Nyt bølgekraftværk kan bære havmøller

21. maj 2008 kl. 14:4922
Bølgekraftanlægget Poseidon 37, der bygger på et koncept fra 1990'erne, skal nu testes ved Nakskov, i første omgang uden turbiner. Anlægget er klar til at bære tre vindmøller.
Artiklen er ældre end 30 dage

Et nyt bølgekraft-pilotanlæg er netop blevet søsat i Nakskov Havn, hvorfra det senere på sommeren skal ud og testes nordvest for Lolland - nærmere betegnet på en plads ved Dong Energys havmøllepark Vindeby.

Anlægget hedder Poseidon 37 og er en videreførelse af et koncept, som blev udviklet af opfinderen Marius Pedersen tilbage i 1990'erne.

Pilotanlægget består af et 292 ton tungt og 37 meter bredt modul, hvor ti særligt udformede flydere er monteret. Når bølgerne ruller ind mod anlægget, vippes flyderne op og ned og trækker store stempler. De generer tryk i et lukket system, som via en turbine skal producere strøm.

Bag pilotanlægget står udviklingsvirksomheden Floating Power Plant, der er finansieret af en række private investorer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Anlægget er forberedt til montage af en turbine, men testes i første omgang uden. I stedet er Dansk Hydraulisk Institut hyret til at dokumentere ydeevnen ved at sammenligne energien i bølgerne med anlæggets tryk og flow, hvorved man får et helt præcist mål for anlæggets virkningsgrad.

Det er også en del af konceptet, at anlægget skal bruges som platform for tre allerede indkøbte havmøller, men de kommer først på ved en senere lejlighed.

»Konceptet er allerede testet i flere bølgebassiner. Nu skal vi se, om det også kan oparbejde det forventede tryk i praksis,« siger Kenneth Kragh, kommunikationsmedarbejder hos Floating Power Plant.

Det særlige ved Poseidon-konceptet er udformningen af flyderne, som vipper op og ned med bølgerne. Ideen er, at flyderne kan fyldes op med varierende mængder vand alt efter bølgehøjden. Det sker automatisk og skulle sikre en optimal udnyttelse af energindholdet i bølgerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Kenneth Kragh regner man med, at Poseidon anlægget kan udnytte 35 procent af energien i bølgekammene.

Dokumentation

Floating Power Plant

22 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
22
25. maj 2008 kl. 04:29

Du tror altså stadig på det med at hæve trykket! Det kan man som jeg har sagt godt, men det koster fælt i virkningsgrad for ikke at tale om vedligeholdelse (økonomi)!

Well actually, John, they all raise the pressure.

It's a question of volume. When you have, as in my 5 year old 'Long Arm Power Plant', collection over some 6 km coastal stretch between turbines, the higher pressure is a must.

My system is designed for travel at 800 bar (which is twice that of Wavestar's 400 and a whole lot more than Pelamis' relative low-pressure).

Even at 800 bar the LAPP requires pressure pipes of about .3 m dia. to take the flow required for a GW turbine set.

On the upside, the higher pressure converts much more efficiently, as Bjarke points out.

mvh knud

21
24. maj 2008 kl. 22:42

Gå ind på sitet og se hvorledes konstruktionen er tænkt virke og kom så igen når du har gjort dit "hjemmearbejde".</p>
<p>Flyderne omsætter en ocillernde bevægelse til to stemler der pumper en væske et eller andet sted hen. Det sted kunne være op i en vindkedel hvorfra væsken blev sendt igennem en turbine til et resevoir der forsynede stemplerne med driftsvæsken.

Du tror altså stadig på det med at hæve trykket! Det kan man som jeg har sagt godt, men det koster fælt i virkningsgrad for ikke at tale om vedligeholdelse (økonomi)!

Bjarke, jeg tror at jeg kender de fleste offentligt støttede bølgekraftprojekter ret detaljeret, uanset deres fancy navne!

20
24. maj 2008 kl. 22:23

Gå ind på sitet og se hvorledes konstruktionen er tænkt virke og kom så igen når du har gjort dit "hjemmearbejde".

Flyderne omsætter en ocillernde bevægelse til to stemler der pumper en væske et eller andet sted hen. Det sted kunne være op i en vindkedel hvorfra væsken blev sendt igennem en turbine til et resevoir der forsynede stemplerne med driftsvæsken.

19
24. maj 2008 kl. 21:32

Jeg er ikke enig. Du vil have en en stor doven "amerikanermotor" og
jeg en en "speedway" sag.</p>
<p>Og hvorfor så det. Ved store bølger er det ikke noget problem, at lave et rimeligt "lavtryksvandfald" til din francisturbiner, men ved små bølger hvad
så?
Ville en lille vandmængde, med et relativt højt tryk og med en lille pelton være at foretrække.

Bjarke, der er forskel på en "motor" og en energikonverter! Trykkene i selv store bølger er beskedne. Hvis jeg skal være lidt drilsk, er der ikke noget overhovedet. Et af (de mere uoplyste) bølgekraftopfinderes problemer, er at de ikke kan finde ud af om bølgekraften i sin natur er kinetisk eller potentiel. De mest optimistiske mener endda at man kan høste den som både kinetisk og potentiel energi! Dét kan man naturligvis ikke! Bølgekraften er i sin sande natur kinetisk, og hvis man høster den som potentiel energi, har man allerede sagt farvel til den største del af bølgeenergien!

I store havbølger, 3 m, er væskeflowet ca 3-4 m/s. Det kan man selvfølgelig konvertere til et tryk, men da bølgen pulserer, skal der et temmelig raffineret apparat til for at høste energien!

Som potentiel energi har en 3m-bølge en trykhøjde på 1,5 m. Så kan du nok forstå hvorfor francis- og peltonturbiner er udelukket?

18
24. maj 2008 kl. 21:15

Det er muligt, at Poseidons system er et lukket system, men deres hjemmesider siger turbiner og nævner ikke hydraulikmotorer med et ord.

Som de selv skriver det:

The figure shows the profile of a float. The float absorbs the inherent energy from the waves, and by use of a double function piston pump it transforms the energy from the wave into water pressure that is then sent through a turbine, thus generating electricity. The unique form of the float ensures maximum absorption of the wave energy and has been determined through engineering design and several tests.

https://www.poseidonorgan.com/

https://www.waveenergy.dk/index.php?page=21&sessionno=48248&lang=en

17
24. maj 2008 kl. 21:03

Hi Bjarke;

The Poseidon is a closed system, like Wavestar and Pelamis - is it not?

I somehow doubt they would ever use water in any of them.

In a round-about way, though, you appear to be spot on: low pressure is undesirable. Alas, it is necessary in all three, as they all rely on hydraulic motors in the power conversion. Hydraulic motors really feel the pain at higher pressures. Besides, they are usually only guaranteed for a few thousand operating hours.

mvh knud

16
24. maj 2008 kl. 17:43

Jeg er ikke enig. Du vil have en en stor doven "amerikanermotor" og jeg en en "speedway" sag.

Og hvorfor så det. Ved store bølger er det ikke noget problem, at lave et rimeligt "lavtryksvandfald" til din francisturbiner, men ved små bølger hvad så? Ville en lille vandmængde, med et relativt højt tryk og med en lille pelton være at foretrække.

15
24. maj 2008 kl. 12:21

John Larsson: [quote]Det du vender på hovedet, er at du tilsyneladende mener. at det ville være et fint supplement at hægte små bølgekraftmaskiner på havmøller!

Hvor i alverden har jeg skrevet dét????[/quote]

Sådan kunne det jo forstås, men det er fint at du ikke mener, at det er en god idé at lave lidt bølgekraft omkring havmøllerne, når vinden er stilnet af!

14
24. maj 2008 kl. 12:17

Anvendte man en indretning, en såkaldt vindkedel, til at "dræbe" virkningerne af pumpers pulsslag, således at afgangsflowet fra resevoiret blev jævnt fordelt over tid.</p>
<p>Det ville få dine Kaplan pelton og Francisturbiner til at opleve flowet som en jævn strøm.</p>
<p>Personligt ville jeg anvende hurtigløbere af pelton og laval typerne, da jeg ville mene at det er smartere at give en mindre vandmængde et relativt højt tryk
og køre det gennem de nævnte turbiner frem for at skulle flytte hele Østersøen igennem en kaplanturbine.

Ja, aktionsturbiner som fx pelton, kan nok løbe stærkt, men normalt mener man med "hurtigløber" en lavtryksturbine (gælder jo også vindturbiner). Det vandtryk man naturligt kan finde i bølgekraftsammenhænge er meget langt fra både pelton- og francisturbiner. man ligger klart i området for hurtigløbere (lavtryksturbiner) som kaplan. En lavtryksturbine har ikke helt den samme høje virkningsgrad som højtryksturbiner, men det er jo af mindre betydning; man har nu det vandfald man har! Det kan på ingen måde betale sig at konvertere et lavt vandtryk for at benytte sig af en højtryksturbine.

Mht vindkedler, så bruger man faktisk sådanne i OWC-bølgekraftanlæg, som regel kystbaserede. OWC står for "Oscillating Water Coluomn", altså noget man kender fra leg med en tragt i køkkenvasken. Her arbejder man mest med luftturbiner, ofte en Wells' som roterer i den samme retning uanset luftflowet. Svjh er Siemens (via et skotsk selskab) igang med et OWC-anlæg på den færøske klippekyst. Virkningsgraden er meget moderat, men anlægsomkostningerne meget store!

13
24. maj 2008 kl. 11:31

John Larsson:

Det du vender på hovedet, er at du tilsyneladende mener. at det ville være et fint supplement at hægte små bølgekraftmaskiner på havmøller!

Hvor i alverden har jeg skrevet dét????

12
24. maj 2008 kl. 11:18

Anvendte man en indretning, en såkaldt vindkedel, til at "dræbe" virkningerne af pumpers pulsslag, således at afgangsflowet fra resevoiret blev jævnt fordelt over tid.

Det ville få dine Kaplan pelton og Francisturbiner til at opleve flowet som en jævn strøm.

Personligt ville jeg anvende hurtigløbere af pelton og laval typerne, da jeg ville mene at det er smartere at give en mindre vandmængde et relativt højt tryk og køre det gennem de nævnte turbiner frem for at skulle flytte hele Østersøen igennem en kaplanturbine.

11
24. maj 2008 kl. 11:13

John Larsson: [quote]Du vender tingene på hovedet, John!

Hvad er der 'vendt på hovedet' ved: "bølgerne bliver ved, længe efter vinden har lagt sig."???

[/quote]

Ja, det er jo bølgekraftens natur!

Det du vender på hovedet, er at du tilsyneladende mener. at det ville være et fint supplement at hægte små bølgekraftmaskiner på havmøller!

Som jeg tidligere skrev, kan man tænke sig et mindre hjælpemaskineri (donkey) i form af en vindmølle på nogle få kW, på et stort bølgekraftværk, men aldrig det modsatte!

10
24. maj 2008 kl. 11:03

Nu er turbiner i alle størrelser ikke hyldevarer ...en er for lille og en er for stor...
.
.
Jeg synes at du dømmer dem lidt for hårdt John.

Jo, det er sikkert hårdt at få at vide at ens opfindelse ikke dúr, men sådan er jo kendsgerningerne i den branche, Bjarne!

Mht turbiner: Ja, det er ikke nok med at de ønskede turbiner ikke findes som hyldevarer; de findes ikke engang som koncepter (med en rimelig virkningsgrad) for langt de fleste WECs (Wave Energy Converters). Du må forestille dig en ekstrem lavtryksturbine (kaplan), hvor både tryk og volumen varierer konstant!

9
23. maj 2008 kl. 23:04

John Larsson:

Du vender tingene på hovedet, John!

Hvad er der 'vendt på hovedet' ved: "bølgerne bliver ved, længe efter vinden har lagt sig."???

8
23. maj 2008 kl. 22:37

Nu er turbiner i alle størrelser ikke hyldevarer ...en er for lille og en er for stor...og som jeg skrev tidligere, så kan man da nok danne sig om effekten. Om det vil give en større mening at monterer en turbine kontra en indsnævring der ville yde en modstand, der svarede til den "teoretiske" ønskede turbine størrelse...ala en pronybremse, skal jeg igen lade være usagt!

Jeg synes at du dømmer dem lidt for hårdt John.

7
22. maj 2008 kl. 22:08

Om kørslen uden turbiner, er for at trække projektet i langdrag, skal jeg lade være usagt. Jeg hælder mere til den antagelse, at turbiner er dyre, så dyre, at skulle apparatet ikke fungere, ja så er de penge sparet.

Bjarke, sandheden er vel at der p. t. ikke findes nogle turbiner, som kostruktøren er tilfreds med og uden turbiner er konstruktionen, selv som koncept, langt fra færdigudviklet!

6
22. maj 2008 kl. 21:32

det moment, der vil fremkomme, med tårnet som vægtstang, med trækket fra møllevingernes horisontale træk(opdrift). Det er at sammenligne med en sejlbåd hvor vinden får hele skibet til ligge skråt i vandet, på grund af trækket fra sejl via masten. Med stødende vinde vil denne kraft forårsage, at hele flåden vil blive sat i en gyngende bevægelse og mølletårn og møllevinger udsat for nogle meget uønskede gyrovirkninger.

Jeg er enig med John Larsson. Det er ikke en god ide, at kombinere den foreliggende konstruktion med en "søanemone" i form af en eller flere større vindmøller.

Om kørslen uden turbiner, er for at trække projektet i langdrag, skal jeg lade være usagt. Jeg hælder mere til den antagelse, at turbiner er dyre, så dyre, at skulle apparatet ikke fungere, ja så er de penge sparet.

Ved med bundfaste bølge/vandstrømsystemer, kan man selvfølgeligt ikke vide, om det i fremtiden vil være praktisk med en "oversøisk" vindmølle.

5
22. maj 2008 kl. 08:46

Ja det er en go' idé!
Ikke mindst fordi bølgerne bliver ved, længe efter vinden har lagt sig.

Du vender tingene på hovedet, John! Bølgekraften har store muligheder, men så skal man op i store anlæg, som kan bruge "hyldevarer", eksisterende generatorer og andre færdigudviklede elektriske komponenter, som i dag bruges i kraftværksindustrien. For sådanne anlæg på 100 MW og opefter (styret af eksisterende komponenter), kan man sikkert tænke sig en lille "donkey-mølle" eller to, på nogle få kW. Så handler det om nødstrøm og uafhængige sikkerhedssystemer!

En stor vindmølle i MW-klassen med et tårn der står og vipper på en ponton, stiller helt andre krav til møllens konstruktion; andre hovedlejer, andre vingekonstruktioner og mere vedligeholdelse. Kort sagt: Meget dyrere møllestrøm!

4
22. maj 2008 kl. 00:21

Ja det er en go' idé! Ikke mindst fordi bølgerne bliver ved, længe efter vinden har lagt sig.

3
21. maj 2008 kl. 23:03

Jeg troede at bølgekraftteknologiens største problem var at de dingenoter de får bygget ikke kan holde til de massive mekaniske belsatninger det er at blive skvulpet rundt i et hav med varierende bølgelængder...</p>
<p>Nu overvejes det så at fastgøre tre vindmøller oven på tingen...
Det må da vidne om et historisk fremskridt i overvejelser om mekanikken. Eller hvad?

Nej, jeg vil nærmest betegne konceptet som et dødfødt misfoster, som måske kan leve lidt længere som projekt, hvis man netop undlader at "udsætte" anlægget for de turbiner som de alligevel må have for at dokumentere en virkelig virkningsgrad!

Din skepsis er meget velbegrundet. Den største tanketorsk er dog at vindmøllerne giver det flydende anlæg et betragteligt ekstra deplacement og dermed vil den største del af bølgernes energi blive dræbt af anlæggets bølgebrydereffekt!

2
21. maj 2008 kl. 22:44

Jeg troede at bølgekraftteknologiens største problem var at de dingenoter de får bygget ikke kan holde til de massive mekaniske belsatninger det er at blive skvulpet rundt i et hav med varierende bølgelængder...

Nu overvejes det så at fastgøre tre vindmøller oven på tingen... Det må da vidne om et historisk fremskridt i overvejelser om mekanikken. Eller hvad?

1
21. maj 2008 kl. 22:22

Fantastisk grund ide hvis man begynder at tænke i hele/kombi VE koncepter for at få anlægsomkostninger og serviceomkostningerne ned