Nyt blockchain-projekt: Danskere fjerner unødigt energiforbrug

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Onsdag kl.14 bliver der trykket på knappen og den nye blockchain-platform Concordium går i luften. Det sker i Schweiz, men store dele af platformen er dansk udviklet. Tidligere Saxo Bank-direktør Lars Seier har stiftet Concordium, ligesom den adm. direktør, Lone Fønns Schrøder, er dansk. Meget af kryptografien og det underliggende tekniske infrastruktur er udviklet på Aarhus Universitet, hvor Concordium har finansieret et fem-årigt forskningscenter, Concordium Blockchain Research Centre - kaldet Cobra - med 50 millioner kroner.

Her har de arbejdet med at udvikle de nødvendige ‘konsensus-protokoller’ og sikker kryptografi.

Ambitionen er at bygge en teknisk platform der kan anvendes, hvor man i dag har finansielle transaktioner – i banker, og måske endda nationalbanker, altså en global platform for betalingstransaktioner uden mellemled.

Læs også: Store bitcoin-miner kan spænde ben for Kinas klimamål

Lancerer i opbrudstid

De senere måneder er kritikken af blockchains og behovet for at verificere transaktioner i kryptovaluta blusset kraftigt op. Blandt andet efter Tesla er stoppet med at modtage betaling i bitcoins på grund af det høje energiforbrug, og kinesiske myndigheder har advaret om at de er på vej med forbud mod kryptomining, da kulforbruget i Kina er stigende på grund af netop kryptomining.

Læs også: Tesla suspenderer bitcoin-betaling: Bekymret for minedriftens brug af fossile brændstoffer

Et blockchain-system giver mulighed for, at en gruppe aktører selv kan tage ansvaret for en database, der er distribueret, altså at alle har en kopi af databasen, der løbende opdateres. Når der foretages en transaktion eller anden tilførsel af data, sker det ved, at en aktør sender handlingen ud i netværket til godkendelse, hvorefter den skal verificeres blandt enten alle eller majoriteten af deltagerne i netværket. Det gør man ved at løse et matematisk problem. Herefter tidsstemples handlingen og lægges ind i databasen som et nyt led i kæden. De aktører der verificerer det nye led belønnes økonomisk for at stille regnekraft til rådighed, som er her energiforbruget foregår. På den måde er man uafhængig af en central procesejer, der styrer databasen, og samtidig har alle parter løbende en opdateret version af databasen.

Proof-of-work fungerer ved, at computere nogenlunde tilfældigt beregner, hvem der får lov til at skabe den nye blok i blockchainen og dermed ‘miner’ nye kryptovaluta. Men den proces er både energikrævende og langsommelig. Derfor overgår Concordium og en stribe andre blockchains til et såkaldt Proof-of-Stake, hvor man i stedet trækkes lod mellem dem, der har flest andele i kæden - heraf navnet stake, og de bliver så udvalgt tilfældigt til at lave en ny blok i blockchainen.

Illustration: Lasse Gorm Jensen

Concordium er dog langt fra de første og eneste der satser på Proof-of-Stake. Lige nu er en af de mest hurtigtvoksende kryptovalutaer Cardano, som netop bruger Proof-of-Stake, mens den næstmest anvendte blockchain-platform i verden, Ether, der driver kryptovalutaen Ethereum, længe har arbejdet på at skifte fra Proof-of-Work til Proof-of-Stake-løsning, også af hensyn til energiforbrug.

Den overgang vil, ifølge Ether, betyde at energiforbruget til Ethereum falde med 99 procent.

Læs også: PODCAST: Alt hvad du behøver at vide om blockchain

Hurtige transaktioner

Den anden store begrænsning ved mange eksisterende blockchain-platforme er skalering. Jo mere udbredt et decentralt netværk bliver, jo flere transaktioner skal der hele tiden gennemføres for at opdatere netværket.

Her forsøger Concordium sig med en arkitektur der kaldes sharding. Det fungerer grundlæggende ved at opdele den samlede blockchain i en række mindre kæder, som så parallelt udfører beregninger - lidt som vi kender fra grafikkort overfor mere generelle processorer. Der tilføjes så et ekstra kontrollag, der udfører stikprøver af de enkelte blockchains for at fange evt forsøg på snyd.

»I stedet for at proppe flere informationer ind i en enkelt blockchain, undersøger vi, om vi kan få flere parallelle blockchains til at arbejde sammen, så vi kan tilføje flere informationer i sekundet,« har Bernardo Machado David, lektor ved IT-universitet tidligere fortalt i en pressemeddelelse.

Netop sharding-teknikken i Concordium er blevet udviklet i samarbejde med forskere fra både Aarhus Universitet og IT-Universitetet. Den metode anvendes allerede i dag, men ifølge Concordium vil de være i stand til at hæve hastigheden yderligere, ligesom de er i stand til at skalere antallet af transaktioner pr. sekund lineært, lige så højt som man har brug for.

»Et andet punkt er den tid, det tager, fra transaktionen startes, til at du kan stole på, at den er gennemført. Vi arbejder på at bygge et ‘finalization’-lag oven på blockchain, som kan garantere, at en transaktion er gennemført i systemet. Så kan vi komme ned på tider for transaktioner på minutter, i stedet for timer og dage,« har Jesper Buus tidligere fortalt Ingeniørens søstermedie Version2.

Udover energiforbrug og skalering, har blockchain også været præget af mangel på reelle anvendelser. Senest har både Microsoft og IBM, meget diskret, skruet ned for deres blockchain-aktiviteter. Microsoft har meddelt, at sky-tjenesten Azure Blockchain droppes til september i år. Microsoft begrunder beslutningen med forandringer i industrien og dalende interesse for produktet.

Læs også: Microsoft dropper blockchain-tjeneste i egen sky

En anden it-kæmpe skruer også ned på blockchain-området. I februar skrev mediet Coindesk på baggrund af flere kilder, at IBM havde skåret sit blockchain-team ned til det rene ingenting. Ifølge én af kilderne var IBM 90 procent under sine indtægtsmål for blockchain.

Læs også: IBM skruer helt ned for blockchain

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det som adskiller concordium fra alle øvrige coins er at det er en form for privacy coin med indbygget 3. Parts validering.. uden det var det blot endnu en ligegyldig coin. Men denne 3. Parts validering kan faktisk bruges til noget fornuftigt.

  • 0
  • 0

Hvorfor skulle man bruge en så energi krævende fantasi værdi, når nu mere sexede og ikke energi krævende fantasi værdier er på vej. Det bliver spændende at følge.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten