Nyt biobrændstof spiser ikke brød

Nu får biodiesel og bioethanol kamp til stregen af en ny og meget miljøvenlig 'fætter'

Det alternative bilbrændstof DME skal for første gang produceres af affald i verdens største demonstrationsanlæg i Nordsverige. Dermed bliver det diesellignende DME et CO2-venligt biobrændstof på linje med bioethanol og biodiesel.

BioDME, som projektdeltagerne kalder brændstoffet, skal produceres af restproduktet sortlud fra en papirfabrik i Piteå i Nordsverige. Ud over selve demonstrationsanlægget bliver der også etableret fire tankstationer, der skal forsyne 14 specialbyggede Volvo-lastbiler.

Bag projektet til 210 millioner kroner står Volvo, der sværger til DME som alternativt bilbrændsel samt en række teknologivirksomheder, heriblandt danske Haldor Topsøe, der tilsammen dækker hele kæden fra råvare til lastbiler, som kører på DME. Projektet finansieres af de deltagende parter, EU og den svenske stat.

Haldor Topsøe skal levere en af kerneteknologierne, nemlig en procesteknologi, der omdanner syntesegas - der er fremstillet ved forgasning af sortlud - til metanol og dernæst til dimethylether (DME). Topsøe leverer i forvejen mange anlæg i Kina og Indien, hvor de omdanner naturgas til DME, der her bruges til madlavning.

»Hvis det her lykkes, kan det blive starten på et stort marked for os med at rense og omdanne biobaserede syntetiske gasser til metanol og DME,« siger projektdirektør Claus Hviid Christensen fra Haldor Topsøe.

Han forklarer, at de biobaserede byder på særlige udfordringer, blandt andet på grund af et stort indhold af svovl og andre sporstoffer, som skal opkoncentreres og fjernes for at opnå helt rene brændstoffer.

Projektdirektøren forestiller sig amerikanske papirfabrikker som et oplagt eksportmarked for hele processen.

Minus partikler

Som nævnt er Volvo meget begejstret for DME. Dels fordi det stort set ikke udleder partikler ved forbrænding og har en høj energieffektivitet. Dels fordi fremstillingen af DME er så godt som CO2-neutralt, hvis råvaren er biomasse og affald. Det viser også EU's store analyser af biobrændstoffers energi- og CO2-regnskab - beregnet fra kilde til hjul, Well-to-wheel. Her er DME blandt de allerbedste. Ud over det rent miljømæssige, så kan en dieselmotor køre på DME efter en række mindre ændringer.

Også Topsøe har stor fidus til DME:

»Jeg kalder det tredjegenerations biobrændstoffer, fordi der hverken medgår fødevarer eller andre planteprodukter til processen, men udelukkende affald, som man ellers har svært ved at komme af med,« siger Claus Hviid Christensen.

Klar til fuldskala

Mens Volvo og firmaet Delphi udvikler indsprøjtningssystemet til de 14 lastbiler og raffinaderieksperten Preem etablerer tankstationerne, så står den svenske udviklingsvirksomhed Chemrec for design og byggeri af forgasseren som Chemrec har udviklet specielt til sortlud. Teknologien er patenteret.

Også for Topsøe bliver der tale om at afprøve et nyt, patenteret koncept. Det drejer sig om det første trin i DME-synteseprocessen, hvor syntesegas omdannes til metanol.

Her er det lykkedes Topsøes ingeniører at spare et loop i processen og dermed gøre anlægget meget billigere og mindre energiforbrugende. Andet trin - fra metanol til DME - er der ikke ændret noget ved.

»Vi tror, at teknologien er klar til et fuldskalaanlæg som allerede i dag vil kunne producere brændstof væsentligt billigere end konventionelt diesel, og det er præcis, hvad vi ønsker at bevise,« siger Claus Hviid Christensen fra Topsøe og tilføjer, at teknologien også kan bruges til syntesegasser, der er fremstillet af naturgas eller kul.

Civilingeniør Jan Bünger fra Energistyrelsens EUDP-program kalder det svenske projekt rigtigt spændende og betegner DME som et lovende og meget bæredygtigt biobrændstof, når det som her er fremstillet på basis af et affaldsprodukt.

»Svenskerne starter med sortlud, men det er også muligt at forgasse træflis og fremstille bioDME ud fra det, som man faktisk allerede arbejder på i ganske lille skala på DTU i et projekt støttet af Energistyrelsen, hvor også Haldor Topsøe deltager,« siger han.

Demonstrationsanlægget i Piteå, som efter planen sættes i drift 1. marts 2010, skal producere fem ton DME om dagen på basis af sortlud. Et fuldskalaanlæg samme sted vil kunne producere 2-300 ton metanol eller DME om dagen.

Fakta: Fra spraydåser til biler

  • DME står for dimetylether og produceres primært af naturgas, men vil også kunne produceres af syntesegas, fremstillet af f.eks. affald og træ. I dag produceres årligt omkring 200.000 ton globalt, der primært bruges som drivmiddel i hårlak og andre spraydåser til personlig pleje. Forsøg har vist, at DME også er velegnet som dieselbrændstof. På længere sigt vil DME også kunne anvendes som brændsel i biler med brændselsceller.

-DME skal holdes under tryk for at være flydende ved normale temperaturer, og brændstofsystemerne på dieselbiler skal ændres for at kunne håndtere DME.

Kilde: Energi- og olieorganisationerne