Livet på Jorden er ikke kun opstået, fordi vores planet har de rette betingelser for flydende vand. Det har også været et krav, at de rette byggeblokke i form af kulstof, nitrogen, svovl og hydrogen har været til stede i passende mængder.
Hvordan og hvornår disse grundstoffer er leveret til Jorden, har længe været omdiskuteret blandt forskere. Nogle mener, at det skete i forbindelse med et sammenstød mellem protojorden og en planet på størrelse med Mars kaldet Theia, hvorved Månen også blev dannet. Andre mener, at det skete senere.
Den mest almindelige antagelse om Månens dannelse er baseret på et sammenstød mellem en protojord og Theia. Der er dog en lang række problemer med denne teori, som gennem tiderne har fået andre forskere til at spekulere i alternative teorier for dannelsen af Månen. Læs også: Tyske forskere løser det store månemysterium Læs også: Nye beregninger og analyser øger usikkerheden om Månens dannelse Det er også værd at notere, at en ny teori for dannelsen af alle planeter i solsystemer, fremsat sidste år af Martin Schiller og Martin Bizzarro fra Center for Stjerne- og Planetdannelse (Starplan) på Københavns Universitet, har som konsekvens, at sammenstødet, der førte til Jorden, ikke var mellem en stor protojord og en mindre Theia, men mellem to protoplaneter hver med ca. halvdelen af Jordens nuværende masse. Læs også: Calciumsignal er nøglen til forståelse af hvordan planeter dannesJorden, Månen og Theia
I en artikel i Science Advance redegør en forskergruppe ledet af Rajdeep Dasgupta fra Rice University i Houston, Texas for, at grundstoffer, der findes i Jordens nuværende skorpe og atmosfære blev tilført ved sammenstødet mellem protojorden og Theia. De baserer bl.a. deres konklusion på målinger af isotopfordelingen af nitrogen og hydrogen i glasagtige mineraler på Måne og i silikat i Jorden, der indikerer, at disse har samme oprindelse.
De har desuden udført en række eksperimenter, der viser, hvordan kulstof binder sig til metallisk jern under tilstedeværelse af nitrogen og svovl.
Disse eksperimenter og termodynamiske beregninger indikerer også, at protojorden havde et ringe indhold af kulstof, nitrogen og svovl, men at disse blev tilført ved sammenstødet med Theia, der havde en kappe indeholdende disse livsnødvendige grundstoffer.
»Ikke umuligt, men ...«
Der har endnu ikke været mange reaktioner fra andre forskere på den nye videnskabelige artikel.
Richard Greenwood fra Open University i Milton Keynes, England, siger dog til New Scientist, at forklaringen bestemt er en mulighed, men der er også andre, der kan beskrive det, vi ser.
»Vi har endnu ikke information til at sige, hvilken der er korrekt,« siger han. Så det sidste ord er næppe sagt endnu om Jorden og Månens dannelse og deres geokemiske struktur.
