Nyt atomkraftværk til briterne for første gang i 20 år

21. oktober 2013 kl. 10:53370
Nyt atomkraftværk til briterne for første gang i 20 år
Illustration: DECC.
Franske EDF er blevet enig med den britiske regering om at bygge et atomkraftværk med to 1.600 MW reaktorer ved Hinkley Point. Pris: 141 milliarder kroner.
Artiklen er ældre end 30 dage

For første gang i 20 år får Storbritannien et nyt atomkraftværk. Det står klart, efter at det statsejede franske elselskab EDF og den britiske regering er blevet enige om en aftale, der vil sikre de første to af en række nye reaktorer til briterne.

»Dette markerer næste generation af atomkraft i Storbritannien, der vil spille en afgørende rolle både for forsyningssikkerheden på lang sigt og for at dække vores energibehov,« siger premierminister David Cameron i en pressemeddelelse.

EDF skal bygge to EPR-reaktorer på hver 1.600 MW. Det er samme type, som bygges i Olkilouto i Finland og Flamanville i Frankrig. EPR står for European Pressurized Reactor og er en tredjegenerations trykvandsreaktor, der er udviklet af Areva, EDF og tyske Siemens.

Investering på 141 milliarder kroner

Ifølge aftalen, der har været forhandlet i cirka to år, er EDF blive garanteret en såkaldt ‘strike price’ på 814 kroner pr. produceret megawatttime i 35 år for atomkraftværket i Hinkley Point. EDF har samtidig planer om at bygge to tilsvarende reaktorer i Siezewell i Suffolk, og sker det, vil strike-prisen faldet til godt 788 kroner, oplyser ministeriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

EDF vil sammen med sine partnere investere 141 milliarder kroner det nye kraftværk, der skal levere strøm til seks millioner husholdninger, og som vil reducere det britiske CO2-udslip med ni millioner ton om året.

Regeringen forventer, at konstruktionen vil generere 25.000 job, hvoraf godt halvdelen vil gå til britiske virksomheder. 5.600 personer vil arbejde på projektet, mens konstruktion er på sit højeste, og 600 personer i hele værkets levetid på 60 år. Hvert år skal værket producere 26 TWh.

Regeringen, der står foran en gigantisk oprydningsopgave fra de gamle atomkraftværker, skriver, at EDF og partnerne er forpligtet til at lægge midler til side, så der er penge til dekommissionering.

Kina får lov til at eje britiske atomkraftværker

Energiminister ED Dawey siger, at kraftværket bliver det første nogensinde, der bliver bygget, uden at britiske penge er involveret direkte. Det vil der formentlig komme mere af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Repræsentanter fra den britiske regering har netop været i Kina, hvor EDF er meget aktive i byggeriet af nye atomkraftværker. Her præsenterede man en aftale, der åbner for kinesiske investorer til ny britisk atomkraft.

I starten kan kineserne kun erhverve en mindre andel, men sigtet er at åbne for, at kinesiske investorer kan eje majoriteten af aktierne i nye atomkraftværker. Det skal ske under ‘hensyn til forsyningsikkerheden’ og vil omvendt betyde, at britiske industrivirksomheder som Rolls-Royce, International Nuclear Service og Mott MacDonald får adgang til det kinesiske marked.

Polen vil bygge flere atomkraftværker

Det er ikke kun briterne, der nu skuer op for atomkraften. Også Polen er i gang. Her har regeringen netop offentliggjort en køreplan, der skal føre det til første polske atomkraftværk fra 2024.

Polakkerne vil have flere værker, så i 2024 skal mindst ét andet værk være under planlagt eller under opførelse. Målet er, at næste værk åbner i 2029, skriver Nucnet.

Polen er sammen med Tjekkiet, Ungarn og Slovakiet partner ‘The Visegrad Four’, som arbejder for, at EU støtter udviklingen af atomenergien i Europa.

370 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
370
13. november 2013 kl. 21:52

Der er en del alternative ideer om, hvad lastfølge vil sige. Nogle helt banale betragtninger:

  1. Hvis et værk kører 100% lastfølge, vil forholdets mellem værkets gennemsnitseffekt og spidseffekt være den samme som forholdet mellem elforbrugets gennemsnitseffekt og spidseffekt i perioden.

  2. Hvis værket kører en mellemting mellem grundlast og lastfølge (vi kan kalde det delvis lastfølge) vil forholdet mellem værkets gennemsnitseffekt og spidseffekt større end forholdet mellem elforbrugets gennemsnitseffekt og spidseffekt i perioden.

Det er situation 2) der gælder for de franske A-kraftværker, så konklusionen må være, at de kører delvis lastfølge. Det kan i praksis illustreres ved at se på værkernes gennemsnitlige kapacitetsfaktor, eftersom vi ved de franske A-kraftværker ofte kører ved maksimal effektivitet. Eftersom A-kraftsektoren i Frankrig har en kapacitetsfaktor omkring 74%, kan de umuligt køre egentlig lastfølge - det er ganske enkelt ikke matematisk muligt.

369
13. november 2013 kl. 21:44

Efter (endnu engang) at have kigget dine data efter, kan jeg kan da godt forstå hvorfor du ikke selv er ivrig efter at dokumentere hvorvidt fransk atomkraft kører lastfølge! ;-)</p>
<p>Eftersom RTE endnu ikke har lavet en opsummering for forbruget i Oktober, så har jeg beregnet gennemsnit-produktion og forbrug, for hvert af døgnets 24 timer for hele September.</p>
<p>Her kan man se hvor meget forbruget og produktionen i gennemsnit varierer over døgnet:

Søren, din metode er forkert. Du har ikke forstået opgaven. Lastfølge er ikke evnen til at variere. Og slet ikke opnå en gennemsnitlig variation. Lastfølge er evnen og viljen til at følge lasten. Kernekraft gør dette i vid omfang, men der er selvfølgelig nogle detaljer der skal på plads, for de øvrige producenter har også ret og pligt til at producere.

Kulkraften er primært fordelt på Cordemais og Vitry. Cordemais er et storskalaværk men med en lav kacitetsfaktor. De har ikke økonomi til at dække lavprisperioder, altså ingen lastfølge. Vitry ligger inde i Paris, hvor det udfører lokal forsyning. Driften følger ikke lasten.

Gaskraften har en lidt sjov historie, de fleste værker startes kun til vinterpeaket, men der er to værker i drift. Der ligger 2x 400MW CCGT helt ovre ved Saarbrucken. Det er bygget ved et gammelt marginalfelt for kul, ligesom vi kender det fra tyskernes kulmindrift. Det er det eneste gaskraftværk der kører fast stop-go. Igen, der er ikke økonomi i at køre lastfølge, når elprisen er lav. Årets kapacitetsfaktor er lav, og det minder meget om Dongs hollandske moderne gaskraftværk der nu er nedskrevet og stort set ubrugt.https://ing.dk/artikel/dong-vaerk-samler-stoev-i-holland-156718

Ved Dunkerque ligger der en industripark med masser af metalindustri og det forsynes af kernekraft. Gravelines-kernekraftværket er på 6X 900MW. Der bruges en del pet coke i metalbehandlingen, så den producerede gas medbrændes på et lokalt gaskraftværk, det er det mest miljøvenlige og økonomiske. Altså er der et industriel gasproduktion der egentlig er et biprodukt af kernekraften. Der er en næsten konstant produktion af 200 MW fra gasværket. Det kan du også aflæse i din komplet ubrugelige “variationsgraf” over gassen. Fratrækker du de kernekraftafhængige 200 MW får du endnu mere ubrugelig variation på 100% eller præcis samme effekt som stop-go poduktionen nævnt tidligere. Det er heller ikke lastfølge

Vandkraften er der mest lastfølge i, men har den magasinerne til at dække variationerne? Nej. En stor del er run of river vandkraft. Der er til nogle af døgnvariationerne, ikke fuldlasten.

Mens atomkraften altså kun varierer med 5,6%.

Og det blev så ca. 8% for oktober. Den stiger jo flere værker der meldes klar. Det er stadig sent i refuelling-sæsonen. Men den evne dækker heller ikke lastfølge. Men se denne dag i oktober, hvor dine varierende kilder ikke hjælper meget:https://dl.dropboxusercontent.com/u/3879038/last.pngKernekraften gør det fint på dage uden de varierende kilder.

Jeg tog også et kig på påstanden om at værker weekendlukker. Her er et histogram over produktionen for samtlige 58 reaktorer i henholdsvis weekend- og hverdagstimer i 2012.https://dl.dropboxusercontent.com/u/3879038/hverdagweekend.png

Det er primært 1300MW og 1500MW reaktorerne der regulerer ned. MOX-brændslet i nogle af 900MW reaktorerne reducerer nedreguleringsevnen.

Flamanville 3 bliver idriftsat et af de kommende år, men vil kun med nød og næppe erstatte Fessenheim 1 og 2, som står overfor nedlukning, formentligt senest i 2017.

Flamanville3 vil producere mere end Fessenheim 1+2. Den lidt lavere effekt opvejes af den højere designkapacitetsfaktor. Men hvorfor tror du Fessenheim skal lukkes? Det er Frankrig mest upopulære præsidents mandat der har udløb i 2017, ikke Fessenheims tekniske integritet. Hollande er allerede begyndt at løbe fra løfterne om at kernekraften skal ned på 50% af markedet. Først undlader han at fyre EDFs Proglio der højlydt investerer i fortsat 60 års drift af alle reaktorer. Så starter debatten om at EDFs veldrevne værker bør afskrives over 50 år fremfor 40 år. Det er jo nok ikke tomme kasser de vil afskrive på.https://www.businessweek.com/news/2013-10-14/france-to-debate-extension-for-edf-in-amortizing-atomic-reactorsOg til sidst melder industriministeren ud at der ikke skal lukkes andre værker end Fessenheim.https://www.bloomberg.com/news/2013-11-12/france-won-t-shut-down-any-more-nuclear-reactors-minister-says.htmlDet ville da også være en falliterklæring at f.eks. Gravelines skulle lukke. Så lukkede man også hele metalindustrien ved Dunkerque. Det ville være noget trist at eksportere de arbejdspladser ud til et sted med ringere miljølovgivning og CO2-tungt strøm.

Dermed når Fessenheim lige at blive 40 år, som er den typiske levetid for de fleste af de akraftværker, der er blevet lukket på det seneste, pga alder.</p>
<p>De næste 20 GW, ca 1/3 af den eksisterende kapacitet, blev opført i årene 79-84, og fylder således 40 år indenfor de næste 10 år.

Igen Søren: Du aner ikke hvad du taler om. Værkernes tekniske levetid er udelukkende et anliggende mellem den regulatoriske myndighed ASN og driftselskabet EDF. EDF vedligeholder alle kernekraftværker som skulle de holde 60 år, også Fessenheim.https://www.world-nuclear-news.org/RS-Fessenheim_1_reinforcements_complete-0907137.html

De eksisterende værker holdes ved lige, og der kommer også ny kapacitet i form af Flamanville3s 1600MW, 2500MW besparet fra energieffektiviseringer på Georges Besse2 og 1800MW fra uprates på de 20stk 1300MW reaktorer frem mod 2017. De følger selvfølgelig ikke Frankrigs hastigt voksende vinterpeak, men det hjælper.

Og da du sikkert følger godt med i fransk elforsyning, så er du sikkert også bekendt med at EDF pt presser voldsomt på, for at få hævet elpriserne, ikke sandt? ;-)

Ja. Det vil de af flere hensyn. Det er åbenlyst at EDF mangler penge til at investere i nye EPR-værker og 60års-driften på de gamle væker, ligsom der forsvandt en masse penge efter USA-eventyret der blev aflivet af skifergas. Noget langt mere interessant er EDFs rolle som skatteopkræver for staten, For der er nogle meget sære konsekvenser af at have billigt, ubeskattet strøm og hård beskatning på arbejdskraft under en krise. Set over de sidste ti år er energipriserne steget meget mindre på fransk elektricitet end de importede energiprodukter. Krisehåndteringen var således: Udsæt vedligehold, op med flere el-radiatorer og mere butiksbelysning. Det er i princippet ikke den billige strøms skyld, nærmere omvendt. Men det kan altså ikke blive ved med at gå. Ligesom Stig også nævner. Men problemet er altså at kernekraften har været så billig at folk kunne bruge løs i peaks selv under krise. Nu strammes der op med forbud mod el-lys i lukkede butikker, højere priser osv.

Det er selvfølgelig ikke et problem vi vil få i Danmark, Tyskland eller England. Her er det menneskerne der arbejder sig fattige for møllerne og ikke kernekraften der arbejder for menneskerne.

368
31. oktober 2013 kl. 19:07

Ikke særligt fikst

367
31. oktober 2013 kl. 14:40

Ja, jeg kan også finde den samlede kapacitet i Energistatistik 2011. Den siger dog 23323 MJ/s. Jeg gad da forøvrigt godt vide, hvorfor det ikke passer med dine 32 GW?

Jeg kan se i Dansk Fjernvarmes Statistik at RIngkøbing har en maks effekt på 72 Mw i 2012.

I dag hvor der er 11 c' er effekten til byen 13,5 Mw se https://www2.emd.dk/plants/rfvv/

Så er det måske ikke helt galt at byen trækker 70 Mw hvis der er - 20 c'.

366
31. oktober 2013 kl. 01:53

Frankrig slår os på både pris og carbon factor

Ja - endnu!

Men hvad prisen angår, så er forskellen jo trods alt ikke stor (8 øre/kWh for erhverv, 22 øre/kWh for privat), når man har med i overvejelsen, at de nyeste vindmøller, som i dag udgør 15% af vores elforsyning, er idriftsat i perioden 2009 - 2013, altså en kapacitet der er mindre end 2 år gammel i snit.

Det er ca 4% ny kapacitet pr år, som vi selvfølgelig skal være med til at tilbagebetale på kort tid, hvorfor vores PSO på det seneste er steget til 18 øre/kWh.

Men som du lige har set, så udløber PSO-støtten for de nye landmøller indenfor 5-7 år, mens havmøllernes støtte udløber på ca 11 år.

Efter 2020, vil det kun være Anholt der modtager støtte, af de møller der er installeret indtil i dag. Denne modtager jo ca 70 øre/kWh fra PSO, og udgør 4% af forbruget.

... så hvis vi stoppede med at udbygge vindmøllekapaciteten nu, så ville PSO'en til vindmøller falde til 2,8 øre/kWh i 2020, og til 0 i 2024, fra de ca 14 øre/kWh vi betaler i dag - og dermed ville elprisen jo blive den samme som i Frankrig.

Men iht energiforliget, udbygger vi jo vindkraft med de næste ca 15% af forbruget, fra nu og frem til 2020.

Altså med ca 2% af forbruget i snit, og det er den takt vi skal installere vindkraft i, fra 2020 og frem, for at vedligeholde en kapacitet på 50% af forbruget.

Da landmøller og havmøller står for hver ca 25%, og deres PSO-støtte udløber i ca 8 år ud af 25 års levetid i snit, og støtten udgør ca 30 øre/kWh, vil PSO til vindmøller fra den tid udgøre ca 5 øre/kWh, for at vedligeholde 50% vindpenetration.

...altså 9 øre mindre end i dag ...samtidig med at vindmøllerne yder maksimalt pres på markedsprisen.

Til sammenligning, så har Frankrig ikke idriftsat ny akraft-kapacitet siden 2000.

Flamanville 3 bliver idriftsat et af de kommende år, men vil kun med nød og næppe erstatte Fessenheim 1 og 2, som står overfor nedlukning, formentligt senest i 2017.

Dermed når Fessenheim lige at blive 40 år, som er den typiske levetid for de fleste af de akraftværker, der er blevet lukket på det seneste, pga alder.

De næste 20 GW, ca 1/3 af den eksisterende kapacitet, blev opført i årene 79-84, og fylder således 40 år indenfor de næste 10 år.

...og så fremdeles!

Skulle Frankrig vedligeholde deres akraftkapacitet, så skulle de altså være i fuld gang med at opføre 20 GW ny akraft lige nu.

Hvad mon det ville gøre ved de Franske elregninger, set i lyset af HPC og Flamanville ???

Og da du sikkert følger godt med i fransk elforsyning, så er du sikkert også bekendt med at EDF pt presser voldsomt på, for at få hævet elpriserne, ikke sandt? ;-)

Trods det, er jeg er ikke bekendt med at hverken den nuværende eller den foregående regering, har/havde planer om at opføre 20 GW akraft, indenfor de næste 10-15 år, så planen er altså at lade reaktorbestanden visne i de næste 10-20 år, uden at foretage andre nyinvesteringer ned Flamanville 3.

Mon ikke det bliver vindmøller der primært kommer til at erstatte alle de udtjente reaktorer? ;-)

Og mon ikke det altsammen skyldes, at nogen i Frankrig har luret økonomien i det - ikke mindst den del af økonomien, der hænger sammen med at Frankrig har gjort for lidt for at få del af vindmølleindustrien, nu hvor denne iflg IEA står for at skulle dække 18% af det globale elforbrug i 2050 - alt imens atomkraften bare visner?

Når de ikke har investeret i ny akraft-kapacitet siden 2000, og heller ikke gør det fremover, udover én enkelt reaktor - og du bruger det som eksempel på at akraft er billigere end vindkraft - så svarer det til at køre rundt på sidste vers i en Volvo 242 fra 1984, og påstå at en 1400 kg klods på 4 hjul, med 2,3 l benzinmotor og karburator, er mere økonomisk end en Golf Bluemotion.

Og det er den jo nok også - men hvor længe? - og hvor sikkert?

365
30. oktober 2013 kl. 23:21

Bemærk, at A-kraft ikke følger med forbruget ned om natten. Det nyder de godt af i Schweiz, som har banket en lille forretning op omkring at købe fransk A-kraftstrøm til dumpingpris om natten.

364
30. oktober 2013 kl. 23:12

Du glemte at poste linket til dataene, Lars, så vi alle kan se om de kørte lastfølge. ;-)</p>
<p>RTE

Efter (endnu engang) at have kigget dine data efter, kan jeg kan da godt forstå hvorfor du ikke selv er ivrig efter at dokumentere hvorvidt fransk atomkraft kører lastfølge! ;-)

Eftersom RTE endnu ikke har lavet en opsummering for forbruget i Oktober, så har jeg beregnet gennemsnit-produktion og forbrug, for hvert af døgnets 24 timer for hele September.

Her kan man se hvor meget forbruget og produktionen i gennemsnit varierer over døgnet:

https://dl.dropboxusercontent.com/u/15271791/September%202013.jpg

  • Den franske døgnlast varierede i snit med 15,9 GW, eller 30,6% af max indenfor døgnet.
  • Den franske atomkraft varierede i snit med 2,4 GW, eller 5,6% - dvs lidt mere end da vi tjekkede dine data fra 2008.

Atomkraften dækkede altså maksimalt 15% af døgnvariationen, selvom den dækkede 90% af forbruget.

Der er som det ses et anseeligt gab mellem døgnlastens variation og atomkraften, som andre kilder må lukke.

Derfor ser vi at:

  • Kulkraften varierer med 40,9%
  • Gaskraften varierer med 81,3%
  • Vandkraften varierer med 50,4%

Mens atomkraften altså kun varierer med 5,6%.

https://dl.dropboxusercontent.com/u/15271791/Fransk%20Lastf%C3%B8lge%20September%202013.jpg

Lastfølge....my ass!

363
30. oktober 2013 kl. 22:44

Methanolbrændselsceller er ikke mere ukendt teknologi, end at alle de store bilfabrikker arbejder med det. Pt ligger prisen på cellerne på omkring 100.000 for 5 kW (med reformator) og holdbarheden ligger på omkring 2000 fuldlasttimer. Opstartstiden ligger omkring 30 minutter. Prisen skal ned på omkring 30.000 for 10 kW med en holdbarhed på +5000 fuldlastimer og en opstartstid omkring 10 minutter. Det regner man med at nå omkring 2020. Det er ikke fjern fremtidsmusik vi taler om... https://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/ny-teknologi/energiteknologisk-udvikling-demonstration-eudp/5074_EUDP_haefte_2011_net.pdf side 11

A-kraft var forøvrigt også engang ny teknologi. Jeg forstår at de nye værker er så dyre, fordi der er tale om ny teknologi. Så du kan ikke være helt uvidende om, hvordan den slags foregår...

362
30. oktober 2013 kl. 22:33

Jeg spørger dig ikke om noget, jeg forsøger at forklare dig nogle sammenhænge du tydeligvis ikke forstår. Eksempelvis at strøm til 80 øre/kWh er dyrt, og det bliver endnu dyrere, hvis værkerne skal køre lastfølge. Så taler vi nok snarere 150 øre/kWh.

Priser taget ud af kontekst. 2000 vindmøller på i 10m/s middelvind, brændselsceller og bleed gas. Det bliver uden mig :)

Og så ved du jo alligevel tydeligvis ikke noget om, hvad det kræver og ikke kræver at slippe fri af de fossile brændsler. Du snakker bare om din kæphest, A-kraften.

Du har en "løsning" på din computer med ukendt pris der bygger på ukendt teknologi. Det bliver aldrig realiseret. Frankrig gjorde deres elproduktion C02-let for 30 år siden. Og det var de sidste ord.

361
30. oktober 2013 kl. 22:23

Jeg spørger dig ikke om noget, jeg forsøger at forklare dig nogle sammenhænge du tydeligvis ikke forstår. Eksempelvis at strøm til 80 øre/kWh er dyrt, og det bliver endnu dyrere, hvis værkerne skal køre lastfølge. Så taler vi nok snarere 150 øre/kWh.

Og så ved du jo alligevel tydeligvis ikke noget om, hvad det kræver og ikke kræver at slippe fri af de fossile brændsler. Du snakker bare om din kæphest, A-kraften.

360
30. oktober 2013 kl. 22:12

Næ, det giver ingen mening. For det tal gælder for gamle møller med den halve kapacitetsfaktor af moderne møller. De møller vi allerede har installeret i Danmark svarer nogenlunde til V90 løsningen, mens moderne møller ligger tættere på den anden løsning.

Så du siger vi har fejlinvesteret? Det er jeg enig, VE-religionen er direkt skyld i vores fortsatte pinlige carbon factor.

Dine 4 EPR rækker ikke, for vi skal have forsyningssikkerhed op til 8000 MW, selvom et af værkerne er ude af drigt.

Ja det kan jeg læse -nu. :) Jeg forstår ærligt talt ikke hvad du spørger til. Men jeg tvivler også på at det er interessant. Jeg vil hellere forholde mig til virkeligheden. Vores møller er vi enige om er svært integrerbare, og Frankrig slår os på både pris og carbon factor.

359
30. oktober 2013 kl. 22:02

Ja, jeg kan også finde den samlede kapacitet i Energistatistik 2011. Den siger dog 23323 MJ/s. Jeg gad da forøvrigt godt vide, hvorfor det ikke passer med dine 32 GW?

Men det man i hvert fald skal forstå er, at hvis man drømmer om at opvarme Danmarks bygninger med strøm fra A-kraftværker (med eller uden varmepumper), så er det en gigantregning man udskriver med dagens priser på A-kraft.

357
30. oktober 2013 kl. 21:37

Faktisk er det aldrig lykkedes mig at finde den samlede spidseffekt i fjernvarmesystemet. Kender du den?

Men det er klart, at spidseffekten i varmesystemerne er mange gange større end elsystemets spidseffekt. Det er derfor det vil blive absurd dyrt at dække varmebehovet via elsystemet, medmindre man indtænker nogle seriøse lagringssystemer. Med A-kraft ville det nærme sig det umulige...

355
30. oktober 2013 kl. 21:24

Næ, det giver ingen mening. For det tal gælder for gamle møller med den halve kapacitetsfaktor af moderne møller. De møller vi allerede har installeret i Danmark svarer nogenlunde til V90 løsningen, mens moderne møller ligger tættere på den anden løsning.

Du forsøger at springe over hvor gærdet er lavest, ved at "bevise" at 15 år gammel vindmølleteknologi ikke rækker. Det er jeg sådan set enig med dig i, men det gør dagens vindmølleteknologi derimod.

Og så ignorerer du fuldstændigt mulighederne for at påvirke forbrugssiden.

Dine 4 EPR rækker ikke, for vi skal have forsyningssikkerhed op til 8000 MW, selvom et af værkerne er ude af drigt. Dermed bliver det 6 EPR værker til en pris af 450 milliarder kroner. Til sammenligning koster de 2225 V112 møller i størrelsesordenen 70-75 milliarder at opstille. Det gør vindmøllerne til en rigtig god forretning, også selvom reguleringseffekten koster penge.

Nå ja, jeg glemte muligvis at nævne, at dine 6 EPR anlæg ikke kan dække fjernvarmebehovet, og at du stadig mangler at få løst resten af energiproblemet. De problemer vil jeg løse samtidigt med at jeg får vindmølleproduktionen til at blive afstemt med elforbruget. Du kan naturligvis gøre det samme med dine EPR værker, men så har du lige betalt 6 gange så meget for dem, som vindmøllerne koster. Det er 300 milliarder ud af vinduet - det gør altså en forskel sidst på måneden...

Get the point?

356
30. oktober 2013 kl. 21:30

4 EPR, evt med fjernvarmeudtag, så er den lukket.

HUmme 60 % af den danske boligmasse trækker vel 20 Gw varme via fjernvarmenettet når det er koldt. De der 4 EPR'er hvor meget brugbar varme kan de afsætte i oplandet til deres produktionssted (som fjernvarme). Og hvor skal resten af varmen til boligmassen, som i dag har fjernvarme, komme fra! Kul-kraftværker som yder strøm til varmepumper, oliefyr eller måske kedler som omsætter et eller andet brændsel i den anden ende af fjernvarmerøret......

353
30. oktober 2013 kl. 19:49

Nej, og det er der heller ingen andre der ved, for dit spørgsmål giver ingen mening. Hvordan vindmøllerne producerer afhænger fuldstændigt af, hvilke vindmøller vi vælger, og hvilke placeringer vi vælger til dem. Korrelationen i forhold til forbruget kommer desuden til at afhænge af, hvordan vi vælger at forbruge i fremtiden. Der er så mange parametre i det spørgsmål, at dit spørgsmål er meningsløst.

Nogle eksempler på, hvad det kræver at indregulere til en 100% konstant effekt på 4000 MW. For simplificeringens skyld, har jeg antaget at alle møllerne er ens og står det samme sted. Af pladshensyn viser jeg kun 2 eksempler fra hver sin ende af spektret:

Med V90 3 MW møller i 7,0 m/s middelvind i navhøjde: 4349 3 MW møller Spidseffekt på 13047 MW Middel reguleringseffekt: 1720 MW Nedreguleringseffekt på 9047 MW Kapacitetsfaktor nedregulering: 21% Opreguleringseffekt på 4000 MW Kapacitetsfaktor opregulering: 43%

Med V112 3,3 MW møller i 10 m/s vind i navhøjde: 2225 3,3 MW møller Spidseffekt på 7342,5 MW Middel reguleringseffekt: 1282 MW Nedreguleringseffekt på 3342,5MW Kapacitetsfaktor nedregulering: 45% Opreguleringseffekt på 4000 MW Kapacitetsfaktor opregulering: 32%

Ikke sandt - tallene varierer meget, alt efter hvad man vælger. Placeres vindmøllerne forskellige steder i landet, udjævnes produktionen, alt andet lige, fordi det ikke blæser på samme tid alle steder. Sættes møllerne på et fælles-europæisk net, udglattes produktionen yderligere.

Og så har vi ikke engang kigget på mulighederne for at justere på forbrugssiden. De er, for at sige det mildt, store. For det sidste mølleeksempel kan fjernvarmesektoren uden de store problemer klare nedreguleringsbehovet (kapacitetsfaktoren er så tilpas stor, at varmepumper kan indgå i løsningen). I virkelighed vil ting som "smart grid", "smart energy systems" og elbiler (jo, de kommer) også varetage vigtig nedrulering (især den "hurtige" regulering, hvor forbruget flyttes timer i stedet for uger.

Opregulering kan eksempelvis stamme fra purgegas, eller bleedgas fra produktion af methanol og DME fra pyrolysegas. Det vil bedst foregå i gasturbiner, som kan indstilles til det specielle brændsel. "Spildvarmen" herfra vil kunne benyttes til fjernvarme.

Methanol vil formentligt blandt andet blive brugt i personbilers brændselsceller (formentligt begynder vi at se realistiske eksempler omkring år 2020). Disse brændselsceller vil så kunne levere hurtig regulering (og har den nødvendige kapacitet).

Og det er kun en af mulighederne (den jeg personligt tror mest på). Ceesa, Klimakommissionen og IDA har peget på andre løsningsmodeller, som tilsammen illustrerer, at det ikke er raketvidenskab at løse udfordringen.

Det har jeg forøvrigt beskrevet adskillige gange. Du ignorerer nok også svaret denne gang, på trods af, at intet tyder på du selv har regnet på problematikken.

Skal man lave statistisk tidsanalyse af problemet? Ja, men ikke af situationen, som den ser ud i dag, men som man forestiller sig den ser ud i fremtiden. Ting ændrer sig nemlig, og det går relativt hurtigt med forandringerne.

350
30. oktober 2013 kl. 18:16

Forøvrigt er det uheldigt at opstille vindmøller på steder med så dårlige vindforhold som Ikast-Brande kommune. De kommer til at producere alt for lidt strøm. Det medfører ikke kun alt for dårlig driftsøkonomi, det betyder også en meget ujævn produktion. Den slags møller er ikke til at integrere i den øvrige elforsyning. Vindmøller skal opstilles, hvor de opnår en høj kapacitetsfaktor.

Præcis. Bankerne fik "Systematically Important Financial Institution"-krav da de fejlede. El-selskaberne trænger til noget lignende. De Ikast-møller er kun stillet op fordi lobbyismen har fået PSOen op. Maren i kæret betaler til topskatteingeniøren for grøn PSO-strøm, revitaliseret vand og blå plastikrør til kystsikring. Æv på fagets vegne.

En mulighed kunne være, at PSO-støtten er betinget af en forventet kapacitetsfaktor på mindst 45%.

Også skal de ud i vandet.

349
30. oktober 2013 kl. 18:09

Nej, vindmøller er ikke en religion. Men vindmøllerne er den pt. billigste måde at lave VE-strøm på.

Vindmøller skal naturligvis spille sammen med andre systemer. Det er jo allerede påvist i et hav af undersøgelser, hvordan det kan ske, så man kan køre lastfølge. Det kan "tidselgemytterne" derfor ikke blive ved at koge suppe på. Tidselgemytterne må se at komme ind i kampen, for i dag ved alle med kendskab til området, at tilpasningen mellem produktion og forbrug er mulig, selv i et lille land som Danmark.

348
30. oktober 2013 kl. 17:46

Vindmølleriets problem er, så vidt jeg kan se ,at man ,trods mange ord , ikke kan overbevise tidselgemytterne om at vindmøller kan mere end at erstatte noget brænsel eller vand i et iøvrigt eksisterende kraftværk et andet sted. De der 50 til 150 øre/kWh skal derfor sammenlignes med andre fuels plus den dertil hørende selvpålagte CO2 bøde. Tidselgemytterne vil også behøve mere forklaring på hvorledes vindmøller kan køre lastfølge,førend de betaler PSO frivilligt og med glæde. Hvis VE er religion ,bør man læse en professor fra Århus ,der idag i Jyllandsposten gør rede for, hvorledes peer reviewede forskere finder at religion er skadeligt for velfærd. Er vindmøller religion?,

347
30. oktober 2013 kl. 17:37

Forøvrigt er det uheldigt at opstille vindmøller på steder med så dårlige vindforhold som Ikast-Brande kommune. De kommer til at producere alt for lidt strøm. Det medfører ikke kun alt for dårlig driftsøkonomi, det betyder også en meget ujævn produktion. Den slags møller er ikke til at integrere i den øvrige elforsyning. Vindmøller skal opstilles, hvor de opnår en høj kapacitetsfaktor. En mulighed kunne være, at PSO-støtten er betinget af en forventet kapacitetsfaktor på mindst 45%.

346
30. oktober 2013 kl. 17:20

Det er så et af de projekter jeg ikke har kigget på. Er der noget i gære med det projekt?

343
30. oktober 2013 kl. 16:52

Der er ingen der siger nej tak til flere penge, Lars.

Vindmøller er en rigtig god forretning i "udkantsdanmark" (fordi det ofte er områder med kraftig blæst). PSO betales af alle elforbrugere. Så statistisk set er PSO-afgifterne med til at flytte penge til udkantsdanmark. Det er da ret elegant.

Men samlet genererer møllerne flere penge end de "udsuger" i PSO-afgifter. Så det er en smart form for egnsudviklingsstøtte...

341
30. oktober 2013 kl. 16:22

Det er da ikke PSO-afgifterne der finansierer gildet.</p>
<p>Jo det er. Hvis det var omvendt, så havde man jo ikke bedt om den.

Du er måske venlig at forklare mig, hvordan i størrelsesordenen 50 mio i PSO-støtte, balanceringsstøtte med videre, finansierer 120 mio i "husleje" til havnen plus i størrelsesordenen 150-250 mio kroner i støtte til andre projekter i løbet af møllernes forventede levetid på 25 år?

De her vindmøller er bare en god forretning. Længere er den ikke.

338
30. oktober 2013 kl. 14:57

Og jeg kan se, at jeg har misforstået den passus. Reglerne fra 1. januar 2014 er, at støtten (på 25 øre/kWh med et loft på 58 øre/kWh) gives i et antal fuldlasttimer der kan beregnes som 6.600 kWh/kW genratoreffekt + 5.600 kWh/rotorareal i m². For møllerne ved Hvide Sande ville det svare til ca 25.000 fuldlastimer. Tilsyneladende forsvinder balanceringstillæg mm: https://www.dkvind.dk/html/okonomi/ejer_afregning_2014.html

Under alle omstændigheder overhaler vindmøllernes akkumulerede "støtte" til Hvide Sande havneudvidelse hurtigt den akkumulerede PSO-støtte mm. Så Hvide Sande havn vinder langt mere end elforbrugerne "mister" på møllerne.

Efter de nye regler vil møllerne således maksimalt kunne modtage 56 mio kroner i støtte i løbet af deres levetid, mens de i løbet af de 25 år betale 120 mio kroner i "leje" til Hvide Sande havn...

336
30. oktober 2013 kl. 14:36

Jeg gør. Og de fem links. Har du læst dem?

Ja, ingen af dem påstår at franske akraftværker generelt kører lastfølge, og ingen af den specificerer hvor mange der kører/har kørt lastfølge, og hvor længe.

Men de siger de kan, og det har vi jo aldrig været uenige om.

Det er økonomien i at gøre det, der er relevant, og derfor også om EDF gør det i noget nævneværdigt omfang. Det fortæller dine links intet om.

Dit folkeleksikon siger Frankrig kører kernekraften som lastfølge.

Nej, det siger de ikke. De siger at nogle gør det. De siger ikke hvor mange og hvor ofte.

...og de data du har postet siger klart at det er andre kilder end kernekraften, der står for ca 90% af lastfølgen, selvom kernekraften dækker ca 75% af forbruget.

Hvis du nu læste de 5 links, så ville du lære at Frankrig kører deres kernekraftværkers kapacitetsfaktor under energy availability.

Jeg er slet ikke i tvivl om at fransk akraft generelt kører med kapacitetsfaktorer under 80%. Det år vi sidst regnede på, var det vist 78.

Det vil sige, at de måneder, hvor de ikke er lukket ned for refuelling, var kapacitetsfaktoren mindst 85%.

Og det fortæller fortsat intet om hvor meget de regulerer effekten indenfor hvert døgn, og derfor heller ikke om hvorvidt de kører lastfølge.

335
30. oktober 2013 kl. 14:27

Du har ret, Søren, de regler jeg beskriver gælder først fra møller tilsluttet efter 1. januar 2014. Jeg citerer fra energiforliget:

"Landvind er i stigende grad konkurrencedygtigt. Derfor aftrappes pristillæg til nye landmøller nettilsluttet fra og med 1. januar 2014 ved elmarkedspris over 3 3 øre/kWh med et samlet loft på 58 øre per kWh. Samtidig fastsættes den støtteberettigede produktion på grundlag af både rotorareal og mølleeffekt." https://www.kebmin.dk/sites/kebmin.dk/files/nyheder/martin-lidegaard-skriver-energipolitisk-historie/Faktaark%203%20Udbygning%20med%20vind.pdf

334
30. oktober 2013 kl. 14:16

Det er noget vås du fyrer af, Lars. Alle havneudvidelser får stats- og EU støtte. Det er restfinansieringen der er interessant. Og den står vindmøllerne for i Hvide Sande.

Det er da ikke PSO-afgifterne der finansierer gildet. PSO-afgifterne vil i løbet af møllernes levetid blive negative, således at de gennemsnitligt set forventes at blive negative i møllernes levetid. PSO-afgifterne forventes derfor at svare til et lån til møllerne.

Her i starten er PSO "støtten" til møllerne omkring 22 øre/kWh, men i løbet af møllernes levetid forventes den at falde til minus 35 øre/kWh, sådan at den i gennemsnit vil være minus 12 øre/kWh. De 22 øre/kWh er indregnet i de 45 øre/kWh afregningspris for møllerne (svarende til en gennemsnitlig markedspris for vindmøllestrøm på 23 øre/kWh).

Møllernes produktion vil være omkring 43,5 GWh, så allerede når den gennemsnitlige PSO-støtte når under 11 øre/kWh vil PSO afgifterne for møllerne ligge under de 4,8 mio DKK møllerne finansierer havneudvidelsen med.

De her møller er en gevinst for alle: For havnen, for mølleejerne (de 20% der er ejet af lokale borgere givet et årligt afkast på omkring 20%, som vil vokse efterhånden som prisen på strøm vokser), for de kommende projekter der får støtte fra fonden der ejer de 80% af møllerne og for elforbrugerne (når PSO-afgifterne bliver negative).

De eneste møllerne ikke gavner er vel dig og dine ligesindede, for de møller passer ikke ind i jeres verdensbillede. De lokale beboerne er endda også glade for dem. Så er det jo svært at bevare pessimismen...

Men naturligvis kan man da foretrække Atomkraft. De støtter ingen lokale initiativer og de koster kassen for elforbrugerne. Så dem må vi da have nogle flere af.... (ironi kan forekomme).

Og det bliver værre endnu for dig. Kan møllerne finansiere en havneudvidelse, kan de naturligvis også finansiere andre ting. Det her bliver en populær model, så du må hellere maksimere argumentet om PSO-afgifter - det er trods alt en slags halmstrå du har at klynge dig til der, bortset fra, at andre nyopførte værker får endnu højere støtte...

333
30. oktober 2013 kl. 14:01

@Stig:

3) Vindmøllerne i Hvide Sande (og andre nye landbaserede vindmøller) får 25 øre/kWh plus Nordpools markedspris, dog maksimalt 58 øre/kWh (ikke-inflationsreguleret) i hele deres levetid.

Er det ikke kun de første 22.000 fuldlasttimer?

"Landvindmøller

Pristillæg til vindmøller afhænger af hvornår møllen er nettilsluttet. For nye møller gives et pristillæg på 25 øre/kWh i de første 22.000 fuldlasttimer. Efter dette tidspunkt vil strømmen skulle afsættes til markedspris. Dog ydes der en godgørelse for balanceringsomkostningerne på 2,3 øre/kWh i hele møllens levetid."

https://www.ens.dk/undergrund-forsyning/el-naturgas-varmeforsyning/elforsyning/elproduktion/stotte-vedvarende-energi-2

For Hvidesandemøllernes vedkommende, er 22.000 fuldlasttimer kun ca 5 år. De følgende ca 20 år, får altså kun markedsprisen, plus 2,3 øre/kWh.

Så Hvidesandemøllerne skulle jo kun få 7,3 øre/kWh i snit, gennem hele levetiden, hvis de er på normal støtteordning.

332
30. oktober 2013 kl. 14:00

Australsk vindkraft udkonkurrerer ..

Du må hellere høre Søren Lund, han har flere hurra-historier. Både fra Brasillien og Lake Turkana, eventuelle støttekroner skal du selvfølgelig undgå at nævne. Det var jo noget lort med Hvide Sande møllerne når de skulle sammenlignes med HPC på lige vilkår.

331
30. oktober 2013 kl. 13:55

vindmøllerne tjener pengene til havneudvidelsen.

Godt du er blevet klogere. Før skrev du "Vi ser allerede i dag vindmøller der finansierer havneudbygninger." Det var så i virkeligheden en stats- og EU-støttet havneudvidelse der skulle servicere PSO-møller, havnen havde så fået den gde ide at indrage strand og industrialisere denne fordi her var der også PSO-kroner at hente.

Den moderne Maren i Kæret betaler PSO-gildet, ikke møllerne.

330
30. oktober 2013 kl. 13:42

"Australsk vindkraft udkonkurrerer nye kulkraftværker i verdens næststørste kuleksporterende land, meddeler Bloomberg Energy Finance, der konstaterer, at vedvarende energi uden subsidier nu er billigere end nye fossilt fyrede kraftværker. Bloomberg-analysen viser, at en ny vindmøllepark i Australien kan levere 1 MWh for 80 australske dollar (462 kr.), mens den koster 143 fra et nye kulfyret kraftværk og 116/MWh fra et nyt gasfyret kraftværk. Produktionspriserne er påvirket af den australske CO2-afgift, som i modsætning til EU-versionen fungerer, men selv når den trækkes fra, vil vindkraft ifølge Bloomberg være 14% billigere end kul og 18% billigere end gas. Ældre afskrevne kulkraftværker kan stadig konkurrere på strømprisen, men Bloomberg har hos de fire største australske banker konstateret, at bankerne kræver en betydelig ekstra pris for finansiering af fossile kraftværker - hvis de da vil finensiere dem overhovedet, som det udtrykkes. Bloomberg konkluderer, at det er usandsynligt, at der vil blive bygget nye kulfyrede kaftværker i Australien i fremtiden, men at der sker et skift til fordel for vindkraft." ["Naturlig Energi", februar 2013]

329
30. oktober 2013 kl. 13:23

Jeg står både ved det jeg tidligere skrev, og den uddybning jeg nu har skrevet. Jeg mener derimod din position er uholdbar - vindmøllerne tjener pengene til havneudvidelsen. Det er fakta, på trods af, at de leverer strøm til omkring 45 øre/kWh. Senere kommer de til at levere endnu flere penge til lokalsamfundet.

Renten har formentligt ligget mellem 3 og 3,5%, som for tilsvarende projekter med fast rente og indtægtsgaranti. Det er jo ikke tilfældigt, at møllerne blev opført først, så pengene kunne rulle ind i kassen "før tid" og derved reducere lånebehovet... Jeg tvivler på man har lånt mere end 80 milllioner til havnen, og så kan projektet bære en rentefod på 3,4%. Absolut ikke urealistisk.

328
30. oktober 2013 kl. 13:09

Hold nu op, Lars. Møllerne er opført, fordi man ikke kunne få finansieret havneudvidelsen.

Det var ikke hvad du skrev tidligere. Ligesom du heller ikke skrev lejen af pladsen ind i økonomien for møllerne. Det du i virkeligheden mente var at 59% af havnens udvidelse skulle findes ved at industrialisere stranden hvor der yngler fugle, også finde en bank der låner ud til en uhørt lave rente fordi folkene bagved kommer med kapital der hurtigt kan betale dække lånet.

326
30. oktober 2013 kl. 12:39

Hold nu op, Lars. Møllerne er opført, fordi man ikke kunne få finansieret havneudvidelsen. Lejen på 4,8 mio Dkk om året er fastsat, fordi banken så ville gå med til at finansiere den nye havn - det dækker nemlig afdrag og renter. Om havne-udvidelsens økonomi skriver havnen selv:

"Økonomi Hvide Sande Havn forventer nu, at ovennævnte anlæg andrager en samlet investering på ca. 145 mio. kr. Heraf er der som tidligere omtalt ydet et statstilskud på 36 mio. kr. samt samlet EU/EFF-tilskud på 19,1 mio. kr. Derudover har vi netop fået tilsagn om yderligere ca. 3,5 mio. kr. i EU/EFF-tilskud til den nye Vesthavn. De resterende ca. 86 mio. kr. finansieres af Hvide Sande Havn, hovedsageligt ved optagelse af lån, hvor specielt lejemålet til vindmøllerne udgør grundlaget for forrentning og afskrivning af lånet." https://hvidesandehavn.dk/download/Presse_HvideSandeHavn_Status_nov_2013.pdf

Det er fakta. Der er en og kun en årsag til, at de 3 vindmøller står der: De kan finansiere den nye havn. EU- og statstilskud dækker 55,1 mio kroner, vindmøllerne de resterende 86 mio kroner. Og nej, der er ikke noget nyt i, at der er EU- og statstilskud til den slags, det nye er, at vindmøller dækker resten af prisen.

Skal man låse 86 mio kroner med en løbetid på 25 år (møllernes forventede levetid) koster det:

  1. Med en rente på 4%: 5,5 mio kroner om året
  2. Med en rente på 3%: 4,9 mio kroner om året
  3. Med en rente på 2,75% om året: 4,8 mio kroner om året

Gæt selv, hvordan de 4,8 millioner er fremkommet...

Erhvervsfonden der ejer 80% af møllerne har tilbagebetalt deres egen gæld i møllerne om 8-10 år (det afhænger af elprisen). Til den tid står de med 10-20 "nye" milllioner om året (igen afhængigt af elprisen), som skal benyttes til at subsidiere andre projekter i området, ifølge fondens vedtægter, som forbyder fonden at tjene penge.

De møller står der kun af en årsag: De skal finansiere den nye havn og med tiden andre erhvervsprojekter i Hvide Sande og omegn. Hvis du et øjeblik tror på, at den sandstrand er 4,8 millioner kroner om året værd er du - nej, det må jeg hellere undlade at skrive, men her kan du se et billede af møllerne: https://www.folkecenter.dk/mediafiles/folkecenter/rd/wind/8.jpg

325
30. oktober 2013 kl. 12:29

Du påstår jo at den franske atomkraft kører lastfølge.

Jeg gør. Og de fem links. Har du læst dem?

Dine data viste at den franske akraft typisk varíerer med 4-5% af max-effekten over et døgn, hvor døgnlasten varier med 32% af maxlasten.

Nu synes jeg du tilægger min databehandling lidt for store evner. Så vidt jeg husker fik du en sorteret differens kurve med der vist præcis hvem der gjorde hvad. Der er ingen der påstår at kernekraften kører med korrelation til forbruget på 1. Og det er heller ikke hvad man forstår ved lastfølge på systemniveau. Jeg synes du skal læse de fem links.

Det er ikke lastfølge, og det er andre kilder end akraften, der står for følge lasten, og udfylde det gab der på grafen varierer fra 0 til 17.000 GW på blot 4 timer!

JEg tog lige et kig på sidste uges kernekraftproduktion. Det varierede ned til 78% of maks eller ca 10GW. Ingen anden kilde flyttede så mange MW.

Eksempelvis at det er langt bedre at henvise til et "folkeleksikon", der kort og præcist fortæller hvad lastfølge er, end at opfinde sin egen definition, for at få det til at passe med sin egen selvopfundne virkelighed.

Dit folkeleksikon siger Frankrig kører kernekraften som lastfølge.

Availability er ikke lastfølge.

Nej. Det er sværere end lastfølge, og kræver mere af din energikilde. Frankrig ofrer kapacitet på at have kernekraftværker kørende uden fuld effekt, så værkerne kan komme med et autonomt svar på frekvensforstyrrelser. Det koster EA, for markederne har ikke adgang til kapciteten. Så det er ikke lastfølge i den forstand at energimarkederne handler med det. Heller ikke den sekundære frekvenskontrol, hvor kernekraftværkerne styres af RTE.

Det eneste dine data viser, er at atomkraften i Frankrig producerer markant mere om vinteren end om sommeren, og følger derfor sæsonvariationen til en vis grad.

Hvis du nu læste de 5 links, så ville du lære at Frankrig kører deres kernekraftværkers kapacitetsfaktor under energy availability. Jeg kan ikke komme på en kortere og mere præcis definition på lastfølgedrift end at køre kapacitesfaktoren under energy availability for at opnå bedre korrelation til forbruget.

324
30. oktober 2013 kl. 12:12

Det er jo meget fint med skrivebordberegninger om, hvad strøm koster. Men virkeligheden er altså:

  1. De nye engelske værker får en garanteret inflationsgaranteret pris på 80 øre/kWh i 2 milliarder år (undskyld, men 30 år er så længe, at det kun har hypotetisk værdi, at de på et tidspunkt kommer på markedspris)

  2. Anholt får 105 øre/kWh (ikke-inflationsreguleret) i omkring 10 år og ryger derefter på markedspris

  3. Vindmøllerne i Hvide Sande (og andre nye landbaserede vindmøller) får 25 øre/kWh plus Nordpools markedspris, dog maksimalt 58 øre/kWh (ikke-inflationsreguleret) i hele deres levetid. I år har nye landmøller i snit vel fået omkring 45 øre/kWh

Det er fakta. Med en årlig inflation på 2% om året får de engelske værker 98 øre/kWh efter 10 år, 119 øre/kWh efter 20 år osv. Men da er møllerne ved Anholt forlængst kommet ned på markedspris. Til den tid vil markedsprisen for strøm være langt over 58 øre/kWh, så landvindmøllerne vil sælge UNDER markedspris (og på den måde isoleret set give negative PSO-afgifter).

Man skal være meget mærkeligt indrettet for at få det til at betyde, at A-kraft er billigere end vindmøller. Og husk så lige, at fortjenesten på vindmøllerne ved Hvide Sande bruges til at subsidiere deres nye havn med 5 millioner om året. Når møllerne er tilbagebetalt vil det beløb stige med 10-15 millioner om året, som benyttes til at subsidiere andre projekter i omegnen. Til den tid vil de engelske A-kraftværker stadig kæmpe med at betale lånene tilbage.

Til de kloge der siger havmøllevind ikke bliver billigere er der vel kun at sige, at branchen selv er uenig. Det her er en helt ny branche. Det er jo ikke tilfældigt, at støtten til havvind ligger på 50.000 fuldlasttimer. Det skyldes, at investorerne ikke tør regne med længere levetid på møllerne endnu, så de skal have tilbagebetalt møllerne og tjent penge til sig selv efter 10 år. At havmølleparkerne i virkeligheden kommer til at holde i 25 år, ryger lige ned i foret på investorerne. Den situation er naturligvis ikke holdbar på længere sigt.

Hele logistikken omkring havmølleparker viser også, at der er tale om en ny branche. Det gælder både opførelse og drift og vedligehold. Der bliver betalt dyre lærepenge i disse år. Når nogle lande alligevel satser på at være dem der betaler lærepengene skyldes det naturligvis, at de regner med at score gevinten ved at være dem der kan finde ud af det - og dermed kan man få markedet for sig selv. DONG markederer sig sammen med de andre spillere stærkt her, og de gør det altså ikke for vores blå øjnes skyld. De tjener kassen på det her.

Opførelsespris for fundamenter til havmøllerparkerne vil blive omtrent halveret med serie 0-møllerne i forhold til de nuværende møller. Priserne til kabelføringer til og fra parkerne vil blive noget der ligner 0 kroner, fordi de alligevel vil indgå i overførslen mellem landene. Det ser vi allerede ske ved Kriegers Flak, og planerne for et fælles grid i Nordsøen er allerede på plads. Det er stort set kun "omvejene" det reelt koster at lave den udbygning.

Der arbejdes også seriøst med vejene til at sænke D&V omkostningerne. Her taler vi især om standardiseringer samt almindelig LEAN, men det vil på sigt nedbringe omkostningerne betydeligt.

Mit bud: Om 20 år er ny havvind billigere end landvind (fordi møllerne på havet er større). Glem alt om fossile brændsler eller A-kraft til den tid - de vil være kørt håbløst bagud af dansen. Samtidig bliver vindproduktionen udjævnet ganske markant ved, at vindmøllerne spredes over hele Nordeuropa, så behovet for regulering vil være voldsomt reduceret.

323
30. oktober 2013 kl. 11:49

Alligevel kan de 3 vindmøller ved Hvide Sande finansiere havneudvidelsen til 150 millioner kroner. Og når møllerne er betalt tilbage om 10 års tid, vil de komme til at finansiere yderligere projekter i Hvide Sande og omegn.

Nej, havneudvidelsen er støttet med statsmidler og EU-midler resten finansieret på estimater af at fremtidige PSO-havmøller skal serviceres herfra. Møllerne skal ganske rigtigt betale leje for pladsen. Noget du "glemte" at tage med i din fejlberegning af priserne. Det kunststykke fortjener ikke en gentagelse.

Nedenfor de møller står der forresten et sjovt skilt. "Opfør dig pænt, og hold hunden i snor. Her yngler den sjældne fugl skotskternet havugle*". Det er intet mindre end en Auken-drøm: Syndige mennesker skal ikke vove på at komme ud i naturen, og de må slet ikke bo så tæt på vandet, det er forbeholdt kæmpemaskiner som V112. Det er kun overgået af bykongen i Ikast der ville ekspropiere mennesker væk, så maskinerne kunne komme til. Bmærk at de har "glemt" møllernes produktion alene ikke kan gøre det. Deres forbrug bliver også kul og gas. https://www.mypresswire.com/pressroom/23297/pressrelease/48264

*Det var nok en anden fugl, jeg skyndte mig forbi, det var lidt skræmmende at stå ved de møller, når mølletypen allerede har kastet en vinge i mindre vind.

322
30. oktober 2013 kl. 07:57

Troels, enhver spindoktor kan lave en "inforgrafic", men hvor kommer tallene fra ?

Er det nogen der er hevet ud af den blå luft af en spindoktor eller DJØF'er der skal sælge et bestemt budskab, eller er de udregnet af folk med faktisk forstand på tingene ?

Jeg vil godt vædde på at det ikke er det sidste...

321
30. oktober 2013 kl. 02:30

Fra samme link: In France, however, nuclear power plants use load following.

Du påstår jo at den franske atomkraft kører lastfølge. Dine data viste at den franske akraft typisk varíerer med 4-5% af max-effekten over et døgn, hvor døgnlasten varier med 32% af maxlasten.

Det er ikke lastfølge, og det er andre kilder end akraften, der står for følge lasten, og udfylde det gab der på grafen varierer fra 0 til 17.000 GW på blot 4 timer!

At akraften varierer med 4-5% indenfor døgnet, kan allerhøjest betyde at EDF lader enkelte reaktorer kører regulær lastfølge, mens alle de andre kører jævn effekt.

Snarere er det et tegn på at reaktorerne generelt kun varierer effekten sporadisk, eller lige præcis så meget som økonomien tillader.

Hvis de alle kørte regulær lastfølge, dvs varierer med mindst 30% indenfor hvert døgnet, så det ikke var andre kilders ansvar gøre det, så ville økonomien i EDF's atomkraft-økonomi, og dermed de franske elregninger, jo se ganske anderledes ud.

Derfor er vi igen tilbage hvor vi startede:

Atomkraftværker KAN regulere, men det er irrelevant ift debatten, så længe ingen kunne drømme om at sætte penge i et nyt akraftværk, som ikke kan få lov at afsætte maksimal produktion.

Hvad er forresten din for at følge en difinition på et folkeleksikon, og se bort fra de links Anders og jeg har givet?

Eksempelvis at det er langt bedre at henvise til et "folkeleksikon", der kort og præcist fortæller hvad lastfølge er, end at opfinde sin egen definition, for at få det til at passe med sin egen selvopfundne virkelighed.

...så som:

"Når frankrig kører deres kernekraft med nedsat energy availability(nedlukkede værker har ingen energy availability) for at reservere kraft til frekevenskontrol. og derefter kører kapacitetsfaktoren yderligere ned for at følge forbruget" ...når dine egne data med tydelighed viser at den franske akraft ikke er i nærheden af at følge forbruget.

Availability er ikke lastfølge.

Enten følger de lasten, eller også er andre kilder, herunder udveksling, nødt til at variere endnu mere, og dermed acceptere endnu lavere kapacitetsfaktorer, for at tilpasse akraften til den faktiske lastvariation.

...og det er præcis sådan det kører i Frankrig.

Det eneste dine data viser, er at atomkraften i Frankrig producerer markant mere om vinteren end om sommeren, og følger derfor sæsonvariationen til en vis grad.

Hvis det skulle være lastfølge, så kører vindmøllerne i vestenvindsbæltet også lastfølge. ;-)

320
30. oktober 2013 kl. 01:13

Søren,

"Det er jo rigtigt at især briterne pt betaler en meget høj pris for havmøllestrøm, men det er jo kun de første få GW af en teknologi der er ved at blive skubbet i gang."

Offshore er dyrt. Skibe er dyre. Kraner på skibe er dyre. Skibe som kan spule dyre undersøiske kabler ned i havbunden er dyre. Hotelplatforme er dyre og det samme er de mennsker som skal bo på de. Offshore transformerstationplatforme er dyre. Fundamenter er dyre. Stand still er dyrt, og man kan ikke komme to maskinerne i høj sø. Dvs hvis de går i stykker kan det vare tid af få dem reppet og køreklar igen. Havvindmøllerne står langt fra nettet backbone, så de kræver dyre og lange tilslutninger, når det er store parker, og det er både undersøisk og på land.

Kort sagt er offshore dyrt og bliver ved med at være det i lang tid fremover. At tro noget andet er ret naivt og bunder i manglende kendskab til de udfordringer som er i at lave havvindmøllerparker. De her ting skalerer ikke på samme måde som på land.

Så hvad er den pris som DECC har garanteret for KK i 35 år?

£89,5 pr MWh i 35 år (levetid 60 år)

https://www.gov.uk/government/news/initial-agreement-reached-on-new-nuclear-power-station-at-hinkley

Offshorevind 2014-15 £155 pr. MWh i 15 år (levetid 20 år) faldene til £135 i 2018-19

Hvis vi er heldige er det faldet til £90-95 i 2030, hvis fremskrivningen er lineær.

https://www.telegraph.co.uk/finance/newsbysector/energy/10296527/Offshore-wind-farms-need-higher-subsidies-says-government-adviser.html

https://www.theguardian.com/environment/2013/jul/09/future-uk-offshore-wind-power

Ser ud til at briterne satser mindre på offshore, efter at de har set regningen...

https://www.reuters.com/article/2013/06/27/column-wynn-uk-offshorewind-idUSL5N0F322W20130627

"That is before accounting for the astronomical grid connection cost for offshore wind - by sub-sea cable. This cost, about 10 times that for rival electricity generation technologies, is subsidised separately and is far from transparent."

Det ser ud til at heller ikke i UK er nettilslutningen ikke med i prisen. Læg 5-10% af parkens pris oven i hatten. UK har et meget svagt net, så de skal bruge endnu længere tilslutning end i DK.

Og til sammenligning: "Under the new system of support, offshore wind will qualify for a strike price of 155 pounds per megawatt hour (MWh), from 2014/2015, while large-scale solar photovoltaics will get 125 pounds, and onshore wind 100 pounds."

Og nettilslutning oven i: "Ofgem revealed last October that the expected, upfront capital cost for connecting four offshore wind farms averaged 689,000 pounds per megawatt (MW).

That compares with the Arup report's estimate for the grid connection cost of onshore wind at 76,200 pounds per MW. ("Review of the generation costs and deployment potential of renewable electricity technologies in the UK", Oct 2011)"

Så fem millioner kr pr. MW offshore.

Landvind et dødt økonomisk, efter at der er kommet en lov om at naboerne skal kompenseres plus at vi ikke har nok gode sites, uden at hele landet sættes til med dem. Som det ses sælges de ikke hos vælgerne.

Og sidst, så har du ikke svaret på hvad backupkraftværkerne kommer til at koste, så vi kan få strøm når det ikke blæser i 14 dage.

Uanset hvor mange vinger du sætter på havvindkraft, kommer det ikke til at flyve økonomisk.

Der er en grund til at de bygger KK til 89,5£ pr. MWh.

Vh Troels

318
30. oktober 2013 kl. 00:21

PHK,

"Hat-tip to our Energy Correspondent Emily Gosden for this Department of Energy & Climate Change infographic. It was deleted from Gov.uk this week "because of sensitivities", according to a DECC press officer. "Hmmm," says Emily. Quite."

https://blogs.telegraph.co.uk/news/willheaven/100243023/nuclear-power-vs-wind-farms-the-infographic-the-government-doesnt-want-you-to-see/

"It turns out that the Renewable Energy Association called it "unhelpful" in a press release, pleading that "as Ed Davey stressed… it is not an either/or choice".

What's going on at DECC? I'd hate to start a conspiracy, but did the infographic come from the Tory Energy Minister Michael Fallon's people? Was it squashed by the Lib Dem Energy Secretary, Ed Davey?"

Vh Troels

319
30. oktober 2013 kl. 00:21

Problemet i at begynde at påstå det er lastfølge at tage 20% af variationen når man dækker 80% af forbuget er vel, at så kan man også begynde at påstå vindmøller kører lastfølge, for de producerer statistisk set mindst om natten hvor forbruget er lavest og statistisk set mest om vinteren, hvor forbruget er højst.

Selvfølgelig bruger man de magasinbårne kapaciteter efter bedste evne,også i Frankrig. Jeg vil anbefale et lille kig på korrealtionerne mellem kilderne og forbruget, hvis du alligevel mener at kernekraften er lastfølge. Et krav til at køre lastfølge er at du kører. Altså ingen blackouts, husk de best-case 8% effektdød du selv nævnte tidligere ved et nært perfekt match mellem en letvindsmølle i 10 m/s middelvind. Og som vi så i dagens nyhed omparkudkoblinger, produktionsplanlægning er meget svært med vind, der er en grund til at vindkraft ofte topper på fejlestimater for enkeltproducenter over X MW.

317
30. oktober 2013 kl. 00:10

"A load following power plant is a power plant that adjusts its power output as demand for electricity fluctuates throughout the day."</p>
<p><a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Load_followin..">https://en.wikipedia.org…;.

Fra samme link: In France, however, nuclear power plants use load following. French PWRs use "grey" control rods, in order to replace chemical shim, without introducing a large perturbation of the power distribution. These plants have the capability to make power changes between 30% and 100% of rated power, with a slope of 5% of rated power per minute. Their licensing permits them to respond very quickly to the grid requirements.

Hvad er forresten din for at følge en difinition på et folkeleksikon, og se bort fra de links Anders og jeg har givet?

316
29. oktober 2013 kl. 23:01

Hvad vil du have jeg skal dokumentere?

Lars, når man bruger ord som "uværdigt" og "opfinde sin egen virkelighed", så bør du nok bare lade være med at opfinde din egen begrundelse for hvorfor Centrica trak sig fra HPC, og ved lejligheden nedskrev de 200 mio £ de havde investeret i det som et rent tab, når du tydeligvis ikke har sat dig ind i sagen.

.

Søren, du får lige gentagelse af mindst fem links der nævner lastfølgen i Frankrig. Stig har accepteret dette, Anders kom selv med 2 af disse links. Så der er vist kun dig der mener "at have læst noget af en graf"

Definitionen af lastfølge eller (på engelsk "load-follow") er:

"A load following power plant is a power plant that adjusts its power output as demand for electricity fluctuates throughout the day."

https://en.wikipedia.org/wiki/Load_following_power_plant

Og her har du så den graf, som du blev præsenteret for, og som er lavet på baggrund af de franske produktions- og forbrugstal du selv postede:

https://dl.dropboxusercontent.com/u/15271791/Lastf%C3%B8lge%20d.%2001.07.2008.JPG

Vis os nogle data, der beviser at den franske akraft kører lastfølge iht definitionen, sådan som du påstår

Ikke at de kan det - Ikke at en enkelt reaktor gør - Ikke at det har været prøvet som eksperiment - men at det er det den franske akraft GØR.

For de data du har vist indtil videre, beviser kun det modsatte.

314
29. oktober 2013 kl. 22:39

Jamen, jeg er meget enig med Tyskland og England. Hvis prisen på havvind ikke kommer under 75 øre/kWh inden 2020, så stopper festen. Men prisen vil falde til under målsætningen.

Angående prisen på landmøller, så leverer nyopførte landvindmøller i dag til en pris på omkring 45 øre/kWh. Det er ikke en eller anden hypotetisk pris og der skal ikke lægges PSO-afgift eller andet gejl oveni, for det er inkluderet. Det er nettilslutninger, netforstærkninger, tilkørselsveje og andet relevant også.

Alligevel kan de 3 vindmøller ved Hvide Sande finansiere havneudvidelsen til 150 millioner kroner. Og når møllerne er betalt tilbage om 10 års tid, vil de komme til at finansiere yderligere projekter i Hvide Sande og omegn.

Med andre ord: Nye store vindmøller på land er i særklasse konkurrencedygtige med andre nyopførte værker. Man kan simpelthen ikke opføre andre værker, der kan levere til den pris fra start. Og alligevel er der plads til, at møllerne finansierer lokale projekter. Det er imponerende.

Men havmøllerne vil på et tidspunkt blive billigere end landvindmøllerne, ganske enkelt fordi de kan blive større. Der findes A-kraftilhængere der påstår vi bare skal vente på at A-kraft blive billig. Det kan muligvis godt tænkes, men det samme kan i høj grad siges om havvindmøller. Der er tale om en særdeles ung branche, som næsten dagligt lærer mere om, hvordan man gør parkerne mere rentable.

Eksempelvis som med Kriegers Flak, hvor havmølleparkerne også spiller rollen som kabelforbindelse mellem landene (Kriegers Flak består af en dansk, en tysk og en svensk del - Tyskland har allerede opført møller på deres del, Danmark har processen i gang og vi venter stadig på Sverige).

313
29. oktober 2013 kl. 22:25

Du sammenligner æbler og pærer.

Troels - min caps-lock virker som den skal, men man er jo åbenbart nødt til fremhæve visse ord, når man eksempelvis får lagt ord i munden om hvad franske akraftværker kan, trods man kun har udtalt sig om hvad de gør.

Det er jo heller ikke mig der insisterer på kun at sammenligne atomkraften med det aktuelt dyreste alternativ man kan finde, så jeg sammenligner faktisk prisen for HPC med både den aktuelle pris for britiske landvindmøller (som afregnes med 1 ROC pr MWh og ikke 2), og med de priser som udviklerne selv forventer at havmølleparkerne koster inden 2020.

Dong Energy og Eon har meldt ud at de forventer at kunne opføre havmølleparker til 75 og 65 øre/kWh, og Vestas har beregnet at V164 vil sænke omkostningerne for havmølleparker med 40% ift de havmølleparker der idriftsættes i dag.

Det er jo rigtigt at især briterne pt betaler en meget høj pris for havmøllestrøm, men det er jo kun de første få GW af en teknologi der er ved at blive skubbet i gang.

Mon ikke også de første få GW akraftværker i 150-400 MW enheder var temmeligt dyre, sammenlignet med de 1,2-1,6 GW enheder man bygger i dag?

De havmølleparker, som i dag er baseret på møller der grundlæggende er dimensioneret til at stå på land, og som briterne, tyskerne og for Anholts vedkommende også danskerne, hidtil har betalt dyrt for, har jo også banet vejen for de meget store møller og installationsskibe, som er designet til at effektivisere energiproduktionen og reducere omkostningerne for den næste generation vindmølleparker, som så skal kvittere med langt større mængder energi til langt lavere pris.

De priser du kalder "ubeviste" er baseret på faktiske beregninger, og selvom du helst ikke vil tro på dem før du selv har set dem, så er det på baggrund af samme beregninger koreanerne nu masseproducerer installationsskibe som Pacific Orca, mens Siemens, Vestas, Mitsubishi, Samsung, Alstom m.fl. nu kappes om at udvikle møller i 6-8 MW størrelse, udelukkende optimeret til havmølleparker.

Horns Rev II har allerede bevist, at havvindmøller kan opføres rentabelt for 51,8 øre/kWh. Ellers havde pensionsselskaberne ikke købt deres andele i den, og du ved udmærket godt at det ikke er fordi den stå i den er bygget i den danske del af Nordsøen, i stedet for den britiske, at den er så meget billigere end de britiske parker.

Næste generation bliver langt mere kost- og energieffektive end Horns Rev II, og med betydeligt større konkurrence, både blandt mølleproducenter og opstillingsfartøjer, så vil man jo nok også se de 51,8 øre/kWh blive udfordret.

312
29. oktober 2013 kl. 22:17

Det er lidt sjovt at se denne definitionsdebat om, hvornår noget er lastfølge, og hvornår det ikke er. Kan vi ikke bare undlade ordet og i stedet konstatere, at de franskek-værker regulerer produktionen op og ned nogenlunde i takt med forbrugt, men sådan at de procentuelt regulerer mindre end forbruget varierer.

Problemet i at begynde at påstå det er lastfølge at tage 20% af variationen når man dækker 80% af forbuget er vel, at så kan man også begynde at påstå vindmøller kører lastfølge, for de producerer statistisk set mindst om natten hvor forbruget er lavest og statistisk set mest om vinteren, hvor forbruget er højst. Jeg mener det devaluerer begrebet lastfølge, at bruge det om den ret lave reguleringsgrad de franske k-værker har.

Omvendt er det heller ikke fair at sige værkerne kører på "fuld knald" hele tiden, for så ville de formentligt have en gennemsnitlig kapacitetsfaktor omkring 85% - i virkeligheden ligger den omkring 74%. Så en vis variation er der da. Men skulle k-værkerne køre fuld lastfølge, ville deres kapacitetsfaktor være langt lavere - mellem 40 og 50%, faktisk.

311
29. oktober 2013 kl. 21:42

"Der var så ikke råd til et "big bet" på kernekraft, når der er sat et maksimum på fortjensten i HPC og det ikke giver et hedgefond-godkendt positivt cash flow på under 10 år."</p>
<p>Har du dokumentation for den udlægning?</p>
<p>...eller skal vi anse den for uværdig, indtil du har tilbagevist at Centrica's egen udlægning af årsagen var, citat: "the project costs in new nuclear have increased and the construction timetable has extended"...?

Hvad vil du have jeg skal dokumentere? At de bruger mange penge på skifergas-væddemålet, eller at de som utility fravælger HPC og køber noget der producerer som vinden blæser og kan pilles ned når den skyhøje støtte-sats forsvinder?

Centrica opfører sig ekemplarisk dårligt som leverandør. Prisen for at opnå effektiviseringer gennem konkurrence er pillet fulldstændig ud af den såkaldte liberalisering. Et utility bør ikke kun en en virksomhed med formålsparagraf der hedder "tjen penge". Når det ikke ses som en opgave at vælge langsigtede patikel-frie og CO2-lette løsninger der både er billigere og understøttende for forsyningen med høj availability, lastfølgeevne, balancekraft og frekvenskontrol.

Jeg kan kun tanke om en ting der er værre. Ingeniører der bevidst hiver batterierne ud af både den silicium- og carbonbaserede lommeregner når de bliver gjort opmærksom på at vindmøller ikke er en universalløsning uden en hurtigere, billigere og mere forsyningssikker alternativinvestering.

Det ville være en drøm hvis ingeniører fik samme ansvar som læger. Både med et etisk løfte, en risiko for at miste retten til arbejde i faget ved gentaget sjusk og en procedure for at se om de tjerner andres interesser for egen vindings skyld.

Og hvad angår virkeligheden om de franske akraftværker, så har jeg minsandten heller ikke påstået noget om hvad disse KAN, men blot konstateret - på baggrund af dine egne tal - hvad de GØR, eller rettere IKKE GØR....herunder at køre lastfølge.</p>
<p>At køre lastfølge er ikke at have flere kraftværksblokke i drift om vinteren end om sommeren, men at følge døgnlasten! - og det viser de produktionsdata du indtil videre har præsenteret os for, at fransk atomkraft i hvert fald IKKE GØR.

Søren, du får lige gentagelse af mindst fire links der nævner lastfølgen i Frankrig, hvor af 2 er fra Anders.

"Der var så ikke råd til et "big bet" på kernekraft, når der er sat et maksimum på fortjensten i HPC og det ikke giver et hedgefond-godkendt positivt cash flow på under 10 år."</p>
<p>Har du dokumentation for den udlægning?</p>
<p>...eller skal vi anse den for uværdig, indtil du har tilbagevist at Centrica's egen udlægning af årsagen var, citat: "the project costs in new nuclear have increased and the construction timetable has extended"...?

Hvad vil du have jeg skal dokumentere? At de bruger mange penge på skifergas-væddemålet, eller at de som utility fravælger HPC og køber noget der producerer som vinden blæser og kan pilles ned når den skyhøje støtte-sats forsvinder?

Centrica opfører sig ekemplarisk dårligt som leverandør. Prisen for at opnå effektiviseringer gennem konkurrence er pillet fulldstændig ud af den såkaldte liberalisering. Et utility bør ikke kun en en virksomhed med formålsparagraf der hedder "tjen penge". Når det ikke ses som en opgave at vælge langsigtede patikel-frie og CO2-lette løsninger der både er billigere og understøttende for forsyningen med høj availability, lastfølgeevne, balancekraft og frekvenskontrol.

Jeg kan kun tanke om en ting der er værre. Ingeniører der bevidst hiver batterierne ud af både den silicium- og carbonbaserede lommeregner når de bliver gjort opmærksom på at vindmøller ikke er en universalløsning uden en hurtigere, billigere og mere forsyningssikker alternativinvestering.

Det ville være en drøm hvis ingeniører fik samme ansvar som læger. Både med et etisk løfte, en risiko for at miste retten til arbejde i faget ved gentaget sjusk og en procedure for at se om de tjerner andres interesser for egen vindings skyld.

Og hvad angår virkeligheden om de franske akraftværker, så har jeg minsandten heller ikke påstået noget om hvad disse KAN, men blot konstateret - på baggrund af dine egne tal - hvad de GØR, eller rettere IKKE GØR....herunder at køre lastfølge.</p>
<p>At køre lastfølge er ikke at have flere kraftværksblokke i drift om vinteren end om sommeren, men at følge døgnlasten! - og det viser de produktionsdata du indtil videre har præsenteret os for, at fransk atomkraft i hvert fald IKKE GØR.

Søren, du får lige gentagelse af mindst fire links der nævner lastfølgen i Frankrig.

"Der var så ikke råd til et "big bet" på kernekraft, når der er sat et maksimum på fortjensten i HPC og det ikke giver et hedgefond-godkendt positivt cash flow på under 10 år."</p>
<p>Har du dokumentation for den udlægning?</p>
<p>...eller skal vi anse den for uværdig, indtil du har tilbagevist at Centrica's egen udlægning af årsagen var, citat: "the project costs in new nuclear have increased and the construction timetable has extended"...?

Hvad vil du have jeg skal dokumentere? At de bruger mange penge på skifergas-væddemålet, eller at de som utility fravælger HPC og køber noget der producerer som vinden blæser og kan pilles ned når den skyhøje støtte-sats forsvinder?

Centrica opfører sig ekemplarisk dårligt som leverandør. Prisen for at opnå effektiviseringer gennem konkurrence er pillet fulldstændig ud af den såkaldte liberalisering. Et utility bør ikke kun en en virksomhed med formålsparagraf der hedder "tjen penge". Når det ikke ses som en opgave at vælge langsigtede patikel-frie og CO2-lette løsninger der både er billigere og understøttende for forsyningen med høj availability, lastfølgeevne, balancekraft og frekvenskontrol.

Jeg kan kun tanke om en ting der er værre. Ingeniører der bevidst hiver batterierne ud af både den silicium- og carbonbaserede lommeregner når de bliver gjort opmærksom på at vindmøller ikke er en universalløsning uden en hurtigere, billigere og mere forsyningssikker alternativinvestering.

Det ville være en drøm hvis ingeniører fik samme ansvar som læger. Både med et etisk løfte, en risiko for at miste retten til arbejde i faget ved gentaget sjusk og en procedure for at se om de tjerner andres interesser for egen vindings skyld.

Og hvad angår virkeligheden om de franske akraftværker, så har jeg minsandten heller ikke påstået noget om hvad disse KAN, men blot konstateret - på baggrund af dine egne tal - hvad de GØR, eller rettere IKKE GØR....herunder at køre lastfølge.</p>
<p>At køre lastfølge er ikke at have flere kraftværksblokke i drift om vinteren end om sommeren, men at følge døgnlasten! - og det viser de produktionsdata du indtil videre har præsenteret os for, at fransk atomkraft i hvert fald IKKE GØR.

Søren, du får lige gentagelse af mindst fem links der nævner lastfølgen i Frankrig. Stig har accepteret dette, Anders kom selv med 2 af disse links. Så der er vist kun dig der mener "at have læst noget af en graf", og det er jo gået galt før flere gange, hvoraf du en gang mente synet ikke var så godt længere :) Her er lidt medicin til dit snæversyn.

https://www.iaea.org/NuclearPower/Downloadable/Meetings/2013/2013-09-04-09-06-TM-NPE/18.henriksson_sweden.pdf

https://www.oecd-nea.org/nea-news/2011/29-2/nea-news-29-2-load-following-e.pdf

https://www.neimagazine.com/features/featureload-following-capabilities-of-npps

https://www.world-nuclear.org/info/Country-Profiles/Countries-A-F/France/#.UmwCf5FCN9U

https://www.alice.uni-oldenburg.de/download/france_080410.pdf

Så jeg spørger igen: Når frankrig kører deres kernekraft med nedsat energy availability(nedlukkede værker har ingen energy availability) for at reservere kraft til frekevenskontrol. og derefter kører kapacitetsfaktoren yderligere ned for at følge forbruget og stadig er billigere end os, er det så lastfølge?