Nyt bioraffinaderi kan mindske import af sojaprotein

Projektet Subleem vil udbrede anvendelse af restprodukter i bioraffinering, hvilket kan bidrage eksempelvis til at mindske importen af foderproteiner, fordi det kan produceres lokalt. Illustration: Teknologisk Institut

Dansk import af soja til foder sætter kraftige aftryk på CO2-regnskabet og bidrager til en fortsat rydning af vild natur i produktionslandene. Men kan et kødproducerende land som Danmark undgå at importere tonsvis af soja til dyrefoder?

Det er én af forhåbningerne med byggeriet af et bioraffinaderi, der blandt andet skal udvinde proteiner og kostfibre til dyrefoder fra overskydende biomasse.

Raffinaderiet bliver sat op på Teknologisk Institut som et testanlæg under projektet Subleem, der skal fremme cirkuleringen af ressourcer i dansk landbrug og produktion. Det sker med støtte fra Grøn Omstillingsfond under Erhvervsstyrelsen. Anne Christine Steenkjær Hastrup, der er sektionsleder på Teknologisk Institut og projektleder på Subleem, fortæller om perspektiverne ved raffinaderiet:

»Proteiner er nogle af de råstoffer, der er stor efterspørgsel på, især fra foder- og fødevareproducenter. Det skyldes de problematikker, der er med brugen af sojaprotein, og de effekter det har på miljøet. Hvis man kunne sørge for at bruge det protein, der findes som restressource i Danmark allerede, kan man spare importen af udenlandske proteiner.«

Testanlæg skal udpege muligheder

Subleem er et erhvervspartnerskab med ni repræsentanter fra hele kæden af erhverv, der kan have interesse i udvinding af råstoffer fra dansk biomasse. Det er lige fra Nordic Sugar, der producerer restbiomasse i form af sukkerroetoppe, til Seges, der kan have ønske om produktion af dansk foderprotein.

Raffinaderiet skal give producenterne mulighed for at undersøge udbyttet af raffinering af netop deres restbiomasse. Ved at have både producenter af biomasse, eksperter i bioraffinering og potentielle aftagere af de indvundne råstoffer kan alle parter være med til at vurdere de økonomiske perspektiver ved at bygge bioraffinaderier direkte ved producenterne af biomassen.

Læs også: Forskere: Alger er fremtidens biofabrikker

Hverken teknologien bag bioraffinering eller ønsket om at erstatte importerede råstoffer med lokalt tilgængelige ressourcer er således nye idéer. Tanken med Subleem er derimod at udbrede teknologien ved at lade projektets partnere udforske perspektiverne ved bioraffinering.

Identifikation af egnede råstoffer

Teknologisk Institut regner med, at testanlægget vil stå færdigt i løbet af efteråret, inden selve projektet skydes endeligt i gang i starten af 2017. Herefter kan projektets parter få lavet analyser af deres restprodukter for at kunne bestemme, hvilke råstoffer der er potentiale for at udvinde af eksempelvis opskyllet tang eller roetoppe.

Når analysen er på plads, kan man ved raffineringen adskille råstoffer som proteiner, fibre og sukkerstoffer. Anne Christine Steenkjær Hastrup sammenligner hvert råstof med lagene i et løg og forklarer, hvordan man med enzymatisk hydrolyse kan adskille råstofferne på skånsom vis:

»Det er lidt ligesom at pille et løg: Hvis man kan tage et lag ad gangen uden at ødelægge de andre lag, så man kan få mest mulig værdi ud af hvert lag,« fortæller hun.

Læs også: Superenzym åbner for effektivt bioraffinaderi

Ved at adskille råstofferne enkeltvis har man også mulighed for at frasortere næringsstoffer og tilbageføre dem til landbruget, så man undgår at dræne jorden for næring, når biomassen bliver fjernet fra markerne frem for at blive pløjet op.

Potentiale i stor udbredelse

Testraffinaderiet bliver sat op som et generisk anlæg, der kan tilpasses netop den biomasse, som en given producent kommer med. Derfor er det forhåbningen, at mange forskellige producenter af biomasse vil benytte sig af testanlægget, når det efter projektets første to år bliver åbnet for andre end projektets erhvervspartnere.

Læs også: Biofibre kan blive en genvej til grønne industriprodukter

Agro Business Park er med i projektet for at kunne bistå med formidling, seminarer og workshops, der skal gøre opmærksom på projektet og inddrage endnu flere danske virksomheder. Det handler blandt andet om at hjælpe virksomhederne ind på markedet, så de kan gøre forretning ud af deres råstofproduktion. Som tovholdere på 'Innovationsnetværket for Biomasse - INBIOM' glæder de sig over mulighederne, som testanlægget åbner op for:

»Der har manglet nogle faciliteter, hvor danske virksomheder kunne komme med deres pågældende biomasse og teste, om de igennem bioraffinering kunne opnå en større værdi af restproduktet. Det kan de nye faciliteter i pilotskala rette op på,« forklarer Kell Andersen fra Agro Business Park, der har været med til at tage initiativ til projektet.

Kell Andersen håber, at udbredelsen af bioraffinering kan være med til at give virksomhederne nogle nye økonomiske muligheder og samtidig skabe nye arbejdspladser rundt om i landet, hvis der bliver bygget raffinaderier i forbindelse med produktionerne. Forretningsgrundlaget er nemlig bedst, hvis bioraffinering foregår der, hvor biomassen er tilgængelig.

Emner : Biomasse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så vidt jeg er orienteret findes der to, måske tre metoder til forøgelse af protein produktionen.

  1. Dyrkning af flere bælgplanter, herunder soya, idet disse jo selv kan binde luftens kvælstof.

  2. Forøge anvendelsen af kvælstofgødning produceret ud fra naturgas.

  3. Dyrke mikroorganismer ved hælp af naturgas og ammoniak.

Nu kender jeg ikke nogen klar definition på bæredygtighed, men jeg vil dog gætte på, at ingen af de tre nævnte metoder vil kunne godkendes ifølge økologisk råds dogmatik.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten