Nyt batteri kan lades op 10.000 gange
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Nyt batteri kan lades op 10.000 gange

På Zentrum für Sonnenenergie- und Wasserstoff-Forschung Baden-Württemberg, eller bare ZSW, har forskerne udviklet et lithium-ion-batteri rettet mod bilbranchen. Det særlige ved det nye batteri er, at det kan holde til 10.000 op- og afladninger og stadig holde en kapacitet på 85 procent. Det svarer til cirka 27 års daglig brug af en elbil, siger forskerne.

Selve testen er blevet udført ved at op- og aflade batteriet en gang hver anden time, altså i alt 10.000 gange. Foreløbig har forskerne fremstillet en række batteri-celler i det kendte 18650-format, som svarer til et AA-batteri. Batteriet er i stand til at indeholde lige så meget energi pr. kg, som tilsvarende eksisterende batterier.

ZSW er dog langtfra de eneste, der annoncerer nye og revolutionerende batteritekologi. På hjemmesiden ‘Daily Fusion’ har man samlet en række af de forskere, som bare inden for de seneste par måneder har annonceret, at de har fremstillet et helt fantastiske batteri.

Det gælder for eksempel Vorbeck Materials Corporation, der sammen med Princeton University og the Pacific Northwest National Laboratory (PNNL), har udviklet et grafen-baseret batteri, som kan genoplades på et par minutter. Eller australske forskere fra Universityof Queensland, som har udviklet en ny version af lithium-svovl-batteriet, der bruger en fleksibel membran af svovl-carbon-nanotubes. Dette skulle give bedre op- og afladningshastigheder og længere holdbarhed.

Men der er umiddelbart ikke noget, der tyder på, at nogen af alle de mange forskere, der arbejder med ny batteriteknologi har fundet ‘vinderapplikationen’.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Foreløbig har forskerne fremstillet en række batteri-celler i det kendte 18650-format, som svarer til et AA-batteri.

18650-formatet svarer da ikke til AA-formatet.
Det lithium-ion format der svarer til AA-formatet hedder derimod 14500.

AA: 13,5–14,5 × 50,5 mm
14500: 14 × 50 mm
18650: 18,6 × 65 mm

https://en.wikipedia.org/wiki/AA_battery#D...
https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_batt...

18650 er dog det klart mest udbredte format til runde lithium-ion celler. Det er blandt andet det der sidder i stort set alle aftagelige lithium-ion batterier til laptops og li-ion-boremaskiner og vel også i langt de fleste elbiler i dag.

  • 6
  • 0

hvis forskerne gik sammen om lave batteriet kan sikkert bruges dele fra de forskellige opdagelser til samlet lave noget endnu bedre.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten