Nyt bornholmer-eksperiment: Køb din strøm i en pakkeløsning

Det første forsøg har varet i 4 år, men det er umuligt at finde nogen resultater af det. Der er meget glittet papir og projektbeskrivelser, men måske er der intet opnået. Fra rapporten: Another challenge is to explain to the participants that they certainly cannot expect reductions in their electricity bill, if any at all. Therefore, it is important to tell the participants about the future benefits of EcoGrid EU and Smart Grid not

spective of the society.

Nu er alt ikke penge, men så burde der være andre fordele for kunderne, selvom det mest ser ud til at hjælpe leverandørerne.

Vores familie på 5 bruger 2300 kWh/år til en pris på ca. 30 øre/kWh (før skatter og afgifter) = 700 kr om året til strøm.

Nu bor der jo kun ca. 40000 mennesker på Bornholm og hvis de var ligesom os, så ville de have udgifter til strøm på ca. 5 mill/år. Det betyder at hvis alle Bornholmere fik strømmen hel gratis, så ville det frem til 2019 koste 15 mill kroner.

Så undre det mig at projektet kan koste 49 mill... og at kun 10% af bornholmerne skal være med i projeket... og at det kun handler om at flytte noget forbrug.

Det lugter langt væk af bondefangeri, støttekroner, klima-feel-good...

Vores familie på 5 bruger 2300 kWh/år til en pris på ca. 30 øre/kWh (før skatter og afgifter) = 700 kr om året til strøm.

En gennemsnitsfamilie bruger 3500-4000 kWh/år når man ser bort fra varme... Jeg formoder at i får jeres varme på en anden måde... Det i sig selv giver 1050-1200 kr/år

Nu bor der jo kun ca. 40000 mennesker på Bornholm og hvis de var ligesom os, så ville de have udgifter til strøm på ca. 5 mill/år. Det betyder at hvis alle Bornholmere fik strømmen hel gratis, så ville det frem til 2019 koste 15 mill kroner.

40.000/5*1000 = 8.000.000 (24.000.000 på 3 år) 40.000/5'1200 = 9.600.000 (28.800.000 på 3 år)

Så undre det mig at projektet kan koste 49 mill... og at kun 10% af bornholmerne skal være med i projeket...

1900 husstand * 5 prs (hvis man skal sammenligne med jeres familie) giver 9500 personer... Det svar til 23,75 %

og at det kun handler om at flytte noget forbrug.

Sådan som jeg læser artiklen, så handler det ikke om at flytte noget forbrug, men om at opbygge en kompleks ny måde at handle med strøm på og at udvikle nogle principper for styring, regulering og måske også overvågning af et variabelt forbrug der tilpasses en variabel produktion... Ikke kun for Bornholm, men lige så meget for resten af verden...

Det lugter langt væk af bondefangeri, støttekroner, klima-feel-good...

Du ved ikke hvad forskning er vel? Hvad ville man få ud af at forærer strømmen væk på Bornholm i 3 år? Hvilken udvikling ville det give? Hvilken ny viden angående styring af et variabelt forbrug ville man opnå? Hvor meget kan det betale sig at investerer og hvor meget vil folk ændre vaner?

Hvilken udvikling ville det give? Hvilken ny viden angående styring af et variabelt forbrug ville man opnå? Hvor meget kan det betale sig at investerer og hvor meget vil folk ændre vaner?

Efter 4,5 år har man stadig ikke hørt om resultaterne af forsøget. Men man skynder sig med et nyt, hvor de stakkels kunder skal tilbydes diverse leverandørers sammenskruede "gode" tilbud. Måske man kan få noget værdifuld viden, men jeg kan ikke undgå at tænke "ræven vogter gæs".

Tegningen mangler to meget vigtige elementer:

1) Kablet til Sverige 2) Atomkraftværket som leverer det meste af elektriciteten til Bornholm, (CO2-fri) 3) Måske et vandkraftværk selvom de fleste ligger langt oppe nordpå.

;)

Mvh Steen

Men man skynder sig med et nyt, hvor de stakkels kunder skal tilbydes diverse leverandørers sammenskruede "gode" tilbud. Måske man kan få noget værdifuld viden, men jeg kan ikke undgå at tænke "ræven vogter gæs".

Enig.

Elselskaberne er naturligvis interesserede i at bevare centraliseringen og dermed kontrollen over priser og indfasningen af ny teknologi.

Så med mindre de folkevalgte kommer på banen, så vil udviklingen med husstandens kontrol over og investering i egenproduktion (f.eks. solceller) samt egenlagring (med de nye batteriløsninger, der nu vælter frem) kun ske i andre lande, bl.a. Tyskland.

Tegningen mangler to meget vigtige elementer:

1) Kablet til Sverige

Enig. Kablet er nok så vigtigt, for det har vist sig at være afbrydelser af forbindelsen mellem Sverige og Bornholm er årsag til timelange strømafbrydelser. Der er, såvidt jeg forstår, tilstrækkelig produktionskapacitet på Bornholm til at dække forbruget og fremadrettet vil kablet lige så meget skulle anvendes til overproduktion når vinden blæser som til import, når vinden ikke hjælper til. Men når (ikke hvis) kabelforbindelsen afbrydes, kommer der en ubalance. Hvis det er import, der afbrydes, kan det tage timer at skrue op for produktionen - og måske kan produktionen end ikke dække behovet. Den situation kunne lettes, hvis man fra centralt hold kunne afbryde ikke-essentielt forbrug. Jeg ved ikke, om det er de muligheder, man vil eksperimenter med. Kan man få brugere til frivilligt at klassificere deres forbrug som 'afbrydeligt'.? Og hvordan kan man i givet fald styre en afbrydelse tilstrækkelig hurtigt til at nettet ikke går i sort? Men jeg kan håbe, at det er det, der er tilfældet. Hvis man blot vil have forbrugerne til optimere deres forbrug i forhold til prisen, så ville det nok være hensigtsmæssiget at give forbrugerne selv redskaberne til det i stedet for at tilbyde dem en optimeringstjeneste

Men når (ikke hvis) kabelforbindelsen afbrydes, kommer der en ubalance. Hvis det er import, der afbrydes, kan det tage timer at skrue op for produktionen - og måske kan produktionen end ikke dække behovet.

Man burde have to uafhængige forbindelser... Evt. en til Polen, så kan kunne koble sig på det polske net når der er fejl på forbindelsen til Sverige, eller at der ikke er spænding i Sydsverige... Godt nok skal man koble af det svenske net, inden man kobler sig på det polske, men det burde kunne løses... Alternativet er to forbindelser til Sverige, der ikke ligger sammen og derfor ikke vil blive fejlramt på samme tid...

Kan man få brugere til frivilligt at klassificere deres forbrug som 'afbrydeligt'.? Og hvordan kan man i givet fald styre en afbrydelse tilstrækkelig hurtigt til at nettet ikke går i sort?

Energinet køber sig til sådan forbrug i resten af landet... Men som regel er det meget store fabrikker oli. der har noget forbrug som Energinet kan bede om at få koblet ud manuelt... Det er dog ikke noget problem at have overvågning (f.eks. de frekvensrelæer der er ved at blive sat op overalt i VestDanmark) til at koble en belastning ud automatisk. Problemet er nok mest at koble den ind igen og at man på Bornholm eksperimenterer med at det er forbrug ude ved mindre kunder...

Af det svenske inden på det polske Sker over fødslen ikke med jævnspænding/-strøm?

Sker over fødslen ikke med jævnspænding/-strøm?

Jo, hvis man laver en DC-forbindelse... Hvis man laver en AC-forbindelse (som reserveforbindelse) kan man ikke være koblet på begge net samtidig... Jeg ved ikke nok om det Bornholmske net til at vide om de kan frekvensstabiliserer nettet med kun en DC-forbindelse (når kablet til Sverige er fejlramt) og om de i den situation kan fortsætte med en stor del vindproduktion...

Hvor stor er vindpotentialet egentlig sydvest for Bornholm? Stort nok til at berettige en DC forbindelse, når man engang i ´20 erne se sig om efter nye steder at lægge vindmølleparker?

Ups jeg er ikke opdateret på elforsyningen, jeg troede at Sverigesforbindelsen var DC

Man burde have to uafhængige forbindelser... Evt. en til Polen, så kan kunne koble sig på det polske net når der er fejl på forbindelsen til Sverige, eller at der ikke er spænding i Sydsverige... Godt nok skal man koble af det svenske net, inden man kobler sig på det polske, men det burde kunne løses... Alternativet er to forbindelser til Sverige, der ikke ligger sammen og derfor ikke vil blive fejlramt på samme tid...

Måske. Men hvorfor egentlig. Bornholm kan vel køre i Ø-drift, når forbindelsen til Sverige falder bort. Som vi fik at vide i en anden tråd

http://ing.dk/artikel/efter-stort-stroemsv...

rækker produktionskapaciteten på elværkerne (uden vind og sol) rigeligt til forbruget på øen.

Hvad ville man få ud af at forærer strømmen væk på Bornholm i 3 år? Hvilken udvikling ville det give? Hvilken ny viden angående styring af et variabelt forbrug ville man opnå? Hvor meget kan det betale sig at investerer og hvor meget vil folk ændre vaner?

Ikke mindst: hvordan kan man overføre resultaterne til hele landet, eller hele Europa?

Måske. Men hvorfor egentlig. Bornholm kan vel køre i Ø-drift, når forbindelsen til Sverige falder bort. Som vi fik at vide i en anden tråd

http://ing.dk/artikel/efter-stort-stroemsv...

rækker produktionskapaciteten på elværkerne (uden vind og sol) rigeligt til forbruget på øen.

Ja, men målt er at elsystemet skal være fossilfrit... De man ikke producerer på deres vindmøller når der er fejl på kablet til Sverige...

Ja, men målt er at elsystemet skal være fossilfrit... De man ikke producerer på deres vindmøller når der er fejl på kablet til Sverige...

Det er vel meget små mængder, der skal bruges i de perioder, hvor kablet er ude af drift. - og mon ikke det kan dækkes af biomasse.

Så meget desto vigtigere er det, at møller og solceller kan bruges i ødrift - men det kan klares med stabilisatorer.

Måske har du ret i, at et ekstra kabel er det bedste middel til at skaffe forsyningssikkerhed - men det er ikke indlysende.