Nyt bornholmer-eksperiment: Køb din strøm i en pakkeløsning

Mobilkunder har i mange år kunne til- og fravælge et bredt udvalg af tjenester efter behov. Den mulighed skal elforbrugere have i fremtiden, men som udgangspunkt først på Bornholm.

Projekt Ecogrid 2.0 skal teste, hvordan det fungerer, når kommercielle aktører og elkunder indgår en kontrakt, hvori private virksomheder for et årligt beløb overtager ansvaret for at øge fleksibiliteten i den enkelte husstands elforbrug samt tilbyder en række tilhørende ydelser.

De kommercielle aktører konkurrerer om at levere de mest attraktive abonnementer, men der er ikke mulighed for at vælge 12 GB data eller musiktjeneste til.

Virksomheder kæmper i stedet om kvalitet på forskellige ydelser som eksempelvis reducering af elregning ved at udnytte perioder, hvor elektricitet er billigst, service i forhold til elbiler, rabat på udskiftning af varmepumpe eller gratis energirådgivning.

»Det er det første forsøg af sin slags. Derfor skal vi gennem demonstrationen finde ud af, hvilke pakkeløsninger som kan være attraktive for elforbrugere. Ligesom konkurrerende mobilselskaber kan serviceudbydere på elmarkedet føre en lignende konkurrence på abonnementer,« pointerer Jørgen Christensen forskningsdirektør i Dansk Energi, der er projekleder på Ecogrid 2.0.

Fleksibelt forbrug

Partnerne i Ecogrid-projektet ønsker at fremme et fleksibelt elforbrug i det liberaliserede marked for elektricitet, da det bidrager til, at Danmark kan have en højere andel af varierende vedvarende energi.

Hvor det første Ecogrid-demonstration overvejende fokuserede på en central styring af elforbruget, arbejder anden runde af demonstrationsprojektet altså på at gøre det mere markedsorienteret.

»Denne gang får vi konkurrerende aktører til at lave det opsøgende arbejde og dermed styre elkunderne mod et mere fleksibelt forbrug ved at lokke dem med billigere el og forskellige pakkeløsninger,« forklarer Jørgen Christensen.

Kommercielle kontrakter

Samspillet mellem elforbruget og den stigende andel af fluktuerende energi i elsystemet bliver i fremtiden tættere, mener Søren Dyck-Madsen, medarbejder hos Det Økologiske Råd med fokus på bl.a. energisystemer.

Det danske energisystem udvikler sig parallelt med forøgelsen af vedvarende energiD erfor kan et projekt som Ecogrid 2.0 være en demonstration af et potentielt nyt kontrakt-koncept på elmarkedet, argumenterer han.

»Det er vigtigt at få indhentet erfaringer for, hvordan en sådan ny kontraktmåde mellem forbrugere og kommercielle aktører kan foregå, hvilke krav forbrugerne vil stille, hvor god økonomien er, og hvor store fleksible forbrug de kommercielle aktører kan opnå,« påpeger Søren Dyck-Madsen.

Resultater fra forsøget på Bornholm vil siden kunne bruges som model for udrulningen af en lignende ordning i Danmark.

En lille gulerod

Imidlertid er det ikke problemfrit at overtale forbrugere til at lade deres elforbrug påvirkes af kommercielle aktører, når den økonomiske gulerod er lille. Forskningsdirektør hos Dansk Energi er dog overbevist om projektets potentiale.

»Udfordringen bliver jo netop at få dette system til at hænge sammen. På grund af den lave elpris er det økonomiske incitament lavt, men det kan lade sig gøre, ligesom det er lykkes at motivere nogle borgere til at opdele affald uden store økonomiske gulerødder, argumenterer Jørgen Christensen.

Kunder, der har eldrevne varmepumper, kommer til at kunne hente den største fortjeneste, mens husstande uden ikke kan forvente megen økonomisk fortjeneste, da deres elforbrug er markant lavere.

Software og konkurrence

Serviceudbyder-firmaerne, som er en del af forsøget, skal fremstille en optimeringssoftware, der baseret på en specialdesignet algoritme kan tilrettelægge elkundernes forbrug ud fra deres præferencer og markedsprisen på el.

En kunde kan f.eks. stille krav til lave temperatursvingninger i stuen om vinteren eller hjælp til optimering af driften af deres varmepumpe.

»Et firmas optimeringssoftware kan være bedre til at forudsige fleksibilitet i forbruget sammenlignet med andre, derfor vil virksomheders aftaler med kunderne formentlig variere, afhængigt af hvad de kan tilbyde med deres teknologi. Det er dog afgørende, at kunder let kan skifte mellem de to virksomheder og deres software, hvis konkurrencen skal have betydning,« påpeger forskningsdirektøren.

Når virksomhederne har udviklet deres software, begynder projektet, som løber frem til 2019. Dansk Energi håber at implementere systemet senest ved udgangen af 2016.

1.900 bornholmske husstande deltager i en demonstrationen af projektet, hvor de private hjem skal kunne vælge mellem to konkurrerende private serviceudbydere.

Demonstrationsforsøget er støttet af statsstøttepuljen EUDP, som lægger 48,6 millioner i kassen, som indeholder en tilsvarende egenbetaling fra projektets partnere. De tæller ud over Dansk Energi blandt andre IBM, Insero Software, Østkraft samt DTU Elektros Center for El og Energi.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det første forsøg har varet i 4 år, men det er umuligt at finde nogen resultater af det. Der er meget glittet papir og projektbeskrivelser, men måske er der intet opnået. Fra rapporten: Another challenge is to explain to the participants that they certainly cannot expect reductions in their electricity bill, if any at all. Therefore, it is important to tell the participants about the future benefits of EcoGrid EU and Smart Grid not

only from an individual point of view, but also from the per

spective of the society.

Nu er alt ikke penge, men så burde der være andre fordele for kunderne, selvom det mest ser ud til at hjælpe leverandørerne.

  • 0
  • 0

Vores familie på 5 bruger 2300 kWh/år til en pris på ca. 30 øre/kWh (før skatter og afgifter) = 700 kr om året til strøm.

Nu bor der jo kun ca. 40000 mennesker på Bornholm og hvis de var ligesom os, så ville de have udgifter til strøm på ca. 5 mill/år. Det betyder at hvis alle Bornholmere fik strømmen hel gratis, så ville det frem til 2019 koste 15 mill kroner.

Så undre det mig at projektet kan koste 49 mill... og at kun 10% af bornholmerne skal være med i projeket... og at det kun handler om at flytte noget forbrug.

Det lugter langt væk af bondefangeri, støttekroner, klima-feel-good...

  • 0
  • 0

Vores familie på 5 bruger 2300 kWh/år til en pris på ca. 30 øre/kWh (før skatter og afgifter) = 700 kr om året til strøm.

En gennemsnitsfamilie bruger 3500-4000 kWh/år når man ser bort fra varme... Jeg formoder at i får jeres varme på en anden måde... Det i sig selv giver 1050-1200 kr/år

Nu bor der jo kun ca. 40000 mennesker på Bornholm og hvis de var ligesom os, så ville de have udgifter til strøm på ca. 5 mill/år. Det betyder at hvis alle Bornholmere fik strømmen hel gratis, så ville det frem til 2019 koste 15 mill kroner.

40.000/5*1000 = 8.000.000 (24.000.000 på 3 år) 40.000/5'1200 = 9.600.000 (28.800.000 på 3 år)

Så undre det mig at projektet kan koste 49 mill... og at kun 10% af bornholmerne skal være med i projeket...

1900 husstand * 5 prs (hvis man skal sammenligne med jeres familie) giver 9500 personer... Det svar til 23,75 %

og at det kun handler om at flytte noget forbrug.

Sådan som jeg læser artiklen, så handler det ikke om at flytte noget forbrug, men om at opbygge en kompleks ny måde at handle med strøm på og at udvikle nogle principper for styring, regulering og måske også overvågning af et variabelt forbrug der tilpasses en variabel produktion... Ikke kun for Bornholm, men lige så meget for resten af verden...

Det lugter langt væk af bondefangeri, støttekroner, klima-feel-good...

Du ved ikke hvad forskning er vel? Hvad ville man få ud af at forærer strømmen væk på Bornholm i 3 år? Hvilken udvikling ville det give? Hvilken ny viden angående styring af et variabelt forbrug ville man opnå? Hvor meget kan det betale sig at investerer og hvor meget vil folk ændre vaner?

  • 0
  • 0

Hvilken udvikling ville det give? Hvilken ny viden angående styring af et variabelt forbrug ville man opnå? Hvor meget kan det betale sig at investerer og hvor meget vil folk ændre vaner?

Efter 4,5 år har man stadig ikke hørt om resultaterne af forsøget. Men man skynder sig med et nyt, hvor de stakkels kunder skal tilbydes diverse leverandørers sammenskruede "gode" tilbud. Måske man kan få noget værdifuld viden, men jeg kan ikke undgå at tænke "ræven vogter gæs".

  • 0
  • 0

Tegningen mangler to meget vigtige elementer:

1) Kablet til Sverige 2) Atomkraftværket som leverer det meste af elektriciteten til Bornholm, (CO2-fri) 3) Måske et vandkraftværk selvom de fleste ligger langt oppe nordpå.

;)

Mvh Steen

  • 0
  • 0

Men man skynder sig med et nyt, hvor de stakkels kunder skal tilbydes diverse leverandørers sammenskruede "gode" tilbud. Måske man kan få noget værdifuld viden, men jeg kan ikke undgå at tænke "ræven vogter gæs".

Enig.

Elselskaberne er naturligvis interesserede i at bevare centraliseringen og dermed kontrollen over priser og indfasningen af ny teknologi.

Så med mindre de folkevalgte kommer på banen, så vil udviklingen med husstandens kontrol over og investering i egenproduktion (f.eks. solceller) samt egenlagring (med de nye batteriløsninger, der nu vælter frem) kun ske i andre lande, bl.a. Tyskland.

  • 0
  • 0

Tegningen mangler to meget vigtige elementer:

1) Kablet til Sverige

Enig. Kablet er nok så vigtigt, for det har vist sig at være afbrydelser af forbindelsen mellem Sverige og Bornholm er årsag til timelange strømafbrydelser. Der er, såvidt jeg forstår, tilstrækkelig produktionskapacitet på Bornholm til at dække forbruget og fremadrettet vil kablet lige så meget skulle anvendes til overproduktion når vinden blæser som til import, når vinden ikke hjælper til. Men når (ikke hvis) kabelforbindelsen afbrydes, kommer der en ubalance. Hvis det er import, der afbrydes, kan det tage timer at skrue op for produktionen - og måske kan produktionen end ikke dække behovet. Den situation kunne lettes, hvis man fra centralt hold kunne afbryde ikke-essentielt forbrug. Jeg ved ikke, om det er de muligheder, man vil eksperimenter med. Kan man få brugere til frivilligt at klassificere deres forbrug som 'afbrydeligt'.? Og hvordan kan man i givet fald styre en afbrydelse tilstrækkelig hurtigt til at nettet ikke går i sort? Men jeg kan håbe, at det er det, der er tilfældet. Hvis man blot vil have forbrugerne til optimere deres forbrug i forhold til prisen, så ville det nok være hensigtsmæssiget at give forbrugerne selv redskaberne til det i stedet for at tilbyde dem en optimeringstjeneste

  • 0
  • 0

Men når (ikke hvis) kabelforbindelsen afbrydes, kommer der en ubalance. Hvis det er import, der afbrydes, kan det tage timer at skrue op for produktionen - og måske kan produktionen end ikke dække behovet.

Man burde have to uafhængige forbindelser... Evt. en til Polen, så kan kunne koble sig på det polske net når der er fejl på forbindelsen til Sverige, eller at der ikke er spænding i Sydsverige... Godt nok skal man koble af det svenske net, inden man kobler sig på det polske, men det burde kunne løses... Alternativet er to forbindelser til Sverige, der ikke ligger sammen og derfor ikke vil blive fejlramt på samme tid...

Kan man få brugere til frivilligt at klassificere deres forbrug som 'afbrydeligt'.? Og hvordan kan man i givet fald styre en afbrydelse tilstrækkelig hurtigt til at nettet ikke går i sort?

Energinet køber sig til sådan forbrug i resten af landet... Men som regel er det meget store fabrikker oli. der har noget forbrug som Energinet kan bede om at få koblet ud manuelt... Det er dog ikke noget problem at have overvågning (f.eks. de frekvensrelæer der er ved at blive sat op overalt i VestDanmark) til at koble en belastning ud automatisk. Problemet er nok mest at koble den ind igen og at man på Bornholm eksperimenterer med at det er forbrug ude ved mindre kunder...

  • 0
  • 0

Sker over fødslen ikke med jævnspænding/-strøm?

Jo, hvis man laver en DC-forbindelse... Hvis man laver en AC-forbindelse (som reserveforbindelse) kan man ikke være koblet på begge net samtidig... Jeg ved ikke nok om det Bornholmske net til at vide om de kan frekvensstabiliserer nettet med kun en DC-forbindelse (når kablet til Sverige er fejlramt) og om de i den situation kan fortsætte med en stor del vindproduktion...

  • 0
  • 0

Hvor stor er vindpotentialet egentlig sydvest for Bornholm? Stort nok til at berettige en DC forbindelse, når man engang i ´20 erne se sig om efter nye steder at lægge vindmølleparker?

  • 0
  • 0

Ja, men målt er at elsystemet skal være fossilfrit... De man ikke producerer på deres vindmøller når der er fejl på kablet til Sverige...

Det er vel meget små mængder, der skal bruges i de perioder, hvor kablet er ude af drift. - og mon ikke det kan dækkes af biomasse.

Så meget desto vigtigere er det, at møller og solceller kan bruges i ødrift - men det kan klares med stabilisatorer.

Måske har du ret i, at et ekstra kabel er det bedste middel til at skaffe forsyningssikkerhed - men det er ikke indlysende.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten