fantastisk video :-)

Bobbin-type LiSOCl2 celler kan holde i 40 år. Det er mere end nok i de fleste tilfælde. Permanent hukommelse i elektronik, holder normalt heller ikke mere end 40 år, så i de fleste tilfælde, giver det ikke mening med større levetid. Både flash, eeprom og eprom taber langsomt deres information, og har oftest kun en levetid på 40 år.

Realistiske forventninger til effekt</p>
<p>Inden nogen nu går helt amok, så er det vigtigt med realistiske forventninger til effekten disse batterier kan levere:</p>
<p>Stort set ingenting.</p>
<p>Vi taler ganske få mikroampere.</p>
<p>Deres primære marked, hvis det nogensinde bliver til noget, bliver at få halvlederhukommelser og realtids-ure i funktion uden andre energikilder, applikationer hvor man idag typisk bruger LithiumThionyl batterier der "kun" holder 10-20 år.

Vi har derudover brug for batterier til implanter. Her, er det mest lovende så vidt jeg ved, at anvende noget der svarer til naturlige muskler, der forsynes af energien i blodet. Musklerne er i stand til at fungere som en slags negativ modstand, ved at de ved en stimulering, leverer mere energi fra sig, end de tilføres, for at stimulere. Jeg er ikke sikker på, hvor gode strømgeneratorer der er udviklet endnu. De skal både være kompatibel med kroppen, helst ikke udstødes, og de skal også gerne holde længe. Dette kan være svært. Men, hvis det lykkes, vil de formentligt kunne levere en betydelig energi, i mange år, i modsætning til LiOn batterier, der skal oplades. De vil kunne anvendes i pacemakers, i kunstige hjerter, og mange andre former for implanter - også dem, der kræver konstant stor energi. Vi skal bare spise en smule mere, for at forsyne dem. Radioaktive batterier, kan heller ikke levere energimængder der er i nærheden, med mindre at det skal klacificeres som højradioaktivt atomaffald.

Jeg tror ikke på stor fremtid i radioaktive batterier. Radioaktive materialer er uønsket i forbrugerelektronik. Vi kan i dag købe LiOn batterier der holder garanteret 20 år i superbrugsen. Og den typiske levetid er noget større! Disse er lavet til, at kunne trække en stor strøm. Det er muligt, at lave batterier, der decideret fremstilles til kun små strømme, som holder mange flere år, også som kemiske batterier.

Er jeg den eneste det venter på en pressemeddelse fra Elon om at han har købt firmaet for et ukendt milliardbeløb, og alle hans Hyperloop bobslæder vil blive drevet af denne fantastiske energikilde om et par måneder!?

Sarkasme kan forekomme XD

Man kan supplere med endnu en servietberegning, nemlig at 1 g 14C udgør en radioaktivitetsmængde på ca 210,000,000,000 Bq. Det er sjovt nok også (meget ca) det omtrentlige 14C-indhold i al den biomasse, der årligt afbrændes i danske kraft[/varme]værker (4 millioner tons-ish?).

Herfra finder vi at reaktorgrafit har en beta aktivitet på 4 GBq/ton, hvilket ud fra de 210GBq/g for C14 må betyde at der er 19mg C-14 per ton grafit.

Det skal nok være billigt at få ud.

Jeg har en mistanke om at reaktorgrafit også i fremtiden kommer til at lede efter en plan for langtidsopbevaring.

"selvopladelige batterier med en forventet levetid på op mod 28.000 år."

Kan vi så forvente mobiltelefoner med lang holdbarhed? ?

Inden nogen nu går helt amok, så er det vigtigt med realistiske forventninger til effekten disse batterier kan levere: Stort set ingenting.

Der er lavet ligende med tritrium beta henfald.https://www.youtube.com/watch?v=uzV_uzSTCTM

Tritium og C14 er dyre matrialer, radioaktive, og producere meget lidt effekt. Hvis du skal have så stor mængde radioaktiv matriale at det kan bruges til andet end sleep forsyning af low power microcontroler, så kræves der tilladelser og papir arbejde som ved andet arbejde med radioaktive isotoper.

Der findes også 'atom batterier' der virker via. den termiske effekt af henfald, og sterling generator eller Seebeck effekt til at konvertere til elektrisk energi.https://en.wikipedia.org/wiki/Radioisotope_thermoelectric_generator

Denne video dukkede op i tankerne efter at ha' læst lidt af artiklen... "NUCLEAR Diamond Battery: BUSTED!!"https://www.youtube.com/watch?v=JDFlV0OEK5E

En hurtig beregning siger at beta-henfaldsenergien fra 1g ren C-14 er ca 15mW til at starte med. Så gang selv konverteringseffektivitet og en realistisk mængde C-14 på.

Man kan supplere med endnu en servietberegning, nemlig at 1 g 14C udgør en radioaktivitetsmængde på ca 210,000,000,000 Bq. Det er sjovt nok også (meget ca) det omtrentlige 14C-indhold i al den biomasse, der årligt afbrændes i danske kraft[/varme]værker (4 millioner tons-ish?).

Jeg tror, vi er ganske langt fra en produktgodkendelse her, når man taler om krav til (manglende) indhold af radioaktive nuklider i produkter. Et sted mellem 9 til 12 størrelseordner, ville jeg gætte (afhænger selvsagt af, hvor stort et batteri det drejer sig om. Teslaen med selvopladende batteri bliver svær at få godkendt).

Det lyder som endnu et firma der er ude på at malke investorer for deres surt tjente penge med et luftkastelprojekt.

Det lyder som endnu et firma der er ude på at malke investorer for deres surt tjente penge med et luftkastelprojekt.

Beta henfald er afgivelse af en elektron. Der frigives ikke neutroner og dermed bliver omgivende materiale ikke radioaktivt. Afgivet effekt er sandsynligvis meget lille, måske bare i microwatt størrelse.

En hurtig beregning siger at beta-henfaldsenergien fra 1g ren C-14 er ca 15mW til at starte med. Så gang selv konverteringseffektivitet og en realistisk mængde C-14 på.

Beta henfald er afgivelse af en elektron. Der frigives ikke neutroner og dermed bliver omgivende materiale ikke radioaktivt. Afgivet effekt er sandsynligvis meget lille, måske bare i microwatt størrelse.

Inden nogen nu går helt amok, så er det vigtigt med realistiske forventninger til effekten disse batterier kan levere:

Stort set ingenting.

Vi taler ganske få mikroampere.

Deres primære marked, hvis det nogensinde bliver til noget, bliver at få halvlederhukommelser og realtids-ure i funktion uden andre energikilder, applikationer hvor man idag typisk bruger LithiumThionyl batterier der "kun" holder 10-20 år.

"Med andre ord består batteriet af en radioaktiv diamant i en ikke-radioaktiv diamant."

Jeg er bestemt uden for mit fagområde her, men betyder det ikke, at efter endt anvendelse så har man en ikke-radioaktiv diamant inden i en radioaktiv diamant, altså at indkapslingen bliver radioaktiv i stedet for grafitbrændslet?