er det noget du har videnskabeligt belæg for at fremsætte?

  • Hvis? Så vil jeg da gerne have nogle links til de aktuelle artikler!
6
29. februar 2008 kl. 22:23

Da vi for 10 år siden planlagde en graviditet konsulterede vi Foresight, som stammer fra England. Systemet går ud på at spise sundt i ½ år inden undfangelsen - nul sukker, kaffe, alt økologisk osv. - og vi fik foretaget en håranalyse der gav oplysninger om mineralbalance mm. og deraf følgende mineraltilskud - graviditet blev opnået i første skud -

Om jeg husker ret har der gennem tiden været mange rapporter om problemer hos krokodiller, fugleæg, tvekønnede haletudser og så videre hvor der var en entydig relation til forurening med kemi.

Men vi mennesker er jo langt mindre komplicerede og derfor mere modstandsdygtige :-( -

Man har i mange, mange år advaret mod coctail-effekten, og en helt ny undersøgelse med dyr har vist at - disse advarsler var velbegrundede -

Min datter har forresten epilepsi. Epilepsi optræder hyppigere hos familier med egen brønd - der er nemlig flere insektgifte i vandet dér - Man hører også historier om grønthandlere der må opgive deres butik fordi de ikke kan tåle at røre ved varerne, jeg tror nok de er sande - og så er der selvfølgelig næsten 10 gange så meget gift i kød - vi har jo hørt om de stakkels grønlændere der ikke må spise så meget fisk mere - grundet forureningen vistnok hovedsagelig fra USA -

Som afsluttende bemærkning vil jeg lige fortælle om Foresight at de i sin tid reklamerede med stærkt øger fertilitet (sikkert sandt) samt at børnene bliver født uden misdannelser. Vores datter har dog to medfødte misdannelser, sååå ....

5
29. februar 2008 kl. 22:19

Eftersom du normalt bidrager med fornuftige og forståelige indlæg, må jeg påpege, at du bør undlade indlæg, efter du er påbegyndt på den 2. flaske rødvin! ;-)

4
29. februar 2008 kl. 22:11

Rolf Hansen:

intet køn

Intetkøn er i ét ord!

3
29. februar 2008 kl. 21:03

Hver dag hører vi om kemikalier tilsat vores mad, der nedsætter forplantningsevnen - så den er under kontrol.

Løsningen kunne være, at lære af dem, der ikke har nedsat forplantningsevne, og får flest børn. Hvori består forskellen, og kan vi evt. studere det som de gør, der måtte medføre de spiser noget andet?

1
29. februar 2008 kl. 19:33

At det slet ikke har noget med diverse stoffer osv videre at gøre, men simpelthen at vi er er ved at ændrer os fra maskuline mænd til intet køn?

Hos bananfluer er det påvist at hvis man fjerner basale instikter som jalousi(som jo er et tabu i vores verden) hos hanner ved hjælp af avl, forsvinder deres forplantningsevne fuldstændigt.