Nyt byggeri markerer DTU's store satsning på life science og bioengineering
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt byggeri markerer DTU's store satsning på life science og bioengineering

'Biosfæren' er centrum i den nye bygning 202. Det er et tre etager højt træbeklædt atrium med fællesrum, kantine og caféområde, hvor mødelokaler med glasfacader skyder ud fra etagerne. Illustration: Hampus Berndtson og DTU

Onsdag er der fest, farver og kronprinsebesøg på DTU i Kongens Lyngby.

Anledningen er indvielsen af et stort bygningskompleks på 42.000 kvadratmeter – det største byggeri siden 1970’erne på det tekniske universitet – som bliver centrum for ingeniørvidenskabelig forskning, uddannelse, innovation og rådgivning baseret på life science.

Byggeriet er samtidig symbol på DTU’s store satsning på læren om levende organismer helt ned på celleniveau.

For fra 2018 skal biologi være et naturvidenskabeligt grundfag på samme måde som fysik, matematik og kemi, fortæller dekan Philip John Binning fra afdelingen for uddannelse og studerende:

»Levende organismer er blevet en meget mere vigtig del af ingeniørvidenskaben over tid, og vi tror, at det forstærkes. Derfor mener vi, at vi skal have det med som et fælles sprog for alle ingeniører.«

Sommerfuglevinger inspirerer

Og så giver dekanen et eksempel fra nanoteknologi på DTU.

Læs også: Myggens snabel inspirerer til udvikling af plastkanyler

Dér har man fundet ud af, at der er nogle sommerfugle, som har farver på deres vinger. Men det er ingen kendte farver. Farverne bliver skabt, fordi lyset bliver brudt på en bestemt måde på sommerfuglevingernes lille fysiske struktur.

»Og det kan man bruge til at lave nye materialer og give dem farver, uden at man bruger traditionelle kemiske farver. Så vi kan lære af naturen i forhold til produktudvikling i fremtiden,« siger Philip John Binning.

»Hvis man ser på vækstområder, er life science et af de hurtigst voksende industriområder. Og det vokser især i samspillet mellem det biologiske og det tekniske,« siger han.

Får især betydning for 1/3 af ingeniøruddannelserne

Så byggeriet markerer den store satsning på life science og bioengineering til løsning af udfordringer, som samfundet står over for såsom bæredygtig fødevareproduktion til en stadigt voksende befolkning, effektiv kræftbehandling, nye sundhedsteknologier og omstilling fra en oliebaseret til en biobaseret kemisk og farmaceutisk industri.

Læs også: DTU vil lukke Veterinærinstituttet

Biologi som nyt grundfag betyder naturligvis, at ingeniøruddannelsen skal lægges om.

I dag har 2/3 af de studerende life science i deres bachelor, men den sidste tredjedel mangler – blandt andet bygningsteknologi, elektroteknologi, fysik, nanoteknologi og rumteknologi.

I 2018 får de studerende life science gennem pilotprojekter, men ved studiestart i september 2019 regner DTU med at udbyde det på tværs af hele DTU.

»Biologi kommer til at gennemsyre alt i forhold til det tekniske. Vi er frontløbere lige her, men vi er ikke de første, for ledende universiteter i verden som Caltech i Californien har også fået øje på det,« siger Philip John Binning.

Sådan ser byggeriet ud udefra. Illustration: Hampus Berndtson og DTU
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvis man er typen der godt kunne finde på at læse i en fysikbog på egen hånd, så kan jeg anbefale at prøve en intro-biologibog på universitetsniveau. Man får på letfordøjelig facon gennemgået en masse teori om hvordan levende organismer grundlæggende fungerer. Hvorfor har dyr der bevæger sig f.eks. typisk en forside og en bagside? Her adskiller mennesker sig ikke fra primitive orme. Hvordan bærer cellerne sig egentlig af med at overleve og bygge de strukturer de indgår i? Og hvordan er det lige helt konkret at forskelle celler i kroppen bærer sig af med at sende signaler til hinanden?

  • 4
  • 0

Skal vi ikke glæde os over at DTU tilsyneladende kan opføre nye bygninger uden det ender i milliard-overskridelse, og 4 års forsinkelse som vi har set med Niels Bohr bygningen?

  • 3
  • 0