Nyt bud på mysteriet om Jordens og Månens opståen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt bud på mysteriet om Jordens og Månens opståen

Ny teori forklarer, at flygtige grundstoffer som kulstof, nitrogen og svovl blev tilført Jorden ved at sammenstød med en planet på størrelse med Mars. Illustration: Rajdeep Dasgupta

Livet på Jorden er ikke kun opstået, fordi vores planet har de rette betingelser for flydende vand. Det har også været et krav, at de rette byggeblokke i form af kulstof, nitrogen, svovl og hydrogen har været til stede i passende mængder.

Hvordan og hvornår disse grundstoffer er leveret til Jorden, har længe været omdiskuteret blandt forskere. Nogle mener, at det skete i forbindelse med et sammenstød mellem protojorden og en planet på størrelse med Mars kaldet Theia, hvorved Månen også blev dannet. Andre mener, at det skete senere.

I en artikel i Science Advance redegør en forskergruppe ledet af Rajdeep Dasgupta fra Rice University i Houston, Texas for, at grundstoffer, der findes i Jordens nuværende skorpe og atmosfære blev tilført ved sammenstødet mellem protojorden og Theia. De baserer bl.a. deres konklusion på målinger af isotopfordelingen af nitrogen og hydrogen i glasagtige mineraler på Måne og i silikat i Jorden, der indikerer, at disse har samme oprindelse.

De har desuden udført en række eksperimenter, der viser, hvordan kulstof binder sig til metallisk jern under tilstedeværelse af nitrogen og svovl.

Disse eksperimenter og termodynamiske beregninger indikerer også, at protojorden havde et ringe indhold af kulstof, nitrogen og svovl, men at disse blev tilført ved sammenstødet med Theia, der havde en kappe indeholdende disse livsnødvendige grundstoffer.

»Ikke umuligt, men ...«

Der har endnu ikke været mange reaktioner fra andre forskere på den nye videnskabelige artikel.

Richard Greenwood fra Open University i Milton Keynes, England, siger dog til New Scientist, at forklaringen bestemt er en mulighed, men der er også andre, der kan beskrive det, vi ser.

»Vi har endnu ikke information til at sige, hvilken der er korrekt,« siger han. Så det sidste ord er næppe sagt endnu om Jorden og Månens dannelse og deres geokemiske struktur.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man bliver ret pessimistisk angående liv på andre kloder i universet, hvis der skal så ekstra ordinære tilfældigheder til for at sikre en frodig planet.

  • 5
  • 0

Mja, jeg forstår godt din pessimisme, men videnskabelige observationer viser efterhånden, at der bliver mindre og mindre grundlag for det.
Kepler missionen har stirret på ca 150.000 stjerner og målt deres lyskurver for at finde exoplaneter.
Det har været en fantastisk success, over 2600 planeter er fundet.
Da disse kun observeres når baneplanet krydser moderstjernen set fra Kepler satelitten, så udregnes det, at statistisk set op til næsten 50% af mælkevejens stjerner vil have planeter. Mælkevejen indeholder over 100 milliarder stjerner, så selvom vi sætter statistikken meget pessimistisk på 10% er der stadig 10 milliarder planeter.

Det betyder igen, at selvom det synes at være helt unikke og usandsynelige forhold, der forudsagede liv på vores egen planet, så siger simpel sandsynligsberegning, at der er ret gode chancer for, at liv må findes andre steder i vores galakse.
Og så har vi slet ikke taget de ufatteligt mange andre galakser med endnu.

Så hvorfor har vi ikke daglige besøg af små grønne mænd, eller observeret intelligent kommunikation fra andre stjerner endnu.
Tja, prøv at søge på Drake equation.

Personligt er jeg overbevist om, at der må findes liv andre steder end på vores egen jordklode.
Men jeg er bestemt ikke sikker på, at vi nogensinde vil få øje på det.

  • 10
  • 1

Vores civilisation har kun varet kort tid og varer endnu kortere. Det er ikke sandsynligt at vi nogensinde finder inteligent liv. Vi har næppe mere end 50 år tilbage og det er sikkert karakteristisk for inteligent liv.

Hvis vi er rigtig heldige kan vi efterlade nogle AI som kan leve videre.

  • 3
  • 5

Jeg ville nu ikke kalde 10% for realistisk at to kloder med den rette kombination af elementer tørner sammen.
Hvad med 1/1000000000 ? Det er sikker stadigt optimistisk.

  • 0
  • 1

Jeg ville nu ikke kalde 10% for realistisk at to kloder med den rette kombination af elementer tørner sammen.
Hvad med 1/1000000000 ? Det er sikker stadigt optimistisk.

Prøv at tage et kig på de planetsystemer som er fundet. Der er utallige eksempler på f.eks. jupiterlignende planeter i merkur bener (hvor de ikke kan være dannet), og planeter i stærkt excentriske baner.

Det ser ud til at nydannede planetsystemer gennemlever en ping-pong fase inden de evt. stabiliserer sig. I dennne fase må kollisioner være meget almindelige.

  • 4
  • 0

"Der er to milliarder planeter i mælkevejen, som teoretisk kunne understøtte liv, men det kan meget vel være, at jorden faktisk er den eneste der gør det. Fordi vores solsystem er være ekstremt mærkeligt. Astrofysiker Uffe Graae fortæller, hvordan vi skylder Jupiter og Saturn vores liv, og hvorfor astrobiologer desperat leder efter spor af "nogen der prutter" i det ydre rum"

https://www.24syv.dk/programmer/24-spoergs...

  • 2
  • 0

Hvor mange spørgsmål kan stilles til teorien om at Månen opstod på grund af en sådan enestående kollision med et objekt på størrelse med Mars?
Et objekt med omkring 3000 kilometers radius er ret stort i forhold til de nedslag man ellers har hørt om, hvor de største skal have været måske 15 til 30 kilometer i diameter. Måske således med en masse på langt under en milliontedel af "Theia"? Har der så aldrig fundet kollisioner sted på noget "mellemniveau"?
Er der nogen som helst direkte "aftryk" af den formodede kollision? Kendte nedslagskratere kan være op til nogle milliarder år gamle, og denne kollision skulle have fundet sted for ca 4,5 milliarder år siden. Ville i øvrigt alt stof fra de to legemer, Protojorden og "Theia" ende enten på Jorden eller på Månenog ikke andre steder i vores solsystem?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten