Nyt bor skal lede efter liv flere kilometer inde i Mars

Foto: NASA

Der skal særlig teknik til, når et bor skal søge gennem planetens ukendte undergrund. For tyngdekraften kan ikke alene trække boret igennem jordlagene.

Et kort bor, der skal mase sig flere kilometer ned i Mars’ overflade trods den svage tyngdekraft, er netop blevet testet i Californien. Det skriver popsci.com.

»Det siger sig selv, at vi før eller siden vil få brug for sådan et bor,« siger direktør for Planetary Science i Nasa Tim Green.

Efter at man er nået langt med at undersøge Mars’ overflade for liv, øges nysgerrigheden for, hvad der gemmer sig i planetens kerne. Og med den massive stråling, der rammer overfladen af Mars, er det langtfra usandsynligt, at alt levende er søgt ind i den røde planet.

Derfor er Honeybee Robotics, The American Museum of Natural History, USG, Nasa, og The Planetary Society gået sammen om at fremstille det ultimative rum-bor.

Boret i sig selv er kun godt fire meter langt, men det hænger i et kabel, der også forsyner det med energi. Dybden, man kan bore i, afhænger derfor i teorien kun af, hvor langt det medbragte kabel er.

Ikke desto mindre er der endnu en lang række tekniske problemstillinger, der skal knuses, før de første prøver af Mars’ indre kan skaffes.

Svagere tyngdekraft

For det første skal boret kunne tvinge sig nedad trods den relativt svage tyngdekraft på Mars. Med en tyngdekraft, der kun måler omkring en tredjedel af den, vi oplever på Jorden, kan man ikke på samme måde bruge vægt for at trænge ned i den hårde undergrund.

I stedet skal borets fremdrift skabes ved at boret maser sig mod siderne af hullet, hvorved boret skubber sig nedad. Det giver problemer, hvis boret ender i et lag af sand, vand eller andre porøse jordlag.

Derudover aner man ikke, hvad der venter under overfladen.

»Der kan pludselig være lag af hård sten, faldne meteoritter og diverse indlejrede materialer i undergrunden. Boret skal kunne gennemtrænge alle disse variationer,« siger direktør for udforskningsteknologier i Honeybee Robotics, Kris Zacny til popsci.com.

Rumfarts-venligt

Boret skal desuden være nemt at transportere op i rummet. Det skal være stærkt, let og skal kunne trænge flere tusind meter ned i Mars i sin søgen efter liv. Dette problem mener forskerne bag projektet dog at have løst.

Med en fremdrift, der er uafhængig af vægten, kan boret forsynes med energi og hæves igen med et kabel, der er langt nemmere at transportere end et enormt bor.

Boret skal også kunne fungere uden mandskab. Det skal kunne rense sig selv, styre sig selv, og hvis noget går galt, skal det selv finde op af hullet igen.

Optimismen omkring boret er stor:

»Snart skal vi bare til Mars!,« siger Kris Zacny.

Rettelse: Artiklen var ved en fejl blevet udstyret med et foto af Jupiters måne Europa, der ikke er nævnt i teksten men kun i den citerede artikel. Ydermere fremstod det som om, at Europa er en måne til Mars. Det er nu rettet, og vi beklager fejlen.

Kommentarer (21)

Videnskab er ALTID godt. Men samtidig med, at vi leder efter liv i rummet, er vi ved at udrydde biodiversiteten på Jorden. Hvad er det værd for vores efterkommere, at det enste der er tilbage af regnskoven og mange danske naturtyper, er det, de kan læse i bøger?

Videnskab uden klogskab er ikke meget bevendt.

  • 7
  • 2

Der er mere vand i form af is på Mars og dens måne Europa end på Jorden

Kunne man ikke få artiklernes forfattere til at godkende overskrifter og appetitvækkere, så vi slap for den slags evnendelige fejl ?

  • 12
  • 0

Evindeligt enig Lars, gennemsyn af egne tekster kommer før klager over andres.

Men redaktionen har deres egne fakta og måleenheder, hvor de har dem fra vides ikke :)

Phobos og Deimos er Mars måner

Europa er Jupiters største måne der dog anses at bestå af meget vand

  • 4
  • 2

Fra artiklen i popsci nævnes Mars som et sted at bore og derefter Europa, fordi den menes mest at bestå af is/vand.
"The real mystery of Europa lies below the surface in a massive saltwater ocean that contains more water than all of Earth's water sources combined--a potential hotbed for microbial life."

Hvordan ing.dk så får det hele blandet sammen, skyldes måske nytåret.

  • 8
  • 0

Europa er Jupiters største måne der dog anses at bestå af meget vand

Jupiter har ganske rigtigt en måne ved navn Europa, men den er ikke den største - ej heller næststørst.

Ganymedes er Jupiters største måne, herefter kommer Callisto og Io.
Først på 4. pladsen kommer Europa.
Disse 4 største måner kaldes også de galilæiske måner opkaldt efter Galileo Galilei, der så dem med det netop opfundne teleskop i 1610.

Disse 4 måner kan netop anes med en håndkikkert på en klar nat, som 4 klare prikker på linie ved siden at Jupiter.
(dog står Jupiter lavt på himlen de næste mange år)

  • 3
  • 0

Ville det ikke være mere hensigtsmæssigt ført at sende en jordradar til Mars?

  • 0
  • 0

Er det noget videnskaben er specielt skyld i?

Vi er alle skyld i, at mennesket er ved at udrydde alt andet liv her på kloden. Det er indsigtsløst.

Men generelt var det bare en kommentar, at det er paradoksalt at vi leder efter liv hundreder af lysår væk, man samtidig jævner vi arter og naturtyper med jorden, på vores egen planet.

Samtidig giver vores egne kyniske omgang med andre arter ikke specielt gode forhåbninger for udfaldet af et eventuelt møde med en fremmed art fra det ydre rum.

  • 1
  • 2

Kan man ikke bruge vægt til at trænge ned i undergrunden fordi tyngekræften er svagere? Er det ikke blot et spørgsmål om at have mere masse? Det vil selvfølgelig være et problem at sende mere masse ud i rummet fra Jorden, men måske kunne man finde og bruge noget på Mars.

@ Peter Hansen: Mennesket er altså IKKE ved at udrydde ALT ANDET LIV her på kloden. F.eks. har vi skabt multi resistente bakterier, så bare rolig. Jorden og livet skal nok overleve mennesket.

Men enig med de fleste: Kildekritik og ks af artikler før publisering burde være regel nr. 1 på ING.DK. Set I lyset af Michael Qureshi's misbrug af falske kilde og citater, så søgte jeg lige efter "Tim Green" hos NASA ... der dukker ikke rigtig noget op? Måske en fiktiv person, der har bestilt et bor, der i teorien kan borer til planetens kerne, "hvis bare kablet er langt nok". :o)

Når, men måske har Mads Lorenzen blot taget fejl af datoerne og troet at det var den første April.

Godt nytår til alle

  • 0
  • 1

Princippet er tidligere brugt i det det bor danskerne har udviklet til boring gennem indlandsisen. Her er problemet at komme de første 20 -40 meter ned (lodret). Vi brugte et bor af den type i 1979-1081 allerede da vi borede ned gennem isen ved DYE 3. Teknikken er blevet væsentligt forfinet siden da. Når først boret kommer ned, så er skærene på boret med til at trække det nedad. Det vigtige her er, at der er 'modhold' i den øvre del af boret så den ikke drejer rundt.

  • 0
  • 0

Hvad ville du kunne se med det? Et jordradar kan ikke se ret langt ned, med mindre det den 'kigger' ind i har meget lav elektrisk ledningsevne. Det er derfor man kan bruge den på indlandsisen. Den har, ved visse frekvenser en meget lav ledningsevne. Hvis ledningsevnen er høj dæmpes signalet og så når refleksionen ikke tilbage.

Det en jordradar ser er refleksioner som følge af ændringer i dielektricitetskonstanten. For at kunne se noget skal der forventes nogle tydelige lag i mediet. Er der noget der indikerer at der er tydelige lag?

  • 0
  • 0

Som flere af jer har bemærket, var artiklen ved en fejl blevet udstyret med et foto af Jupiters måne Europa, der ikke er nævnt i teksten - men kun i den citerede artikel. Ydermere havde vi skrevet, at Europa er måne til Mars. Det er nu rettet, og vi beklager fejlen.

Venligst Henrik Heide
Webredaktør

  • 3
  • 0

Hvorfor graver man ikke i isen? I isen må det blive varm nok til liv, når man kommer langt nok ned i den.

  • 0
  • 2

Hvorfor graver man ikke i isen? I isen må det blive varm nok til liv, når man kommer langt nok ned i den.


Man graver ikke i is, man borer i den. Forskerne på Niels Bohr Instituttet, Center for Is og Klima, på Københavns Universitet er nok dem her i verden der ved mest om at bore i is. Erfaringerne fra Grønland er at det først er meget tæt på bunden af isen at temperaturen ændrer sig. Så længe det er is vil der næppe være liv til stede da organismerne og næringsstoffer ikke kan bevæge sig gennem isen.

Det er en meget omfattende ting at bore ned igennem tyk is. Selve boringerne på NEEM hvor isen er omkring 3000 m tyk har taget to feltsæsoner af hver omkring 3 måneder.

Der er en stribe fine videoer på:
http://www.nbi.ku.dk/sciencexplorer/jord_k...

Chris

  • 0
  • 0

Hvordan har man tænkt sig at løse problemet med det udborede materiale?
Særligt hvis man ønsker at trække boret op, som det antydes. Eksemplet der henvises til er et engangsbor, som aldrig kommer op igen, og hvordan undgår man at kablet sætter sig fast i det løsnede materiale. Men ellers er ideen god nok, bare mærkeligt at den ikke bruges mere på Jorden.

  • 0
  • 1